Vil lige nævne igen at Vestas har fået en ordre idag igen på bare 21 MW. De 21 MW er ikke interessante - det er den kendsgerning at den er offentliggjort som en "local press" meddelse hvilket gælder alle ordrer mellem 250-500 mio kr. Med andre ord har de 21 MW altså minimum en værdi på 250 mio kr hvis altså Vestas er konsekvent omkring disse meddelser.
21 MW incl. noget overvågning etc. giver en pris på 1,587 mio euro per MW !!!
Hvis dette gælder alle ordrer på den nye V112 så løber Vestas ind i en helt utrolig guldmine. At de kan tillade sig sådan en pris og fortsat få ordren !
Mht. ordresituationen i indeværende år 1258 MW (q1) + 3031 MW (q2) + ca.25-2700 MW (q3) + ca. 3000 MW i q4 (bedste kvartal) = ca. 10.000 MW. Faktisk helt utrolige tal - sammenlignet med 2009.
Der er altså en mulighed for at de må opjustere deres ordre-indtag ! Dermed har de ordrer for sandsynligvis 11-12 mia euro eller over. Hvis ordreindgangen i første kvartal næste år bare er 2000 MW ser det ret fornuftigt ud.
Uden at have noget overblik over det virker det på mig som om Vestas tager markedsandele i øjeblikket ?? Der er utrolig stille omkring Suzlon og Gamesa i fht. Vestas. Samtidigt hører vi om at Vestas sidder på 40-50% i Sverige, Rumænien og har taget 50% af ordrerne i USA i år.
Kan det være vi simpelthen har været for mistroiske overfor Ditlev Engel ? Jeg mener han har jo rent faktisk aldrig skuffet os tidligere. Han lovede os 10i10 - altså produktionskap på 10.000 MW og EBIT på 10. Produktionskap. ER på 10 GW mens EBIT ikke nås - der kom en finanskrise imellem. Sæt nu Ditlev Engel har ret - altså at det eneste problem var volumen i starten af året !! Han har jo lovet en EBIT på 300-370 mio euro for året som helhed ! Trods alt ikke dumt - i hvert fald bedre end et milliard underskud som i gamle dage.
Nogen mener at ordre-indgangen kommer på baggrund af at de har dumpet priserne. Den nye 21 MW ordre indikerer i hvert fald meget høje priser på V112. Selv har de jo meldt ud flere gange at de ikke sælger discount møller.
Med det enorme ordre-indtag i år går de ind i 2011 med ca. 6000 MW i ordrebogen. Dette må give en helt utrolig forbedring i produktionseffektiviteten hvor produktionen kan køres mere jævnt hele året igennem. De mangler fortsat ordre til 2011 på måske total 5000 MW for at udnytte produktionskap. max. Her må forventes at de kun kan nå at hente 3000 MW yderligere i q1+q2 2011.
Det er spørgsmålet om de løber ind i en nedgang i Kina eller om Vestas vurderes som værende et selskab med første-ret til uplink på el-nettet derovre. De kinesiske myndigheder forsøger jo at luge ud i skoven af små tvivlsomme selskaber. Dette kan vise sig at være en kæmpe-fordel for Vestas der kan komme til at levere flere kvalitetsmøller.
I USA - tjaa jeg troede PTC udløb i 2010 men den fortsætter faktisk til 2012. Det er vist kun RES (Renewable Energy Standard)som udløber men kun regeringens RES. 35-38 stater har deres egen RES som siger at de har bestemte targets for hvor meget vind-energi skal dække af strømforbruget. I Colorado er det ex. 30% inden 2020. Som jeg ser det er der derfor ikke nogen til hindre for fortsat vækst i USA. Job-situationen i USA tilsiger jo også at det vil være vanvid at stoppe udbygningen af vindmøller.
Hvis jeg har tilsidst lige skal ridse mit såkaldte "blue sky" scenarie op:
Ordreindtag i år: 10500 MW, omsætning 6 mia euro, EBIT: 6,5%
Ordreindtag næste år: 11500 MW, omsætning 9 mia euro, EBIT: 12%
I Kina opnår Vestas pludselig konkurrencefordele med regeringens forsøg på at luge ud i underskoven af tvivlsomme selskaber der ødelægger markedet for de seriøse leverandører. I USA fortsætter udbygningen af vindenergi igen kraftigt efter en nedgang i 2010. I Europa er der kraftig vækst især i Sverige, UK, Frankrig, Rumænien, Bulgarien samt off-shore i Belgien, Tyskland, Holland, UK, Danmark.
Der ud over oplever Vestas kraftig vækst i ordre-indtag fra Australien, NewZealand, Chile, Brasilien og mellem-amerika.
I 2012 må formodes at selskabet fyldt ordrebog og profitten fra de nye V112 ses: EBIT 14-15 %
21 MW incl. noget overvågning etc. giver en pris på 1,587 mio euro per MW !!!
Hvis dette gælder alle ordrer på den nye V112 så løber Vestas ind i en helt utrolig guldmine. At de kan tillade sig sådan en pris og fortsat få ordren !
Mht. ordresituationen i indeværende år 1258 MW (q1) + 3031 MW (q2) + ca.25-2700 MW (q3) + ca. 3000 MW i q4 (bedste kvartal) = ca. 10.000 MW. Faktisk helt utrolige tal - sammenlignet med 2009.
Der er altså en mulighed for at de må opjustere deres ordre-indtag ! Dermed har de ordrer for sandsynligvis 11-12 mia euro eller over. Hvis ordreindgangen i første kvartal næste år bare er 2000 MW ser det ret fornuftigt ud.
