Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

TopoTarget Q3 regnskab


36171 Henning 18/11 2010 12:21
Oversigt

Jeg synes Topo's Q3 lige skal have et par ord med på vejen. I mine øjne begynder der så småt at tegne sig et billede af Topotarget fremtid.

Hvis vi kikker lidt på Q3 regnskabet, så var tallene stort set som forventede. Men jeg mener, at der blev oplyst et par kanonnyheder.

Vedr. PTCL står der:
Citat:
Spectrum har det overordnede ansvar for studiet og finansierer 100% af dette pivotale studie med forventet indsendelse af en NDA-ansøgning til FDA inden 2. halvår 2011.
Citat slut

Her står klart og tydeligt, at om ca. 6 måneder regner man med at indsende FDA-ansøgning. I mine øjne en kanonnyhed og fremrykning af evt. markedsgodkendelsesdato. Formodentlig springer man helt over interimdata. Disse omtales ikke mere.

Vedr. CUP står der:
Citat:
Vi har indledt drøftelser med vores samarbejdspartner om et opfølgningsstudie, som kan føre til registrering i USA og Europa.
Citat slut:

Der er allerede indledt drøftelser omkring videreførelse af CUP-studiet (som jeg læser det muligvis som pivotal fase 2 eller et fase 3 studie). Jeg kan ikke se for mig, at man indleder (bruge tid og penge på) disse drøftelser på så tidligt et tidspunkt, hvis man forventede dårlige resultater i CUP fase 2. Altså også i mine øjne en information af de gode.

Strategiplanen bliver offentliggjort i løbet af 1. kvartal 2011. Mon ikke dette sker umiddelbart efter, at vi har fået oplyst PTCL og CUP data. Vi var dog nogle, som havde troet på, at den kom i forbindelse med Q3, men det giver ikke mening af offentliggøre den før så vigtige data.

Ovenstående sammenholdt med de 2 nys ansætte i firmaet (Axel Mescheder og Inge Lauritzen), så tegnes der et efterhånden tydeligere billede af Topo's fremtid, og lur mig om ikke også ansættelsen af Inge Lauritzen er forsøgt timed med indgåelse af en licensaftale på resten af verdenen ud over USA og Indien. Et bud kunne være, at en sådan aftale indgås i løbet af foråret 2011 (efter cup og PTCL)

Om Inge Lauritzen oplyste Topo: Inge Lauritzen har stor erfaring med indgåelse af kontrakter og har været
involveret i en lang række in- og udlicenseringsaktiviteter.

Det har bestemt aldrig været kedeligt at være topo-aktionær, men det kommende halvår bliver for mig at se det foreløbige mest spændende halvår i Topo's historie.



18/11 2010 15:43 anmik 036184



Hej Henning .. hvis du har muligheden .. ville det være dejligt, om du også ville give din vurdering af Martelets fremlægning .. sammenholdt med det ovenstående, som du jo har skrevet, inden han gik på. Jeg har desværre ikke selv kunnet finde link til sceancen og kan derfor ikke hjælpe dig på vej.



18/11 2010 16:27 Henning 236189



Hej Anmik.
Jeg overværede CC, men jeg må indrømme, at det kan være lidt svært at forstå ham Martelet, men jeg forstod da på ham, at tidshorisonten, som beskrives omkring PTCL i Q3 er forkert, idet de forventer at ”File” i slutningen af 2011. Den fremrykning i PTCL, som jeg beskrev ovenfor, har desværre ikke noget på sig. Så i stedet for at være en kanonnyhed, så blev det en lille bummert.
Som sagt, jeg skal koncentrere mig dybt for at forstå hans tale, og føler mig ikke i stand til at gengive et rimeligt referat, men jeg vil foreslå dig at lytte til et replay på tlf. +353 1 436 4267 eller 44 207 769 6425. Adgangskode: 3834 197#. Topo har stået fadder til disse numre.

Held og lykke med fransk/engelske sprog.



18/11 2010 17:52 anmik 036194



Ja .. Hej igen Henning .. så vil jeg forsøge mig der .. jeg er umiddelbart lidt usikker på, hvad "budskabet" egentlig er og marked reagerer jo også i første omgang negativt .. .. så må vi se om jeg får mere ud af en omgang fransk/engelsk ;−)



TRÅDOVERSIGT