Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lidt old stuff til at holde fokus på den lange bane.


29018 csinvest 8/5 2010 20:29
Oversigt

Den tidligere biop-tråd var blevet lidt lang så jeg starter en ny.

Efter en forfærdelig fredag hvor jeg selv var mega-skuffet over kursudviklingen har jeg surfet lidt og fandt denne artikel fra Aktie-ugebrevet som var gengivet på Hegnar. Artiklen er vist fra ca 3 november. Den fik modet ganske betydeligt i vejret her i stuen så i håbet om at kunne bidrage lidt til at holde fokus gengiver jeg lige tråden fra Hegnar her :

Aktieugebrevet skriver her til aften at Bioporto har potentiale til kurs 50. Uddrag fra artiklen;

Efter en fordobling af kursen på knap tre uger, har BioPorto en børsværdi på 367 mio. kr. Lykkes det at få de forventede aftaler med en stor producentpartner (som skulle være på plads) og licensaftaler med en eller flere medicinalfirmaer, blandt andet Abbott,
ser AktieUgebrevet et nærmest eventyragtigt kurspotentialei aktien.
Efter en samtale i denne uge med selskabets direktør, Thea Olesen, fastholder vi opfattelsen af aktuel fair value i underkanten af kurs 8, som fastsat af AktieUgebrevets biotekanalytiker Peter Aabo fra Biotekanalyse.dk for nylig.
Men vi erkender også, at der er tale om en meget perspektivrig aktiehistorie, hvis selskabet får succes med at fastholde positionen som eneste rettighedshaver til den udviklede biomarkør til lynhurtigt at kunne diagnosticere nyresvigt i hospitalsindlagte
patienter.
Peter Aabo vurderer, at kursmålet skal løftes meget markant, hvis og når partnerselskabsaftalen offentliggøres, og især når der indgås licensaftaler med større
medicinalfirmaer, fordi det vil være et signal om, at de anerkender BioPortos unikke patent.

Det kommende års tid vil kursdannelsen på Bio-Porto-aktien derfor i høj grad blive bestemt af, hvor
meget investor tør spekulere i et succesfuldt scenarie for BioPorto. De seneste ugers kursudsving har allerede været meget voldsomme, og vi forventer ikke,
at de bliver mindre fremover. Peter Aabos aktuelle kursmål på kurs 8 afspejler kun i meget begrænsetomfang det kurspotentiale, der ligger i en succesfuld udviklingshistorie.
Hvis alt kører som det skal, d.v.s. licensaftaler med en eller flere store medicinalfirmaer indenfor et års tid, offentliggørelse af navnet på produktionspartneren, og start af salg og produktion af egne test (homogene tests), ser vi god mulighed for, at BioPorto kan opnå en børsværdi på 2,2-2,6 mia. kr. mod den aktuelle børsværdi på 367 mio. kr. Det svarer til, at aktien bliver 6-8 gange mere værd på 2-3 år, altså en kurs på ca. 50-65 mod den aktuelle kurs på 8,70 kr.
På længere sigt kan kursen stige markant mere, da der i denne prisvurdering kun indgår salg i Europa og de andre lande, hvor der allerede er opnået patent. Og altså ikke i USA, som udgør 40 % af markedet i den vestlige verden.
Vores regnestykke ser sådan ud: Det samlede markedspotentiale er salg af 175 mio. årlige tests i den vestlige verden. Da vi anser et patent i USA for fortsat at være meget usikkert, vil det i første omgang begrænse markedspotentialet til knap 100 mio. tests.
Efter 2-3 år anser vi en penetration (markedsdækning på ca. 50 %) for realistisk, svarende til ca. 50 mio. tests årligt. Heraf vurderer vi, at de heterogene tests (som er salg på licens gennem andre medicinalfirmaer) vil udgøre ca. halvdelen af salget. Den anden halvdel vil udgøre de homogene tests, som BioPorto selv producerer og sælger gennem grossister til sygehusene.
På licenssalget kan opnås en royalty på ca. 4 % af salgsprisen, som anslås til 50-100 kr. pr. test. Med 50 kr. i salgspris kan det give 25 mio. tests gange 2 kr.= 50 mio. kr. På salg af de homogene tests kan det give skønsmæssigt 20 kr. i provenu pr. solgt test gange 25
mio. = 500 mio. kr. Samlet set vil det give et årsoverskud på 575 mio. kr.
Dette scenarie afspejler en idealverden, hvor tingene kører efter en snorlige udførelse, uden patentstridigheder og uden andre alvorlige forsinkelser.
Sådan er den virkelige verden meget sjældent.

