Jeg har herved fornøjelsen af at kunne introducere de kære læsere for et nyt begreb inden for finansverdenen. Nærmere inden for handel med aktier. Og helt præcis ville det nok være, hvis man indgrænsede området til ikke-handel med aktier.
Det drejer sig om 'snotklat-selskaber'. Et sigende begreb, som både er til at smage og føle på. Jeg har selv fundet på det. Ja, jeg faldt nærmest over det i et eftertænksomt øjeblik i enrum.
Begrebet er især gjort aktuelt ved fremmarchen af en nyere type investor, som jeg selv tilhører: Nemlig 'den trofaste småinvestor', der tidligere har gjort sig slemme økonomiske erfaringer ved sine daglige og evindelige flytten rundt med sin begrænsede formue ved at købe aktier fra selskaber, der i et umiddelbart præhandels øjeblik synes at være en mægtig god idé at knytte an til. Indtil det næste øjeblik opstår, hvor et andet selskab dog fornemmes som noget mere lovende. Men som dog snart efter, måske samme dag, afløses af et endnu mere tiltrækkende tredje selskab. Ikke meget baseret på egentlig indsigt. Og altsammen meget givtigt for banken.
Man handler og handler, gør man. Kurtagerne hober sig op. Og skulle der opstå blot nogle få javerligt kedsommelige øjeblikke uden en handel, så er det pludselig, at man får øje på det næste guldæg i rækken. Og så er man lykkeligt beruset i gang igen.
Efterhånden finder denne type investor, som jeg altså tilhører, dog frem til en smertelig konklusion: Det er nok bedst fremover bare at sætte sig på hænderne. Smerten skyldes dog ikke, at man sidder så tungt på hænderne, at man får ondt i røven - i hvilket ord ø-et bedes udtalt som i 'løven', for at vi kan fastholde et dannet sprogbrug. Småinvestoren af min type har nu nået den tidlige trofast-fase. Han holder sig fra nu af til kun få (måske som jeg kun ét) udvalgte selskaber, som han trofast beholder gennem tykt og især, skal det vise sig, tyndt. For man tror jo på kæjsen. I mit tilfælde er det endda sådan, at der er én rigtig god grund til at tro på... æh, kæjsen, nemlig belinostat. Men det er jo nok en helt tilfældig appelsin i turbanen i den trofaste investortypes tilfælde.
Omstillingsberedtheden til mere tålmodighed opstår den dag, man erkender, at det er handletrangen, der afføder de indbildte guldæg - ikke så meget nogle egentlige selskabelige kvaliteter. En svindende formue kan være en god øjenåbner og støtte i den proces. Selv har jeg dog været heldig med et par økonomiske mirakelredninger. Især et sats på Genmab gik i sin tid rent hjem. Så måske har jeg derfor tabt mindre end de fleste i min trofaste kategori. Til gengæld har jeg så ikke været med på den seneste bølge, andet end med lidt Carlsberg, som jeg hoppede alt for tidligt ud af for 'trofast' at søge hjem til min topo. Og på et tidligere tidspunkt, lige efter Genmab-eventyret, hoppede jeg desværre flere gange i træk fra en nedadfarende elevator videre til den næste. Det drejede sig om SAS, FLSmidth og et par stykker til.
Heldigvis var der hele tiden så meget formue tilbage, at den havde en evne til lissom at suge andre midler til sig, nemlig fra mine månedlige indtægter. Som når Jordklodens tyngdekraft har held til at trække en forbifarende komet til sig. På den måde kommer min formue sig langsomt igen, hver gang markedet udvikler sig uheldigt. Formuen skulle selvfølgelig helst udvikle sig, uden at jeg betaler for det selv. Det er jo idéen med at investere. Men hvis alternativet er, at monetterne går til fjoget tant og fjas, så er det vel alligevel okay. Spillehaller har desværre tidligere haft et vist tag i mig. Det synes lykkeligvis at være et markant aftagende kapitel - til fordel for porteføljen.
Nå men, begrebet 'snotklat-selskab' opstår altså, når man efter nogen tid som trofast investor befinder sig i senfasen.
Nu er man efterhånden holdt op med at tænde for computeren fra tidlig formiddag til sen eftermiddag for minutiøst at følge aktiemarkedet. I modsætning til den tidligere tro på evindelige guldæg, så er erfaringen nu, at der sker sgu alligevel aldrig noget positivt. Man har nu indset, at trofastheden ikke rigtig fører til nogen belønning i form af gode nyheder i rettidigt omhu, endsige kurshop af betydning. Eller bare en ordentlig kommunikation ved forespørgsler til selskabet.