Uden at have noget overblik over det virker det på mig som om Vestas tager markedsandele i øjeblikket ?? Der er utrolig stille omkring Suzlon og Gamesa i fht. Vestas. Samtidigt hører vi om at Vestas sidder på 40-50% i Sverige, Rumænien og har taget 50% af ordrerne i USA i år.
Kan det være vi simpelthen har været for mistroiske overfor Ditlev Engel ? Jeg mener han har jo rent faktisk aldrig skuffet os tidligere. Han lovede os 10i10 - altså produktionskap på 10.000 MW og EBIT på 10. Produktionskap. ER på 10 GW mens EBIT ikke nås - der kom en finanskrise imellem. Sæt nu Ditlev Engel har ret - altså at det eneste problem var volumen i starten af året !! Han har jo lovet en EBIT på 300-370 mio euro for året som helhed ! Trods alt ikke dumt - i hvert fald bedre end et milliard underskud som i gamle dage.
Nogen mener at ordre-indgangen kommer på baggrund af at de har dumpet priserne. Den nye 21 MW ordre indikerer i hvert fald meget høje priser på V112. Selv har de jo meldt ud flere gange at de ikke sælger discount møller.
Med det enorme ordre-indtag i år går de ind i 2011 med ca. 6000 MW i ordrebogen. Dette må give en helt utrolig forbedring i produktionseffektiviteten hvor produktionen kan køres mere jævnt hele året igennem. De mangler fortsat ordre til 2011 på måske total 5000 MW for at udnytte produktionskap. max. Her må forventes at de kun kan nå at hente 3000 MW yderligere i q1+q2 2011.
Det er spørgsmålet om de løber ind i en nedgang i Kina eller om Vestas vurderes som værende et selskab med første-ret til uplink på el-nettet derovre. De kinesiske myndigheder forsøger jo at luge ud i skoven af små tvivlsomme selskaber. Dette kan vise sig at være en kæmpe-fordel for Vestas der kan komme til at levere flere kvalitetsmøller.
I USA - tjaa jeg troede PTC udløb i 2010 men den fortsætter faktisk til 2012. Det er vist kun RES (Renewable Energy Standard)som udløber men kun regeringens RES. 35-38 stater har deres egen RES som siger at de har bestemte targets for hvor meget vind-energi skal dække af strømforbruget. I Colorado er det ex. 30% inden 2020. Som jeg ser det er der derfor ikke nogen til hindre for fortsat vækst i USA. Job-situationen i USA tilsiger jo også at det vil være vanvid at stoppe udbygningen af vindmøller.
Hvis jeg har tilsidst lige skal ridse mit såkaldte "blue sky" scenarie op:
Ordreindtag i år: 10500 MW, omsætning 6 mia euro, EBIT: 6,5%
Ordreindtag næste år: 11500 MW, omsætning 9 mia euro, EBIT: 12%
I Kina opnår Vestas pludselig konkurrencefordele med regeringens forsøg på at luge ud i underskoven af tvivlsomme selskaber der ødelægger markedet for de seriøse leverandører. I USA fortsætter udbygningen af vindenergi igen kraftigt efter en nedgang i 2010. I Europa er der kraftig vækst især i Sverige, UK, Frankrig, Rumænien, Bulgarien samt off-shore i Belgien, Tyskland, Holland, UK, Danmark.
Der ud over oplever Vestas kraftig vækst i ordre-indtag fra Australien, NewZealand, Chile, Brasilien og mellem-amerika.
I 2012 må formodes at selskabet fyldt ordrebog og profitten fra de nye V112 ses: EBIT 14-15 %
22/9 2010 23:04 collersteen 5
33810 Meget fint og spændende indlæg, som jeg (typisk dansk jo) kun lige kan lege djævelens advokat til:
1) Man kunne måske godt tro, at de pusher V112'eren ret så kraftigt her i starten og derfor offentliggører stort set alle ordrer? De snakker godt nok om op imod 3000 full load hours på de turbiner, men det er alligevel svært at skulle regne vindparken hjem på det.
3000 full load hours må give 9mio kwh per mølle per år.
Sælges strømmen til 0,09 eurocents per kwh er der således 810.000euro brutto til at forrente en mølle som må koste 1,587 x 3 = 4,76mio euro.
Som jeg læser meddelsen er det ikke en turnkey, dvs. der skal stadig betales for fundamenter, transformerstation, etc. I heldigste fald bliver det måske så 6mio eur totalt per mølle. Driftsomkostninger (forsikring, service, jordleje, nedetid, etc) løber nok op i 20-30% af omsætningen og så er vi pludselig nede på 560-640.000 euro per mølle. Det er så ca. 10% afkast der er tilbage. Møllen skal så afskrives over 20år - det er yderligere 5% der forsvinder. Så er der godt nok ikke meget i afkast tilbage.
Man kan justere på de forskellige forudsætninger og så muligvis komme frem til et pænt profitabelt projekt. Jeg har bare lige svært ved at se projektet hænge sammen hvis prisen er så høj per mw.
Derfor tror jeg at de nok muligvis offentliggører alle ordrer her i starten. Hvad siger eksperterne?
2) Der går trods alt nok en del år før den høje MW-pris for V112 vil slå fuldt igennem i regnskabet. Dels sælger de stadig andre af den gamle slags møller, dels er priserne mig bekendt væsentlige lavere i eksempelvis kina.
Keep it coming moneykeeping....
