Konjunkturudviklingen og udviklingen i skibsmarkedet
Udviklingen de sidste 3 år har været præget af en voldsom krise med et dybt kollaps i efterspørgslen pga finanskrisen
og en dyb pessimisme, pga en frygt for en langvarig depression, der fik virksomheder til at skære alt for meget ned på lagrene og stoppede investeringer og fyrede folk
nedgangen blev derfor forstærket af en voldsom lagerreduktion fordi ingen troede på at der kunne komme et nyt opsving
lagerreduktionen blev meget stærkere end nedgangen i efterspørgslen, så lagrene blev for små og det viste sig så at efterspørgslen ikke var så svag som forventet pga et fortsat boom i kina og indien, der har trukket verdens konjunkturerne op igen sammen med resten af asien og brazilien og latinamerika
og der har været en positiv lagercyklus i gang fra november 2009 til april 2010 fordi lagrene blev skåret for meget ned indtil den sæsonmæssige opgang i forbindelsen med julehandelen i december 2009, men siden har der været en negativ lagercyklus igen, hvor man igen har reduceret lagrene, men den ser ud til at slutte inden julehandelen i december 2010 og lunar holiday sales i kina den 3 februar 2011
fremtiden er præget af at der er en opgang i gang, men at der efter en stærk lagergenopbygningsfase efter nedgangen igen er tale om en ny negativ lagercyklus der som nævnt ventes at vene til en ny positiv lagercyklus i forbindelse med julehandelen i 2010
kina, der dominerer verdensøkonomien er ind i en moderat afdæmpning i væksten efter en meget voldsom vækst efter krisen, men væksten er stadig ekstremt høj og er den globale konjunkturmotor, der især trækker resten af asien op i et boom
verden er opdelt i 2 regioner:
1. de rige lande som usa, europa, og japan
2. udviklingslandende
de rige lande udgør kun ca 30%f verdens produktion og forbrug medens udviklingslandede har en andel på næsten 70% og udviklingslandende har høj vækst også på trods af finanskrisen, selvom nogle af landene havde problemer pga finanskrisen, men det boomer igen i disse lande og de trækker verdensøkonomien op og er afgørende for vurderingen af status for skibsfarten
væksten i de fattigere lande:
kina og indien havde ikke nogen recession og var meget hurtige til at få væksten op på et højt niveau igen
stort set alle fattige lande har en markant vækst i 2010 og er derfor afgørende indikator for skibsfarten og der er ikke tegn på at væksten ikke vil fortsætte på et højt niveau
væksten i de rige lande er præget af en pessimistisk opfattelse af gældsproblemer mm, og at der ikke er tegn på opgang af betydning og det er rigtigt, men virksomhedernes regnskaber viser en markant fremgang pga reduktion i lagre, antallet af medarbejdere, rationaliseringer og især boomet i disse virksomheders salg i emerging markets
vægtningen af emerging markets ud fra forbrug og produktion betyder at disse lande mere en rigeligt opvejer den svage vækst i de rige lande
diskussionen om gældsproblemer i de store lande som usa og england mm er også overdrevet negative, hvor stimuli og QE 1 og nu QE 2 (quantitative easing) har virket stærkt stimulerende sammen med en ekspansiv finanspolitik, men den stærke underbudgettering kan ikke fortsætte i al evighed, men det er heller ikke nødvendigt når emerging markets trækker den globale vækst
væksten er domineret af en moderat opgang i forbrug, især teknologi produkter, der boomer medens investeringerne fortsat ligge lavt med faldende tenedens i de rige lande, men
det skyldes udviklingen i de rige lande, medens investeringerne og råstofforbruget netop er steget markant i kina og andre emerging markets, hvilket påvirker strukturen i verdens handelen og skibsmarkedet
effekten på skibsmarkedet bliver at:
container markedet
oplever en nedgang i efterspørgslen fra usa og europa, trods en vis opgang siden bunden og elektronik varerne med den største fremgang vejer og fylder ikke ret meget selvom de er emballeret i papkasser og det samme gælder tekstiler
lagercyklen har spillet en stor rolle i den seneste opgang i containermarkedet, men den lagercyklus er som nævnt vendt til en negativ lagercyklus igen, der er negativ for containermarkedet indtil videre og sikkert indtil sommeren 2011
styrken i containermarkedet er domineret af intra asia transport og transport mellem asien og regioner som latin amerika og mellemøsten, hvor efterspørgslen stiger, men det er tvivlsomt at det er nok til at opsluge overkapaciteten i markedet før i 2013
bulkmarkedet
har været domineret af stærkt stigende import i kina af råvarer som jernmalm og korn, men der har været en stærk positiv lagercyklus og efter opbremsningerne i den kinesiske økonomi må man regne med en negativ lagercyklus, der dæmper efterspørgslen efter transport med bulkskibe og at den underliggende overkapacitet med en stærkt stigende flåde slår igennem og presser fragtraterne længere ned indtil engang i 2013 når væksten muligvis bliver stærkere i de rige lande
jernmalm har oplevet en betydelig lagercyklus og en markant forskydning mod import i kina fra hjemmemarkeds produceret jernmalm, men trenden ventes at flade ud og blive direkte negativ de kommende måneder
kul er domineret af asiens behov for energi, hvor kina er blevet netto importør af kul i en meget stor størrelsesorden og den ventes at stige yderligere fra 100 mio tons til måske 200 mio tons i løbet af et par år, medens den indenlandske kysttrafik af kul i kina betyder en hel del og er svær at kvantificere
transport af korn og minor bulk ventes ikke at betyde så meget som svingningerne i jernmalm og kul, men ventes at vise en stigende trend
tankmarkedet
er præget af en meget lav vækst i efterspørgslen og en stigning i flåden af især produkttankskibe
efterspørgslen er stigende pga væksten i emerging markets og især i bilparken, flyvemaskiner samt skibe, men udbuddet er ikke i stand til at følge med efterspørgslen i modsætning til kul og gas, hvor reserverne bedre kan tillade en stigning i udbuddet, men for oliens vedkommende må man nok regne med an meget lav vækst i transportbehovet i fremtiden så overkapaciteten i tank er langvarig
diskussion omkring opsvinget
der har længe hersket den opfattelse at man ikke skulle regne med at produktionen ville komme på niveau med 2007/08 før engang i 2015, men det ser ikke sådan ud fordi der som beskrevet ovenfor er tale om en ekstrem vækst i emerging markets, især i kina, resten af asien excl. Japan og latinamerika og disse vækstlande udgør en væsentlig del af verdens produktion
indikatorer
