Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Greentech GF.


28364 Stinker 20/4 2010 21:52
Oversigt

Det bedste man kan sige om eftermiddagens generalforsamling hos Greentech var måske, at der intet skete, og at der stort set intet nyt dukkede op. Var det blot mig der sov, kan Kenddinvare, TDAE m.fl. nok supplere følgende indtryk, som jeg indprentede mig.

Mht. finansiering indledte Kaj Andreassen med at understrege at GES? likviditetsberedskab er fuldt ud tilstrækkeligt, og at man kan dække den egenkapitalfinansiering, som markedet kræver - også efter at den i disse tider er vokset til 40-50% mod tidligere 20-30%.
Han understregede, at igangsættelse af Cagliari II er meget vigtig for GES, og at dette heller ikke bør blive et problem, idet GES allerede har afholdt halvdelen af de samlede omkostninger, hvorfor fremmedfinansieringen i værste fald blot vil dække resten. Fortsat er håbet og sigtet dog, at finansieringen vil kunne frigøre nogle af de af GES investerede midler.
Mht. færdiggørelsen af Cagliari II lykkedes det efterfølgende Kenddinvare at udfritte en medarbejder, der estimerede, at der højst resterede 6mdrs arbejde alt inkl.
Kaj Andreassen fremhævede i øvrigt at Greentech SKAL vokse sig større, men afviste senere at indlade sig på spekulationer om, hvad en ideel størrelse kunne være.

Fremadrettet anførte han, at man har et stærkt ønske om at udbygge det strategiske samarbejde med EDF EN, og at det skyldtes GES optagethed af at færdiggøre eksisterende byggerier, at der ikke allerede var gjort mere i denne henseende.

Kaj Larsen berettede, at to polske projekter (Ustka og Parnowo (?)) ville være klar til finansiering i Q1 2011.
Han oplyste i øvrigt også, at den italienske regering fra 1/1-2011 har mulighed for at regulere afregningsprisen, men at det ikke var GES forventning, at dette ville ske, og at den i givet fald højst ville blive sænket med 1-2 cent (fra 18).
Til gengæld var det omvendt forventningen, at de polske afregningspriser ville stige til op til 11 cent (fra nu 9). Han errindrede endvidere om, at det på de polske sites blæser væsentligt mere end i Italien, og at de positive forventninger til GES' aktiviteter i Polen således ikke er blevet mindre.

En række forskellige spørgsmål blev stillet fra salen, men formanden gjorde meget for at bevare den gode stemning og undlod behændigt at svare på de mere delikate af slagsen.
Selv ville jeg gerne have haft uddybet status og baggrund på de tre voldgiftssager omtalt i regnskabets note 25, men Kaj Andreassen forsikrede, at man ikke mente, at nogen af disse havde noget som helst på sig, og at alt relevant var nævnt i noten. Han afviste hermed også at redegøre for den oprindelige aftale med Baltic Renewable og de ved sagens anlæg refererede oplysninger om at aftalen potentielt skulle kunne give GES adgang til at overtage projekter for en slik ? eller alternativt var altså heller ikke dette relevant.
Dog forsikrede han, at den aftale, der ifølge oplysningen på side 8 under begivenheder efter regnskabsårets afslutning, er indgået med ARE til erstatning for en tidligere aftale med Baltic Renewable, intet har med Villum Hansen og voldgiftssagen mod denne at gøre.

Jens Erik Høst fra Small Cap DK var til min ærgrelse ikke tilstede. Det ville ellers ikke have været uinteressant at nyde en tørkage i hans selskab, og i den anledning spørge lidt til Small Caps eventuelle handel i aktien samt planer med beholdningen.

Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og generalforsamlingen blev opløst i god ro og orden.



