-igen. Det bliver med garanti et super-efterår for Vestas. Et par store ordrer mere og den er hjemme. Alskens dårligdomme er indregnet i den nuværende kurs incl. manglende udnyttelse af hele produktionsapparatet i 2011.
Mulige triggere de kommende måneder:
- USA: efter midtvejsvalget har Obama nævnt at det er essentiel for USA at være med inden for alternativ energi. Kommer der nye ambitiøse mål i USA ligger det lige til højrebenet for Vestas der blot skal fokusere på at producere på livet løs i USA - møllerne skal nok blive solgt.
- 26.okt: udmelding for 2011 samt 2010 resultat: de 6 mia i omsætning må forventes at de kan holde da seneste udmelding var 18 aug hvor man allerede har haft overblik over hvad man nå at levere i indeværende år.
- forventninger til 2011-12: indtaget af nye ordrer må forventes at blive enorm. Stort set samtlige lande snakker om ambitiøse mål - selv Danmark !!!! Ja den er god nok - i Danmark skal vi også have flere vindmøller !
- Vestas vil de kommende år igen tage markedsandele i verden ex. Kina.
- Vestas har de sidste 3 år haft et samlet overskud på mere end 10 mia kr uden at udbetale udbytte. I stedet er pengene placeret i udvikling og produktionsanlæg. De næste 3 år skal vi høste profitten af disse investeringer.
Kort sagt: det er historisk dumt ikke at være loaded i Vestas.
Mulige triggere de kommende måneder:
- USA: efter midtvejsvalget har Obama nævnt at det er essentiel for USA at være med inden for alternativ energi. Kommer der nye ambitiøse mål i USA ligger det lige til højrebenet for Vestas der blot skal fokusere på at producere på livet løs i USA - møllerne skal nok blive solgt.
- 26.okt: udmelding for 2011 samt 2010 resultat: de 6 mia i omsætning må forventes at de kan holde da seneste udmelding var 18 aug hvor man allerede har haft overblik over hvad man nå at levere i indeværende år.
- forventninger til 2011-12: indtaget af nye ordrer må forventes at blive enorm. Stort set samtlige lande snakker om ambitiøse mål - selv Danmark !!!! Ja den er god nok - i Danmark skal vi også have flere vindmøller !
- Vestas vil de kommende år igen tage markedsandele i verden ex. Kina.
- Vestas har de sidste 3 år haft et samlet overskud på mere end 10 mia kr uden at udbetale udbytte. I stedet er pengene placeret i udvikling og produktionsanlæg. De næste 3 år skal vi høste profitten af disse investeringer.
Kort sagt: det er historisk dumt ikke at være loaded i Vestas.
6/10 2010 11:44 Moneykeeping 0
34502 en ny nedjustering vil hamre aktien i 180 kr. Men jeg betragter en ny nedjustering som værende højst usandsynligt. Den 18. august har man nemlig allerede et ret godt overblik over hvad der skal ske året ud, ligesom man sikkert har nedjusteret rigeligt allerede for ikke at skulle ud og gøre det igen.
Og i én af mine tidligere indlæg argumenterede jeg også for at Vestas sammenlignet med 2. halvår 2009 har rigelig margen til at holde de forventede 300-370 mio euro i overskud.
Og i én af mine tidligere indlæg argumenterede jeg også for at Vestas sammenlignet med 2. halvår 2009 har rigelig margen til at holde de forventede 300-370 mio euro i overskud.
6/10 2010 17:43 troldmanden 034519 Hvis dagens nyhed på blot 6 mdr kan koste Vestas 200-300 mio kr så lægger det ekstra pres på Vestas og Ditlev. Spørgsmålet er så om denne told var kendt da Vestas kom med Q2 meddelelse og fortog den seneste nedjustering.
Mit udgangspunkt er dog stadig at Ditlev har sørget for at være ekstra konservative i den seneste guidens for ikke at skulle risikere endnu en nedjustering. Kort sagt. Der bør være luft i det nye budget. Ellers.....
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/192769/vestas_straffes_af_eu-told.html
Mit udgangspunkt er dog stadig at Ditlev har sørget for at være ekstra konservative i den seneste guidens for ikke at skulle risikere endnu en nedjustering. Kort sagt. Der bør være luft i det nye budget. Ellers.....
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/192769/vestas_straffes_af_eu-told.html
6/10 2010 18:14 HRmunk 034524 Her er lidt fra Vestas seneste regnskab. """Priserne på en række komponenter er steget i løbet af 2010. Som hovedregel tager Vestas’ kontrakter
hensyn hertil, så projekternes endelige pris afspejler udviklingen i inputpriserne."""
Det ovennævnte antyder, at Vestas i et eller andet omfang, måske har mulighed for at vælte prisstigningen over på kunderne, og måske ender det med at kunne blive en konkurrendemæssig fordel fremfor konkurrenter, som måske ikke har taget forbehold overfor muligheden for prisstigninger?
hensyn hertil, så projekternes endelige pris afspejler udviklingen i inputpriserne."""
Det ovennævnte antyder, at Vestas i et eller andet omfang, måske har mulighed for at vælte prisstigningen over på kunderne, og måske ender det med at kunne blive en konkurrendemæssig fordel fremfor konkurrenter, som måske ikke har taget forbehold overfor muligheden for prisstigninger?
6/10 2010 18:28 troldmanden 034527 Ja det er rigtigt. Jeg tror mere eller mindre alle vestlige producenter har den slags klausuler i deres kontrakter.
Men spørgsmålet er om det gælder ved en pludselig opstået told afgift? For det er jo tydligvis muligt for dem at skaffe fiberen fra andre steder.
Vestas erkender jo også overfor politiken at de oplever et tab på det uden de dog ønsker at nævne beløbet
Men spørgsmålet er om det gælder ved en pludselig opstået told afgift? For det er jo tydligvis muligt for dem at skaffe fiberen fra andre steder.
Vestas erkender jo også overfor politiken at de oplever et tab på det uden de dog ønsker at nævne beløbet
6/10 2010 11:18 MichaelDyhr 034499 Gode punkter.
Jeg vil ikke erklære 2010 helt fast endnu, men det ringe år er alligevel afspejlet i aktiekursen nu. Det er også rigtigt at deres henlæggelser skal afspejles, men jeg vil gerne lige se Q3 regnskabet for at fastslå om de virkelig kan komme op af deres lave indtjeningsevne og specielt kapitalintensitet.
Jeg vil ikke erklære 2010 helt fast endnu, men det ringe år er alligevel afspejlet i aktiekursen nu. Det er også rigtigt at deres henlæggelser skal afspejles, men jeg vil gerne lige se Q3 regnskabet for at fastslå om de virkelig kan komme op af deres lave indtjeningsevne og specielt kapitalintensitet.