Vi indregner derfor en risikopræmie på 50 %, for atskønne os frem til best case scenariet. Herefter synes et estimeret overskud om 2-3 år på 250-300 mio. kr. at
være sandsynligt. Med en pris på 10-12 gange overskuddet
efter skat, kan BioPortos børsværdi skønnes
til 2,2 ? 2,6 mia. kr.
Mens vi vurderer en helt klinisk nu-og-her fair value
til knap kurs 8, ser vi altså på længere sigt et ganske
betydeligt kurspotentiale. Efter det europæiske
patent tildeles den 11. november, vil markedet afvente
offentliggørelsen af licensaftaler og produktionspartnerskabet.
Begge meddelelser vil uden tvivl kunne løfte aktien meget markant. Men allerede forinden
er der mulighed for, at der går endnu mere spekulation
i aktien, så den indenfor de kommende måneder
kommer op i markant højere luftlag.
Ikke en aktie for sarte sjæle
Men vi skal også gøre opmærksom på, at det ikke er
en aktie for sarte sjæle. Indtil der kommer flere store
professionelle investorer ind i aktier (og det forventer
vi vil ske), vil kursdannelsen være præget af meget
store kursudsving. Vi vurderer dog, at man bør
overveje både en kortsigtet position på det aktuelle
kursleje og en langsigtet position til pensionsporteføljen.
Det er muligt, at aktien ikke de næste fem år
kommer i kurs 50. Men med det ganske betydelige
potentiale er der rigtig god mulighed for, at aktien
kommer i kurs 20. Og det kan i bedste fald komme til
at ske indenfor de kommende måneder, hvis tingene
falder godt ud for BioPorto.
Fra vores samtale med BioPortos ledelse lægger vi
i vores vurdering meget vægt på, at casen blev fremlagt
med meget stor professionel og saglig dygtighed
og overbevisning. Ledelsen udstråler samtidig stor
troværdighed og en tillidsvækkende distance til det
langsigtede forretningspotentiale.
Vores vurdering er, at flere store professionelle
investorer står på spring til at gå ind i aktien. Ifølge
vores oplysninger er Nykredit allerede ganske stor
aktionær. Under de seneste tre handelsdages negative
korrektion har Nykredit samtidig været langt
største nettokøber, og vi antager, at Nykredit som en
af de første store investorer har forstået casen. Med
en børsværdi indtil for tre uger siden på under 200
mio. kr. har selskabet simpelthen været for lille til at
tiltrække interessen hos de store investorer.
Når børsværdien runder en halv mia. kr. vil der
blive ændret på denne opfattelse. Handelsstatistikken
viser, at det fortsat i alt overvejende grad er danske
banker ? og antageligt private investorer ? der
handler aktien. Derfor har vi også fortsat til gode, at
udenlandske finanshuse kaster sig over aktien. Det vil
efter vores vurdering ske, når der kommer lidt mere
klarhed om casen.

Og måske osse lidt fra Penge og Privatøkonomi hvor de netop skriver at man skal kunne holde til både op- og nedgang inden Biop er i mål. En rigtig god artikel, faktisk :

http://penge.dk/investering/aktier/aktiefokus/bioporto-staar-foran-gennembrud

Håber I andre fattes lidt mod; det gjorde jeg ihvertifald her midt i en prøvelsestid.









10/5 2010 10:29 fillandkill 529069



Her er lige mine kommentarer:

af 175 mio. årlige tests i den vestlige verden.
Da vi anser et patent i USA for fortsat at være meget usikkert, vil det i første omgang begrænse markedspotentialet til knap 100 mio. tests.

Efter 2-3 år anser vi en penetration (markedsdækning på ca. 50 %) for realistisk, svarende til ca. 50 mio. tests årligt. Heraf vurderer vi, at de heterogene tests (som er salg på licens gennem andre medicinalfirmaer) vil udgøre ca. halvdelen af salget.