20/4 2010 21:56 028365



Klasse. Tak.

sent from iPhone



20/4 2010 22:13 nohope 028366



Conviction buy ? hold ? sell ?

nohope



20/4 2010 22:40 Stinker 228367



Der er helt klart stadig visse usikkerhedsmomenter i aktien, men ret beset udgør de vel snart ikke mere end hvad man altid må være villig til at acceptere. Efter alt at dømme er skuden omsider på ret køl, den nye ledelse er synligt konservativ men dog målrettet i sine udmeldinger, og vi når formentlig tæt på et nul-resultat i år. Ledelsens estimat er -20 til -30 mio før skat baseret på en produktion på MG og Minerva svarende til 6 fulde mdr. uanset at mange af møllerne allerede skaber indtjening, og at man forventer kommisioneringen tilendebragt i juni.

Givet de vanskelige finansieringsvilkår er det nok tvivlsomt, hvilken vækst selskabet formår at udvise de næste år, men jeg har uendelig svært ved at se, hvorfor dette selskab fortsat skal prissættes til under dets indre værdi. - En værdi som tilmed i sig selv er lavt sat, idet den udgøres af anskaffelses- og opførselsomkostningerne, og dermed ikke indregner nogen avance på møllerne.

I mit univers er GES derfor på conviction buy indtil vi som minimum når i nærheden af den indre værdi - og medmindre kursstigningen kommer meget hurtigt, er nye parker til den tid under opførelse.



21/4 2010 01:17 doodha 128371



Som du skriver, indeholder den bogførte indre værdi ikke den værditilvækst som det naturligvis giver, at møllerne kommer op at snurre. Denne "reelle indre værdi" vil tilmed stige efterhånden som projekterne udvikles og møllerne kommer op at snurre.

Den bogførte indre værdi er 35,7 kr. pr. aktie ifølge årsrapporten. Den "reelle indre værdi" kan vel antages at være 5-10 kr. højere - og efterhånden som der sker fremdrift, vil den reelle værdi øges.

På den baggrund vurderer jeg GES som et rigtig godt langsigtet køb.
Efterhånden som der kommer mere tillid til firmaet - og den blakkede og rodede fortid kommer på afstand - kan formentlig forventes højere K/I. Hvorfor skulle GES ikke på længere sigt kunne nå en K/I på 2, f.eks...

At kursen er så lav nu skyldes formentlig udsalg/tvangssalg fra "rigmandsklubben" og andre - og frygt for at der er mere i disse depoter som skal sælges. Når det stopper, vil vi se hurtige stigninger.

Og ja, jeg har suppleret igen i dag.



21/4 2010 04:15 MadsK 028372



Stinker Det er Verdensklasse

Smukt og elegant :−)



21/4 2010 07:45 Stinker 028374



Ro på Lad os gemme roserne til dem der evner at opstille de regnestykker, der skal bruges for at kunne skille skæg og snot. F.eks. kunne det jo være hjælpsomt for vurderingen af den videre færd om Kenddinvare eller Collersteen på et tidspunkt kunne lokkes til i tillæg til Akas produktionsregneark at forsøge at opstille et forventet resultat for 2011. Så skulle vi kunne se hvilken vej det går.



21/4 2010 09:26 Kenddinvare 328379



Til det sidste først. Lige nu bruger jeg tiden på NEC-regneark.
Det skyldes det aktuelle split der og at den næste trigger i GES først kommer i maj, hvis ikke bestyrelsen eller storaktionærer benytter den netop overståede GF til nu at købe.
Det trigger jeg ser i maj er 1) at der kommer hul på kommissioneringen på MM i forbindelse med at nogle kabelproblemer som følge af jorderosion løses 2)færdigtilslutning af mindst et af de to projekter 3)og så er der 4-5 mulige triggere som mere sandsynligt først kommer senere, men kan tænkes i maj.
Omkring færdiggørelsen af kommissioneringen fra MG og MM opfattede jeg det i begge tilfælde som mest sandsynligt i slutningen af maj.
For MG's vedkommende er det nok en rimelig retningspil at se på det hidtidige forløb idet forsinkelserne i tilslutning angiveligt især skyldes at Nordex kar opdaget en række småting de skal udbedre. Omkring nytår og i midten af februar gik det hurtigt. Så det er nok heromkring at de i to omgange har opdaget diverse problemer og da de er forpligtet til at sikre visse produktionsydelser har de så arbejdet på udbedringer og vel herunder at flere ting er i orden/optimeret på de møller som nu kommissioneres. De sidste 10 møller bør således være kendte ting og i et vist omfang allerede ordnet/optimeret, således at det hedder mindst 1-2 møller pr. uge med mulighed for at det igen går hurtigere.