P.S. Som flere andre også har givet udtryk for tror jeg også Vestas er ved at blive et rigtigt godt long term buy heromkring, MEN bunden kan nu også godt ligge 10-20% længere nede. Jeg tror det vil blive afgjort af hvor offensivt Ditlev tør melde ud om 2011 i november. I tråd med akademikerens drypkøbs-strategi kunne man derfor nok godt tage sin første 1/3 position heromkring kurs 200.
1) Man kunne måske godt tro, at de pusher V112'eren ret så kraftigt her i starten og derfor offentliggører stort set alle ordrer? De snakker godt nok om op imod 3000 full load hours på de turbiner, men det er alligevel svært at skulle regne vindparken hjem på det.
3000 full load hours må give 9mio kwh per mølle per år.
Sælges strømmen til 0,09 eurocents per kwh er der således 810.000euro brutto til at forrente en mølle som må koste 1,587 x 3 = 4,76mio euro.
Som jeg læser meddelsen er det ikke en turnkey, dvs. der skal stadig betales for fundamenter, transformerstation, etc. I heldigste fald bliver det måske så 6mio eur totalt per mølle. Driftsomkostninger (forsikring, service, jordleje, nedetid, etc) løber nok op i 20-30% af omsætningen og så er vi pludselig nede på 560-640.000 euro per mølle. Det er så ca. 10% afkast der er tilbage. Møllen skal så afskrives over 20år - det er yderligere 5% der forsvinder. Så er der godt nok ikke meget i afkast tilbage.
Man kan justere på de forskellige forudsætninger og så muligvis komme frem til et pænt profitabelt projekt. Jeg har bare lige svært ved at se projektet hænge sammen hvis prisen er så høj per mw.
Derfor tror jeg at de nok muligvis offentliggører alle ordrer her i starten. Hvad siger eksperterne?
2) Der går trods alt nok en del år før den høje MW-pris for V112 vil slå fuldt igennem i regnskabet. Dels sælger de stadig andre af den gamle slags møller, dels er priserne mig bekendt væsentlige lavere i eksempelvis kina.
Keep it coming moneykeeping....
P.S. Som flere andre også har givet udtryk for tror jeg også Vestas er ved at blive et rigtigt godt long term buy heromkring, MEN bunden kan nu også godt ligge 10-20% længere nede. Jeg tror det vil blive afgjort af hvor offensivt Ditlev tør melde ud om 2011 i november. I tråd med akademikerens drypkøbs-strategi kunne man derfor nok godt tage sin første 1/3 position heromkring kurs 200.
22/9 2010 23:24 collersteen 033812 Glemte lige linket til ordren:
http://www.vestas.com/en/media/news/news-display.aspx?action=3&NewsID=2277
http://www.vestas.com/en/media/news/news-display.aspx?action=3&NewsID=2277
22/9 2010 23:49 collersteen 033813 Det er lidt sent, så tag iøvrigt lige mit indlæg med et gran salt. Af en eller anden uforklarlig grund sad jeg med et billede i hovedet af du havde lavet divisionen 500mio/21mw og dermed fået en exceptionel dyr møllepris. Sorry.
250lyder/21mw straks mere rimeligt, men dog stadig højere ift. hvad jeg ellers har hørt. De er dog ikke særlig specifikke i pressemeddelelsen så det er lidt svært at vide hvor mange omk. der ligger hvor i ordren. Og som skrevet kan man også justere lidt på min kuvert-udregning og så nok også regne hele projektet hjem.
1,587 mio/mw lyder dog højt, hvis der skal fundamenter, kabler, osv. oveni. Det er så den gode produktion på 3000 full load hours som skal køre projektet hjem.
2000 full load hours er vel tommelfingerreglen på et standardprojekt.
250lyder/21mw straks mere rimeligt, men dog stadig højere ift. hvad jeg ellers har hørt. De er dog ikke særlig specifikke i pressemeddelelsen så det er lidt svært at vide hvor mange omk. der ligger hvor i ordren. Og som skrevet kan man også justere lidt på min kuvert-udregning og så nok også regne hele projektet hjem.
1,587 mio/mw lyder dog højt, hvis der skal fundamenter, kabler, osv. oveni. Det er så den gode produktion på 3000 full load hours som skal køre projektet hjem.
2000 full load hours er vel tommelfingerreglen på et standardprojekt.
23/9 2010 00:17 troldmanden 033814 Rigtig godt indlæg. Jeg er dog helt enig med coller om at Vestas af rent PRmæssige karakter vælge at annoncere alle V112 order her i begyndelsen hvad enten de er over eller nder de 250 mio. Og til at bakke det op så har jeg set et kompelt bud på et V112 projekt hvor mw prisen var lige knap 1,3 mio euro. Det er stadig omkring 25% mere end V90 og vil dermed biudrage med en større omsætning. Men dog trods alt ikke knap 1,6 mio euro/mw
Mht Kina der øger Vestas pt markedsandel. Og da markdet samtidigt stiger er det jo rigtig positivt. Modsat trækker så priserne per Mw som ligger 30-50% under de vestlige.
US bliver sløvt i 2011. Det tyder alle indikationer på. Så Vestas når slet ikke i nærheden af deres produktions kapacitet på 10.000mw.
Mht Kina der øger Vestas pt markedsandel. Og da markdet samtidigt stiger er det jo rigtig positivt. Modsat trækker så priserne per Mw som ligger 30-50% under de vestlige.
US bliver sløvt i 2011. Det tyder alle indikationer på. Så Vestas når slet ikke i nærheden af deres produktions kapacitet på 10.000mw.
