Den danske debat indeholder meget lidt om forslag til måder at begrænse bankernes kasinoaktiviteter. I dag er der en klumme i New York Times, der forsvarer præsident Obamas plan om en 0,15% beskatning af alle indlånsunderskud som den rigtige metode.
Klummen er skrevet af en af Ronald Reagans økonomer, David Stockman, som man ellers måtte tro var imod beskatning og statslige reguleringer. Hans pointe er at moderne bankdrift intet har med privat virksomhed at gøre, det lignes bedst med kasinoaktivitet med centralbanken som sponsor.
http://www.nytimes.com/2010/01/20/opinion/20stockman.html?hp
En anden pointe er at der reelt sker en politisk omfordeling af indkomster, men uden at det parlamentariske system er inde over beslutningerne; de køres alene af den amr. centralbank. Pengene tages fra den amr. middelklasse og gives til de store banker via 1) trykningen af ekstra penge til at opkøbe stats- og realkreditobligationer, der betyder kursstigninger til bankerne (med disse to aktiver og som følge af faldende rente); på et tidspunkt faldende købekraft for opsparerne pga de ekstra, i kroner, knap ni tusind milliarder. 2) den billige diskonto-rente, som betyder alt for lille rente for indlånerne og de private opsparere.
Jeg er i øvrigt forbavset over hvor lille beskatning Obama lægger op til, 0,15% er jo nærmest symbolsk. Men det er trods alt er vigtigt signal, som man kunne håbe de danske politikere ville tage til sig. For mig at se er det en meget mere intelligent måde at beskatte end fx indblandingen i lønninger og bonusser (Englands svar). Beskat det der skal være mindre af (indlånsoverskud, forurening osv) og lad i stedet det vokse, som er samfundsgavnligt (uanset hvilken løn/bonus markedet sætter). Målet må være at banker fremmer samfundsnyttige funktioner som at formidle opspareres penge til investeringer og iværksætteri. Simpel formidling, herunder kreditvurdering.
Jeg ved ikke hvad indlånsunderskuddet i bankerne er nu, men da Roskilde Bank krakkede var tallet 500 mia. overfor udlandet. Beskat dem med blot 1 pct -- så vil opsparerne blive belønnet, staten få ekstra indtægter og, nok så vigtigt, risikoen for statsbankerot a la Island, nærmest forsvinde.
Mvh,
Habengut
22/1 2010 14:13 Sibelius 0
24786 Du må have mig meget undskyldt, men det er det mest utrolige sludder jeg nogensinde har hørt.
Bankerne funder sig via indskydere, aktionærer og andre finansielle institutioner til den rente markedet nu dikterer, og de låner ud til den rente de nu kan få med en passende risikovægtning.
At der kommer en bobbel og at de dårligste banker kører i hegnet fordi de ikke har styr på sin kreditgivning er ikke et argument for den slags tåbelige initiativer.
Man kan nærmere påstå at de finansielle markeder bankerne opererer på, og den meget komplekse regulering er årsagen til at dårlig bankdrift ikke blev fanget i tide.
Men jeg vil nu vove at påstå at enhver kunne se at Roskilde Bank og andre var ude på en glidebane, og at enhver burde kunne (ihvertfald fra begyndelsen af 2008) se at den finansielle sektor befandt sig i en højrisikozone
At et antal banker er dårligt ledet er ikke et argument for at beskatte eller drive hetz på en hel sektor.
Der var da ingen der foreslog særregulering af IT-sektoren efter 2000/2001?
Køber du en brugt bil og den ikke starter næste dag er der da ikke årsag til at skyde skylden på bilbranchen at large - vel?
Bankerne funder sig via indskydere, aktionærer og andre finansielle institutioner til den rente markedet nu dikterer, og de låner ud til den rente de nu kan få med en passende risikovægtning.
At der kommer en bobbel og at de dårligste banker kører i hegnet fordi de ikke har styr på sin kreditgivning er ikke et argument for den slags tåbelige initiativer.
Man kan nærmere påstå at de finansielle markeder bankerne opererer på, og den meget komplekse regulering er årsagen til at dårlig bankdrift ikke blev fanget i tide.
Men jeg vil nu vove at påstå at enhver kunne se at Roskilde Bank og andre var ude på en glidebane, og at enhver burde kunne (ihvertfald fra begyndelsen af 2008) se at den finansielle sektor befandt sig i en højrisikozone
At et antal banker er dårligt ledet er ikke et argument for at beskatte eller drive hetz på en hel sektor.
Der var da ingen der foreslog særregulering af IT-sektoren efter 2000/2001?
Køber du en brugt bil og den ikke starter næste dag er der da ikke årsag til at skyde skylden på bilbranchen at large - vel?