Fill: De er åbenbart ikke informeret om at BioPorto frit kan sælge deres homogene test på US marked, eftersom de er de eneste der har fået offentligtgjort en US patentansøgning, tror jeg ikke på at de kan komme til at betale trible damage, såfremt patentet afgøres til anden side. (Det skal allerførst under behandling, og derpå afgøres, BioPorto VIL komme med NGAL testen på US marked inden da)
----------------------------
Den anden halvdel vil udgøre de homogene tests, som BioPorto selv producerer og sælger gennem grossister til sygehusene.

Fill: Tror ikke på at de heterogene test vil udgøre 50%, det kræver allerførst en licensaftale, så indtil da, udgør de homogene 100%
------------------------------
På licenssalget kan opnås en royalty på ca. 4 % af salgsprisen, som anslås til 50-100 kr. pr. test. Med 50 kr. i salgspris kan det give 25 mio. tests gange 2 kr.= 50 mio. kr.
På salg af de homogene tests kan det give skønsmæssigt 20 kr. i provenu pr. solgt test gange 25 mio. = 500 mio. kr.

Fill: Thea havde nævnt en avance på mellem 40 og 50% - så 20kr pr solgt test er konservativt.
------------------------------
Samlet set vil det give et årsoverskud på 575 mio. kr.
Dette scenarie afspejler en idealverden, hvor tingene kører efter en snorlige udførelse, uden patentstridigheder og uden andre alvorlige forsinkelser.
Sådan er den virkelige verden meget sjældent.

Fill: point til AU
--------------------------------
Vi indregner derfor en risikopræmie på 50 %, for atskønne os frem til best case scenariet. Herefter synes et estimeret overskud om 2-3 år på 250-300 mio. kr. at
være sandsynligt. Med en pris på 10-12 gange overskuddet
efter skat, kan BioPortos børsværdi skønnes til 2,2 ? 2,6 mia. kr.

Fill: efter et konservativt skøn hele vejen igennem, helgaderes lige med en risikopræmie på 50%, synes best case var konservativt, hvis de undlod risikopræmien.

Har for sjov vedhæftet korral analysen, bare så der er lidt at sammenligne med, og har kun set et par stykker ialt. -men de regner sig frem til en omsætning på 1 milliard i 2012
pdfKorral_analyse_Bioporto.pdf



11/5 2010 14:45 fillandkill 129121



Lige et citat fra AU, som jeg kom til at tænke over.

"Efter 2-3 år anser vi en penetration (markedsdækning på ca. 50 %) for realistisk, svarende til ca. 50 mio. tests årligt. Heraf vurderer vi, at de heterogene tests (som er salg på licens gennem andre medicinalfirmaer) vil udgøre ca. halvdelen af salget.".

Det er efterhånden en meget kompleks affære, at være investor i BioPorto.

Abbotts heterogene test, vil aldrig få 50% markedsandel, i forhold til BioPortos homogene test, alene pga. at BioPortos test er fuldautomatisk.
dernæst kommer så endnu en ting, som folk overser, Abbotts Architect system, kan kun teste på urinprøver, hvor BioPortos homogene test, kan teste på både urin, og blod.

Alt andet lige, så er det altså nemmere at teste på en blodprøve, end en urinprøve. De patienter der bliver testet, om de får taget 5 eller 6 blodprøver, det betyder intet, for også at teste for AKI, derfor tror jeg også at AKI test, ret hurtigt bliver rutinediagnostik, ihvertfald på ICU.
Den homogene test er bedre, hurtigere og nemmere.

og eftersom casen efterhånden er så kompleks, så tror jeg der er rigtig mange investorer der ikke helt forstår hvad BioPorto egentligt står med, når den homogene test er færdigudviklet, og klar til salg.



11/5 2010 14:50 fillandkill 029122



Fandt forresten lige den her, hvor Architect måler NG/ML helt op over 1200
pdfAN2105uNGALNovelMarkerFlyer.pdf



11/5 2010 16:40 TDAE 329132



Hej Fill,

Den heterogene test er vel også fuldautomatisk. Der er bare et ekstra trin (seperation) i processen.

Mht. fordelingen af markedsandele mellem heterogene og homogene tests, vil pålidelighed, tilgængelighed, pris og markedsføring vel være de vigtigste parametre.
Pålideligheden, tilgængeligheden og prisen ligger hovedsagligt i BioPortos hænder. Hvis BioPorto ikke løber tør for penge, ser jeg ingen problemer her.
Markedsføringen er vel op til de enkelte diagnostiske selskabers initiativ(?) Men hvilket selskab ville dog ønske at fravælge indtjening på en test, hvor der bare skal sættes et eget logo på - og vupti så har man en "egen" homogen test på markedet?
50% markedsdækning på 2-3 år, mener jeg er utopi.