Her er det, at man er begyndt at føle, at forholdet med selskabet ikke er så familiært endda. Relationen er nu snarere som at have fået en stor klæbrig snotklat på fingeren, som det overhovedet ikke er til at slippe af med. Og det lige meget hvor meget man nulrer løs.
Selskabet er for den trofaste småinvestor trådt i snotklat-selskab-mode.
Nævnt en passant, så har jeg det sådan med mine diverse udsondringer fra hovedet, at hvor jeg sjældent græder, savler eller finder guld med vatpinden, når det ellers klør så javerligt i øret, så er min næse af sig selv langt mere produktiv. Den sørger endda også for at transportere råstoffet, snottet, frem til dagens lys. Så inspirationen til det nye væsentlige finans-begreb for småinvestorer inden for min trofaste kategori lå så at sige lige til højre fod... pegefinger.
Et kendetegn ved min småtrætte trofaste småinvestortype vil ofte være, at man begynder at spekulere på, om der mon ligger en lusket bagtanke hos snotklat-selskabets sendrægtige prioriteringer. Om det er meningen, at man vil forhindre den trofaste småinvestor i at få fingeren ud og komme videre i livet vel at mærke med en tilfredsstillende gevinst. Så han velfortjent kan investere i andre selskaber, mens deres kurs endnu gør dem værd at investere i.
Da udvilkingen af min trofaste investortype er en fortløbene proces, skal jeg ikke kunne afvise, at nye erfaringer og dermed nye begreber kan komme på bane. I så fald vil jeg straks skrive om dem, når jeg lige på bedste finansfis... øh, vis har vasket mine hænder.
Venlig hilsen
Jamesol
Det drejer sig om 'snotklat-selskaber'. Et sigende begreb, som både er til at smage og føle på. Jeg har selv fundet på det. Ja, jeg faldt nærmest over det i et eftertænksomt øjeblik i enrum.
Begrebet er især gjort aktuelt ved fremmarchen af en nyere type investor, som jeg selv tilhører: Nemlig 'den trofaste småinvestor', der tidligere har gjort sig slemme økonomiske erfaringer ved sine daglige og evindelige flytten rundt med sin begrænsede formue ved at købe aktier fra selskaber, der i et umiddelbart præhandels øjeblik synes at være en mægtig god idé at knytte an til. Indtil det næste øjeblik opstår, hvor et andet selskab dog fornemmes som noget mere lovende. Men som dog snart efter, måske samme dag, afløses af et endnu mere tiltrækkende tredje selskab. Ikke meget baseret på egentlig indsigt. Og altsammen meget givtigt for banken.
Man handler og handler, gør man. Kurtagerne hober sig op. Og skulle der opstå blot nogle få javerligt kedsommelige øjeblikke uden en handel, så er det pludselig, at man får øje på det næste guldæg i rækken. Og så er man lykkeligt beruset i gang igen.
Efterhånden finder denne type investor, som jeg altså tilhører, dog frem til en smertelig konklusion: Det er nok bedst fremover bare at sætte sig på hænderne. Smerten skyldes dog ikke, at man sidder så tungt på hænderne, at man får ondt i røven - i hvilket ord ø-et bedes udtalt som i 'løven', for at vi kan fastholde et dannet sprogbrug. Småinvestoren af min type har nu nået den tidlige trofast-fase. Han holder sig fra nu af til kun få (måske som jeg kun ét) udvalgte selskaber, som han trofast beholder gennem tykt og især, skal det vise sig, tyndt. For man tror jo på kæjsen. I mit tilfælde er det endda sådan, at der er én rigtig god grund til at tro på... æh, kæjsen, nemlig belinostat. Men det er jo nok en helt tilfældig appelsin i turbanen i den trofaste investortypes tilfælde.
Omstillingsberedtheden til mere tålmodighed opstår den dag, man erkender, at det er handletrangen, der afføder de indbildte guldæg - ikke så meget nogle egentlige selskabelige kvaliteter. En svindende formue kan være en god øjenåbner og støtte i den proces. Selv har jeg dog været heldig med et par økonomiske mirakelredninger. Især et sats på Genmab gik i sin tid rent hjem. Så måske har jeg derfor tabt mindre end de fleste i min trofaste kategori. Til gengæld har jeg så ikke været med på den seneste bølge, andet end med lidt Carlsberg, som jeg hoppede alt for tidligt ud af for 'trofast' at søge hjem til min topo. Og på et tidligere tidspunkt, lige efter Genmab-eventyret, hoppede jeg desværre flere gange i træk fra en nedadfarende elevator videre til den næste. Det drejede sig om SAS, FLSmidth og et par stykker til.