bilsalget er den vigtigste leading indikator dels fordi bilsalget og udviklingen i bilparken betyder så meget sammen med motorcykler og der er altid mulighed for at finde timely data hurtigt allerede få dage efter slutningen af hver måned
sammenlignet med 2007, der var toppen i bilsalget globalt set med en top i emerging markets så senst som i august 2008 er bilsalget næstejn tilbage på niveauet fra 2007, men med en markant forskydning i størrelserne i de forskellige regioner og mellem de rige lande og de fattige lande
det gælder endnu mere boligbyggeriet, hvor det desværre er vanskeligt at finde præcise tal, men her er boligbygeriet næsten 20 gange større end i usa, medens det i de andre vækstlande også er stort med store stigninger
bilsalget alene i kina er på et niveau omkring 19 mio omregnet fra seneste data til årsrater efter en top på 21 mio i marts/april, men fra 9 mio i efteråret 2008, der ikke var nogen nedgang, men blot en kort stagnation og det samme med indien, der nu ligger på 3 mio og brazilien på ca 3½ mio
vækstraterne i bilsalget er store stort set alle steder i emerging markets og salget ligger på omkring 28 mio i asien excl japan, og 14 mio i latinamerika og østeuropa, rusland og mellemøsten altså ca 42 mio efter et kollaps i mange af de mindre emerging markets i efteråret 2008 til ca 16-17 mio fra omkring 25 mio inden krisen, så stigningen siden bunden har være voldsom
usa, europa og japan er ikke steget så meget, men pga skrotpræmierne nåede bilsalget i europa og japan op på niveauet før krisen og er ikke faldet så meget alligevel nu hvor skrotpræmierne er udløbet og ligger noget højere end på bunden, usa er dog stadig lavere men med en pæn vækst fra bunden, alt i alt et niveau på ca. 32½ mio, så incl australien er der så tale om et globalt bilsalg på 75½ mio, der er lidt højere end før krisen, hvilket er en indikator på at den globale vækst er høhere end man regner medarbejdere
derfor skal man nok regne med at den negative lagercyklus omtalt ovenfor bliver afløst af en ny positiv lagercyklus og stigende efterspørgsel i løbet af foråret/sommeren 2011 og allerede i løbet af december/januar i elektronik og forbrugsgoder, så niveauet for fragtmængderne kan stige noget hurtigere i anden halvdel af 2011 og 2012 end man generelt forventer
det har været generelt omtalt mange steder at niveauet i et nyt opsving ville blive signifikant laveren end niveauet i 2007/08, men det tyder indikatorerne ikke på er rigtigt
pga boomet i kina/asien er råstofpriserne steget markant og investeringerne i både råstof, infrastuktur og især elektronik og forbrug er steget markant fra bunde så
den sædvanlige forsinkelse fra et forbrugstrukket opsving til opsvinget i investeringerne er komprimeret til at investeringerne kun er forsinket med kort tid og det skyldes primært kinas styring, hvor investeringerne ikke alene styres af markedsmekanismer, men i høj grad er styret af staten og de forskellige regioner samtidig med at væksten i bilparken og bestanden af boliger kræver store investeringe ri infrastruktur, veje, broer, værksteder, benzintanke, raffinaderier og forbrug af energi til biler og opvarmning, airconditionering af boliger
Udviklingen de sidste 3 år har været præget af en voldsom krise med et dybt kollaps i efterspørgslen pga finanskrisen
og en dyb pessimisme, pga en frygt for en langvarig depression, der fik virksomheder til at skære alt for meget ned på lagrene og stoppede investeringer og fyrede folk
nedgangen blev derfor forstærket af en voldsom lagerreduktion fordi ingen troede på at der kunne komme et nyt opsving
lagerreduktionen blev meget stærkere end nedgangen i efterspørgslen, så lagrene blev for små og det viste sig så at efterspørgslen ikke var så svag som forventet pga et fortsat boom i kina og indien, der har trukket verdens konjunkturerne op igen sammen med resten af asien og brazilien og latinamerika
og der har været en positiv lagercyklus i gang fra november 2009 til april 2010 fordi lagrene blev skåret for meget ned indtil den sæsonmæssige opgang i forbindelsen med julehandelen i december 2009, men siden har der været en negativ lagercyklus igen, hvor man igen har reduceret lagrene, men den ser ud til at slutte inden julehandelen i december 2010 og lunar holiday sales i kina den 3 februar 2011
fremtiden er præget af at der er en opgang i gang, men at der efter en stærk lagergenopbygningsfase efter nedgangen igen er tale om en ny negativ lagercyklus der som nævnt ventes at vene til en ny positiv lagercyklus i forbindelse med julehandelen i 2010
kina, der dominerer verdensøkonomien er ind i en moderat afdæmpning i væksten efter en meget voldsom vækst efter krisen, men væksten er stadig ekstremt høj og er den globale konjunkturmotor, der især trækker resten af asien op i et boom
verden er opdelt i 2 regioner:
1. de rige lande som usa, europa, og japan
2. udviklingslandende
de rige lande udgør kun ca 30%f verdens produktion og forbrug medens udviklingslandede har en andel på næsten 70% og udviklingslandende har høj vækst også på trods af finanskrisen, selvom nogle af landene havde problemer pga finanskrisen, men det boomer igen i disse lande og de trækker verdensøkonomien op og er afgørende for vurderingen af status for skibsfarten
væksten i de fattigere lande:
kina og indien havde ikke nogen recession og var meget hurtige til at få væksten op på et højt niveau igen
stort set alle fattige lande har en markant vækst i 2010 og er derfor afgørende indikator for skibsfarten og der er ikke tegn på at væksten ikke vil fortsætte på et højt niveau
væksten i de rige lande er præget af en pessimistisk opfattelse af gældsproblemer mm, og at der ikke er tegn på opgang af betydning og det er rigtigt, men virksomhedernes regnskaber viser en markant fremgang pga reduktion i lagre, antallet af medarbejdere, rationaliseringer og især boomet i disse virksomheders salg i emerging markets
vægtningen af emerging markets ud fra forbrug og produktion betyder at disse lande mere en rigeligt opvejer den svage vækst i de rige lande
diskussionen om gældsproblemer i de store lande som usa og england mm er også overdrevet negative, hvor stimuli og QE 1 og nu QE 2 (quantitative easing) har virket stærkt stimulerende sammen med en ekspansiv finanspolitik, men den stærke underbudgettering kan ikke fortsætte i al evighed, men det er heller ikke nødvendigt når emerging markets trækker den globale vækst
væksten er domineret af en moderat opgang i forbrug, især teknologi produkter, der boomer medens investeringerne fortsat ligge lavt med faldende tenedens i de rige lande, men
