Jeg synes, der er offentliggjort mange spændende oplysninger omkring SCF’s CatLiq. Jeg vil her prøve at sammenfatte nogle af dem. Jeg har indhentet oplysninger fra dels børsmeddelelser, presseomtale, emissionsprospekt, korrespondance med CEO og SCF’s egen hjemmeside.
CatLiq-processen.
CatLiq processen kombinerer miljøteknologi og grøn energi teknologi, da den både beskæftiger sig med bortskaffelse af vådt affald (mere end 50% vand) gennem udnyttelse af denne ressource bedst muligt samt produktion af grøn energi. Der anvendes højt tryk og temperatur til at nedbryde organiske materialer til individuelle molekyler i en kemisk reaktion i vand. Med tilsætning af katalysatorer, styres reaktionerne, så der sluttelig kommer en grøn råolieerstatning ud af høj klasse.
CatLiq®-processen omdanner organisk affald og biomasse til fire separate produktstrømme:
• Olie
• Gas
• Mineraler (f.eks. fosfor)
• Teknisk vand
CatLiq® olien er en råolie-erstatning med en brændværdi på ca. 35 MJ/l, hvilket er sammenligneligt med fossil råolie. Olien kan opbevares og transporteres i allerede eksisterende systemer, hvilket gør den til et meget fleksibelt grønt brændstof.
Gassen kan bruges internt til opvarmning af processen, mens mineraler og vand kan bruges direkte eller opgraderes afhængig af anvendelsesmuligheder og værdi.
Mineraler er i denne forbindelse et restprodukt. Hvis det ikke indeholder tungmetaller eller giftstoffer, kan det anvendes til gødningsformål. Hvis råvaren er spildevandsslam skal mineraler formodentlig køres til deponi. På sigt kan der vise sig mulighed for en udvinding af visse mineraler.
Teknisk vand indeholder en del kalorier, men kan udledes direkte til rensningsanlæg.
Slam.
I dag spredes mere end 50% af al spildevandsslam i Danmark på landbrugsjord. Der er mange diskussioner omkring dette pga. risiko for ophobning af tungmetaller, medicinrester, hormoner og giftstoffer i fødekæden. Senest har der kørt en debat om PCB, som startede på P1 og efterfølgende kom i bl.a. nyhederne, Ingeniøren og Politikken.
Se link om PCB: http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2010/09/27112301.htm
Nogle politikere taler i ovennævnte link om et decideret forbud mod spredning af spildevandsslam på markerne. I dag er en udbredt metode til bortskaffelse af slam afbrænding. Herved sikres at evt. uhensigtsmæssige stoffer ikke ophobes i fødekæden, da der er tale om en endelig bortskaffelse, hvor restprodukt (asken) køres til deponi. Afbrænding af slam er dog ressourcemæssigt uhensigtsmæssigt, da vandet først skal fordampes inden, at energien i de organiske materialer kan frigives. Derudover kommer energi output i form af varmt vand, som primært kan bruges til opvarmningsformål og som skal forbruges straks den er produceret, både sommer og vinter. Her er olien mere fleksibel, da den kan gemmes evt. fra sommer til vinter og den kan transporteres i et allerede kendt og etableret transportsystem.
Mængden af restprodukt efter afbrænding er volumenmæssigt ca. den samme som efter CatLiq processen.
Jeg havde gerne set dokumentation for at bortskaffelse af slam via CatLiq er ca. 40 % billigere end ved bortskaffelse ved afbrænding af slam. Ligesom jeg også gerne havde set beregninger, som bekræfter, at fremstillingsprisen for 1 liter CatLiq olie er under kr. 2,00. Jeg tror, at COWI – rapporten bl.a. indeholder nogle af disse beregning, men direkte adspurgt, svarer CEO Ulrik Jensen: ”Vi har ikke offentliggjort rapporten fra COWI, da den indeholder en række oplysninger vi pt. gerne vil holde hemmelige. Baggrunden for at få rapporten udarbejdet af COWI fremfor os selv, har været, at få en 3. parts vurdering/validering. ”
Fair nok at de holder nogle af kortene tæt til kroppen lidt endnu.