Heldigvis var der hele tiden så meget formue tilbage, at den havde en evne til lissom at suge andre midler til sig, nemlig fra mine månedlige indtægter. Som når Jordklodens tyngdekraft har held til at trække en forbifarende komet til sig. På den måde kommer min formue sig langsomt igen, hver gang markedet udvikler sig uheldigt. Formuen skulle selvfølgelig helst udvikle sig, uden at jeg betaler for det selv. Det er jo idéen med at investere. Men hvis alternativet er, at monetterne går til fjoget tant og fjas, så er det vel alligevel okay. Spillehaller har desværre tidligere haft et vist tag i mig. Det synes lykkeligvis at være et markant aftagende kapitel - til fordel for porteføljen.
Nå men, begrebet 'snotklat-selskab' opstår altså, når man efter nogen tid som trofast investor befinder sig i senfasen.
Nu er man efterhånden holdt op med at tænde for computeren fra tidlig formiddag til sen eftermiddag for minutiøst at følge aktiemarkedet. I modsætning til den tidligere tro på evindelige guldæg, så er erfaringen nu, at der sker sgu alligevel aldrig noget positivt. Man har nu indset, at trofastheden ikke rigtig fører til nogen belønning i form af gode nyheder i rettidigt omhu, endsige kurshop af betydning. Eller bare en ordentlig kommunikation ved forespørgsler til selskabet.
Her er det, at man er begyndt at føle, at forholdet med selskabet ikke er så familiært endda. Relationen er nu snarere som at have fået en stor klæbrig snotklat på fingeren, som det overhovedet ikke er til at slippe af med. Og det lige meget hvor meget man nulrer løs.
Selskabet er for den trofaste småinvestor trådt i snotklat-selskab-mode.
Nævnt en passant, så har jeg det sådan med mine diverse udsondringer fra hovedet, at hvor jeg sjældent græder, savler eller finder guld med vatpinden, når det ellers klør så javerligt i øret, så er min næse af sig selv langt mere produktiv. Den sørger endda også for at transportere råstoffet, snottet, frem til dagens lys. Så inspirationen til det nye væsentlige finans-begreb for småinvestorer inden for min trofaste kategori lå så at sige lige til højre fod... pegefinger.
Et kendetegn ved min småtrætte trofaste småinvestortype vil ofte være, at man begynder at spekulere på, om der mon ligger en lusket bagtanke hos snotklat-selskabets sendrægtige prioriteringer. Om det er meningen, at man vil forhindre den trofaste småinvestor i at få fingeren ud og komme videre i livet vel at mærke med en tilfredsstillende gevinst. Så han velfortjent kan investere i andre selskaber, mens deres kurs endnu gør dem værd at investere i.
Da udvilkingen af min trofaste investortype er en fortløbene proces, skal jeg ikke kunne afvise, at nye erfaringer og dermed nye begreber kan komme på bane. I så fald vil jeg straks skrive om dem, når jeg lige på bedste finansfis... øh, vis har vasket mine hænder.
Venlig hilsen
Jamesol
19/11 2010 11:32 troldmanden 2
36213 Fantastisk flot og velskrevet indlæg Jamesol.
Jeg tror vi er mange der kan nikke gendkendende til situationen hvor man har troet utrolig meget på et specifikt selskab, og i den process nok har udviklet lidt skyklapper for alle de andre mange spændende investerings muligheder derude
Jeg tror vi er mange der kan nikke gendkendende til situationen hvor man har troet utrolig meget på et specifikt selskab, og i den process nok har udviklet lidt skyklapper for alle de andre mange spændende investerings muligheder derude
19/11 2010 20:50 Kristensen 1036229 Meget præcist og jeg kan også sagtens nikke genkendende til det. Mit problem var/er tidligere at jeg troede, jeg kunne fordovle "formuen" i løbet af et par år, hvis ikke hurtigere. Og det tror jeg generalt er et problem, nemlig at mange tror at de kan skabe et langt bedre afkast end hvad der er realistisk og muligt. I hvert fald over en længere periode. Og for at få et højt afkast, tog jeg nogle unødvendige høje risici, bl.a. I-data og 2M, selvom jeg måske godt vidste det gik den forkerte vej. Men man var jo villig til at tabe 10-20% hvis den bare ville fordoble sig eller lave en "ten-bagger" og med fx. kr. 100.000 investeret så ville man blive millionær inden længe og så skidt med de 10-20% man måske tabte. Det gik dog kun en vej, fordoblingen udeblev og det samme gjorde ten-bagger - i stedet faldt kursen til 0.
