Nationalbankdirektører menes set i Pakistans bjerge
En flok bortkomne nationalbankdirektører skulle være blevet observeret i bjergområdet mellem pakistan og Afghanistan, hvor de skulle have indlogeret sig i nogle bjerghuler. Ifølge en kilde, skulle udlejeren, der boede der, en midaldrende muslimsk herre med langt gråt skæg, der kaldte sig Osama, pludselig rejse til Vesten på en vigtig opgave.
Og så var hulerne billigt til leje. Udlejeren krævede kun $ 5.000 per døgn mod, at de bortkomne nationalbankdirektører som sikkerhed udleverede deres pas. "Så I ikke stikker af," sagde Osama "bejdsvillig", som et vittigt hovede blandt nationalbankdirektørerne for sjovt skulle have kaldt ham. Nationalbankdirektørerne havde nemlig "for skatteydernes skyld" lidt på skrømt forsøgt at tinge om lejen, hvilket Osama skarpt havde afvist.
"Men til gengæld har jeg lavet nogle videoer henvendt til vestlige seere, som I gerne må kigge på," sagde han så i en venligere tone. "Påfaldende så godt amerikansk-engelsk ham Osama taler," skulle en skarpsindig natinalbankdirektør have bemærket, efter at nationalbankdirektørerne havde set videoerne med Osama.
"Sjovt, som Osama ligner ham der tegnerens turbanklædte hovede," hviskede en nationalbankdirektør under en nationalbankdirektørdrøftelse. "Ja, og især bomben i hans turban bidrager da til den påfaldende lighed," hviskede en anden. Ingen af dem vidste, hvorfor de hviskede.
Ifølge påliderlige kilderier var nationalbankdirektørerne samt deres hustruer på vej til et nationalbankdirektørmøde samt andet sjov i Istanbul. På vej i fuld fart sydpå ad de tyske autostradaer i deres diverse limosiner skulle de pludselig have stået på bremserne ud for en benzintank. Alle nationalbankdirektørerne skulle være hoppet ud og være stormet ind på tankkiosken.
Vel arriveret i kiosken forsynede de sig i rigelige mængder med diverse drikkevarer, såsom juicebrikker, øl og danskvand. "Til whiskysjusserne," som en af dem råbte til den unge kvindelige ekspedient, idet de alle stormede ud igen forbi hende uden at betale. "Send regningen til skatteyderne," råbte en anden. "Auf deutsch, bitte," råbte den unge kvinde efter dem. Men hun fik dog intet svar.
En guldbarre skulle også være forsvundet, mente den unge kvindelige ekspedient bagefter. Hun havde dog chokolade om munden, mens hun sagde det.
Det Deutsche Polizei havde kun den unge kvindelige ekspedients beskrivelse af de bortløbne nationalbankdirektørers adfærd at gå efter. Men efter at man havde studeret de noget undeütliche bildern fra tankkioskens videooptager, mente das polizei det sikkert, at der er tale om de samme bortkomne nationalbankdiretører, som senere skulle være set i nogle huler i bjergområdet mellem Pakistan og Afghanistan.
Nationalbankdirektørerne i kiosken var alle iklædt smoking, og det samme var de bortkomne nationalbankdirektører i bjerhulerne. Det Deutsche Polizei ved ikke med sikerhed sige, om nationalbankdirektørerne blot havde glemt at betale i forbifarten. "Nun, es ist jah nicht nur fussballerfans," som polizei-talsmanden sagde.
Det Deutsche Polizei mener derfor, at nationalbankdirektørerne er abgehauen til det ufremkommelige und feindliche gegend, fordi de har ment sig afsløret.
Især den tankeløse klau von ein guldbarre fra tankkiosken havde nok fået dem til at indse, at de derved påførte sig mistanken. Netop nationalbankdirektører er jo sammen med den almindelige bankdirektørstand særligt kendt for deres glubende grådighed. Og især når det gælder om at rage guldbarrer til sig, er den slem. Og den kendsgerning finder Det Deutsche Polizei særligt stærkt belastende.
Det Deutsche Polizeis talsmand ønsker ikke at oplyse, om man har tænkt sig at kræve de bortkomne nationalbankdirektører udleveret til retsforfølgelse: "Nein, das werde ich euch nicht verraten," som han sagde.