det skyldes udviklingen i de rige lande, medens investeringerne og råstofforbruget netop er steget markant i kina og andre emerging markets, hvilket påvirker strukturen i verdens handelen og skibsmarkedet
effekten på skibsmarkedet bliver at:
container markedet
oplever en nedgang i efterspørgslen fra usa og europa, trods en vis opgang siden bunden og elektronik varerne med den største fremgang vejer og fylder ikke ret meget selvom de er emballeret i papkasser og det samme gælder tekstiler
lagercyklen har spillet en stor rolle i den seneste opgang i containermarkedet, men den lagercyklus er som nævnt vendt til en negativ lagercyklus igen, der er negativ for containermarkedet indtil videre og sikkert indtil sommeren 2011
styrken i containermarkedet er domineret af intra asia transport og transport mellem asien og regioner som latin amerika og mellemøsten, hvor efterspørgslen stiger, men det er tvivlsomt at det er nok til at opsluge overkapaciteten i markedet før i 2013
bulkmarkedet
har været domineret af stærkt stigende import i kina af råvarer som jernmalm og korn, men der har været en stærk positiv lagercyklus og efter opbremsningerne i den kinesiske økonomi må man regne med en negativ lagercyklus, der dæmper efterspørgslen efter transport med bulkskibe og at den underliggende overkapacitet med en stærkt stigende flåde slår igennem og presser fragtraterne længere ned indtil engang i 2013 når væksten muligvis bliver stærkere i de rige lande
jernmalm har oplevet en betydelig lagercyklus og en markant forskydning mod import i kina fra hjemmemarkeds produceret jernmalm, men trenden ventes at flade ud og blive direkte negativ de kommende måneder
kul er domineret af asiens behov for energi, hvor kina er blevet netto importør af kul i en meget stor størrelsesorden og den ventes at stige yderligere fra 100 mio tons til måske 200 mio tons i løbet af et par år, medens den indenlandske kysttrafik af kul i kina betyder en hel del og er svær at kvantificere
transport af korn og minor bulk ventes ikke at betyde så meget som svingningerne i jernmalm og kul, men ventes at vise en stigende trend
tankmarkedet
er præget af en meget lav vækst i efterspørgslen og en stigning i flåden af især produkttankskibe
efterspørgslen er stigende pga væksten i emerging markets og især i bilparken, flyvemaskiner samt skibe, men udbuddet er ikke i stand til at følge med efterspørgslen i modsætning til kul og gas, hvor reserverne bedre kan tillade en stigning i udbuddet, men for oliens vedkommende må man nok regne med an meget lav vækst i transportbehovet i fremtiden så overkapaciteten i tank er langvarig
diskussion omkring opsvinget
der har længe hersket den opfattelse at man ikke skulle regne med at produktionen ville komme på niveau med 2007/08 før engang i 2015, men det ser ikke sådan ud fordi der som beskrevet ovenfor er tale om en ekstrem vækst i emerging markets, især i kina, resten af asien excl. Japan og latinamerika og disse vækstlande udgør en væsentlig del af verdens produktion
indikatorer
bilsalget er den vigtigste leading indikator dels fordi bilsalget og udviklingen i bilparken betyder så meget sammen med motorcykler og der er altid mulighed for at finde timely data hurtigt allerede få dage efter slutningen af hver måned
sammenlignet med 2007, der var toppen i bilsalget globalt set med en top i emerging markets så senst som i august 2008 er bilsalget næstejn tilbage på niveauet fra 2007, men med en markant forskydning i størrelserne i de forskellige regioner og mellem de rige lande og de fattige lande
det gælder endnu mere boligbyggeriet, hvor det desværre er vanskeligt at finde præcise tal, men her er boligbygeriet næsten 20 gange større end i usa, medens det i de andre vækstlande også er stort med store stigninger
bilsalget alene i kina er på et niveau omkring 19 mio omregnet fra seneste data til årsrater efter en top på 21 mio i marts/april, men fra 9 mio i efteråret 2008, der ikke var nogen nedgang, men blot en kort stagnation og det samme med indien, der nu ligger på 3 mio og brazilien på ca 3½ mio
vækstraterne i bilsalget er store stort set alle steder i emerging markets og salget ligger på omkring 28 mio i asien excl japan, og 14 mio i latinamerika og østeuropa, rusland og mellemøsten altså ca 42 mio efter et kollaps i mange af de mindre emerging markets i efteråret 2008 til ca 16-17 mio fra omkring 25 mio inden krisen, så stigningen siden bunden har være voldsom
usa, europa og japan er ikke steget så meget, men pga skrotpræmierne nåede bilsalget i europa og japan op på niveauet før krisen og er ikke faldet så meget alligevel nu hvor skrotpræmierne er udløbet og ligger noget højere end på bunden, usa er dog stadig lavere men med en pæn vækst fra bunden, alt i alt et niveau på ca. 32½ mio, så incl australien er der så tale om et globalt bilsalg på 75½ mio, der er lidt højere end før krisen, hvilket er en indikator på at den globale vækst er høhere end man regner medarbejdere
derfor skal man nok regne med at den negative lagercyklus omtalt ovenfor bliver afløst af en ny positiv lagercyklus og stigende efterspørgsel i løbet af foråret/sommeren 2011 og allerede i løbet af december/januar i elektronik og forbrugsgoder, så niveauet for fragtmængderne kan stige noget hurtigere i anden halvdel af 2011 og 2012 end man generelt forventer
det har været generelt omtalt mange steder at niveauet i et nyt opsving ville blive signifikant laveren end niveauet i 2007/08, men det tyder indikatorerne ikke på er rigtigt
pga boomet i kina/asien er råstofpriserne steget markant og investeringerne i både råstof, infrastuktur og især elektronik og forbrug er steget markant fra bunde så
den sædvanlige forsinkelse fra et forbrugstrukket opsving til opsvinget i investeringerne er komprimeret til at investeringerne kun er forsinket med kort tid og det skyldes primært kinas styring, hvor investeringerne ikke alene styres af markedsmekanismer, men i høj grad er styret af staten og de forskellige regioner samtidig med at væksten i bilparken og bestanden af boliger kræver store investeringe ri infrastruktur, veje, broer, værksteder, benzintanke, raffinaderier og forbrug af energi til biler og opvarmning, airconditionering af boliger
27/11 2010 16:07 1
36545 Hvis jeg kunne give mere end et point, så gjorde jeg det. Virkeligt godt overordnede konjunktur makro indlæg. Som på Mikro niveau (selskabsspecifkt) også kan valideres af D/S Nordens rerouting af skibe netop over til intraasien.