Forhold omkring rentabiliteten for et CarLiq anlæg.
CatLiq Oliens værdi er afhængig af tre ting: værdien af det brændsel der substitueres + værdi af subcidier til grøn energi + værdi af CO2 kreditter
D.v.s. jo højereværdi brændsel CatLiq olien erstatter - jo højere værdi har olien. D.v.s. i eksempelvis kraftvarmeproduktion er det værdimæssigt mere optimalt, at erstatte olie end kul – da olie har en højere pris pr MJ end kul.
I EU findes subcidier primært indenfor kraftvarmeproduktion. Tilskud er forskellige fra land til land. I Danmark eksempelvis er reglerne følgende:
- Tilskud på 15 øre pr kwh el, såfremt den kommer fra biomasse (dette gælder eksempelvis også CatLiq olie baseret på gylle)
- Tilskud på 0 øre pr kwh el, såfremt den kommer fra affald (dette gælder eksempelvis også CatLiq olie baseret på spildevandsslam)
- Afgiftsfritagelse for varme produceret på biomasse eller CatLiq olie (uanset om olien kommer fra eks. Gylle eller slam)
CO2 kreditter har over det seneste års tid haft en værdi på 15-20 EURO per ton sparet CO2 – hvor meget CO2 der spares afhænger igen af hvilket brændstof der substitueres – afbrænding af kul udleder mest CO2 og gas mindst mens udledningen fra olie ligger mellem de to andre.
Rentabiliteten af et CatLiq kan også være drevet af værdien af affaldsbortskaffelsen og/eller værdien af den producerede olie.
For spildevandsslam er rentabiliteten drevet af en kombination af værdien af affaldsborstskaffelsen og værdien af olie.
For Gylle er rentabiliteten primært drevet af værdien af olien.
For melasse fra 2. generations ethanol anlæg er rentabiliteten udelukkende drevet af værdien af olien.
Økonomiske forhold:
Ifølge en artikel i Sjællandske d. 1.10.2010 giver 2,5 ton råvare ca. 200 kg olie med brændværdi på ca. 35MJ. SCF har tidligere oplyst, at energiforbrug til at køre processen er ca. 10-25% af den energi, der kommer ud af processen.
I Næstved casen kunne man konservativt antage, at den nødvendige energimængde til gennemførelse af processen vil andrage 25% af udkommet.
Antager vi, at dette anlæg kører 8.000 timer svarende til 20.000 ton slam på et år, så produceres der altså 1.600 ton olie på et år hvoraf ca. 400 ton bruges til at køre processen – d.v.s. det energimæssige overskud er ca. 1.200 ton olie med brændværdi på 35 MJ per kg.
Skal jeg vove forsøget og regne lidt på den økonomiske side at olieproduktionen, så kunne den se sådan ud.
Råmateriale: spildevandsslam, forventet 8% olieudbytte.
Årlig produktion til videresalg i kg. = 1.600.000 – 400.000 (eget driftsforbrug) = 1.200.000 kg.
Årlig produktion til videresalg i liter = 1.200.000 kg / vægtfylde 0,8 = 1.500.000 liter
1.500.000 liter svarer til = 1.500.000/ 159 liter (tønde olie) = 9.434tønder olie
Værdi heraf = 9.434 * 83$ (pris råolie) * 5,37 ($kurs) = 4.204.811 kr.
Salgsværdi pr liter = 4.204.811 / 1.500.00 = 2,80 kr/liter
Fremstillingspris pr liter CatLiq maksimalt = = 2,00 kr/liter
Fortjeneste pr liter = = 0,80 kr/liter
Driftsoverskud pr år kalk. på oliedelen = 1.500.000 * 0,80 = 1.204.811kr.