23/9 2010 01:17 Moneykeeping 233816 Tak for kommentarerne. Ok hvis prisen så er ca. 1,3 mio euro pr. MW kan det vel fortsat godt stemme at total pris kommer op omkring 1,5 mio - der står noget om noget overvågning, reservedele mm. Det vil efter min mening være tåbeligt at begynde at ændre sin politik på området mht. hvornår man offentliggør ordrer. I så stort et selskab kan man ikke kører den slags slingrekurs.
Og troldmand mht. USA: ja jeg ser også nogen faremomenter. Bl.a. de lave gaspriser. Men deres produktionskapacitet er jo "blot" 3000 MW i USA. Og jeg forventer da at der bliver installeret min. 7000 MW næste år i hele USA hvoraf Vestas napper en stor del (ja, forventer de tager markedsandele men måske ikke så massivt som i år hvor de har taget 40-50% (læst i en avisartikel - ved ikke om det er sandt)). Hvis blot de får 2000 MW fra USA, så kan Canada fylde de sidste 1000 MW.
En anden ting i USA: fornylig sendte miljøorganisationer og fagforeninger en protest-skrivelse til senatet om de manglende målsætninger indenfor vedvarende energi. Fagforeningerne forlanger jobs...... kæmpe fordel for Vestas som jo netop vifter politikerne under næsen med tusindvis af jobs - sku ikke let at modstå med 10% arbejdsløse
Faktisk anser jeg europa for at være et større problem da de her har en produktionskap. på 5000 MW og med Grækenland, Spanien, Portugal ude af billedet kan det blive svært.
Og troldmand mht. USA: ja jeg ser også nogen faremomenter. Bl.a. de lave gaspriser. Men deres produktionskapacitet er jo "blot" 3000 MW i USA. Og jeg forventer da at der bliver installeret min. 7000 MW næste år i hele USA hvoraf Vestas napper en stor del (ja, forventer de tager markedsandele men måske ikke så massivt som i år hvor de har taget 40-50% (læst i en avisartikel - ved ikke om det er sandt)). Hvis blot de får 2000 MW fra USA, så kan Canada fylde de sidste 1000 MW.
En anden ting i USA: fornylig sendte miljøorganisationer og fagforeninger en protest-skrivelse til senatet om de manglende målsætninger indenfor vedvarende energi. Fagforeningerne forlanger jobs...... kæmpe fordel for Vestas som jo netop vifter politikerne under næsen med tusindvis af jobs - sku ikke let at modstå med 10% arbejdsløse
Faktisk anser jeg europa for at være et større problem da de her har en produktionskap. på 5000 MW og med Grækenland, Spanien, Portugal ude af billedet kan det blive svært.
23/9 2010 09:41 troldmanden 033827 Servicekontrakt for V112 er 100.000 euro per mølle per år. Og da tyskland trods alt ikke ligger langt væk i forhold til transport udgifter så kan jeg ikke se hvordan dette projekt skal kunne koste 1,58 mio euro/mw. Det er i hvert fald MARKANT over den pris på det tilbud jeg har har set
23/9 2010 13:04 troldmanden 233836 Vestas - mere om gaspriser
23-sep 09:49 Vestas/MAKE: Shale-gas truer amerikansk vindudbygning Finansnyhed
KØBENHAVN (Direkt) Konsulentfirmaet MAKE Consulting forudsagde i en ny rapport tirsdag en stejl nedgang i installationerne af møller på det amerikanske marked. En lav elektricitetsefterspørgsel dæmper markedsudsigterne, og herudover spiller succes med udvinding af naturgas fra skiferlag i undergrunden - den såkaldte shale-gas - også negativt ind.
"Miseren for det amerikanske marked er klart, at den økonomiske genrejsning tager længere tid, end man kunne ønske sig. Så man har en lav økonomisk vækst kombineret med et stigende fokus på energieffektivitet, hvilket samlet skaber en lav efterspørgsel efter elektricitet. De sidste to år har været første gang i 26 år, hvor elektricitetsforbruget er faldet i USA, og der er stadigvæk en svag efterspørgsel," begrunder Steen Broust Nielsen, der har titel af Director Research & Policy hos MAKE Consulting, over for nyhedsbureauet Direkt.
Et andet forhold er, at USA med succes samtidig er begyndt at udvinde naturgas via nye teknologier i USA. Udvinding af naturgas fra skiferlag i undergrunden er således gået hen og blevet en stor succes.
"Dermed udvinder man hurtigt og billigt en masse gas, som USA tidligere har importeret. Det betyder, at gasprisen er faldet fra op til 8 dollar per MMBtu i 2008, da vindindustrien fyldte sine ordrebøger, til nu omkring 4 dollar. Det gør det sværere for vind at konkurrere, da gas er et væsentligt element i forsyningskæden," siger Steen Broust Nielsen.
De lave gaspriser betyder, at vindparkudviklerne i øjeblikket har dårlige kort på hånden, når de skal forhandle priser på aftaler med energiselskaberne om at aftage strøm fra vindmølleparkerne - de såkaldte Power Purchase Agreements (PPA). Med de nuværende priser er rentabiliteten på mange vindmølleprojekter for lav, og udviklerne har generelt derfor ikke travlt med at indgå sådanne PPA-aftaler. De venter i princippet på bedre tider.
"Så vindparkudviklerne sparer nærmest projekter op i deres pipeline. Det betyder så også, at hvis der kommer en hurtigere økonomisk genrejsning i USA, eller hvis der mod vores forventning kommer en omfattende og ambitiøs klima- og vedvarende energilovgivning i landet, så vil der efter min mening meget hurtigt komme meget hurtig vækst i USA", vurderer Steen Broust Nielsen.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 300 600 begin_of_the_skype_highlighting +45 33 300 600 end_of_the_skype_highlighting
23-sep 09:49 Vestas/MAKE: Shale-gas truer amerikansk vindudbygning Finansnyhed
KØBENHAVN (Direkt) Konsulentfirmaet MAKE Consulting forudsagde i en ny rapport tirsdag en stejl nedgang i installationerne af møller på det amerikanske marked. En lav elektricitetsefterspørgsel dæmper markedsudsigterne, og herudover spiller succes med udvinding af naturgas fra skiferlag i undergrunden - den såkaldte shale-gas - også negativt ind.