En flok bortkomne nationalbankdirektører skulle være blevet observeret i bjergområdet mellem pakistan og Afghanistan, hvor de skulle have indlogeret sig i nogle bjerghuler. Ifølge en kilde, skulle udlejeren, der boede der, en midaldrende muslimsk herre med langt gråt skæg, der kaldte sig Osama, pludselig rejse til Vesten på en vigtig opgave.
Og så var hulerne billigt til leje. Udlejeren krævede kun $ 5.000 per døgn mod, at de bortkomne nationalbankdirektører som sikkerhed udleverede deres pas. "Så I ikke stikker af," sagde Osama "bejdsvillig", som et vittigt hovede blandt nationalbankdirektørerne for sjovt skulle have kaldt ham. Nationalbankdirektørerne havde nemlig "for skatteydernes skyld" lidt på skrømt forsøgt at tinge om lejen, hvilket Osama skarpt havde afvist.
"Men til gengæld har jeg lavet nogle videoer henvendt til vestlige seere, som I gerne må kigge på," sagde han så i en venligere tone. "Påfaldende så godt amerikansk-engelsk ham Osama taler," skulle en skarpsindig natinalbankdirektør have bemærket, efter at nationalbankdirektørerne havde set videoerne med Osama.
"Sjovt, som Osama ligner ham der tegnerens turbanklædte hovede," hviskede en nationalbankdirektør under en nationalbankdirektørdrøftelse. "Ja, og især bomben i hans turban bidrager da til den påfaldende lighed," hviskede en anden. Ingen af dem vidste, hvorfor de hviskede.
Ifølge påliderlige kilderier var nationalbankdirektørerne samt deres hustruer på vej til et nationalbankdirektørmøde samt andet sjov i Istanbul. På vej i fuld fart sydpå ad de tyske autostradaer i deres diverse limosiner skulle de pludselig have stået på bremserne ud for en benzintank. Alle nationalbankdirektørerne skulle være hoppet ud og være stormet ind på tankkiosken.
Vel arriveret i kiosken forsynede de sig i rigelige mængder med diverse drikkevarer, såsom juicebrikker, øl og danskvand. "Til whiskysjusserne," som en af dem råbte til den unge kvindelige ekspedient, idet de alle stormede ud igen forbi hende uden at betale. "Send regningen til skatteyderne," råbte en anden. "Auf deutsch, bitte," råbte den unge kvinde efter dem. Men hun fik dog intet svar.
En guldbarre skulle også være forsvundet, mente den unge kvindelige ekspedient bagefter. Hun havde dog chokolade om munden, mens hun sagde det.
Det Deutsche Polizei havde kun den unge kvindelige ekspedients beskrivelse af de bortløbne nationalbankdirektørers adfærd at gå efter. Men efter at man havde studeret de noget undeütliche bildern fra tankkioskens videooptager, mente das polizei det sikkert, at der er tale om de samme bortkomne nationalbankdiretører, som senere skulle være set i nogle huler i bjergområdet mellem Pakistan og Afghanistan.
Nationalbankdirektørerne i kiosken var alle iklædt smoking, og det samme var de bortkomne nationalbankdirektører i bjerhulerne. Det Deutsche Polizei ved ikke med sikerhed sige, om nationalbankdirektørerne blot havde glemt at betale i forbifarten. "Nun, es ist jah nicht nur fussballerfans," som polizei-talsmanden sagde.
Det Deutsche Polizei mener derfor, at nationalbankdirektørerne er abgehauen til det ufremkommelige und feindliche gegend, fordi de har ment sig afsløret.
Især den tankeløse klau von ein guldbarre fra tankkiosken havde nok fået dem til at indse, at de derved påførte sig mistanken. Netop nationalbankdirektører er jo sammen med den almindelige bankdirektørstand særligt kendt for deres glubende grådighed. Og især når det gælder om at rage guldbarrer til sig, er den slem. Og den kendsgerning finder Det Deutsche Polizei særligt stærkt belastende.
Det Deutsche Polizeis talsmand ønsker ikke at oplyse, om man har tænkt sig at kræve de bortkomne nationalbankdirektører udleveret til retsforfølgelse: "Nein, das werde ich euch nicht verraten," som han sagde.