BULK - Grains have increasing impact on shipping market
Thursday, November 25th, 2010
Grains trades have increased volatility in the global dry bulk shipping market and will start to support freight rates from 2012, ship broker Howe Robinson’s joint chairman said.
Deliveries of new bulkers ordered before global turmoil in 2008 have been weighing on the freight market even as a record large US soybean crop and the third-largest corn crop come off the fields and head to destinations across the world.
“Regardless of what is happening immediately, the grain trades are exercising an increasing influence on the short-term direction of freight rates,” Peter Kerr-Dineen told Reuters in an interview.
The broker, who gave a presentation at the Global Grain conference in Geneva earlier this week, said grains shipments were affecting the relative prices of panamaxes versus capsizes.
Grains are mainly shipped in panamax vessels. Previously capsizes had fetched higher average daily rates than panamaxes based on their larger sizes.
“Through to 2008, there was an almost total, an incredibly strong correlation (between capsize and panamax markets).
In 2009 and so far this year, it’s bust. There have been periods when they have even moved in opposite directions,” he said.
“This, I think, is a sea change in the freight market.”
Kerr-Dineen pointed to soybeans as the grains having the highest impact on the freight market because of the strong correlation with the seasonal demand for panamax cargoes in the Pacific when Asia imports US, Argentine or Brazil soybeans.
“There is a huge correlation between the rise and fall in panamax rates and monthly shipments of soybeans.
And this is a major change,” he said, stressing however that the overall yearly volume of grain trade was not showing a significant rise.
“When you look at the number of panamax fixtures in the Pacific, we’ve got a tripling of grain fixing going on in the spot market in the East but no apparent trade growth.”
This meant grain traders would need to take a more strategic approach, taking account of seasonal prices when covering cargoes, he said.
“I’m not saying and in my view it is unlikely that what we see from the grain markets can buck the cyclical trend, but on an intra-year basis it is likely to become much influential than it’s been before,” Kerr-Dineen said.
“Intra-year volatility in the grain trade because of the seasonality is going to have more and more impact.”
This impact will not be sufficient to support the market in the coming year, still pressured by vessel oversupply, he said.
“But beyond 2011 we would say that it could actually support prices, when the overload of fleet will have been digested, which we think will happen much sooner than people expect,” he said.
Source: Reuters
http://www.hellenicshippingnews.com/new/2010/11/25/grains-have-increasing-impact-on-shipping-market/
Thursday, November 25th, 2010
Grains trades have increased volatility in the global dry bulk shipping market and will start to support freight rates from 2012, ship broker Howe Robinson’s joint chairman said.
Deliveries of new bulkers ordered before global turmoil in 2008 have been weighing on the freight market even as a record large US soybean crop and the third-largest corn crop come off the fields and head to destinations across the world.
“Regardless of what is happening immediately, the grain trades are exercising an increasing influence on the short-term direction of freight rates,” Peter Kerr-Dineen told Reuters in an interview.
The broker, who gave a presentation at the Global Grain conference in Geneva earlier this week, said grains shipments were affecting the relative prices of panamaxes versus capsizes.
Grains are mainly shipped in panamax vessels. Previously capsizes had fetched higher average daily rates than panamaxes based on their larger sizes.
“Through to 2008, there was an almost total, an incredibly strong correlation (between capsize and panamax markets).
In 2009 and so far this year, it’s bust. There have been periods when they have even moved in opposite directions,” he said.
“This, I think, is a sea change in the freight market.”
Kerr-Dineen pointed to soybeans as the grains having the highest impact on the freight market because of the strong correlation with the seasonal demand for panamax cargoes in the Pacific when Asia imports US, Argentine or Brazil soybeans.
“There is a huge correlation between the rise and fall in panamax rates and monthly shipments of soybeans.
And this is a major change,” he said, stressing however that the overall yearly volume of grain trade was not showing a significant rise.
“When you look at the number of panamax fixtures in the Pacific, we’ve got a tripling of grain fixing going on in the spot market in the East but no apparent trade growth.”
This meant grain traders would need to take a more strategic approach, taking account of seasonal prices when covering cargoes, he said.
“I’m not saying and in my view it is unlikely that what we see from the grain markets can buck the cyclical trend, but on an intra-year basis it is likely to become much influential than it’s been before,” Kerr-Dineen said.