Omkring de polske projekter nævnte Kaj Larsen, at der var tilladelse til nettilslutning på 3 stk. herunder Ustka, der ellers i årsrapportne ikke er angivet med denne tilladelse.

Omkring vækstmål opfattede jeg det som er bestyrelsen prøver at se efter et passende væksttempo, hvor tingene hænger sammen. Dette tempo vil i den nuværende situation afhænge meget af projektfinansiering idet finansiering af kun 50% sætter kravet om den interne forrentning på projekterne på mindst 15% under pres.

Ellers enig med Stinkers referat og udlægninger.




24/4 2010 04:59 TDAE 128485



Jeg har ikke meget at tilføje. Det skulle da lige være omkring muligheden for en evt. aktieemission.
Kaj Andreassen pegede på andre muligheder for at skaffe finansiering (frasalg, bankfinansiering), da en aktieemission på det nuværende (lave) kursniveau ville være uspiseligt for de nuværende aktionærer.
Spørgsmålet er så hvor høj kursen skal være, før Kaj Andreassen et al. ikke kan holde fingrene fra emissionsknappen.
Jeg husker ikke KAs præcise formulering, men den virkede ikke specielt beroligende på mig.

Tak til Stinker og Kenddinvare for de glimrende indlæg - og til niho og Kenddinvare for kørelejlighed!

/TDAE



25/4 2010 11:40 Valueguy 028501



Man undlod at svare på kritiske spørgsmål - er det rigtigt forstået?

Hvis den opgjorte indreværdi stemmer overens med den reelle, hvad er det så der afholder insidere, som jo på alle måder er blevet forgyldt via høje lønninger og fratrædelser, fra at købe? Something's rotten...



25/4 2010 15:22 revisoren 1028505



GES har muligvis en bogført indre værdi på omkring 35 kr pr. aktie, men fremtiden ser jo ikke alt for lys ud. De har alt for store omkostninger (i forhold til deres størrelse). Derudover har finanskrisen ødelagt GES's forretningsmodel. Hvor de før kunne låne 80-90 % af projektomkostningerne skal de nu selv lægge 40 - 50 %. Desuden er det blevet væsentligt sværere at låne før projektet er færdigt - altså er kapitalkravene blevet væsentligt højere

GES har desværre allerede bundet langt det meste af deres kapital. Energia Verde er et udmærket projekt (hvis ellers den nuværende produktion holder). De to andre parker er blevet alt for dyre - især MM er blevet for dyr. MG vil ved fuld produktion give et start afkast af investeret kapital på ca. 10 %. MM kommer vel til kun at give et afkast på ca. 6 %.

Derudover er kapital bundet i projekter som kun er på udviklingsstadiet og GES har ikke fri kapital til at udvikle alle disse projekter (selv hvis alle godkendelser opnås) indenfor en rimelig årrække.

Jeg tror faktisk at det bedste for aktionærerne ville være hvis man sælger aktiverne fra bedst muligt og lukker/sælger et selskab med likvider (indenfor de næste par år).

GES var interessant da (vi troede) de kunne færdiggøre 150 MW mølleparker hvert år - nu må vi vist være glade for 40 MW per år.

Jeg tror der går flere år før GES kan opnå en rimelig forrentning af deres egenkapital og derfor vil aktiekursen næppe komme op i nærheden af indre værdi indenfor de næste par år.