18/5 2010 04:54 Jamesol 0
29331 Min perfektionistiske natur byder mig at rette og gentage historien fra igår her nedenfor. Historiens indhold er af en karakter, der kræver en fejlfri form med hensyn til at undgå stavefejl m.v. Så er du advaret, hvis du allerede har fået den galt i halsen én gang. Vh. Jamesol
18/5 2010 04:58 Jamesol 029332 Nationalbankdirektører menes set i Pakistans bjerge
En flok bortkomne nationalbankdirektører skulle være blevet observeret i bjergområdet mellem Pakistan og Afghanistan, hvor de skulle have indlogeret sig i nogle bjerghuler. Ifølge en kilde, skulle udlejeren, der boede der, være en midaldrende muslimsk herre med langt gråt skæg, der kaldte sig Osama. Han skulle på en vigtig mission i Vesten og måtte rejse.
Og derfor var hulerne billigt til leje. Udlejeren krævede kun $ 5.000 i døgnet per hule mod, at de bortkomne nationalbankdirektører som sikkerhed udleverede deres pas. "Så I ikke stikker af," sagde Osama "bejdsvillig", som et vittigt hovede blandt nationalbankdirektørerne for sjovt skulle have kaldt ham. Nationalbankdirektørerne havde nemlig "for skatteydernes skyld", lidt på skrømt ganske vist, forsøgt at tinge om lejen. Det havde Osama dog skarpt afvist.
"Men til gengæld har jeg lavet nogle videoer henvendt til vestlige seere som jer, som I gerne må kigge på," sagde han så i et mere indsmigrende tonefald. "Påfaldende så godt amerikansk-engelsk ham Osama taler," skulle en skarpsindig nationalbankdirektør have bemærket, efter at nationalbankdirektørerne havde set videoerne med Osama.
"Sjovt, som Osama ligner ham der tegnerens turbanklædte hovede," hviskede en nationalbankdirektør under en nationalbankdirektørdrøftelse til en anden. "Ja, og især bomben i hans turban bidrager da til den påfaldende lighed," hviskede den anden tilbage. Ingen af dem vidste, hvorfor de hviskede.
Ifølge påliderlige kilderier var nationalbankdirektørerne samt deres hustruer på vej til et nationalbankdirektørmøde samt andet sjov i Istanbul. På vej i fuld fart sydpå ad de tyske autostradaer i deres diverse limousiner skulle de pludselig have stået på bremserne ud for en benzintank. Alle nationalbankdirektørerne skulle være hoppet ud af hver sin limousine og være stormet ind på tankkiosken.
Vel arriveret i kiosken forsynede de sig i rigelige mængder med diverse drikkevarer, såsom juicebrikker, øl og danskvand. "Til whiskysjusserne," som en af dem råbte til den unge kvindelige ekspedient, idet de alle stormede forbi hende ud igen uden at betale. "Send regningen til skatteyderne," råbte en nationalbankdirektør. "Auf deutsch, bitte," råbte den unge kvinde efter dem. Men hun fik dog intet svar.
En guldbarre skulle også være forsvundet, mente den unge kvindelige ekspedient bagefter. Hun havde dog chokolade om munden, mens hun sagde det.
Det Deutsche Polizei havde kun den unge kvindelige ekspedients beskrivelse af de bortløbne nationalbankdirektørers adfærd at gå frem efter. Men efter at man havde studeret de noget undeütliche bildern fra tankkioskens videomaskine, mente Det Deutsche Polizei det dog sikkert, at der var tale om de samme bortkomne nationalbankdiretører, som senere skulle være blevet observeret i nogle huler i bjergområdet mellem Pakistan og Afghanistan.
Nationalbankdirektørerne i kiosken var alle iklædt smoking, og det samme var de bortkomne nationalbankdirektører i bjerghulerne. Det Deutsche Polizei kunne ikke med sikkerhed sige, om nationalbankdirektørerne blot havde glemt at betale i forbifarten. "Vielleicht, aber jedoch ist es jah nicht nur fussballerfans," som polizei-talsmanden sagde.
Det Deutsche Polizei mente derfor, at nationalbankdirektørerne nok var abgehauen til det ufremkommelige und feindliche gegend, fordi de har ment sig afsløret.