Som ny i gamet tænker man ikke så meget over det, når de erfarene siger, at hvis du er god, kan du få et gennemsnitligt afkast på 10% p.a. Dvs. kr. 10.000 i løbet af 1 år bliver til kr. 11.000 og året efter 12.100 osv. osv. Her tænker "newbie's" at 10.000 om en måned er den fordoblet og inden for et par år har den rundet kr. 100.000. I teorien skulle der jo egentlig være fifty-fifty chance for at ramme rigtigt - enten op eller ned. Men om man vil indrømme det eller ej så narre de kloge de mindre kloge - og derfor ender de naive småinvestorer ofte som tabere og har inden for kort tid, måske et par år, måske et par måneder tabt deres tjente formue. ´
Min største fejltagelse mht. aktieinvestering var at jeg troede jeg kunne blive rig, nemt og ikke mindst hurtigt. Det kan man bare ikke. Man kan forrente sine penge og hvor man i banken, hver januar, får tilskrevet renter på kr. 1.000, for sit indestående på kr. 50.000 - kan man på aktiemarkedet, hvis man er god - lave kr. 5.000 p.a.
Så glem alt om "smart i en fart" (læs, rig i en fart) når du er på aktiemarkedet, tag noget profit engang imellem, spred dine investeringer. Og med mindre du netop er ERFAREN, så lyt ikke til folk i chatten mv. når de snakker en aktie har ubegrænset potentiale - for de er ofte erfarne, eller investerer for en mindre procentdel i den aktie de diskuterer. Alle aktier har ubegrænset potentiale - en aktie i kurs 0,01 kan i teorien stige til kurs 999.999.999, men en aktie i kurs 40.000 kan også falde til 0.
Tag selv ansvaret for dine investeringer og invester i solide selskaber - medmindre du er erfaren eller virkelig har sat dig ind i casen.
Jeg går ikke ind for janteloven, men lige når det gælder investering - så tro ikke du er bedre end alle andre - og jeg er da i hvert fald langt fra.
Ovenstående glemmer jeg dog fortsat selv og hver gang jeg falder i så ærger jeg mig, for 80% af de penge jeg har tabt/taber, er tabt på aktier med "ubegrænset" eller smart-i-en-fart-aktier. Og hvorfor løbe den ubegrænset risiko. Stol på dig selv.
Jeg ser dagligt Mi-FID tests, hvor kunderne er blevet kategoriseret til lav risiko, men når man ser deres depot, er det smart-i-en-fart-aktier der ligger der.
Som ny i gamet tænker man ikke så meget over det, når de erfarene siger, at hvis du er god, kan du få et gennemsnitligt afkast på 10% p.a. Dvs. kr. 10.000 i løbet af 1 år bliver til kr. 11.000 og året efter 12.100 osv. osv. Her tænker "newbie's" at 10.000 om en måned er den fordoblet og inden for et par år har den rundet kr. 100.000. I teorien skulle der jo egentlig være fifty-fifty chance for at ramme rigtigt - enten op eller ned. Men om man vil indrømme det eller ej så narre de kloge de mindre kloge - og derfor ender de naive småinvestorer ofte som tabere og har inden for kort tid, måske et par år, måske et par måneder tabt deres tjente formue. ´
Min største fejltagelse mht. aktieinvestering var at jeg troede jeg kunne blive rig, nemt og ikke mindst hurtigt. Det kan man bare ikke. Man kan forrente sine penge og hvor man i banken, hver januar, får tilskrevet renter på kr. 1.000, for sit indestående på kr. 50.000 - kan man på aktiemarkedet, hvis man er god - lave kr. 5.000 p.a.
Så glem alt om "smart i en fart" (læs, rig i en fart) når du er på aktiemarkedet, tag noget profit engang imellem, spred dine investeringer. Og med mindre du netop er ERFAREN, så lyt ikke til folk i chatten mv. når de snakker en aktie har ubegrænset potentiale - for de er ofte erfarne, eller investerer for en mindre procentdel i den aktie de diskuterer. Alle aktier har ubegrænset potentiale - en aktie i kurs 0,01 kan i teorien stige til kurs 999.999.999, men en aktie i kurs 40.000 kan også falde til 0.