“Intra-year volatility in the grain trade because of the seasonality is going to have more and more impact.”
This impact will not be sufficient to support the market in the coming year, still pressured by vessel oversupply, he said.
“But beyond 2011 we would say that it could actually support prices, when the overload of fleet will have been digested, which we think will happen much sooner than people expect,” he said.
Source: Reuters
http://www.hellenicshippingnews.com/new/2010/11/25/grains-have-increasing-impact-on-shipping-market/
27/11 2010 17:29 vouskootia 336549 Thumbs up - virkelig godt at høre dine betragtninger for den underliggende økonomi!
Det kunne være super hvis du har nogle konkrete tal også? og hvordan skaffer du data og vurderer?
Omkring BRIK landende så synes jeg Kina og Rusland hænger lidt i bremsen:
http://aktiehaj.dk/#regions
Kan der have været sket et skifte i de "nye" vækst lande til: Brasilien, Argentina, Indonesien, Indien, Vietnam?
Er Kina for afhængig af USA/vesten? eller hvorfor er deres aktie-indeks ikke fulgt med op? og Rusland hænger på olien/råstoffer (men tror dog Rusland kommer stærkt igen snart pga. deres materials og olie)
Hvis væksten fortsat skal trækkes af forbrugerne i emerging markets fremover, så er ting som Industri og Materialer måske værd at satse på? (bygge materialer, household appliances, fladskærme, computer hardware, bilproducenter, lukusvarer?, mm.) og mere statstyret: infrastruktur, energi og forsyning som du også foreslår.
Med skibsfart - det er en sektor hvor der er store delays/tidsforskydninger (fra der bestilles/planlægges kapacitet i form af nybygninger til levering). Er kapaciteten allerede normaliseret igen? Skibsfarten styrer uden om Danmark:
http://aktiehaj.dk/godsomstning-skibe
Jeg har ikke set nogen tal globalt/regionalt i verden - det kunne være rigtig spændende at se! Mærsk bestiller vist specifikt skibe til Syd-Amerika for tiden?
Den manglende forsinkelse i forbindelse med det forbrugstrukkede opsving og hvorfor opsvinget måske har været mindre end et "normalt opsving" - det tror jeg skyldes at kapacitetsudnyttelsen i industrien har været meget lav på det sidste, og med dette opsving er der ikke investeret i nyt maskineri, men istedet blot blevet udnyttet mere kapacitet (altså ikke nye investeringer i produktionskapacitet som kunne have forstærket opsvinget).
http://aktiehaj.dk/kapacitetsudnyttelse-i-industrien
Kapacitetsudnyttelsen er også en med tidsforskydelse på fra maskineri/fabrikker bestilles til de reelt kommer i produktion.
http://aktiehaj.dk/industriens-indkb
(denne graf kan måske vise lidt af det, indkøbene har fortsat et år hen i "krisen" med løbende leveringer fra backorders?, hvorefter leveringer fra "krise" perioden har været enorm lav, og igen stigende igen nu)
Lige en lille disclaimer: jeg har mest fokus/tal på DK/Norden, og mine views er nok lidt biased.
Det kunne være super hvis du har nogle konkrete tal også? og hvordan skaffer du data og vurderer?
Omkring BRIK landende så synes jeg Kina og Rusland hænger lidt i bremsen:
http://aktiehaj.dk/#regions
Kan der have været sket et skifte i de "nye" vækst lande til: Brasilien, Argentina, Indonesien, Indien, Vietnam?
Er Kina for afhængig af USA/vesten? eller hvorfor er deres aktie-indeks ikke fulgt med op? og Rusland hænger på olien/råstoffer (men tror dog Rusland kommer stærkt igen snart pga. deres materials og olie)
Hvis væksten fortsat skal trækkes af forbrugerne i emerging markets fremover, så er ting som Industri og Materialer måske værd at satse på? (bygge materialer, household appliances, fladskærme, computer hardware, bilproducenter, lukusvarer?, mm.) og mere statstyret: infrastruktur, energi og forsyning som du også foreslår.
Med skibsfart - det er en sektor hvor der er store delays/tidsforskydninger (fra der bestilles/planlægges kapacitet i form af nybygninger til levering). Er kapaciteten allerede normaliseret igen? Skibsfarten styrer uden om Danmark:
http://aktiehaj.dk/godsomstning-skibe
Jeg har ikke set nogen tal globalt/regionalt i verden - det kunne være rigtig spændende at se! Mærsk bestiller vist specifikt skibe til Syd-Amerika for tiden?
Den manglende forsinkelse i forbindelse med det forbrugstrukkede opsving og hvorfor opsvinget måske har været mindre end et "normalt opsving" - det tror jeg skyldes at kapacitetsudnyttelsen i industrien har været meget lav på det sidste, og med dette opsving er der ikke investeret i nyt maskineri, men istedet blot blevet udnyttet mere kapacitet (altså ikke nye investeringer i produktionskapacitet som kunne have forstærket opsvinget).
http://aktiehaj.dk/kapacitetsudnyttelse-i-industrien
Kapacitetsudnyttelsen er også en med tidsforskydelse på fra maskineri/fabrikker bestilles til de reelt kommer i produktion.
http://aktiehaj.dk/industriens-indkb
(denne graf kan måske vise lidt af det, indkøbene har fortsat et år hen i "krisen" med løbende leveringer fra backorders?, hvorefter leveringer fra "krise" perioden har været enorm lav, og igen stigende igen nu)
Lige en lille disclaimer: jeg har mest fokus/tal på DK/Norden, og mine views er nok lidt biased.
27/11 2010 18:50 Radek 036553 Hep!
Er der nogen, der kender en investeringsforening, der handler Vietnam?
Mvh
Er der nogen, der kender en investeringsforening, der handler Vietnam?