Det undrer mig ikke, at det kan være svært at vente på noget godt. Alligevel finder jeg de mange humørsvingninger hos en del af BioPortos mindre investorer, noget overdrevne. Pt. er der specielt 2 emner, der trykker tungt på usikkerhedsbarometeret:
1) Løber BioPorto tør for penge?
2) Kan BioPortos cutoff patent omgøres/forhindres(USA)/omgås/...?

1: Theas svar (på GF) på adskillige spørgsmål om et evt. behov for endnu en emission, var klokkeklart - hver gang! Det er ikke aktuelt. Eller rettere, det bliver kun aktuelt i tilfælde af en snarlig, uforudset retsag eller lign.

2: BioPortos cutoff-patent i Europa er vidst efterhånden så gennemprøvet, at jeg tør afvise, at det kan omgøres/forhindres. Mht. omgåelse (i Europa) mener jeg, at CCHs protester og retsagsforsøg vidner om noget andet.
Hvis vi antager, at BioPorto kun får dette (europæiske) cutoff-patent, vil de potentielle indtjeningsmuligheder fortsat være meget gode - set i forhold til den nuværende kurs.



11/5 2010 16:49 TDAE 129134



Som jeg læser årsrapporten, er Kina/Indien m.fl. kun medregnet i NGAL ELISA potentialet - som kun fylder ganske lidt i det samlede billede af markedspotentialet.
Hvorlænge regner man med, at det indiske og ikke mindst kinesiske marked vil forsætte ad ELISA sporet - og i så små mængder? Væksten i den del af verden er jo ganske attraktiv, så måske ligger der et skjult potentiale der?



11/5 2010 17:19 Kim 029139



Jaaa jeg veeed deeet ikke ( citat Poul Ryerup Rasmussen ) .......

Heller ikke jeg, men hvis vi der deltog i GF, anstrengte os en lille smule for at tyde Thea's ansigtsfolder når hun blev spurgt om forskellige ting, så tror jeg at de/hun sidder med en spand fuld af guld til os alle, og på spørgsmålet om hun havde mere hun ville fortælle, fornemmede jeg et rævefjæs bag hendes makeup, hvortil hun svarer " JA dét er dér, men det kan jeg desværre ikke "........

Jeg tror på noget snarligt, jeeeg veeed baaare ikke hvaaad

Kim



11/5 2010 18:59 sl65amg 029149



2: BioPortos cutoff-patent i Europa er vidst efterhånden så gennemprøvet, at jeg tør afvise, at det kan omgøres/forhindres. Mht. omgåelse (i Europa) mener jeg, at CCHs protester og retsagsforsøg vidner om noget andet.
Hvis vi antager, at BioPorto kun får dette (europæiske) cutoff-patent, vil de potentielle indtjeningsmuligheder fortsat være meget gode - set i forhold til den nuværende kurs.

I USA er reglerne lidt forskellige når det gælder patenter. Jeg kan godt se det at CCH frafaldt sagen i Danmark som et taktisk træk, da de I USA er på hjemmebane og reglerne som sagt er lidt anderledes.

Hvis Europa (og Sydafrika) var så vigtige - hvorfor har vi så endnu ikke set nogen aftaler med BioPorto? Der er jo flere der har meldt ud at de er klar til at markedsføre!



11/5 2010 19:08 sl65amg 029152



Man kan ikke se det, men starten er et citat fra tidligere indlæg af TDAE:

Mit indlæg er:
I USA er reglerne lidt forskellige når det gælder patenter. Jeg kan godt se det at CCH frafaldt sagen i Danmark som et taktisk træk, da de I USA er på hjemmebane og reglerne som sagt er lidt anderledes.

Hvis Europa (og Sydafrika) var så vigtige - hvorfor har vi så endnu ikke set nogen aftaler med BioPorto? Der er jo flere der har meldt ud at de er klar til at markedsføre!



11/5 2010 19:22 JBirk 129153



Mener jeg der kan være mange forklaringer på. Men det faktum at ingen har sendt produkter på markedet, på trods af at det har været muligt må betyde at Bioportos patent anses for at holde.