OK, i princippet er jeg enig i at man ikke skal beskatte særlige brancher særligt hårdt problemet, men lade dem køre på markedsvilkår, men problemet med banksektoren er:
1) renten bestemmes af centralbanker, ikke af markedet. Når de blander sig i markedets rente, så sker der naturligvis en omfordeling af penge -- dem, der sidder med statsobligationer kan fx se frem til en kursgevinst. Renten er vel bla. sænket for at redde en teknisk set insolvent bankbranche (lige som man i Danmark sænkede solvenskravet fra 10 til 8 pct i forbindelse med bankpakke 2).
2) Det at funde indlånsunderskud i bankerne via lån i udlandet er problematisk, navnlig hvis der er tale om korte lån, der kan tilbagekaldes. LIge nu må man antage at vores bankers indlånsunderskud er finansieret af ECB
3) Hele landet tager en risiko, når bankerne funder indlånsunderskud i udlandet. I efteråret 2008 blev Danske Bank reddet af den amr. centralbank, der gav DB et lån på 170 mia i korte obligationer, men hvis de ikke havde gjort det (og det har de selvsagt ikke pligt til), havde vi meget let endt, hvor Island er i dag. På det tidspunkt var vores egen centralbanks valutareserve mindre, og hvis den ikke kan veksle penge, der så at sige vil ud af landet har vi -- som jeg husker definitionen -- et statsbankerot (nu har de øget valutareserven i vores nationalbank til et mere ansvarligt beløb, ca 400 mia).
4) bankerne er statsgaranterede virksomheder på en række måder og ikke kun private virksomheder. Fx betaler de jo heller ikke forsikring på markedsvilkår mod at alle indlånerne kommer og trækker deres penge ud -- her er nationalbanker "lender of last resort" netop for at banker får mulighed for at låne 90 (og nu 92 pct) af indlånet ud. Det er sikkert godt for hele samfundet at staten hjælper banker, men det betyder også at man kan tillade sig at gå hårdt til værks ift krav og særlige skatter.
22/1 2010 18:53 Habengut 024827 Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke over oneofakinds indlæg, Finanskrise NOT, hvor en lystejendom kan købes 78 pct billigere end for et år siden. Det var jeg lidt overrasket over men det er jo netop den slags nedskrivninger, der følger af bobler og hvis der er noget, der helt sikkert skaber bobler så er det hvis man kunstigt skaber flere penge.
Når der udlånes 500 mia mere end der er opsparet og placeret i bankerne (af indlånerne), så svarer det i første omgang til at man trykker dem ekstra i pengesedler. Der bliver købt for mere end der er opsparet til.
I anden omgang er det ikke sådan, så er det jo en reel opsparing, der er sket i udlandet, fx i Kina via eksport. Spørgsmålet er nu om det faktisk er ekstra penge, der er skabt af den europæiske centralbank -- om de reelt tør at trække disse penge af markedet igen.
Det er godt nok mange penge, som bankerne skal afskrive -- hvis pengene trækkes ud.
Når der udlånes 500 mia mere end der er opsparet og placeret i bankerne (af indlånerne), så svarer det i første omgang til at man trykker dem ekstra i pengesedler. Der bliver købt for mere end der er opsparet til.
I anden omgang er det ikke sådan, så er det jo en reel opsparing, der er sket i udlandet, fx i Kina via eksport. Spørgsmålet er nu om det faktisk er ekstra penge, der er skabt af den europæiske centralbank -- om de reelt tør at trække disse penge af markedet igen.
Det er godt nok mange penge, som bankerne skal afskrive -- hvis pengene trækkes ud.
Lad os blive enige om at den finansielle sektor har en særlig rolle og at den derfor er udsat for en større og mere omfattende regulering end andre brancher og sektorer.
Derfor er der større (og stigende) krav til banker og andre finansielle virksomheder.
Den likviditet ECB og stater har stillet er ikke for bankernes skyld, men for at sikre at banker kan funde sig og for at tilskynde bankerne til fortsat at låne penge ud. Ingen bank kan fungere hvis den skal være forberedt på at tilbagebetale alle indskud på samme tidspunkt, hvis de kunne ville de jo ikke låne ret meget ud!
I den globaliserede verden med frie finansielle markeder vi lever i er likviditet altafgørende for at tingene fungerer.
At bankerne og andre finansielle virksomheder er langt mere tilbageholdende nu skyldes mange forhold:
1) mange har ikke sikker "lang" finansiering - omend det nu begynder at hjælpe på det (for 6-12 måneder siden kunne INGEN bank få lånekapital med maturity over 12 måneder).
2) bankerne nedskriver på lån som følge af dramatisk reducerede værdier af næsten alle aktivklasser - det gælder lige fra vores alle sammens boliger til aktier og disses underliggende værdier. Som Oneofakind oplever er værdien af aktiver simpelthen langt mindre nu end for 2 år siden da det hele kørte på de høje nagler. De realiserer samtidig store tab som følge af konkurser.
3) cost of capital er langt højere - at den korte rente er rekord lav betyder ikke at bankernes funding sker til 1%. Skal banken låne ud til en virksomhed hvor løbetiden er f.eks. 7 år er renten en helt anden og højere - netop fordi det koster langt mere end 1 % for banken at funde sig over den tidshorisont.