Mvh
28/11 2010 04:19 le 036563 VTOPF.PK VNMHF.PK CVCP.PK 0184.HK VII.AX O32.SI CVCP.PK CVIC.OB VOF.L CAVO 0422.HK
28/11 2010 04:21 le 036564 vedrørende hvordan jeg finder data kan jeg bare sige at jeg ikke laver andet end at kigge på data fra forskellige kilder og mange kilder og så regnskaber mm, hvor jeg mest bruger yahoo finance elelr google finance eller virksomhedernes hjemmesider, men dataindsamlingen er sat i system
28/11 2010 04:24 le 036565 vedrørende skibsfart er jeg faktisk professionel og har lavet analyser og været ansat i både B&W, MAN B&W, APM og norden som chefstrateg
jeg driver stadig konsulentvirksomhed i den branche sammen med en partner med kunder i asien, især korea, japan og kina
konsulentvirksomheden sker gennem MSR consult, der har en hjemmeside
jeg driver stadig konsulentvirksomhed i den branche sammen med en partner med kunder i asien, især korea, japan og kina
konsulentvirksomheden sker gennem MSR consult, der har en hjemmeside
28/11 2010 09:48 336566 Hej Le,
Jeg har igennem det sidste år set flere og flere data på landeniveau, der bekræfter at Europa på en eller anden måde er ved at blive dekoblet den generelle globale økonomiske vækst.
Det er ihvertfald noget jeg tror jeg ser.
Det er for mig tydeligt at kapitalismen har forskellige udgaver. Og at nogen af dem klarer krisen og kinas fremvækst bedre end andre. Den europæiske version om man kalder den familiekapitalisme eller velfærdskapitalisme, synes ikke at kunne vænne sig til de radikale forandringer der kommer af så massiv konkurrence fra Kina.
Amerikanerne der har et retssystem, en kultur og en form for kapitalisme, der af nogen kaldes individuel, synes at være kommet bedre ud af krisen, selvom det også sker med stimulus fra den amerikanske regering. USA er simpelthen bare mere omstillingsparat.
Danmark er kommet helt baglæns ud af krisen, hvor vi har destrueret omkring 200.000 industri arbejdspladser uden at kunne sætte meget i stedet. Det samme gælder en del andre europæiske lande.
Det ser ud som om at England tager virkeligt radikale midler i brug for at lave deres system grundlæggende om. En slankning af den offentlige sektor som betyder at de får et system som bliver endnu mindre kollektivt end amerikanerne.
Tyskland ser rigtigt stærk ud og beholder deres arbejdspladser, så der er en del differentiering når det kommer til Europa. Tyskland er vel det eneste land i EU som ikke har haft en boligbobbel heller.
Og så har vi de berømte Piigs, som er ved at vælte lige nu.
I alt dette sammensurium af en masse forskellige udviklinger mener jeg at det fremover bliver svært at investere i aktier med stor gevinst hvis man ikke positionerer sig i virksomheder der enten er sandt globale eller måske KUN er i Asien.
Jeg tror stadig på US også. Europa er jeg meget utryg ved.
Så mit spørgsmål til dig er:
Ser du også tegn på en dekobling af europa og et andet vækst billede der træder frem når du ser på USA og ASIEN?
På Bulksiden er det interessant at høre om du har et kvalificeret gæt på BDI i fremtiden.
Her er Thorleifs Jacksons:
I perioden 1985-2002 varierede BDI i intervallet mellem 550 (august 1986) og 2.350 (maj 1995). I efteråret 2003 steg niveauet kraftigt. Det samme gjorde volatiliteten. I forsommeren 2008 toppede indekset omkring 11.800 for dernæst at bunde omkring 670 i december 2008 – samme niveau som 1986 og bundene i 1998 og 2002. Siden da er Baltic Dry Index steget kraftigt til indeks 3.043 den 23. oktober 2009.
Hvilket niveau kan vi forvente fremover? Det ved ingen! Et kvalificeret gæt er at volatiliteten fortsat vil være høj på kort sigt og at udviklingen i verdenshandlen vil afgøre om markedet på længere sigt vil stabilisere sig på et højt niveau som i perioden 2004-2009 (snit 4.650) eller på et lavt niveau som i perioden 1985-2002 (under 2.350). Uanset hvad, vil velkonsoliderede og durkdrevne rederier som D/S Norden kunne udnytte svingningerne.
Jeg har igennem det sidste år set flere og flere data på landeniveau, der bekræfter at Europa på en eller anden måde er ved at blive dekoblet den generelle globale økonomiske vækst.
Det er ihvertfald noget jeg tror jeg ser.
Det er for mig tydeligt at kapitalismen har forskellige udgaver. Og at nogen af dem klarer krisen og kinas fremvækst bedre end andre. Den europæiske version om man kalder den familiekapitalisme eller velfærdskapitalisme, synes ikke at kunne vænne sig til de radikale forandringer der kommer af så massiv konkurrence fra Kina.
Amerikanerne der har et retssystem, en kultur og en form for kapitalisme, der af nogen kaldes individuel, synes at være kommet bedre ud af krisen, selvom det også sker med stimulus fra den amerikanske regering. USA er simpelthen bare mere omstillingsparat.
Danmark er kommet helt baglæns ud af krisen, hvor vi har destrueret omkring 200.000 industri arbejdspladser uden at kunne sætte meget i stedet. Det samme gælder en del andre europæiske lande.
Det ser ud som om at England tager virkeligt radikale midler i brug for at lave deres system grundlæggende om. En slankning af den offentlige sektor som betyder at de får et system som bliver endnu mindre kollektivt end amerikanerne.
Tyskland ser rigtigt stærk ud og beholder deres arbejdspladser, så der er en del differentiering når det kommer til Europa. Tyskland er vel det eneste land i EU som ikke har haft en boligbobbel heller.
Og så har vi de berømte Piigs, som er ved at vælte lige nu.
I alt dette sammensurium af en masse forskellige udviklinger mener jeg at det fremover bliver svært at investere i aktier med stor gevinst hvis man ikke positionerer sig i virksomheder der enten er sandt globale eller måske KUN er i Asien.
Jeg tror stadig på US også. Europa er jeg meget utryg ved.
Så mit spørgsmål til dig er:
Ser du også tegn på en dekobling af europa og et andet vækst billede der træder frem når du ser på USA og ASIEN?
