Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Akamai Technologies


30492 Mykland 18/6 2010 13:24
Oversigt

Så kommer mit første indlæg på proinvestor. Vil kalde mig selv for en Aktierookie, der ligeså stille og roligt lærer mere og mere om aktiemarkederne.
Jeg sætter derfor stor pris på jeres svar.


Jeg har indtil videre kun danske aktier i min portefølje. Jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med nogle udenlandske. Jeg har fulgt med på DAX30 og på Nasdaq.


En af dem jeg syntes ser spændende ud, er Akamai Technologies. http://www.proinvestor.com/aktier/Akamai+Technologies%2C+Inc./AKAM

Den er steget kraftigt gennem lang tid og jeg undrer mig derfor om der stadigvæk kunne være noget at hente i den. Jeg har kigget på deres resultater for første kvartal.
Ud fra hvad jeg lige kan tyde (med min HHX i baglommen og hvad jeg har draget af 'erfaringer' over de sidste 2 måneder på aktiemarkedet) ser det i mine øjne meget fornuftigt ud.

Akamai Reports First Quarter 2010 Financial Results: http://www.akamai.com/dl/press/press_042810.pdf

Jeg ved godt at det virker meget 'medløber agtigt' at hoppe med på en aktie der stiger godt i øjeblikket. Min interesse i den ville være at hente en 15 pct. stigning hjem og så trække mig væk fra den igen.
Jeg ser en del mere potentiale i den, men igen, det skulle blot være for at komme godt igang med investering i udenlandske aktier.

Deres produkter virker spændende og de sørger for at være up-to-date. Dette kombineret med opsvinget i USA og deres seneste resultater, ser jeg som en god kombination.

Hvad siger i til mine overvejelser? Er der nogen som helst fornuft og sammenhæng i aktien eller er den no-go?

Håber i kan bære over med manglen på fagudtryk osv. Men dem venter jeg lige et stykke tid endnu med at gøre mig klog på.

Mykland



19/6 2010 15:58 030527



Hej Mykland, velkommen til.

Det er et udemærket første indlæg og fornuftigt.

Det er altid vigtigt at undersøge det fundamentale i en aktie før man investerer. Lad mig spørge dig hvad det er du synes der ser fornuftigt ud i regnskabet?

Jeg kigger efter følgende nøgletal. Gæld, P/E (indtjening), omsætning, udbytte, ledelse. Derefter branchen, konjunkturerne.

Det kan betale sig at være medløber i en aktie der er steget, så hvis det er fordi den fundamentalt præsterer er det ofte bedre at øge end at sælge.

Jeg er lidt nervøs for et afkast krav på 15% hvor der ikke er sat tid på det krav. Forestiller du dig at du skal ligge med den 1 år eller 2 så kan det være et udemærket krav. Er du på den kortere bane er det nok lidt urealistisk.

Har du nogen trigger (udløsere for kurshop) i tanke?




19/6 2010 21:12 Mykland 030531



Hej Aka

Tak for svaret.

Jeg synes Gæld, P/E (indtjening) og omsætning ser fornuftig ud. Det er disse jeg primært tager mine beslutninger ud fra. Samtidigt tiltaler det stille og roligt stigende resultat på bundlinien mig også.

Konjunkturerne spiller også ind i min vurdering. Som jeg skrev i forrige indlæg, så virker deres produkter spændende (I mine øjne) I kombination med opsvinget i USA virker aktien som om, at den har endnu mere potentiale end den har vist.

Jeg glemte helt at få skrevet tidshorisont på mit 'afkastmål'
Jeg regnede med maks. et halvt års tid.
Jeg undrer mig over, hvorfor du tror det er urealistisk på en kortere tidshorisont end 1-2 år?

Jeg har ikke umiddelbart nogen trigger på Akamai.
Ikke ud over at jeg har læst et par af deres nyheder omkring produkter osv. som jeg tror på fremover. Og hvis køberne også finder dem interessante kunne det self. påvirke. Men har ingen direkte trigger.

Den store stigning gennem det sidste stykke tid, lokker også i min beslutning, det må jeg indrømme. Af selv samme grund, er planen også at sælge ud af aktien igen så snart målet er nået. (Hvilket den forhåbentligt når)

Jeg kunne ikke finde nogle tidligere indlæg om aktien, men jeg sætter stor pris på svar omkring aktien.