Kan være at Bioporto efter at have skiftet hest mht den homogene test som de besluttede selv at stå for sidste efterår, har været meget hårde ved forhandlingsbordet idet det er deres fordel at lanceringen af heterogene test sker så sent som muligt. Der vil jo være en konkurrence når de selv kommer med den homogene, her skal den heterogene så helst ikke have for stort forspring.





11/5 2010 20:19 JBirk 129156



Har i øvrigt bemærket at Abbott satser hårdt på at udvide deres globale vækst gennem partnerskaber, licens aftaler og kommercielle aftaler.
Senest denne fra i morges.
http://www.abbott.com/global/url/pressRelease/en_US/60.5:5/Press_Release_0856.htm

I forlængelse af den aftale kunne diverse NGAL produkter da se fine ud til samlingerne. Det vil under den paraply være muligt at have de forskellige typer test alt efter hvilket marked der er tale om.

Tror fortsat på at det er her regnbuen ender.

Thea taler om at det er partners ønske at der ikke offentliggøres noget endnu. Kunne det være fordi andre aftaler skal på plads for denne hemmelige partner først? I så fald passer ovenstående godt ind i det billede.



11/5 2010 18:07 revisoren 729146



Det bliver spændende at se om BioP imorgen vælger at offentliggøre en aktieudvidelse eller om de venter nogle måneder for selvfølgelig skal BioP hente nye penge i år - med mindre der kommer nogle pænt store "down payments" hvilket ikke ser særligt sandsynligt ud. BioP kan ikke udskyde en kapitaludvidelse til kassen er tom - sådan spiller klaveret ikke - og det i jo også godt. I slutningen af august 2010 når halvårsregnskabet offentliggøres, vil kassen være på ca. 5-7 mio kr - det må være et absolut minimum for BioP - og jeg forventer senest en kapitaludvidelse på det tidspunkt. Selvom BioP får 10-15 mio i downpayments, anser jeg det faktisk ikke for at være nok til at drive BioP fremover - BioP vil jo få væsentligt større aktiviteter og dermed også større kapitalbehov. Det er simpelthen for usikket at leve så tæt på afgrunden (likviditetsmæssigt set). Glem alt om bankfinansiering - det er helt urealistisk uden bevis for omsætning. De homogene test forventer BioP først kan sælges fra 2011 og millionerne vælter jo altså ikke ind den første salgsdag - ting tager tid - også for BioP.

Hvis BioP ikke selv forventer at indgå aftaler inden udgangen af August, vil det være amatøragtigt at udskyde en aktieudvidelse til halvårsregnskabet (fremfor at foretage den nu) idet kursen jo stille og roligt vil falde indtil da - og det bliver dermed blot sværere at foretage udvidelsen.

Som aktionær ser jeg naturligvis positivt på BioP og jeg tror/håber en anden mulighed kunne være at BioP indgår en NGAL aftale hvor aftalepartneren indskyder 30-40 mio mod at få nogle aktier i selskabet. Det vil med ét løse likviditetsproblemerne (ikke blot kortsigtet). Da en partneraftale vil have en væsentlig positiv virkning på BioP's aktiekurs vil en partner jo også tjene godt på det.

Alternativt vil BioP (tror/håber jeg) indgå en aftale (inden udgangen af august) og i forlængelse heraf foretage en rettet kapitaludvidelse - aktiekursen og interessen for bixen vil jo stige voldsomt på den første fornuftige aftale og dermed kan en udvidelse ske lettere og uden altfor stor udvanding for de nuværende aktionærer.

Jeg tror derudover at BioP vil indgå flere aftaler i 2010, men de fleste aftaler kommer nok først på plads sidst på året.

Der er en del som anser en investering i BioP for det glade vanvid (kæmperisiko i forhold til potentialet) - nå ja det er vel vurdering hver enkelt må foretage. Hvis man tror på produktet synes jeg til gengæld at det er det glade vanvid at gå ind og ud af aktien på småudsving (den slags er for daytradere). Vi aner simpelthen ikke hvornår den første aftale kommer - og når (ikke hvis) aftalen kommer hedder aktiekursen jo ikke blot 8 eller 9, men nærmere 15 eller 20. Det er jo lidt træls at være ude når det sker - fordi man ønskede at købe 0,2 kurspoint billigere. Det er naturligvis kedeligt at sidde "fast" i en aktie når der hver dag sker noget spændende i andre aktier - men så kan man jo istedet for at sidde og kigge ind i skærmen dagen lang gå en tur på golfbanen - det er sundt for både krop og sjæl - nå ja i hvert fald krop.