Vedrørende enkelte frasalg til stykelse af likviditeten tror jeg også det kan være godt for aktiekursen - men jeg har lidt svært ved at se hvad der kan sælges på nuværende tidspunkt og ideen hermed.

De tyske møller er stort set belånt op over møllevingerne - dog kan man muligvis ved salg af 50 % ejerandelene få frigivet lidt penge - men det er altså i småtingsafdelingen.

De danske møller er værdisat til ca. 70 mio og er stort set ubelånt - så her kan et salg styrke likviditeten noget.

De polske er uden væsentlig værdi.

Af de italienske har vi 3 muligheder.

Energia Verde: Værdisat til ca. 250 mio og belånt med ca. 150 mio. Der kan således frigøres et 3-cifret mio beløb her. Men hvad så med Cag II og III? og vil man kunne få en optimal pris på nuværende tidspunkt efter så mange problemer med vingerne? Hvis den kan levere 43 MW som der forventes, vil det være GES's bedste park i Italien (målt på MW per mio investeret).

MG kan vel kun sælges til EDF og de er jo ikke i GES sammenhæng kendt for at give en god pris.

MM er alt for dyr, så et salg her vil sandsynligvis give et pænt stort tab i regnskabet - vil det være godt aktiekursen?? næppe



25/4 2010 18:48 troldmanden 128509



Hej Stinker

Tak for referat. Dejligt når man nu ikke selv havde mulighed for at være til stede

Omkring finansieringen så undre jeg mig over de blive ved med at nævne egenkapital finansiering på 40-50% når man de seneste mdr har set flere finanserings aftaler på 80-90%. Hvorfor kan GES ikke opnåså høj en finansiering når andre kan?

Forstår jeg dig korrekt at det var den ansattes opfattelse Cagliari II vil være fuldt oppe at snurre om bare 6 mdr? Det vil da være en artig overraskelse hvis det passer. Men historien gør bare jeg er noget skeptisk hvad opfyldelse af den tidshorisont betyder. Men nuvel det er i meget grove træk "bare at opstille møllerne", idet resten stort set er lavet.

Jeg kan se dig og Kenddinvare ikke er helt enige i hvad Kaj Larsen sagde om de polske projekter. Du nævner 2 projekter er klar til finansiering Q1 2011 mens kenddinvare nævner 3 projekter allerede har alle tilladelserne på plads? Så i har en lidt forskellige opfattelse af både antal og tidshorisont.

T.




25/4 2010 23:02 TDAE 028518



Hej Troldmand

Hvad angår Cagliari II skal du læse Stinkers sætning, som han har skrevet den: " Mht. færdiggørelsen af Cagliari II lykkedes det efterfølgende Kenddinvare at udfritte en medarbejder, der estimerede, at der højst resterede 6mdrs arbejde alt inkl."
Der er tale om 6 mdrs. resterende arbejde, uden at gisne om hvornår arbejdet går i gang (genoptages). Medarbejderen tilføjede, at der i de 6 mdr. ikke var taget højde for tilrettelæggelse af finansiering.

/TDAE



26/4 2010 08:08 troldmanden 028528



Hej TDAE

Tak for afklaring. Så giver det mere mening. Projektet SKAL senest igangssættes ved udgangen af 2010 jvf aftalen med Nordex. Men det kunne nu være rart om det kunne ske noget hurtigere.

Kommenterede de slete ikke på hvor langt de er med finansieringen på projektet.Ikke noget man kunne tyde mellem linjerne?



26/4 2010 07:29 Stinker 028522



Hej Troldmand,

Vedr. de polske projekter mener jeg, at han sagde begge dele: At 3 projekter havde tilladelserne på plads og at 2 vil være klar til finansiering i Q1. Jeg er dog ikke sikker. Under gennemgangen lod vi os vist begge forvirre af, at det viste sig at den grafiske oplstilling af den polske udviklingsportefølje (side 18 i årsrapporten) i mellemtiden er blevet forældet da det fremgik at i hvert fald Ustka siden har opnået nettilslutning. Mht betydningen af sondringen tilladelser/finansieringsklar, lægger jeg til grund at jordleje etc også skal være plads i tillæg til tilladelserne førend finasiering søges.