"Miseren for det amerikanske marked er klart, at den økonomiske genrejsning tager længere tid, end man kunne ønske sig. Så man har en lav økonomisk vækst kombineret med et stigende fokus på energieffektivitet, hvilket samlet skaber en lav efterspørgsel efter elektricitet. De sidste to år har været første gang i 26 år, hvor elektricitetsforbruget er faldet i USA, og der er stadigvæk en svag efterspørgsel," begrunder Steen Broust Nielsen, der har titel af Director Research & Policy hos MAKE Consulting, over for nyhedsbureauet Direkt.
Et andet forhold er, at USA med succes samtidig er begyndt at udvinde naturgas via nye teknologier i USA. Udvinding af naturgas fra skiferlag i undergrunden er således gået hen og blevet en stor succes.
"Dermed udvinder man hurtigt og billigt en masse gas, som USA tidligere har importeret. Det betyder, at gasprisen er faldet fra op til 8 dollar per MMBtu i 2008, da vindindustrien fyldte sine ordrebøger, til nu omkring 4 dollar. Det gør det sværere for vind at konkurrere, da gas er et væsentligt element i forsyningskæden," siger Steen Broust Nielsen.
De lave gaspriser betyder, at vindparkudviklerne i øjeblikket har dårlige kort på hånden, når de skal forhandle priser på aftaler med energiselskaberne om at aftage strøm fra vindmølleparkerne - de såkaldte Power Purchase Agreements (PPA). Med de nuværende priser er rentabiliteten på mange vindmølleprojekter for lav, og udviklerne har generelt derfor ikke travlt med at indgå sådanne PPA-aftaler. De venter i princippet på bedre tider.
"Så vindparkudviklerne sparer nærmest projekter op i deres pipeline. Det betyder så også, at hvis der kommer en hurtigere økonomisk genrejsning i USA, eller hvis der mod vores forventning kommer en omfattende og ambitiøs klima- og vedvarende energilovgivning i landet, så vil der efter min mening meget hurtigt komme meget hurtig vækst i USA", vurderer Steen Broust Nielsen.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 300 600 begin_of_the_skype_highlighting +45 33 300 600 end_of_the_skype_highlighting
23/9 2010 11:09 troldmanden 333831 Vestas lancere 2 nye produkter
Så har Vestas netop annonceret 2 ny produkter. Det ene er en mulighed for at lave 20 års service kontrakter hvor Vestas garantere en specifik høj avability (hvor mange timer om året møllen er klar til at producere energi)
Hvis kunderne vælger at tage dette nye produkt til sig så vil det betyde stærkt stigende omsætning på service delen de kommende år. Og husk på de har en margin på 15% på service. Så det er godt for Vestas
Det andet nye produkt der i dag er blevet afsløret er et tårn på 140m til V112. Det hidtil højeste tårn er på 119m. De ekstra 21m kan vil nok betyde en mer produktion på ca 5%.
Vestas har faktisk manglet at tilbyde tårne omkring 140m da flere af konkurrenterne tilbyder denne højde. Så godt de nu er med på vognen og det endda med V112 møllen. Så dermed øges møllens konkurrenceevne endnu mere i de områder hvor der er lav vind
http://www.vestas.com/en/media/news/news-display.aspx?action=3&NewsID=2280
Så har Vestas netop annonceret 2 ny produkter. Det ene er en mulighed for at lave 20 års service kontrakter hvor Vestas garantere en specifik høj avability (hvor mange timer om året møllen er klar til at producere energi)
Hvis kunderne vælger at tage dette nye produkt til sig så vil det betyde stærkt stigende omsætning på service delen de kommende år. Og husk på de har en margin på 15% på service. Så det er godt for Vestas
Det andet nye produkt der i dag er blevet afsløret er et tårn på 140m til V112. Det hidtil højeste tårn er på 119m. De ekstra 21m kan vil nok betyde en mer produktion på ca 5%.
Vestas har faktisk manglet at tilbyde tårne omkring 140m da flere af konkurrenterne tilbyder denne højde. Så godt de nu er med på vognen og det endda med V112 møllen. Så dermed øges møllens konkurrenceevne endnu mere i de områder hvor der er lav vind
http://www.vestas.com/en/media/news/news-display.aspx?action=3&NewsID=2280
Meget interessant. Specielt servicekontrakten. Nu afhænger det selvfølgelig af prisen for sådan en 20-årig servicekontrakt, men det virker som et tiltag med potentiale i. Hvis prisen også kan anses for rimelig fra kundeperspektivet, så tror jeg, at det her kan flytte noget for alvor. Ikke alene kan det generere en fornuftig ekstra indtjening - selvfølgelig forudsat at prisen set fra VWS side ikke er alt for lav - men det viser også en tiltro til egne produkter og kvalitet. Det er efter min opfattelse vejen frem for VWS i et marked, hvor det hele tiden kommer nye producenter til med billigere (og måske også ringere) produkter. Sats på kvalitet - som er brugbar for kunderne - og sats på at reducere/eliminere risici for kunderne, så skal der nok komme lidt salg på den konto.
Mvh.
Insolvens
Mvh.