For yderligere at kunne vurdere den økonomiske virkning af CatLiq-processen, skal der også regnes på, hvor meget 40 % besparelse i bortskaffelse af slam vil beløbe sig til (SCF har oplyst, at der vil forventelig være en besparelse på 40 %). Mon en blandt læserne kunne være behjælpelig med en sådan beregning? Jeg ser mig på nuværende tidspunkt ikke i stand til at overskue de samlede økonomiske konsekvenser ved drift af CatLiq, da mange andre parametre også spilder ind i det samlede regnestykke, så som værdien af CO2-kreditter, betaling af statsafgifter eller måske fritagelser herfor o.s.v.
Nyhedsindslag på DR1:
For dem som ikke har set et indslag om SCF, som DR1 bragte i Nyhederne kl. 21 d. 29.9.10, kommer der her et link. Indslaget kommer ca. 22 min og 30 sek. inde i TV-avisen.
http://www.dr.dk/odp/player.aspx?uniqueid=376857&mt=newstab&st=news_TVAvisen&furl=http%3A//www.dr.dk/odp/default.aspx%3Ftemplate%3Dnyhed%26guid%3DDR1201009292100%26autoplay%3D0%26back%3Ddefault.aspx%253ftemplate%253dnyheder%2526day%253d0
Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvordan kurspotentialet i SCF ser ud, men jeg vil blot henvise til emissionsprospektet side 82, hvor salgspotentialet berøres under ”markedsbeskrivelse”.
Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at det på sidste investormøde i SCF blev oplyst, at der er kørt test på forsøgsanlægget med henblik på en evt. udnyttelse af restprodukterne efter produktion af 2. generations bioethanol. Bioethanolproduktionen trækker ca. 25 % af råvarens energi ud, men ved at lade restproduktet melasse gennemgå CatLiq processen, kan der trækkes en tilsvarende mængde energi ud i form af råolie. Melassen tænkes i mange koncepter anvendt som kvægfoder, men en interessant iagttagelse er, at mange 2. generations bioethanol anlæg formentlig vil blive placeret på steder, hvor melassens værdi som kvægfoder vil være begrænset pga. manglende lokal efterspørgsel (kreaturhold).
Nu er terminen for køb af nye tegningsretter overskrevet, og der var ca. 13.000.000 usolgte tegningsretter. Men jeg er orienteret om, at hvis nogen blandt læserne skulle være interesserede i at købe nogle af disse retter, så kan det stadig lade sig gøre i dagene frem til og med d. 12. oktober, ved at man henvende sig direkte til SCF’s administration.
Hovedaktionærernes procentvise ejerandel af gamle aktier ser sådan ud: Ledelse, bestyrelse og grundlæggere ca 20%, LD ca. 15% og ATP ca. 10 %. Jeg tror ganske simpelt ikke på, at de vil lade et så spændende projekt falde til jorden for noget, som for dem må betegnes for håndører. Mit bud er, at emissionen vil lykkes og formodentligt ende op med noget der ligner en fuldtegning.
Jeg har valgt at skrive dette indlæg, af to årsager. Dels er jeg aktionær i virksomheden og dels tror jeg på ”Casen”. Der findes utvivlsom mange andre holdninger til dette end min.
Afslutningsvis vil jeg sige, at SCF-aktien er og bliver en risiko-aktier, og vil vedblive at være det indtil kronerne klinger i kassen (forventelig positivt cash-flow i 2013 og driftsoverskud i 2014). Men som jeg ser det, så koncentrerer risikoen sig om, hvorvidt det vil lykkes at genskabe de opnåede resultater fra forsøgsanlægget i Herlev og over til storskala-forsøget i Næstved eller ej.
Eller som Jens Kampman, tidligere miljøminister og direktør for Miljøstyrelsen, og nu tilknyttet projektet som konsulent, siger det i SCF’s seneste nyhedsbrev:
Citat: ”Efter at jeg har gennemgået og vurderet teknologien hos SCF Technologies sammen med andre med viden inden for energi- og miljøområdet, er det min vurdering, at SCF har ramt en ren guldåre, når demonstrationsanlægget har vist sin berettigelse.” Citat slut.
MVH
Henning
