Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GES – kurstriggere og det modsatte på kort og mellemlang sig


36906 doodha 8/12 2010 10:35
Oversigt

Sidste mandag solgte jeg et antal GES - og i går købte jeg 10 % flere for det samme beløb. Og det var jo heldigt...

Men der hvor jeg vil hen er, at jeg faktisk var nærmest utryg ved at have solgt - for jeg har på fornemmelsen, at der er en række kurstriggere lige om hjørnet. Frem for at jeg blot lister dem op for mig selv, kan jeg ligeså godt skrive det i et indlæg. Der er faktisk rigtig meget som kan give turbulens den næste måneds tid. Det meste positivt, tror jeg

En af de ting der gav mig denne fornemmelse var, at der i onsdags d. 1/12 blev handlet en post på 500.000 aktier i kurs 20,5 - mens kursen både da og siden har været betydeligt lavere. For nogle måneder siden - da GWM købte op - blev den slags storhandler hurtigt fulgt op af den samme kurs i markedet. Jeg formodede derfor, at der var noget på trapperne, ligesom vist flere andre...

Samme onsdag udsendtes en mail med Aktieugebrevets søndagsversion. Heri hedder det bl.a: "...selskabet selv flere gange de seneste måneder har oplyst om en aftale om mellemfinansiering af Cagliari II-projektet var meget tæt på. Efter det oplyste (AU's oplysninger, red.) har der faktisk ligget en superattraktiv finansieringsaftale med vindmølleleverandøren Nordex parat i Greentechs skrivebordsskuffe om mellemfinansiering."
Men kan således forvente, at dette kan blive udmeldt når som helst.

Problemet med at 15 % af MM er beslaglagt - fordi det tidligere tilhørt én som er mistænkt for at være mafia - må snart finde sin løsning.

En del af grunden til den akutte pressede likviditet, som man havde inden den mindre rettede emission var, at man ventede på udbetalinger af lånet i forbindelse med MG. Når disse midler bliver frigivet, vil det være en kurstrigger. Det samme gælder noget med nogle moms betalinger, som GES har til gode - og som også var med til at begrunde den akut pressede likvide situation for et par uger siden.

The big one: Afklaring af hvordan reglerne om afregningspriserne for grøn strøm konkret bliver i Italien fremover - dette skal komme inden årsskiftet, dvs. formentlig inden jul.

Og så er der en mistillidsdagsoden på tirsdag d. 14/12 vedr. Berlusconi-regeringen. Hvordan spiller det ind...? Hvis overhovedet. Man kan nok i alt fald forvente, at der ikke meldes noget ud om afregningspriserne inden.


Uddybning af den nye vision må også snart komme. Det er sagt, at GES skal være en stor producent af grøn energi i Europa. Dermed ligger det også i kortene, at der kommer en emission, når GES skal til at vokse. Som bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen sagde i P1 business for et par uger siden: Når GES vil opføre vindmølleparker til f.eks. en mia. hvor de skal putte 20-25 % egenkapital i - så er det klart at det kræver kapital.

Jeg lyttede denne passage i radioprogrammet et par gange - for hvad var det lige han sagde? Han sagde "20-25 % egenkapital" - ikke "30-40 %" eller mere. Skal man dermed lægge, at vi er ved at være tilbage til forholdene for tre år siden, hvor man kunne få ekstern finansiering til at finansiere 75-80 %...?! Et af de store problemer for GES de seneste par år har været, at de har skullet putte en alt for stor del egenkapital i projekterne. Måske har det hjulpet, at der nu er en stor kapitalfond i ryggen. Det har de jo også sagt fra GWM, at de har gode forhold til bankerne. Så det er faktisk sandsynligt, at GES' finansieringsbetingelser er bedret betydeligt.

Uvisheden om den kortsigtede emission er jo udløst. Det var den lettelse som gav en stigning på 15 % på én dag. Stigningerne havde sikkert fortsat, hvis ikke Aktieugebrevet søndagen efter skrev en meget negativ (og berettiget) artikel om forløbet op til denne mindre men billige emission.

Før eller siden må ankesagen vedr. den midlertidige tilladelse i forbindelse med MG vel også officielt falde bort - med mindre den er glemt helt og aldeles. (Det erindres, at det var med afsæt i denne sag, at GES for godt 2 år siden blev shortet ned fra kurs 75 til 20 på godt en måned!)

Jeg ved ikke om man kan komme i tanker om andet som kan forventes at ske i december/januar...?

I øvrigt var der et gab mellem den højeste kurs torsdag d. 25/11 og den laveste kurs fredag d. 26/11. Gabet var mellem 16,3 og 16,5. Det kan være det der er ved at blive lukket nu i skrivende stund.





17/1 2011 18:20 doodha 037933



I dag kom der den sædvanlige månedlige update - uden særlige nyheder. Blandt de væsentigste var nyt vedr. Monte Grighine, som gengivet her:
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/199422/greentech_klar_med_italienske_vindmoeller.html

Det fremgår af en tidligere børsmeddelelse, at GES havde 6,9 mio. euro, som de manglede at trække på det lån.
SÅ: GES' likviditet er blevet øget med ca. 50 mio. kr.

Kilde:
http://www.greentech.dk/Images/Download%20PDFér/Fondsbørsmeddelelser/2009/0928_Monte%20Grighine%20projektfinansiering_11_12_09.pdf

PS: Jeg har forsøgt at lægge dette indlæg i GES-gruppen, men det vil ikke "hænge fast". Jeg skriver til Aka om det - for hvis det er tilfældet, at man faktisk ikke kan skrive i gruppen...ja, så tror da fanden at der ikke er nogen som helst aktivitet. (+ at der jo heller ikke har været nogle nyheder for GES den seneste måneds tid.)



TRÅDOVERSIGT