11/5 2010 20:34 TDAE 129160



Hej revisoren,

Jeg er grundlæggende enig i dine betragtninger.

Hvordan BioPorto har kan komme udenom en aktieemission, er også lidt af en gåde for mig - men Thea var MEGET klar i spyttet på GF.
Din betragtning omkring en NGAL aftale, hvor aftalepartneren indskyder 30-40 mio, kan jeg sagtens følge dig i - men hvorfor ikke produktionspartneren(?)! Alternativt, kunne produktionspartneren "lægge ud" i første omgang - lidt a la: BioPorto har patentet, har udviklet og vil producere reagenserne til den homogene test - produktionspartneren har faciliteterne til fremstilling af testene og mulighed for at skyde 20-30 mio. i BioPorto. om det bliver i form af lån eller emission eller ... - who knows. Men BioPorto har siddet/sidder (endnu) med den lange ende - og jeg tror, at de har brugt dette i forhandlingerne med produktionspartneren.

Jeg har købt aktier i BioPorto mange gange (små portioner) - men har endnu til gode at prøve at sælge... og det vil jeg have længe endnu!



11/5 2010 21:39 fillandkill 329166



Jeg har lige kopieret et indlæg fra denne tråd på Euroinvestor, der har Bitter fået nogle ret gode svar fra Christina Tønnesen.
http://www.euroinvestor.dk/Debat/Debat.aspx?listno=2

Hej. Christina
Jeg har nu næsten gennem et år fulgt jeres produkter, og lige så længe været aktionær.
Jeg synes det ser meget spændende ud med de fremtidige udsigter, men har i den forbindelse et par spørgsmål.
Så vidt jeg kan se søger ABBOTT om lancering i USA.
Er dette noget der kan få indflydelse på Bioporto?
Hvornår forventer i at høre nærmere fra USA, FDA, omkring patentrettigheder?
Hvornår hører vi nærmere omkring evt. aftaler med ABBOTT el. Biosite eller andre?

Kopieret fra ABBOTT`s hjemmeside:
ABBOTT PARK, Ill., March 31, 2010 ? A novel diagnostic test to rapidly detect neutrophil gelatinase-associated lipocalin (NGAL), an early biomarker that identifies patients at risk for acute kidney injury (AKI), has been accepted for review by the United States Food and Drug Administration. If approved, this would be the first test available for use in the United States for the detection of NGAL.

Som investor i jeres firma kunne jeg godt tænke mig lidt mere løbende information omkring hvordan situationen ser ud, og jeg er sikker på at der er mange andre der er i samme situation som mig.

mvh XXX

Her er hvad hun svarede tilbage:

Kære XXX

Tak for din henvendelse og interesse i BioPorto

Der er først et par ting, der skal skilles ad:

Vi har en patentansøgning hos de amerikanske patentmyndigheder. Vi afventer udfaldet, men kan ikke sige hvornår det ventes færdigbehandlet/udstedt.

Abbott har meldt ud at de har søgt en godkendelse hos FDA for deres NGAL test. Denne ansøgning har ikke noget med patentet at gøre, og FDA interesserer sig heller ikke for patenter ? deres opgave er at vurdere, om testen i sig selv kan godkendes.

Vi følger sagen nøje og selvom Abbott får testen godkendt hos USA, er der stadig et patentspørgsmål, der skal afklares. Vi forventer at få udstedt patentet i USA ligesom vi har fået det udstedt i Europa, og derfor mener vi også at Abbott skal have licens til patentet (man kan godt indgå en sådan aftale før patentet er udstedt) for ikke at krænke det.

Vi kan ikke på forhånd sige hvornår der kommer nyt om licensforhandlingerne, men som det fremgår af vores årsrapport (som i øvrigt indeholder mere information om de emner, du spørger om) forventer vi licensindtægter i 2010.

Mht løbende information vil jeg henvise til vores års- og kvartalsrapporter hvor vi følger op på netop disse emner og så selvfølgelig til vores løbende meddelelser.

Med venlig hilsen / Best regards

Christina Tønnesen
Investor Relations
----------------------------------
Det passer mig ikke et kopiere indlæg, men synes der er nogle ret interessante ting i CT`s svar.

