Lidt tankevækkende weekendlæsning
http://forsker.net/node/29261
Med venlig hilsen
Hegu
http://forsker.net/node/29261
Med venlig hilsen
Hegu I samme boldgade, men med flere relevante tal.
http://www.180grader.dk/Politik/farvel-danmark-1
Med venlig hilsen
Hegu
http://www.180grader.dk/Politik/farvel-danmark-1
Med venlig hilsen
Hegu
11/12 2010 22:57 nielso 0
36976 Ja, Singapore er et velbeskrevet successamfund. Det er autoritært, som de fleste små asiatiske successamfund, og i tråd med den kinesiske statskapitalisme. Hvad ser danske liberalister egentligt af værdifuldt i det?
12/12 2010 12:55 AnalyseThat 036978 den statistik der beskrives med købekraft, er vist lettere forskruet. 21 procent af deres stigning tages af staten, og 50 procent af danmarks stigning tages af staten, så vi er stadig lidt foran singapore vil jeg mene i købekraft, hvis man vil have korrekte tal, men det vil hr. saxo nok ikke.
12/12 2010 16:52 Hegu 036979 Nielso...mon ikke selv danske politikere kan lære lidt af af, hvordan de gør det andre steder i verden? 
Lidt supplerende oplysninger omring Singapore:
http://www.ambsingapore.um.dk/da/menu/InfoOmSingapore/Landefakta/
Med venlig hilsen
Hegu
Lidt supplerende oplysninger omring Singapore:
http://www.ambsingapore.um.dk/da/menu/InfoOmSingapore/Landefakta/
Med venlig hilsen
Hegu12/12 2010 21:45 nielso 036983 jo da, som de skriver på linket:
"Som ved alle tidligere valg blev valgets vinder det regerende People’s Action Party (PAP). Partiet fik 66,7 pct. af stemmerne, men hele 82 ud af de 84 mandater som følge af valgsystemet (enkeltmandsvalg i flertals-kredse). Endvidere stillede oppositionen kun op i 29 af de 84 kredse. De to ikke-PAP mandater gik til Workers’ Party of Singapore og Singapore Democratic Alliance. Valgsejren var den første for premierminister Lee Hsien Loong. Han er søn af Singapores grundlægger og premierminister gennem 25 år, Lee Kuan Yew, som med titel af Minister Mentor stadig spiller en aktiv rolle i samfundsdebatten.
Den politiske opposition har fortsat svære vilkår, især pga. af de selvcensurerende aviser samt regeringens flittige brug af en streng injurielovgivning. Lee Hsien Loong har imidlertid tilkendegivet ambitioner om en langsom reform af den nuværende, dominerende styreform og enkelte lempelser er set. Der er dog samtidig sket en skærpelse vedr. forsamlingsfriheden." CITAT SLUT
Lærerigt,selvcensurerende aviser, konfuciansk ledelse.
Det er samme model i alle de asiatiske tigerøkonomier. I 1980-erne havde Japan optur, men nu sidder de fast.
Lad os tage fat på det centrale: hvilken rolle ønsker vi staten spiller? Som US, Singapore eller den nordiske velfærdsstat?
"Som ved alle tidligere valg blev valgets vinder det regerende People’s Action Party (PAP). Partiet fik 66,7 pct. af stemmerne, men hele 82 ud af de 84 mandater som følge af valgsystemet (enkeltmandsvalg i flertals-kredse). Endvidere stillede oppositionen kun op i 29 af de 84 kredse. De to ikke-PAP mandater gik til Workers’ Party of Singapore og Singapore Democratic Alliance. Valgsejren var den første for premierminister Lee Hsien Loong. Han er søn af Singapores grundlægger og premierminister gennem 25 år, Lee Kuan Yew, som med titel af Minister Mentor stadig spiller en aktiv rolle i samfundsdebatten.