På Bulksiden er det interessant at høre om du har et kvalificeret gæt på BDI i fremtiden.
Her er Thorleifs Jacksons:
I perioden 1985-2002 varierede BDI i intervallet mellem 550 (august 1986) og 2.350 (maj 1995). I efteråret 2003 steg niveauet kraftigt. Det samme gjorde volatiliteten. I forsommeren 2008 toppede indekset omkring 11.800 for dernæst at bunde omkring 670 i december 2008 – samme niveau som 1986 og bundene i 1998 og 2002. Siden da er Baltic Dry Index steget kraftigt til indeks 3.043 den 23. oktober 2009.
Hvilket niveau kan vi forvente fremover? Det ved ingen! Et kvalificeret gæt er at volatiliteten fortsat vil være høj på kort sigt og at udviklingen i verdenshandlen vil afgøre om markedet på længere sigt vil stabilisere sig på et højt niveau som i perioden 2004-2009 (snit 4.650) eller på et lavt niveau som i perioden 1985-2002 (under 2.350). Uanset hvad, vil velkonsoliderede og durkdrevne rederier som D/S Norden kunne udnytte svingningerne.
1. jeg kan kun give dig ret i de fleste synspunkter
2. det positive ved europa er at europa vitterligt fik bilsalget til at stige tilbage til niveauet fra før krisen indtil for nylig, det skal man ikke glemme så europa har alene af denne grund haft en mindre negativ virkning på økonomien end usa og japan, medens udløbet af skrotpræmierne reducerer bilsalget nu - men her er der en stigning i salget af de dyre tyske biler, der ikke fik gavn af skrotpakkerne, BMW, mercedes og audi og som har en stærk eksport til vækstlandende i asien og andre lande uden for europa
3. meget vigtigt punkt at boligbyggeriet og ejendomsmarkedet i tyskland toppede i 1996 efter et voldsomt boom efter genforeningen og at det aldrig har rettet sig siden det begyndte at falde i 1996/97 og derfor ikke blev ramt af kollapset i ejendomsmarkedet i 2008/09, der er hovedårsagen til de store problemer i mange europæiske lande excl tyskland og til dels også frankrig så sandsynligheden for en opgang i boligmarkedet i tyskland og frankrig er ret stor
4. man kan jo heller ikke sige at det går specielt godt i usa, men usa har mange globaliserede virksomheder, især dem jeg har nævnt indenfor elektronik, semi og semi equipment, hvor de sælger og også producerer i vækstmarkederne, der er europa ikke så stærk i den sektor, men europa er stærk på maskiner, der sælges i vækstlandende, men det er mest tyskland, der er stærk her
5. aå er dder selvfølgelig de små problembørn som irland, grækenland og island mm samt muligvis spanien og portugal, hvilket er mere tydeligt i europa fordi vi har suveræne stater i et fællesskab, medens man ikke lægger så meget mærke til den slags i usa selvom stater som californien, florida og andre er lige så hårdt ramt som mange af de hårdest ramte lande i europa
6, jeg vender tilbage senere med mere uddybning, men skal lige have arbejdet lidt først med dataindsamling - ikke i relation til dette emne, men generelt
2. det positive ved europa er at europa vitterligt fik bilsalget til at stige tilbage til niveauet fra før krisen indtil for nylig, det skal man ikke glemme så europa har alene af denne grund haft en mindre negativ virkning på økonomien end usa og japan, medens udløbet af skrotpræmierne reducerer bilsalget nu - men her er der en stigning i salget af de dyre tyske biler, der ikke fik gavn af skrotpakkerne, BMW, mercedes og audi og som har en stærk eksport til vækstlandende i asien og andre lande uden for europa
3. meget vigtigt punkt at boligbyggeriet og ejendomsmarkedet i tyskland toppede i 1996 efter et voldsomt boom efter genforeningen og at det aldrig har rettet sig siden det begyndte at falde i 1996/97 og derfor ikke blev ramt af kollapset i ejendomsmarkedet i 2008/09, der er hovedårsagen til de store problemer i mange europæiske lande excl tyskland og til dels også frankrig så sandsynligheden for en opgang i boligmarkedet i tyskland og frankrig er ret stor
4. man kan jo heller ikke sige at det går specielt godt i usa, men usa har mange globaliserede virksomheder, især dem jeg har nævnt indenfor elektronik, semi og semi equipment, hvor de sælger og også producerer i vækstmarkederne, der er europa ikke så stærk i den sektor, men europa er stærk på maskiner, der sælges i vækstlandende, men det er mest tyskland, der er stærk her
5. aå er dder selvfølgelig de små problembørn som irland, grækenland og island mm samt muligvis spanien og portugal, hvilket er mere tydeligt i europa fordi vi har suveræne stater i et fællesskab, medens man ikke lægger så meget mærke til den slags i usa selvom stater som californien, florida og andre er lige så hårdt ramt som mange af de hårdest ramte lande i europa
6, jeg vender tilbage senere med mere uddybning, men skal lige have arbejdet lidt først med dataindsamling - ikke i relation til dette emne, men generelt
28/11 2010 11:53 le 036577 jeg glemte at svare vedr BDI
jeg tror i princippet at niveauet vil svinge her omkring hvor det har ligget nu siden kollapset i et par år og så i 2012/2013 at stige igen til relativt høje niveauer
jeg tror i princippet at niveauet vil svinge her omkring hvor det har ligget nu siden kollapset i et par år og så i 2012/2013 at stige igen til relativt høje niveauer
28/11 2010 12:03 le 036579 det største problem i europa er det høje skattetryk, der jo skal øges yderligere hvis man vil have mere balance i budgetterne og man så har politikere der som helle thorning vil stimulere væksten ved at give mere velfærd og flere offentligt ansatte
det er en helt absurd politik, men kan sikkert give vælgere fordi flertallet af befolkningen er ansat i det offentlige eller på overførsel eller pension
det er jo bl.a. derfor det gik galt i grækenland
og jeg ved da at offentligt ansatte ikke arbejder nær så meget som f. ex. jeg selv gør det som selvstændig erhvervsdrivende
jeg har kendt en del piger, der havde en ugentlig fridag foruden weekenden og kom tidligt hjem fra arbejde de andre dage og de fik en høj løn
og jeg sidder og arbejder til langt ud på natten hver dag også i weekenderne
det er en helt absurd politik, men kan sikkert give vælgere fordi flertallet af befolkningen er ansat i det offentlige eller på overførsel eller pension
det er jo bl.a. derfor det gik galt i grækenland
og jeg ved da at offentligt ansatte ikke arbejder nær så meget som f. ex. jeg selv gør det som selvstændig erhvervsdrivende
jeg har kendt en del piger, der havde en ugentlig fridag foruden weekenden og kom tidligt hjem fra arbejde de andre dage og de fik en høj løn
og jeg sidder og arbejder til langt ud på natten hver dag også i weekenderne
LE...problematikken er for Danmarks vedkommende fantastisk godt beskrevet i denne kronik:
http://www.berlingske.dk/kronikker/skeletterne-ud-af-velfaerdsskabet
Med venlig hilsen
Hegu
http://www.berlingske.dk/kronikker/skeletterne-ud-af-velfaerdsskabet
Med venlig hilsen
Hegu28/11 2010 15:08 nielso 036589 Er det ikke lidt for enkelt. I disse år ser vi de statskapitalistiske, asiatiske samfund rykke frem med stormskridt.