Tag selv ansvaret for dine investeringer og invester i solide selskaber - medmindre du er erfaren eller virkelig har sat dig ind i casen.
Jeg går ikke ind for janteloven, men lige når det gælder investering - så tro ikke du er bedre end alle andre - og jeg er da i hvert fald langt fra.
Ovenstående glemmer jeg dog fortsat selv og hver gang jeg falder i så ærger jeg mig, for 80% af de penge jeg har tabt/taber, er tabt på aktier med "ubegrænset" eller smart-i-en-fart-aktier. Og hvorfor løbe den ubegrænset risiko. Stol på dig selv.
Jeg ser dagligt Mi-FID tests, hvor kunderne er blevet kategoriseret til lav risiko, men når man ser deres depot, er det smart-i-en-fart-aktier der ligger der.
21/11 2010 17:57 TeamGarlic 136265 Hej Kristensen
Rigtig godt indlæg med mange gode tanker og indsigt i dig selv. Tak fordi du delte ud af dem. Jeg er meget enig med dig i dine betragtninger.
Hvilken bank er du ansat i siden du ser på resultaterne af MiFID-tests ?
Rigtig godt indlæg med mange gode tanker og indsigt i dig selv. Tak fordi du delte ud af dem. Jeg er meget enig med dig i dine betragtninger.
Hvilken bank er du ansat i siden du ser på resultaterne af MiFID-tests ?
21/11 2010 18:33 Jamesol 036266 Hej TeamGarlic
Som trådstarter takker jeg for din velfortjente ros til Kristensen. Og jeg bakker op.
Venlig hilsen
Jamesol
Som trådstarter takker jeg for din velfortjente ros til Kristensen. Og jeg bakker op.
Venlig hilsen
Jamesol
22/12 2010 00:02 collersteen 037259 Virkelig godt indlæg Kristensen som jeg tilfældigt faldt over fordi det fik en stemme. Det burde ryge i arkivet og blive sendt ud til at alle nye medlemmer 
21/11 2010 14:45 Jamesol 036260 Mens vi venter på Godot... æh, topo
Når man venter og tingene bare trækker ud, tilsyneladende i det uendelige, som nu med topo, så kan man bruge tiden på andre fornuftige gøremål.
Nu har jeg så skrevet mine 'memoirer', men på en lidt speciel måde. Jeg beskriver her negative nøgletidspunkter, oplevelser som har haft en særlig negativ påvirkning på mit liv.
Du vil se, at min lette humoristiske tone visse steder helt forsvinder for en mere uforsonlig. Her beskriver jeg visse nøglepersoner, der på forskellige tidspunkter af mit liv ganske uinviteret møvede sig ind i min privatssfære, hvor de ikke havde noget at bestille.
Nu bliver eksempelvis så mindet om min afdøde stedmor genoplivet og hængt til tørre ude i cyberspace, hvor hun gerne må blive hængende mange år frem. Ja, det var altså noget, der skulle gøres.
Ikke alt er måske lige interessant for alle. Men så anbefaler jeg, at du læser videre fra afsnittet "Ankomsten til kostskolen"
Klip fra "Mine memoirer set fra et negativt synspunkt" (foreløbig titel):
"Sex-stalkeren på Løwenholm
I Løwenholm-kollegiets næsten tomme spisesal stod der kaffe fremme. Vi satte os ind og tog os en kop hver, min far, Anna Ingeborg og jeg selv. Ved et bord overfor vores sad en underligt udseende type med langt slasketyndt velfriseret midterskillet hår i lys leverpostej, der nåede ned til midt på ryggen af hans forvaskede cowboyjakke. Han var overvægtig, og havde et ejendommeligt fedladent, bredt ansigt med en vandret mundspalte - nærmest som en bredkæbet bugtalerdukke. Den underlige karakter sad og vippede på stolen med et indadvendt selvtilfreds udtryk. Tilsyneladende sad han bare og passede sig selv. Samtidig fornemmede jeg dog, at han holdt nøje øje med alt og alle omkring sig.
Sådan traf jeg første gang på den narcissistisk-psykopatiske stalker-bøsse, som i høj grad skulle komme til at sætte sit præg på min hverdag og hele velbefindende. Han var også den direkte årsag til, at mit ophold på Løwenholm kun kom til at vare et skoleår. Et år som skulle blive særdeles tungt at komme igennem."