Den politiske opposition har fortsat svære vilkår, især pga. af de selvcensurerende aviser samt regeringens flittige brug af en streng injurielovgivning. Lee Hsien Loong har imidlertid tilkendegivet ambitioner om en langsom reform af den nuværende, dominerende styreform og enkelte lempelser er set. Der er dog samtidig sket en skærpelse vedr. forsamlingsfriheden." CITAT SLUT
Lærerigt,selvcensurerende aviser, konfuciansk ledelse.
Det er samme model i alle de asiatiske tigerøkonomier. I 1980-erne havde Japan optur, men nu sidder de fast.
Lad os tage fat på det centrale: hvilken rolle ønsker vi staten spiller? Som US, Singapore eller den nordiske velfærdsstat?
12/12 2010 22:47 vouskootia 236985 Et stort flertal til et parti er dog heller ikke ubetinget skidt....
I danmark er det tæt ved 50/50, og masser af partier som alle skal have sit lille fingeraftryk på love osv. - det giver så nogle helt vildt komplekse love (iflg. min mening).
Tag fx. blot skatte lovgivningen - de fleste politikkere har vel efterhånden opgivet at forstå den? og omkostningerne til implementationen i software samt administrationen bliver blot dyrere år efter år.
Når love, skatter, afgifter, tilskud, osv. bliver mere komplekst så bliver forholdene for firmaer/innovation også besværliggjort.
Jeg synes godt at LA kan forsvare at pege på Singapore som et forbillede (til visse ting) - men det er nok desværre utopi med den magtfordeling der er i Danmark pt.
(lige som Singapore kunne kigge på Danmark som forbillede for andre emner som demokrati/ytringsfrihed/osv)
Et skattestop kunne evt. afløses af et lovgivnings-stop (ment sådan at den samlede aktive lovtekst ikke må vokse, men skal mindskes)
I danmark er det tæt ved 50/50, og masser af partier som alle skal have sit lille fingeraftryk på love osv. - det giver så nogle helt vildt komplekse love (iflg. min mening).
Tag fx. blot skatte lovgivningen - de fleste politikkere har vel efterhånden opgivet at forstå den? og omkostningerne til implementationen i software samt administrationen bliver blot dyrere år efter år.
Når love, skatter, afgifter, tilskud, osv. bliver mere komplekst så bliver forholdene for firmaer/innovation også besværliggjort.
Jeg synes godt at LA kan forsvare at pege på Singapore som et forbillede (til visse ting) - men det er nok desværre utopi med den magtfordeling der er i Danmark pt.
(lige som Singapore kunne kigge på Danmark som forbillede for andre emner som demokrati/ytringsfrihed/osv)
Et skattestop kunne evt. afløses af et lovgivnings-stop (ment sådan at den samlede aktive lovtekst ikke må vokse, men skal mindskes)
13/12 2010 11:26 nielso 036991 jo, men samme parti år efter år, arvet fra far til søn, manglende pressefrihed, minder det ikke lidt om...
Tanken om lovgivningsstop er fristende, når man hører om 28 reformer af folkeskoleloven på 9 år. Alt sammen naturlgivis uden resultat eller med negative konsekvenser af det ideologiske korstog. Problemets kerne viser sig nu er økonomiske besparelser: man har beskåret undervisningen dramatisk siden 1970. Især i dansk og matematik - og sigende nok før de slemme 68-ere kom til magten.
Tanken om lovgivningsstop er fristende, når man hører om 28 reformer af folkeskoleloven på 9 år. Alt sammen naturlgivis uden resultat eller med negative konsekvenser af det ideologiske korstog. Problemets kerne viser sig nu er økonomiske besparelser: man har beskåret undervisningen dramatisk siden 1970. Især i dansk og matematik - og sigende nok før de slemme 68-ere kom til magten.
13/12 2010 12:34 Hegu 036992 Jeg har ingen sympati for den politiske situation og undertrykkelse af anderledes tænkende i Singapore. Landet kan dog på flere andre måder bruges som "idékatalog" i relation til at skabe vækst i Danmark. Bla. åbne grænser - lukkede kasser, lavere skatter og en mere effektiv offentlig sektor for at tiltrække udenlandske investeringer og arbejdskraft.