Insolvens
23/9 2010 15:10 Moneykeeping 133841 superinteressant. Ja, service kontrakter er fremtidens indtjening - jo flere V112 der står rundt omkring jo større indtjening i fremtiden.
Mht. gas i USA: ja det bliver spændende at se. En ting er sikkert - uden politiske initiativer vinder gassen. Men jeg tror blot på at USA vil beslutte sig politisk for vind energi - både fordi de er forpligtede til at nedbringe forurening men også mangler jobs.
Har valgt at supplere med yderligere 1000 stk idag i 203. Kunne ikke vente på at nå 200. Men næste køb sker ikke før 195.
Mht. gas i USA: ja det bliver spændende at se. En ting er sikkert - uden politiske initiativer vinder gassen. Men jeg tror blot på at USA vil beslutte sig politisk for vind energi - både fordi de er forpligtede til at nedbringe forurening men også mangler jobs.
Har valgt at supplere med yderligere 1000 stk idag i 203. Kunne ikke vente på at nå 200. Men næste køb sker ikke før 195.
23/9 2010 15:13 Moneykeeping 033842 spændende med nye tårn - men hvorfor er de ikke kommet med det før. I fht. konkurrenterne vejer deres nacelle jo mindre - så hvorfor ikke tilbyde 160 meter tårn ???
23/9 2010 15:35 troldmanden 033844 Ja det er et spørgsmål jeg har stillet mig selv mange gange de seneste år. Hvorfor har Vestas ikke tilbudt tårnhøjde som konkurrenterne. Det er underligt hvis Vestas ikke kunne give mølle ejerne en bedre økonomi ved højere tårnhøjde når nu flere konkurrenter kan.
Omkring tørnhøjde er der dog nogle generelle udfordringer der sætter sine begrænsninger.
Den ene er den lokale lovgivning på max højde. Med 140m tårn så når en V112 op i 195m. Så måske der er nogle grænser omkring denne højde. Jeg ved det ikke
Noget helt andet transport udfordringen. Når man lige hæver tårnet med 21m så bliver diameteren i bunden af tårnete alt andet lige større. Og grænsen er 4,2m for normal transport. Og der kan man ikke lave et stål tårn på 160m og stadig holde sig indenfor 4,2m. Spørgsmålet er om Vestas overhovedet kan gøre det med et 140m tårn. Som jeg lige husker det så består de konkurrerende tårne i den højde af hybrid tårne. Altså beton forneden og stål længere oppe. På den måde er der mulighed for at lave en meget større diameter ved foden af tårnet
Vestas har ikke offentliggjort vægten af den nye V112 nacelle. Men de forskellige data der er kommet ud tyder på THM (nacelle, nav og vinger) på godt 170T. Og det er ikke fordi det er specielt let. Der kan flere andre producenter sagtens være med. Det er primært tårnet på V112 der er meget lettere end tidligere pga mere avancerede vingeprofiler der giver mindre laster på tårnet.
Omkring tørnhøjde er der dog nogle generelle udfordringer der sætter sine begrænsninger.
Den ene er den lokale lovgivning på max højde. Med 140m tårn så når en V112 op i 195m. Så måske der er nogle grænser omkring denne højde. Jeg ved det ikke
Noget helt andet transport udfordringen. Når man lige hæver tårnet med 21m så bliver diameteren i bunden af tårnete alt andet lige større. Og grænsen er 4,2m for normal transport. Og der kan man ikke lave et stål tårn på 160m og stadig holde sig indenfor 4,2m. Spørgsmålet er om Vestas overhovedet kan gøre det med et 140m tårn. Som jeg lige husker det så består de konkurrerende tårne i den højde af hybrid tårne. Altså beton forneden og stål længere oppe. På den måde er der mulighed for at lave en meget større diameter ved foden af tårnet
Vestas har ikke offentliggjort vægten af den nye V112 nacelle. Men de forskellige data der er kommet ud tyder på THM (nacelle, nav og vinger) på godt 170T. Og det er ikke fordi det er specielt let. Der kan flere andre producenter sagtens være med. Det er primært tårnet på V112 der er meget lettere end tidligere pga mere avancerede vingeprofiler der giver mindre laster på tårnet.
23/9 2010 17:11 Moneykeeping 033852 hmm ja V112 er nok væsentligt tungere end V90 da de vist bruger næsten dobbelt kulfibre i de nye vinger.
Hvis problemet er diameteren i bunden ja så forstår jeg heller ikke hvorfor de ikke bare gør som konkurrenterne. Smækker et 40 meter højt betontårn op i bunden og smider møllen ovenpå. Men de mener måske at beton ikke er optimalt da det jo overhovedet ikke kan modstå vibrationer og shear-forces.
Men det burde altså ikke være et problem at transportere større tårne - man kan jo dele en cirkel i 2 og svejse skidtet på plads på stedet.
Jeg læser at op mod 20% af prisen for vindmølleprojekter kan udgøres af transport omkostninger. Gad vide om det ikke kunne svare sig at købe et kæmpe luftskib og tilbyde vestas at transportere deres vinger på plads ?
Vi kunne måske herinde på PI gå sammen og splejse til et luftskib og starte nyt firma: SkyWing Aps ?
Hvis problemet er diameteren i bunden ja så forstår jeg heller ikke hvorfor de ikke bare gør som konkurrenterne. Smækker et 40 meter højt betontårn op i bunden og smider møllen ovenpå. Men de mener måske at beton ikke er optimalt da det jo overhovedet ikke kan modstå vibrationer og shear-forces.
Men det burde altså ikke være et problem at transportere større tårne - man kan jo dele en cirkel i 2 og svejse skidtet på plads på stedet.