Vedr. arbejdet på Cagliari II forholder det sig netop som TDAE anfører.



26/4 2010 08:23 troldmanden 028529



Undre mig lidt over de ikke har meldt noget officielt ud om at de har fået alle tilladelser på plads. Det er jo en ret vigtig milepæl. Tilladelserne må jo så nærmet være kommet mellem den 16 april hvor de udsendte mdr update men ikke nævnte noget om dette, og så den 20 april hvor der var GF.

For Ustkas vedkommende var nettilslutningen det ENESTE de manglede. Jordleje er på plads.

For Parnowo manglede de jvf årsrapporten både miljøgodkendelse, bygge tilladelse og nettilslutning. Så det er vildt hvis alle disse 3 punkter er blevet afklaret mellem den 16 og 20 april.

Det sidste projekt er uden tvivl Wojciechowo som kun mangler(manglede?) bygge tilladelse.

De 3 projekter udgør samlet en netto effekt på på 58,5mw. Så det er da helt klart en meddelelse værd

Når du skriver klar til finansiering Q1 2011 kunne han så have ment klar til at begynde opstilling i Q1? Dvs at de rent faktisk NU går i gang med at finde finansiering og så påregner det vil tage omkring 9 mdr at få på plads?

Yderst spændende men også lidt forvierende



26/4 2010 08:50 troldmanden 028534



Small Cap Danmark, som ejer en betydelig post
i Greentech, skriver i det netop aflagte regnskab for
1. kvartal følgende: ?Greentech ES er et vindenergi- og
developerselskab med fokus på Italien og Polen. To store
vindmølleparker i Italien er ved at være færdiggjorte og
i proces med at blive tilsluttet nettet. Selskabet skulle
således gerne have over 150 MW vindmøllekapacitet i
drift indenfor kort tid. Vi betragter investeringen som en
value-case. Investeringen i Greentech ES blev påbegyndt
i 2009 med en forventning om, at selskabet gradvist ville
få løst sine kaotiske finansielle forhold. Den finansielle
situation i Greentech ES er stabiliseret, og i H2 2010 skulle
selskabet gerne få indtægter fra de nyopførte italienske
vindmølleparker. Den bogførte indre værdi af egenkapitalen
i Greentech ES var på DKK 35,7 ved udgangen af
2009 og aktien handles således til en kurs/indre værdi
iniveauet 0,50-0,55x. Selskabet har igangsat en søgeproces
efter en ny administrerende direktør og er i færd
med at styrke organisationen. Vi vurderer, at risikoen
i selskabet/aktien er reduceret væsentligt igennem de
seneste 12 måneder. Samtidig ser vi en mulighed for en
relancering af virksomheden/aktien som en seriøs vinddeveloper
med en troværdig og stabil ejerkreds og ledelse
samt en stabil finansiel base.?



26/4 2010 09:07 troldmanden 028536



Project status (updated 26 April)

Minerva Messina: 21 out of 21 turbines erected
7 out of 21 turbines in operation
Monte Grighine: 43 out of 43 turbines erected
35 out of 43 turbines in operation



27/4 2010 18:16 collersteen 028602






27/4 2010 16:24 collersteen 028593



ER der overhovedet noget der ikke kan gå galt på projekterne...?

27-04-2010 17:21:01 - OMX Copenhagen, News
Greentech Energy Systems A/S Selskabsmeddelelse Udskiftning af gearkasser på Energia Verde-projektet
Herlev d. 27. april 2010



Selskabsmeddelelse nr. 11/2010


Udskiftning af gearkasser på Energia Verde-projektet

Vindmølleleverandøren til Energia Verde-projektet har dags dato informeret
Greentech Energy Systems A/S om, at det vil være nødvendigt at udskifte
gearkasserne på projektets 14 vindmøller som følge af en produktionsfejl, som
kan vise sig at være alvorlig. Samtlige omkostninger ved udskiftningen vil
blive afholdt af leverandøren.

