Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FLSmidth TA tråd


26518 kekn06ab 1/3 2010 12:48
Oversigt

Tja, så er jeg igen på banen med lidt TA, denne gang med endnu en populær folkeaktie, nemlig FLSmidth som netop har aflagt deres årsregnskab for 2009. Og lad os da bare springe ud i det.

http://i50.tinypic.com/3090l1h.jpg

Jeg vil starte ude på et 1 års chart, hvor jeg har lagt nogle linjer ind. Jeg har forbundet 3 toppe med en ret linje og lagt en parallel linje ind til at forbinde to bunde. Lad os lige se på den sidste bund, hvor vi i starten af februar brød igennem og kom på en tur ned omkring kurs 307. Det der så er sket nu, er, at vi er brudt op gennem bunden og fortsat langs den tidligere trendkanal.

http://i50.tinypic.com/er0vw5.jpg

Lad os zoome lidt ind og kigge på et 3 måneders chart. Her har jeg lagt endnu en linje ind som forbinder nogle toppe i januar. Det er muligt at vi kan forvente modstand i 360 området som vi jo befinder os i på nuværende tidspunkt. Og så kan I se jeg har lagt nogle glidende gennemsnit ind, en MA10, EMA20 og en EMA30. Dem der har fulgt med i CHjorts videoer kan måske huske hans video om FLSmidth og Bow Ties. Og det er netop hvad vi kunne have under opsejling her. Vi har i skrivende stund (såfremt vi lukker i ~360) MA10>EMA20 og EMA20~EMA30. Endnu et tegn på at retningen i den nærmeste fremtid kunne pege opad.

Ja, og så har jeg jo gemt det bedste til sidst... til højre på chartet har jeg malet lidt med forårsgrønne farver og skrevet med store bogstaver "SHS", hvilket refererer til en Skulder-Hoved-Skulder formation. Target ved brud på sådan én får vi ved at måle fra laveste kurs i hovedet og vertikalt op til modstandslinjen der forbinder toppene i formationen og lægge til kursen ved bruddet op gennem modstanden. Nu er vi ikke brudt op gennem endnu, men HVIS nu, så kunne det for eksempel hedde ~(350-307)+350=~393, hvilket hvis jeg ikke tager meget fejl er forholdsvis tæt på toppen fra d. 4.-5. januar.

Jeg har også lagt en MACD og en slow stochastic ind forneden. MACD'en brød op gennem signallinjen midt i februar og vi har netop i dag fået bekræftelse på optrenden ved at MACD'en stiger op gennem 0 niveauet. Vores stokastik siger os at vi har været oppe i et overkøbt område på grund af den stærke opgang fra 307 til ~345 på bare 3 dage. Derfor fik vi også et mindre pullback. Vi har været nede og vende med stokastikken for at gøre klar til endnu en optur.

Måske! Vi må ikke glemme at aktien er steget kraftigt allerede og vi bevæger os i et overkøbt område.

Lad os slutte af med et 5 års monthly chart

http://i49.tinypic.com/14970wx.jpg



1/3 2010 13:02 Nippon1976 026520



Mit target er også lige under 400, dog er jeg kommet frem til det på en lidt anden måde og med lidt andre linjer.



1/3 2010 13:03 renek 026521



Hej kekn06ab

Jeg kan se at du gik over til Np-investor værktøjer

Husk at den SHS du har tegnet ind er en IHS (altså omvendt SHS) - bare for ikke at forvirre folk.

Hvis man ikke allerede er i den kan man lave et aggressivt trade nu i håb om udbrud og ellers vente til et pullback til et mere oversolgt nievau. Det kan desværre godt tage lang tid i et bullmarked og det er ikke alle der har tålmodighed til det. Sidst gik der alligevel 3 måneder og man måtte købe mellem 10-20% dyrere alt efter hvornår man gik ind.

FLS er én af mine absolutte yndlingsaktier.



1/3 2010 13:04 renek 026522



...eller også kan man købe på Bow Tiet som kekn06ab er inde på - ved et pullback



1/3 2010 14:13 kekn06ab 026530



Tak for uddybelsen, der er altid nogle ting man glemmer at nævne eller tager for givet. Det hjælper også mig til at blive bedre, jeg er stadig forholdsvis ny indenfor faget ;−)

@Nippon1976:
Du er meget velkommen til at lægge dit eget chart ind her, så kan vi jo få en diskussion ud af det. Jeg har bare lagt ud, det er jo på ingen måde en udtømmende analyse. Det er bare mine tanker omkring den nuværende udvikling i aktien.



3/3 2010 17:55 TeamGarlic 026652



Hej KEKN06AB
Meget fin gennemgang ! Ros for det.
Jeg ser du bruger NPInvestors værktøj til TA. Jeg har forgæves forsøgt at finde ud af oprette en instrumentliste permanent og dermed huske, hvilke indikatorer jeg har valgt, men det har jeg ikke kunnet finde ud af. Jeg har abonnement på Børsudsigten, så jeg er kunde i butikken. Ellers er det et kuul interface omend en anelse tungt at loade.

mvh Lars Bech



4/3 2010 00:21 kekn06ab 026660



Jeg er faktisk ret ny med dét værktøj. Det var et tip jeg for nyligt fik fra Rkhanen der fik mig ind på NPInvestors værktøjer, før har jeg altid brugt EI (som jeg da også abonnerer på). Jeg synes stadig EIs charts er mere behagelige at kigge på, men NPI har bare flere muligheder, færre fejl og så kan man sgu se de skide candles med det samme :)

Anyway, jeg har ikke kunnet finde en måde at gemme ens indstillinger på, det havde været en ekstremt nice feature fra NPIs side. Bestemt!



5/3 2010 08:38 renek 026705



Ja der må man alligevel rose EI's værktøj som faktisk er ganske behageligt at arbejde med. Det ligner lidt Zignals så jeg ved ikke om det er noget de har udviklet fra bunden. Men det fungerer fint mens vi venter på at PI kommer med det ultimative grafværktøj (vink med en vognstang til aka )

Problemet er data som er helt hen i vejret hvor NP's er mere pålidelige og tilmed ok opdaterede. Tilgengæld er mange stødt på problemer med at indstillinger og watchlists hvilket sikkert har været med til at skyde der udmærkedevrktøj i jorden igen.



TRÅDOVERSIGT