Jeg læser at op mod 20% af prisen for vindmølleprojekter kan udgøres af transport omkostninger. Gad vide om det ikke kunne svare sig at købe et kæmpe luftskib og tilbyde vestas at transportere deres vinger på plads ?
Vi kunne måske herinde på PI gå sammen og splejse til et luftskib og starte nyt firma: SkyWing Aps ?
23/9 2010 17:36 troldmanden 233853 Ja en V112 vinge er en del tungere end V90 fordi den er så meget længere. Men den primære grund til den store vægtforøgelse finder vi i nacellen. For V90 har ikke nogen hovedaksel idet vinget navet praktisk talt er boltet "direkte" til gearkassen. Det var et banebrydende design i 2002 da det kom frem idet nacellen så kunne gøres både meget mere kompakt og dermed også væsentligt lettere. Men det design har de nu valgt at droppe med V112 møllen. Og derfor bliver den så meget tungere.
Gamesa som har sin nye 4X platform opstillet i et par prototyper bruger faktisk i vid udstrækning V90 konceptet. Nok ikke så underligt da Gamesa etablerede en udviklings afdeling i Silkeborg og bla snuppede chefdesigneren bag netop V90 møllen.
Men deres 4,5MW 128m rotor mølle ser altså utrolig interessant ud. Vingerne er bla sektions opdelte så vingerne er lige så lette at transportere som en vinge til en V80 mølle.
Vestas har også gennem de seneste år arbejdet på sektions opdelte vinger. De har rigtig mange patent ansøgninger på området. Men af en eller anden grunhd har de endnu ikke lanceret konceptet.
Mht luftskibe til transport så er det faktisk noget flere selskaber arbejder på. Caargolifter er et af dem. Men fælles for alle disse selsskaber er at de blev meget hårdt ramt af finanskrisen.
Jeg ved Vestas til enkelte projekter har brugt helikoptere til at transportere vingerne frem. (i bjergene). Men det er også pæn dyrt
Gamesa som har sin nye 4X platform opstillet i et par prototyper bruger faktisk i vid udstrækning V90 konceptet. Nok ikke så underligt da Gamesa etablerede en udviklings afdeling i Silkeborg og bla snuppede chefdesigneren bag netop V90 møllen.
Men deres 4,5MW 128m rotor mølle ser altså utrolig interessant ud. Vingerne er bla sektions opdelte så vingerne er lige så lette at transportere som en vinge til en V80 mølle.
Vestas har også gennem de seneste år arbejdet på sektions opdelte vinger. De har rigtig mange patent ansøgninger på området. Men af en eller anden grunhd har de endnu ikke lanceret konceptet.
Mht luftskibe til transport så er det faktisk noget flere selskaber arbejder på. Caargolifter er et af dem. Men fælles for alle disse selsskaber er at de blev meget hårdt ramt af finanskrisen.
Jeg ved Vestas til enkelte projekter har brugt helikoptere til at transportere vingerne frem. (i bjergene). Men det er også pæn dyrt
23/9 2010 21:01 Moneykeeping 033857 damn du ved sku da en del om vindmølle industrien - er du fætter til Ditlev ?-)
Jeg kan blive lidt bekymret for Vestas nogen gange da de altid siger at de er førende teknologisk. Men indtil videre har de jo rent faktisk ikke demonstreret det. Hverken når det kommer til tårne, størrelse af møller, gearløse møller eller sågar til is-fri vinger som repower vist allerede forsøger sig med.
Præcist hvor er det de er førende - ok V112 er sikkert en rigtig god mølle - men er den også den bedste - jeg mener GEs mølle på 2,5 MW virker til at være en uhyre god konkurrent især når den masseproduceres.
Gad vide hvor mange V112 der skal sælges for at nå break-even. Som jeg ser det er Vestas største problem fortsat at de har for mange mølletyper. Siemens og GE holder sig jo til 3-4 stykker.
Jeg kan blive lidt bekymret for Vestas nogen gange da de altid siger at de er førende teknologisk. Men indtil videre har de jo rent faktisk ikke demonstreret det. Hverken når det kommer til tårne, størrelse af møller, gearløse møller eller sågar til is-fri vinger som repower vist allerede forsøger sig med.
Præcist hvor er det de er førende - ok V112 er sikkert en rigtig god mølle - men er den også den bedste - jeg mener GEs mølle på 2,5 MW virker til at være en uhyre god konkurrent især når den masseproduceres.
Gad vide hvor mange V112 der skal sælges for at nå break-even. Som jeg ser det er Vestas største problem fortsat at de har for mange mølletyper. Siemens og GE holder sig jo til 3-4 stykker.
23/9 2010 21:40 troldmanden 333858 Jeg ER Ditlev 
.....Not
Jeg mener helt klart Vestas er i den absolutte top klasse mht teknologien. Der vil naturligvis altid fra tid til anden være inginiørere fra andre virksomheder der finder specifikke detaljer der er mere smarte. Men Vestas er det selskab der har den største dedikerede forsknings styrke tl udelukkende at forske i vindmølle teknologi og komplimentære teknologier. (f.eks muligheder for at lager strømmen)
Det er rigtigt at Vestas af en eller anden grund først nu hopper med på de høje tårne. Men rent faktisk har de nogle af de bedste/billigste tårne idet de har patenteret muligheden for at bruge magneter til at hænge den interne stige op. Det betyder at der ikke skal svejses i tårnet. Og når der ikke skal svejses på langs af tårnet så kan pladerne være lidt tyndere og deremde og lettere/billigere.