Udskiftningen vil blive foretaget i løbet af sommeren 2010, og indtil da vil
møllerne være i normal drift.

Udskiftningen vil betyde, at hver mølle lukkes ned i nogle få dage.

Det bemærkes, at den omtalte gearkasse kun er installeret i Energia
Verde-projektet.

Selskabets meddelte resultatforventninger for 2010 fastholdes.



Med venlig hilsen


Bestyrelsen


For yderligere information:
Direktør Kaj Larsen, mobil: +45 20 9143 64




27/4 2010 16:56 collersteen 028595



Når nu den første frustration og ærgrelse har lagt sig må mn så trøste sig med at
- Nordex (efter sigende...!) dækker alle omkostninger og man ændrer ikke ved 2010-forventningerne
- produktionen kører på fuld knald op til udskiftning
- hver mølle er kun lukket ned "nogle få dage"
- det er et forebyggende indgreb
- man melder (efter sigende...!) straks ud på samme dag som man modtager info fra Nordex.

Endelig kan man vel også fremføre at endnu et problem på Energia Verde forhåbentlig bør forøge GES' styrke i de øvrige forhandlinger med Nordex om div. udestående udbedringer, ordrer, erstatninger, m.v.

Men en skidt historie er det nu.... som jeg gerne ville have været foruden.



27/4 2010 17:05 CareTaker 028597



Vi er nok enige om at dette ikke gavner aktiekursen. Men en ting som denne er Greentech ikke selv herre over og det kan ikke drages sammen med ledelsens eller selskabets evne til at skabe resultat.

Man kan jo vende den om og sige at det var en god nyhed, fordi det blev opdaget. Det kunne jo være blevet endnu mere bekosteligt, hvis møllerne fik lov til at køre i smadder, inden det blev opdaget.

Vh



27/4 2010 19:22 Stinker 028613



Jeg tror også, at det største problem ved dagens meddelelse er at bære længslen efter den linde strøm af gode nyheder, som mange efterhånden har ventet længe på.
Til de positive udlægninger kan man vel også føje, at dette kun kan stille GES bedre ved eventuelle fremtidige forhandlinger om køb af møller hos Nordex. Ligeledes kan defekte gearkasser næppe have bidraget til et forøget output fra møllerne. Faktisk er det vel muligt at Nordex netop har opdaget problemet i forbindelse med optimeringen af møllerne, og at gearet har haft negativ indflydelse på produktionen ligesom vingeindstillingen havde det.



28/4 2010 19:26 Gjern 128672



Nogle af Jer kender den og det er samme branche/kategori, derfor tillader jeg mig at opdatere i denne tråd.

Infigen Energy har opgivet at sælge sine amerikanske vindmølleparker fordi tilbuddene er så dårlige i øjeblikket og revurderer derfor deres strategi:

http://www.infigenenergy.com/investor-information/asx-announcements.aspx

Jeg valgte at flytte en del af min investering til Infigen for nogen tid siden. På kort sigt var det nu en dårlig ide, da nyheden 27.04. har sendt den ned fra 1,21 til 98,5 AUC. Om dette niveau er attraktivt at gå ind på, kan I bedre vurdere selv.



28/4 2010 20:33 028676






28/4 2010 20:37 028677



As previously advised, IFN has established a distribution policy that is appropriate for a specialist
renewable energy business focused on organic growth opportunities. IFN expects future full year
distributions to be at least 2.0 cents per security moving towards a payout target of 35-50% of
medium-term underlying net profit.

minimum 2% dividende..... i 98,5



TRÅDOVERSIGT

28364 Greentech GF.
20/4 21:52 Stinker 17







28374 Ro på ..
21/4 07:45 Stinker 0