Hvis vi ser lidt mere nuanceret på forholdet mellem stat og marked siden 2 vk, så har vi i Europa set, at staten overtog en stor del af det gratis, ubetalte hjemmearbejde, pleje af børn, ældre syge osv. Blandt virkningerne var en meget høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet og et voldsomt løft af uddannelsesniveauet - samt en kraftig vækst i den markedsbaserede produktion, dels fordi familiernes købekraft steg, dels fordi den offentlige sektor er blevet en kolossal løftestang for markedet, som køber til private virksomheders produkter.
Tag for eksempel den danske IT branche: Uden den offentlige sektor (og uden ideen om at gøre IT-politik til velfærdspolitik og få alle med) ville den have være så godt som fraværende. Vi var ikke rykket op på top-ti listerne for konkurrenceevne, vækst og velfærd, IT-udbredelse osv. som tilfældet var lige før den katastrofale Fogh regering, der lagde den offentlige sektor for had, kun dæmpet af hensyn til Pia Kærsgård, selv om han selvfølgelig ikke havde noget alternativt bud på hvordan man så skulle få samfundet til at fungere.
Ikke at der ikke kan reformeres i den offentlige sektor eller i samspillet mellem marked og stat, men den største hindring er falske ideologier om de offentlige institutioner som dødvægt og de private som produktive. Undskyld, men blir lægen på privathospitalet mere produktiv end lægen på det offentlige sygehus, blot fordi han er privat ansat? Hvorfor så subsidiere de private hospitaler? Nokkefår
Og hvilke brancher kan i det hele taget klare sig uden statsstøtte?
Mediebranchen? Nej.
Landbruget ? Nej.
IT branchen? Nej.
Medicinalbranchen? måske et stykke tid, så længe Novo holder sit forspring.
Staten er kommet for at blive - det gælder om at tænke den med ind i vækstdynamikken.På sigt var det Keynes, der havde ret og Friedman, der tog fejl.
Mon ikke det er tid til nytænkning på den liberale fløj.
Hvis vi ser lidt mere nuanceret på forholdet mellem stat og marked siden 2 vk, så har vi i Europa set, at staten overtog en stor del af det gratis, ubetalte hjemmearbejde, pleje af børn, ældre syge osv. Blandt virkningerne var en meget høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet og et voldsomt løft af uddannelsesniveauet - samt en kraftig vækst i den markedsbaserede produktion, dels fordi familiernes købekraft steg, dels fordi den offentlige sektor er blevet en kolossal løftestang for markedet, som køber til private virksomheders produkter.
Tag for eksempel den danske IT branche: Uden den offentlige sektor (og uden ideen om at gøre IT-politik til velfærdspolitik og få alle med) ville den have være så godt som fraværende. Vi var ikke rykket op på top-ti listerne for konkurrenceevne, vækst og velfærd, IT-udbredelse osv. som tilfældet var lige før den katastrofale Fogh regering, der lagde den offentlige sektor for had, kun dæmpet af hensyn til Pia Kærsgård, selv om han selvfølgelig ikke havde noget alternativt bud på hvordan man så skulle få samfundet til at fungere.
Ikke at der ikke kan reformeres i den offentlige sektor eller i samspillet mellem marked og stat, men den største hindring er falske ideologier om de offentlige institutioner som dødvægt og de private som produktive. Undskyld, men blir lægen på privathospitalet mere produktiv end lægen på det offentlige sygehus, blot fordi han er privat ansat? Hvorfor så subsidiere de private hospitaler? Nokkefår
Og hvilke brancher kan i det hele taget klare sig uden statsstøtte? Mediebranchen? Nej.
Landbruget ? Nej.
IT branchen? Nej.
Medicinalbranchen? måske et stykke tid, så længe Novo holder sit forspring.
Staten er kommet for at blive - det gælder om at tænke den med ind i vækstdynamikken.På sigt var det Keynes, der havde ret og Friedman, der tog fejl.
Mon ikke det er tid til nytænkning på den liberale fløj.
28/11 2010 13:49 KrisDk 036582 Super godt indlæg Le og dejligt at få dit besyv om økonomien. Jeg har netop oprettet min profil efter dit indlæg.
Du tror på at den økonomiske vækst for alvor vil komme i gang relativ hurtigt i foråret 2011 og frem.
Hvordan ser du renteudviklingen, er det nu man skal konvertere til fastrente?
Du tror på at den økonomiske vækst for alvor vil komme i gang relativ hurtigt i foråret 2011 og frem.
Hvordan ser du renteudviklingen, er det nu man skal konvertere til fastrente?