Mht isfri vinger så er det noget alle producenter har prøvet på i mange år. Men mig bekendt er der endnu ikke nogen løsninger der holder i virkligheden. Hvad Vestas nye metode går ud påå ved jeg ikke.
Men elelrs så er deres stealth vinger ret nyskabende. Det åbner mulighed for at tidligere skrinlagte projekter på 5000+MW muligvis kan blive aktiveret igen.
GE 2,5XL møllen ser jeg slet ikke som nogen trussel for Vestas. Data er ikke specielt imponerende for denne 4 år gamle mølle. Det er da helelr ikke just fordi GE har solgt sindsyg mange af dem.
Jeg mener som sådan ikke der er noget galt med at have mange forskellige møller. Nærmest tvært i mod hvis man vil være en global spiller. Det er blot vigtigt at de overordnet forfølger samme design således der i vid udstrækning kan bruges en række af de samme komponeter i de forskellige møller. Og derfor vil jeg tror at en mølle som V82 og V90 vil blive udfaset i løbet af måske 1-2 år.
Det eneste stedhvor Vestas sådan for alvor er bagefter er på gearløse møller. Jeg havde MEGET gerne set at de havde valgt samme strategi som Simens ved at opstille nogle forskellige prototyper for at afprøve forskellige koncepter i midre skala. Nu er der jo meget der tyder på de kaster sig direkte ud i en 6mw gearløs mølle
.....NotJeg mener helt klart Vestas er i den absolutte top klasse mht teknologien. Der vil naturligvis altid fra tid til anden være inginiørere fra andre virksomheder der finder specifikke detaljer der er mere smarte. Men Vestas er det selskab der har den største dedikerede forsknings styrke tl udelukkende at forske i vindmølle teknologi og komplimentære teknologier. (f.eks muligheder for at lager strømmen)
Det er rigtigt at Vestas af en eller anden grund først nu hopper med på de høje tårne. Men rent faktisk har de nogle af de bedste/billigste tårne idet de har patenteret muligheden for at bruge magneter til at hænge den interne stige op. Det betyder at der ikke skal svejses i tårnet. Og når der ikke skal svejses på langs af tårnet så kan pladerne være lidt tyndere og deremde og lettere/billigere.
Mht isfri vinger så er det noget alle producenter har prøvet på i mange år. Men mig bekendt er der endnu ikke nogen løsninger der holder i virkligheden. Hvad Vestas nye metode går ud påå ved jeg ikke.
Men elelrs så er deres stealth vinger ret nyskabende. Det åbner mulighed for at tidligere skrinlagte projekter på 5000+MW muligvis kan blive aktiveret igen.
GE 2,5XL møllen ser jeg slet ikke som nogen trussel for Vestas. Data er ikke specielt imponerende for denne 4 år gamle mølle. Det er da helelr ikke just fordi GE har solgt sindsyg mange af dem.
Jeg mener som sådan ikke der er noget galt med at have mange forskellige møller. Nærmest tvært i mod hvis man vil være en global spiller. Det er blot vigtigt at de overordnet forfølger samme design således der i vid udstrækning kan bruges en række af de samme komponeter i de forskellige møller. Og derfor vil jeg tror at en mølle som V82 og V90 vil blive udfaset i løbet af måske 1-2 år.
Det eneste stedhvor Vestas sådan for alvor er bagefter er på gearløse møller. Jeg havde MEGET gerne set at de havde valgt samme strategi som Simens ved at opstille nogle forskellige prototyper for at afprøve forskellige koncepter i midre skala. Nu er der jo meget der tyder på de kaster sig direkte ud i en 6mw gearløs mølle
jeg mailede Vestas IR igår og fik svar idag. Mit spørgsmål gik netop på at hvis de fulgte deres udgangspunkt omkring kun at annoncere local press ordrer over 250 mio kr. så måtte de have opnået en pris på mindst 1,587 mio euro pr. mw.
svar:
Vi kommenterer ikke på værdien af specifikke ordrer, men du har ret i at pressemeddelelser som udgangspunkt ligger i det nævnte interval. Vi kan dog gøre undtagelser, hvis vi mener, at det er relevant. Det kunne være ved et indtog på et nyt marked eller lignende.
Så mon ikke Coller mfl. har ret i at de her i starten offentliggør stort set alle ordrer på V112.
svar:
Vi kommenterer ikke på værdien af specifikke ordrer, men du har ret i at pressemeddelelser som udgangspunkt ligger i det nævnte interval. Vi kan dog gøre undtagelser, hvis vi mener, at det er relevant. Det kunne være ved et indtog på et nyt marked eller lignende.
Så mon ikke Coller mfl. har ret i at de her i starten offentliggør stort set alle ordrer på V112.
24/9 2010 12:15 MichaelDyhr 033881 Coller er manden med ordet. Det er klart at alle ordrer på V112 skal belyses. Det er jo heller ikke fordi at vi KUN har oplevet succes med møllen, så det er nødvendigt i en vids grad.
25/9 2010 15:40 Kristensen 033934 Nu da vi har godt gang i debatten om VWS, så synes jeg ikke I skal snydes for dette indlæg - dog fra konkurrenten.
http://www.euroinvestor.dk/Debat/debat.aspx?Listno=2&Topicno=215036&msgno=1
http://www.euroinvestor.dk/Debat/debat.aspx?Listno=2&Topicno=215036&msgno=1
26/9 2010 15:19 Moneykeeping 033967 spændende indlæg. Svært at sige om det er for optimistisk. Overgangen fra tomme produktionslokaler til fulde kan godt koste ekstra - bliver godt nok lidt af en gyser når de melder ud for 3q og for næste år.