4) psykologien er en anden. Irrationelt måske, men også bankdirektører og kreditmedarbejdere opfører sig som næsten alle andre - under afslutningen af en buldrende højkonjunktur ser alle ikke noget problem i at forlænge verden med brædder, og i dybet af den værste lavkonjunktur er alle overbeviste om at intet forandrer sig til det bedre og at alting er værdiløst.
Efter min mening skal man ikke regulere i panik under en lavkonjunktur. Problemet vi står med nu er resultatet af at de finansielle markeder er så frie og så komplekse at stort set ingen fatter hvad der foregår (regulatører og finanschefer inkluderet).
Jeg mener endvidere at politikerne for en gangs skyld har gjort det rigtige ved at pumpe likviditet ud i systemet - havde de ikke gjort det var det blevet virkelig slemt. Ja, der bliver en regning at betale, men heldigvis af de samme mennesker og virksomheder der nød godt af boblen/højkonjunkturen.
Aktiverne og værdierne er stadig derude - de er blot nedskrevet (måske for meget, men det ændrer sig), og taberne er dem der troede tyngdeloven var ophævet for evigt - det vil sige investorer der overinvesterede uden egenkapital og/eller i dubiøse/overvurderede aktiver (f.eks. ejendomme) og de finansielle virksomheder der lånte pengene ud.
Så må man bare håbe at den kollektive hukommelse er bedre ved udgangen af denne lavkonjunktur, så aktørerne kender faresignalerne - lige fra at skraldemanden er sikker på at han er den nye Warren Buffet til at banken sender SMS'er om at du kan få billig finansiering til at købe anparter i faldefærdige hytter i Bogota.
God weekend
Sibelius
Derfor er der større (og stigende) krav til banker og andre finansielle virksomheder.
Den likviditet ECB og stater har stillet er ikke for bankernes skyld, men for at sikre at banker kan funde sig og for at tilskynde bankerne til fortsat at låne penge ud. Ingen bank kan fungere hvis den skal være forberedt på at tilbagebetale alle indskud på samme tidspunkt, hvis de kunne ville de jo ikke låne ret meget ud!
I den globaliserede verden med frie finansielle markeder vi lever i er likviditet altafgørende for at tingene fungerer.
At bankerne og andre finansielle virksomheder er langt mere tilbageholdende nu skyldes mange forhold:
1) mange har ikke sikker "lang" finansiering - omend det nu begynder at hjælpe på det (for 6-12 måneder siden kunne INGEN bank få lånekapital med maturity over 12 måneder).
2) bankerne nedskriver på lån som følge af dramatisk reducerede værdier af næsten alle aktivklasser - det gælder lige fra vores alle sammens boliger til aktier og disses underliggende værdier. Som Oneofakind oplever er værdien af aktiver simpelthen langt mindre nu end for 2 år siden da det hele kørte på de høje nagler. De realiserer samtidig store tab som følge af konkurser.
3) cost of capital er langt højere - at den korte rente er rekord lav betyder ikke at bankernes funding sker til 1%. Skal banken låne ud til en virksomhed hvor løbetiden er f.eks. 7 år er renten en helt anden og højere - netop fordi det koster langt mere end 1 % for banken at funde sig over den tidshorisont.
4) psykologien er en anden. Irrationelt måske, men også bankdirektører og kreditmedarbejdere opfører sig som næsten alle andre - under afslutningen af en buldrende højkonjunktur ser alle ikke noget problem i at forlænge verden med brædder, og i dybet af den værste lavkonjunktur er alle overbeviste om at intet forandrer sig til det bedre og at alting er værdiløst.
Efter min mening skal man ikke regulere i panik under en lavkonjunktur. Problemet vi står med nu er resultatet af at de finansielle markeder er så frie og så komplekse at stort set ingen fatter hvad der foregår (regulatører og finanschefer inkluderet).
Jeg mener endvidere at politikerne for en gangs skyld har gjort det rigtige ved at pumpe likviditet ud i systemet - havde de ikke gjort det var det blevet virkelig slemt. Ja, der bliver en regning at betale, men heldigvis af de samme mennesker og virksomheder der nød godt af boblen/højkonjunkturen.
Aktiverne og værdierne er stadig derude - de er blot nedskrevet (måske for meget, men det ændrer sig), og taberne er dem der troede tyngdeloven var ophævet for evigt - det vil sige investorer der overinvesterede uden egenkapital og/eller i dubiøse/overvurderede aktiver (f.eks. ejendomme) og de finansielle virksomheder der lånte pengene ud.
Så må man bare håbe at den kollektive hukommelse er bedre ved udgangen af denne lavkonjunktur, så aktørerne kender faresignalerne - lige fra at skraldemanden er sikker på at han er den nye Warren Buffet til at banken sender SMS'er om at du kan få billig finansiering til at købe anparter i faldefærdige hytter i Bogota.
God weekend
Sibelius