Troede ikke at USA patentet var under behandling endnu, CT skriver at de afventer udfaldet, ikke at de afventer at patentet kommer under behandling... interessant.

og det er hvis første gang jeg hører direkte at de forventer selv at få tildelt patentet fra USA, og at de mener Abbott bør indgå en licensaftale for at sælge NGAL testen i USA, for at undgå krænkelse.



12/5 2010 08:49 JBirk 029182



Måske flere skulle skrive. Det er tæt på at der ryger nogle afslørende svar gennem møllen. I hvert fald når de forskellige forespørgsler sammenlignes. Er enig i at det sidste snart kun mangler navn og dato :)

Hvor længe kan Thea klare presset - uden at røbe for meget...



12/5 2010 18:15 csinvest 429200



Hvis du undrer dig over hvad der skete med BioPorto Onsdag 12 maj kl ca 1645 så kom der på det tidspunkt en opdatering fra AU på deres spekulationsportefølje. Her havde de 6300 stk BioPorto erhvervet til kurs 7,15. Disse aktier besluttede AU at sælge med tab til kurs 6,30 med den begrundelse at man var lidt usikker på hvad regnskabet vil bringe 26 maj. Og man ville gerne have frigjort midler til andre investeringer. Man understregede at man stadig var/er meget positiv på casen BioPorto på 3-6mdr sigt og vil genkøbe senere.
Og sikke da en postyr der blev. Kursen drønede ned og tangerede lige 5,50. Men lynhurtigt dukkede en masse købere op og købte hvad der blev smidt så på meget få minutter var kursen tilbage nogenlunde ved udgangspunktet. Kursen havde det meste af dagen ligget stabilt på 6,50 og efter en tur ned i 5,50 lukkede den i 6,30 uden den store omsætning. Fandme stærkt at denne omgang AU/BioPorto kun gik ud over AU's egne læsere og kom PI's investorer til gode da jeg tror de fleste blev købt op af vore egne folk. Stærkt!!!
Nu kan man så håbe at der kommer nyt fra BioPorto inden AU når at købe sig ind igen. Det ville saftsusemig være humor at ha set dem købe i 7,15; sælge i 6,30 og halse efter aktien op gennem 10'erne og måske 20'erne.

Hep BioPorto.

CS



12/5 2010 19:49 TDAE 129201



Likviderne er linet op på sidelinjen, klar til køb på kursdyk! Ikke at jeg forstår det - eller ønsker at andre kommer til at lide under det (tvangssalg) - men jeg er klar!

Igennem den sidste måned har jeg suppleret godt op. Nu håber jeg på at kunne købe samme mængde billigere i de kommende måneder. Men jeg er ved at blive kræsen; så tryk venligst prisen i bund!

God himmelfart - hvis askeskyen tillader det!

/TDAE



12/5 2010 22:52 Stinker 629204



Når Thea Olesen på generalforsamlingen dels understreger, at der er tilstrækkelig kapital, samt at der ikke er behov for alternativ finansiering inden lancering, og dels tilkendegiver, at der er mere, hun gerne vil fortælle, men at hun desværre er forhindret, og når der direkte adspurgt fortsat henvises til årsrapporten og den deri indeholdte bemærkning om, at der forventes licensindtægter i 2010, så er det godt nok til, at jeg vil vædde på, at den/de licensaftaler også kommer ? i år vel at mærke.

Faktisk kan jeg ikke forstå BioPortos overbevisende forsikringer anderledes end at de relevante aftaler allerede må ligge i skuffen, og at deres fremdragelse allerede er givet, uanset at man åbenbart afventer en eller anden os ubekendt begivenhed. For så vidt kan det lige så vel være denne weekend som på årets sidste dag, at det sker. Og derfor fatter jeg simpelthen ikke AU?s vurdering af, at der ikke vil ske noget de næste tre måneder, men at der tværtimod skulle være grund til at være ude af aktien over regnskabet. Kommer dette regnskab til at afsløre noget skelsættende kan det knap være andet end noget positivt.

Den såkaldte stilleperiode giver i hvert fald ikke AU sikkerhed for i mellemtiden at kunne foretage andre investeringer uden at risikere at være ude på den store dag. Stilleperioden er et selvbestaltet foretagende og kan ikke fritage selskabet for i henhold til Værdipapirhandelsloven at skulle informere markedet om relevant intern viden, såfremt en sådan skulle fremkomme.



TRÅDOVERSIGT