Især den tankeløse klau von ein guldbarre fra tankkiosken havde nok fået dem til at indse, at de derved havde påført sig mistanke. Netop nationalbankdirektører er jo, sammen med iøvrigt den almindelige bankdirektørstand, særligt kendt for deres glubende appetit på vellevned. Og især når det gælder om at rage guldbarrer til sig, er det slemt. Og den kendsgerning finder Det Deutsche Polizei særligt stærkt belastende.
Det Deutsche Polizeis talsmand ønsker ikke at oplyse, om man har tænkt sig at kræve de bortkomne nationalbankdirektører udleveret til retsforfølgelse: "Nein, das werde ich euch nicht verraten," som han sagde.
En flok bortkomne nationalbankdirektører skulle være blevet observeret i bjergområdet mellem Pakistan og Afghanistan, hvor de skulle have indlogeret sig i nogle bjerghuler. Ifølge en kilde, skulle udlejeren, der boede der, være en midaldrende muslimsk herre med langt gråt skæg, der kaldte sig Osama. Han skulle på en vigtig mission i Vesten og måtte rejse.
Og derfor var hulerne billigt til leje. Udlejeren krævede kun $ 5.000 i døgnet per hule mod, at de bortkomne nationalbankdirektører som sikkerhed udleverede deres pas. "Så I ikke stikker af," sagde Osama "bejdsvillig", som et vittigt hovede blandt nationalbankdirektørerne for sjovt skulle have kaldt ham. Nationalbankdirektørerne havde nemlig "for skatteydernes skyld", lidt på skrømt ganske vist, forsøgt at tinge om lejen. Det havde Osama dog skarpt afvist.
"Men til gengæld har jeg lavet nogle videoer henvendt til vestlige seere som jer, som I gerne må kigge på," sagde han så i et mere indsmigrende tonefald. "Påfaldende så godt amerikansk-engelsk ham Osama taler," skulle en skarpsindig nationalbankdirektør have bemærket, efter at nationalbankdirektørerne havde set videoerne med Osama.
"Sjovt, som Osama ligner ham der tegnerens turbanklædte hovede," hviskede en nationalbankdirektør under en nationalbankdirektørdrøftelse til en anden. "Ja, og især bomben i hans turban bidrager da til den påfaldende lighed," hviskede den anden tilbage. Ingen af dem vidste, hvorfor de hviskede.
Ifølge påliderlige kilderier var nationalbankdirektørerne samt deres hustruer på vej til et nationalbankdirektørmøde samt andet sjov i Istanbul. På vej i fuld fart sydpå ad de tyske autostradaer i deres diverse limousiner skulle de pludselig have stået på bremserne ud for en benzintank. Alle nationalbankdirektørerne skulle være hoppet ud af hver sin limousine og være stormet ind på tankkiosken.
Vel arriveret i kiosken forsynede de sig i rigelige mængder med diverse drikkevarer, såsom juicebrikker, øl og danskvand. "Til whiskysjusserne," som en af dem råbte til den unge kvindelige ekspedient, idet de alle stormede forbi hende ud igen uden at betale. "Send regningen til skatteyderne," råbte en nationalbankdirektør. "Auf deutsch, bitte," råbte den unge kvinde efter dem. Men hun fik dog intet svar.
En guldbarre skulle også være forsvundet, mente den unge kvindelige ekspedient bagefter. Hun havde dog chokolade om munden, mens hun sagde det.
Det Deutsche Polizei havde kun den unge kvindelige ekspedients beskrivelse af de bortløbne nationalbankdirektørers adfærd at gå frem efter. Men efter at man havde studeret de noget undeütliche bildern fra tankkioskens videomaskine, mente Det Deutsche Polizei det dog sikkert, at der var tale om de samme bortkomne nationalbankdiretører, som senere skulle være blevet observeret i nogle huler i bjergområdet mellem Pakistan og Afghanistan.
Nationalbankdirektørerne i kiosken var alle iklædt smoking, og det samme var de bortkomne nationalbankdirektører i bjerghulerne. Det Deutsche Polizei kunne ikke med sikkerhed sige, om nationalbankdirektørerne blot havde glemt at betale i forbifarten. "Vielleicht, aber jedoch ist es jah nicht nur fussballerfans," som polizei-talsmanden sagde.
Det Deutsche Polizei mente derfor, at nationalbankdirektørerne nok var abgehauen til det ufremkommelige und feindliche gegend, fordi de har ment sig afsløret.
