Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

En ny tech-bobble?


24054 collersteen 4/1 2010 22:59
Oversigt

Her er en lille interessant artikel om valueringerne i USA pt. i et par af de store tech-selskaber. En ting som man i mine øjne godt kunne have gjort lidt mere ud af er "the law of large numbers" som de kalder det. Altså det faktum, at når eksempelvis Google nu har en markedsværdi på 152 mia usd, så bliver det uhyggeligt svært at vokse voldsomt meget mere... alene af den grund at selskabet/tallene/osv. er blevet så store.

Dermed ikke sagt, at kurserne og euforien kan fortsætte i lang tid endnu. Det ved vi jo allesammen, at de kan. Toppen ligger altid højere end man venter, og som finanskrisen viste, så kan bunden også ligge meget længere nede end man umiddelbart tror. I artiklen kan man se at nogle af tech-mastodonterne i år 2000 havde PE på 100-200 stykker, mens amazon og google lige nu ligger og roder med lidt over 80 hhv. 40. IT var stadig i sin vorden dengang og "E'et" i P/E var nok noget mindre og mere usikkert end nu, så man skal på den anden side være varsom med at sammenligne alt for meget. Men igen, det er unægteligt noget sværere at honorere p/e-vækst på 30-40-50% i et 100-200mia usd market cap selskab end i et selskab med market cap på 1-2-5 mia usd.

Jeg har ingen undersøgelser at støtte mig til, men det er umiddelbart min overbevisning, at man i længden må have størst chance for at lave "boxen" på de mindre vækstsselskaber end på de store. Altså small cap vækstaktier frem for big cap vækstaktier. Om det virker i praksis ved jeg som sagt ikke, for der er jo nok flere rene tabere blandt small cap vækstaktierne end blandt de store... På den anden side er der eksempelvis Cisco som nævnes i artiklen. For 10 år siden var kursen vel 60-80, mens den nu ligger i 25... Heller ikke ligefrem noget prangende resultat. Det er i hvert fald sikkert, at man alt andet lige blandt big cap selskaberne ikke finder den stjerne-vækstvirksomhed der laver 10-20-30-40-xx dobling på 5-10-15 år og som dermed kan redde hele porteføljen ene mand(/aktie)

Nåh, blot lidt strøtanker herfra ifm. artiklen.

Læs selv videre i artiklen som jeg egentlig blot ville poste med et par kommentarer så linket ikke stod helt alene.

http://www.marketwatch.com/story/a-new-year-a-new-bubble-2010-01-01




TRÅDOVERSIGT