Mykland



20/6 2010 00:23 030532



Hej Mykland

P/E på Akamai er 40. Det er en megahøj pris for indtjeningskronen. Vi skal have vækst på 30-50% om året for at retfærdiggøre dette. Og vi skal have det i en rum tid.

Ingen direkte trigger er ikke nødvendigvis noget minus, men dog så en information der gør at man skal kigge endnu mere på ovenstående fundamentale data.

15% på et halvt år er skyhøjt. Kan du lave det hele tiden kan du kalde dig verdens bedste investor. Afkast over 10% p.a. er flot. Historisk set stiger aktier med 8% p.a.

Gode råd til investorer er: spredning 10-15 aktier. Spred dig på brancher, spred dig på valuta. Så du skal igang med at have en 20-25 aktier i spil og så sammenligne dem derfra.

Du kan få masser af kvalitetsaktier til p/e 15 og 20. Høj kvalitetsbrand som MacDonalds, Siemens, Cocacola så en P/E på 40 skal bare have mega potentiale.

Hvilke produkter fører Akamai og med hvilke marginer?



20/6 2010 14:47 Mykland 030550



Tror jeg har fået set forkert angående Price/Earnings. Hvor fandt du tallet på ca. 40? Jeg kan godt se at det er meget højt.

Ingen trigger gør vel også at der ikke bliver lagt ligeså meget pres på virksomheden, hvis en forventet trigger pludselig aldrig nogensinde viser sig. Selvom det selvfølgelig oftest må være positivt at have i 'baglommen'.

Så håber jeg, at jeg kan kalde mig verdensmester om ½ års tid. Det ville ikke gøre mig noget. Men du har nok ret i at mine forventninger ligger meget højt.

http://en.wikipedia.org/wiki/Akamai_Technologies
http://www.akamai.com/html/technology/products/index.html
I de to links er der lidt om deres produkter. Men jeg må godt nok indrømme, at P/E på 40 sidder lidt i baghovedet nu.

Som sagt skulle det være for at prøve kræfter med det udenlandske markede og måske er det lige lovligt vovet at ligge ud med.


Vil det være fornuftigt at holde sig væk fra Akamai aktien og satse på f.eks. MacDonalds som du foreslår? Mener at have læst der var stor fremgang for dem i bla. Australien.



21/6 2010 11:27 TeamGarlic 130585



Hej Mykland
Dybest kommer anbefalingen af en aktie vel mere an på, hvilken type investor du er ?

Jeg kunne anbefale dig flere aktier som f.eks. Intel, Wal-mart eller Johnson & Johnson, men ud fra forskellige kriterier.

Baseret på tidligere resultater, så virker Intel billig og kan have et godt potentiale. Wal-mart har over tid performet godt og vil ekspandere andre steder i verden. God ledelse og aktionærvenlig politik.

Johnson & Johnson kan anbefales fordi ikke mange kan lide den og den regnes for kedelig - se f.eks. www.rationalwalk.com - http://www.rationalwalk.com/?p=7170.

Du kan også investere efter denne strategi: CROIC - se mere på http://www.oldschoolvalue.com/investing-strategy/croic-roic-screen-strategy-backtest/

Med andre ord: find ud din strategi

mvh Lars Bech



21/6 2010 12:34 Mykland 030587



Hej Lars

Har siddet og læst lidt på de links du skrev ned. Spændende læsning.

Jeg har tænkt mig en gang i løbet af aftenen at kigge nærmere på de strategier du har nævnt i dit indlæg.

Inden længe når jeg holder ferie (om 2 uger) er planen at læse lidt bøger omkring aktieverdenen. Så inden alt for længe skulle det være muligt at finde den strategi jeg synes bedst om til fremtidigt brug. (Selvom det self. kan ændre sig med tiden)

Under alle omstændigheder, tak for linksene. Det er rart, at i gider hjælpe mig lidt på vejen.

Mykland
Still learning



21/6 2010 12:47 TeamGarlic 030588



Hej Mykland

Det var søreme så lidt. Jeg leder selv efter en strategi og læser meget rundt omkring.

Post endelig dine tanker og beslutningsgrundlag, når du når dertil.

Still learning tror jeg du kan sige om alle investorer...

mvh Lars Bech



TRÅDOVERSIGT