Nu når det er overstået vil den venlige Jamesol, der ikke taler ondt om nogen... om ret mange, fremover være tilbage. Alt negativt er skrevet, og det vil allerhøjest blive redigeret lidt. "I'll be back," siger jeg ligesom Arnold.
Jeg har lagt memoirerne ud på min blog: http://www.jamesol-uden-filter.blogspot.com.
På min blog finder man desuden stadigvæk egne artikler, statistik, humoristiske essays og links til medicinforsknings-opslagsnetsider. Altsammen stof om Topotarget og bl.a. deres lovende vidunderlægemiddel Belinostat, der stadig er aktuelt. Nye topo-investorer kan få et overblik, og de gamle kan få deres viden frisket op.
Når man venter og tingene bare trækker ud, tilsyneladende i det uendelige, som nu med topo, så kan man bruge tiden på andre fornuftige gøremål.
Nu har jeg så skrevet mine 'memoirer', men på en lidt speciel måde. Jeg beskriver her negative nøgletidspunkter, oplevelser som har haft en særlig negativ påvirkning på mit liv.
Du vil se, at min lette humoristiske tone visse steder helt forsvinder for en mere uforsonlig. Her beskriver jeg visse nøglepersoner, der på forskellige tidspunkter af mit liv ganske uinviteret møvede sig ind i min privatssfære, hvor de ikke havde noget at bestille.
Nu bliver eksempelvis så mindet om min afdøde stedmor genoplivet og hængt til tørre ude i cyberspace, hvor hun gerne må blive hængende mange år frem. Ja, det var altså noget, der skulle gøres.
Ikke alt er måske lige interessant for alle. Men så anbefaler jeg, at du læser videre fra afsnittet "Ankomsten til kostskolen"
Klip fra "Mine memoirer set fra et negativt synspunkt" (foreløbig titel):
"Sex-stalkeren på Løwenholm
I Løwenholm-kollegiets næsten tomme spisesal stod der kaffe fremme. Vi satte os ind og tog os en kop hver, min far, Anna Ingeborg og jeg selv. Ved et bord overfor vores sad en underligt udseende type med langt slasketyndt velfriseret midterskillet hår i lys leverpostej, der nåede ned til midt på ryggen af hans forvaskede cowboyjakke. Han var overvægtig, og havde et ejendommeligt fedladent, bredt ansigt med en vandret mundspalte - nærmest som en bredkæbet bugtalerdukke. Den underlige karakter sad og vippede på stolen med et indadvendt selvtilfreds udtryk. Tilsyneladende sad han bare og passede sig selv. Samtidig fornemmede jeg dog, at han holdt nøje øje med alt og alle omkring sig.
Sådan traf jeg første gang på den narcissistisk-psykopatiske stalker-bøsse, som i høj grad skulle komme til at sætte sit præg på min hverdag og hele velbefindende. Han var også den direkte årsag til, at mit ophold på Løwenholm kun kom til at vare et skoleår. Et år som skulle blive særdeles tungt at komme igennem."
Nu når det er overstået vil den venlige Jamesol, der ikke taler ondt om nogen... om ret mange, fremover være tilbage. Alt negativt er skrevet, og det vil allerhøjest blive redigeret lidt. "I'll be back," siger jeg ligesom Arnold.
Jeg har lagt memoirerne ud på min blog: http://www.jamesol-uden-filter.blogspot.com.
På min blog finder man desuden stadigvæk egne artikler, statistik, humoristiske essays og links til medicinforsknings-opslagsnetsider. Altsammen stof om Topotarget og bl.a. deres lovende vidunderlægemiddel Belinostat, der stadig er aktuelt. Nye topo-investorer kan få et overblik, og de gamle kan få deres viden frisket op.
2/12 2010 10:40 Jamesol 036761 Mine memoirer har nu skiftet navn
- Og de har flyttet internet-adresse. Samtidig er de gjort overskuelige - delt op i selvstændige kapitler, der kan læses separat på hver sin side.
Titlen er: 'Jamesol spytter ud - Fra min erindringskistes mørkeste afkroge'
Ny placering:
http://jamesol-spytter-ud.blogspot.com/p/sex-stalkere..
- Og de har flyttet internet-adresse. Samtidig er de gjort overskuelige - delt op i selvstændige kapitler, der kan læses separat på hver sin side.
Titlen er: 'Jamesol spytter ud - Fra min erindringskistes mørkeste afkroge'
Ny placering:
http://jamesol-spytter-ud.blogspot.com/p/sex-stalkere..