Især den tankeløse klau von ein guldbarre fra tankkiosken havde nok fået dem til at indse, at de derved havde påført sig mistanke. Netop nationalbankdirektører er jo, sammen med iøvrigt den almindelige bankdirektørstand, særligt kendt for deres glubende appetit på vellevned. Og især når det gælder om at rage guldbarrer til sig, er det slemt. Og den kendsgerning finder Det Deutsche Polizei særligt stærkt belastende.
Det Deutsche Polizeis talsmand ønsker ikke at oplyse, om man har tænkt sig at kræve de bortkomne nationalbankdirektører udleveret til retsforfølgelse: "Nein, das werde ich euch nicht verraten," som han sagde.
19/5 2010 09:29 Jamesol 029370 En afklaring af begreber
En af mine trofaste læsere og gode bekendte, der havde læst denne tråd, prikkede mig igår på skulderen og spurgte: "Hør Theoba... æh, Jamesol, du er vel klar over, at det ikke hedder "break in news", men 'braking news' ik', eller..."
Min bekendte lænede sig ivrigt frem, mens han talte, så jeg overvejede, om jeg skulle komme ind på sådan noget som dårlig ånde. Men jeg besluttede så at lade det ligge.
"Jo jooo," svarede jeg i min sædvanlige overlegent drevne stil. Jeg holdt en længere kunstpause...
...
...
...
...
... og forklarede så: "Når jeg skriver "brake in news", så er det... fordi jeg kan."
Jeg pillede lidt i næsen med min højre pegefinger, studerede for en stund nøje resultatet, og nulrede det så af på gulvtæppet, hvor min bekendtes lille blebarn kravlede hjemmevant rundt.
"Men så også fordi, det er en sammensætning af de tre begreber 'braking news', som du så korrekt sagde, og 'brake in' - som henviser til det danske 'ind-brud', som her lidt frit relaterer sig til butikstyveriet, og endelig 'brake' - jvf. at 'stå på bremsen', som også forekommer som et væsentligt element i historien."
Jeg pruttede højlydt på grund af luft i maven.
Min gode bekendte smilede forlegent. "Åh ja, selvfølgelig Jamesol! Jeg ved slet ikke, hvordan jeg kunne tro, at du ikke havde styr på begreberne," sagde han og rystede opgivende sit skaldede hovede.
"Ja, det ved jeg sgu heller ikke hvordan," kommenterede jeg. Men tænkte samtidig for mig selv: "Gu' fanden gør jeg da så!"
En af mine trofaste læsere og gode bekendte, der havde læst denne tråd, prikkede mig igår på skulderen og spurgte: "Hør Theoba... æh, Jamesol, du er vel klar over, at det ikke hedder "break in news", men 'braking news' ik', eller..."
Min bekendte lænede sig ivrigt frem, mens han talte, så jeg overvejede, om jeg skulle komme ind på sådan noget som dårlig ånde. Men jeg besluttede så at lade det ligge.
"Jo jooo," svarede jeg i min sædvanlige overlegent drevne stil. Jeg holdt en længere kunstpause...
...
...
...
...
... og forklarede så: "Når jeg skriver "brake in news", så er det... fordi jeg kan."
Jeg pillede lidt i næsen med min højre pegefinger, studerede for en stund nøje resultatet, og nulrede det så af på gulvtæppet, hvor min bekendtes lille blebarn kravlede hjemmevant rundt.
"Men så også fordi, det er en sammensætning af de tre begreber 'braking news', som du så korrekt sagde, og 'brake in' - som henviser til det danske 'ind-brud', som her lidt frit relaterer sig til butikstyveriet, og endelig 'brake' - jvf. at 'stå på bremsen', som også forekommer som et væsentligt element i historien."
Jeg pruttede højlydt på grund af luft i maven.
Min gode bekendte smilede forlegent. "Åh ja, selvfølgelig Jamesol! Jeg ved slet ikke, hvordan jeg kunne tro, at du ikke havde styr på begreberne," sagde han og rystede opgivende sit skaldede hovede.
"Ja, det ved jeg sgu heller ikke hvordan," kommenterede jeg. Men tænkte samtidig for mig selv: "Gu' fanden gør jeg da så!"