Med venlig hilsen
Hegu
PS: Vi har 850.000 ansat i den offentlige sektor til fem millioner mennesker. Schweiz har 350.000 til 7,5 million.
Med venlig hilsen
HeguPS: Vi har 850.000 ansat i den offentlige sektor til fem millioner mennesker. Schweiz har 350.000 til 7,5 million.
13/12 2010 13:21 Gobe 036994 Kan da godt forstå, at Schweiz har så relativt få offentlige ansatte. Arbejder meget effektivt og konsekvent.
For en del år siden, havde vi en tamiler ansat, - en rigtig god medarbejder, der havde en søster bosat i Schweiz. Han ønskede at besøge hende, men ramte hovedet mod en mur.
Skulle have en indrejsetilladelse, hvilket ikke kunne lade sig gøre.
Det kunne jeg så ikke forstå og ville gerne hjælpe ham og kontaktede derfor ambassaden i Schweiz og udbad mig en forklaring.
Her var holdningen helt klar, - han kommer ikke ind og du kan sende nok så mange papirer og anmodninger. Det nytter intet, - de ryger direkte i papirkurven, så det er spild af tid.
Kontant afklaring på få minutter !
Lidt synd for tamileren, - men desværre ikke muligt med en sommerferie hos søsteren.
Gobe
For en del år siden, havde vi en tamiler ansat, - en rigtig god medarbejder, der havde en søster bosat i Schweiz. Han ønskede at besøge hende, men ramte hovedet mod en mur.
Skulle have en indrejsetilladelse, hvilket ikke kunne lade sig gøre.
Det kunne jeg så ikke forstå og ville gerne hjælpe ham og kontaktede derfor ambassaden i Schweiz og udbad mig en forklaring.
Her var holdningen helt klar, - han kommer ikke ind og du kan sende nok så mange papirer og anmodninger. Det nytter intet, - de ryger direkte i papirkurven, så det er spild af tid.
Kontant afklaring på få minutter !
Lidt synd for tamileren, - men desværre ikke muligt med en sommerferie hos søsteren.
Gobe
13/12 2010 13:36 JørgenVarnæs 036996 kvalitetstænkning nielso - det starter med at kigge på facts. Se på hvor mange kroner i nutidsværdi, der bliver brugt på aktiviteten - i 1970'erne og i dag.
Når du har fundet resultatet og rapporteret det her, så kan vi diskutere "problemets kerne".
Når du har fundet resultatet og rapporteret det her, så kan vi diskutere "problemets kerne".
13/12 2010 14:13 nielso 037001 Kvalitetssikring, Jørgen Varnæs: Beregningen af timetalsreduktionen står i Politiken i dag. Den er lavet af en skoleinspektør og bekræftet af den mere autoritære singapore pædagogiks hjemlige hovedfortaler, Niels Egelund.Kan du ønske dig mere?
Dine nutidsværdier kan du ikke bruge, for mange af pengene blir brugt til målinger og kontrolforanstaltninger - og specialundervisnig, hvilket sidste også iflg. Egelund er resultat af det reducerede timeantal.28 reformer på ni år betyder, at tingene er ændret endnu før erfaringerne er høstet af forrige reform. Det er ressourcespild og hver ny reform koster at implementere.
Til Hegu: Jeg er ikke mod at vi kigger os rundt i verden.
Men størrelsen af den offentlige sektor er ikke en isoleret størrelse og den danske er også særdelers produktiv for den private sektor. Uden den havde der ikke været meget dansk IT-industri i dag. Dels skyldes det jo at der kom flere kvinder på arbejdsmarkedet fra 60-erne frem - hvilket igen har været en væsentlig forudsætning for den økonomiske fremgang til og med 2001, hvor vi lå i toppen af alle globale vækststatistikker.(jeg kan godt finde links, hvis I er i tvivl om det).
Til gengæld er jeg helt enig i, at der er for mange på overførselsindkomst. Lad dem få lov at blive produktive.
Hvis vi specielt ser på it, bredbånd, internet og mobil er der tre områder i verden, der har haft parallel udvikling (høj penetration) det er US, de asiatiske tigre og de skandinaviske lande+holland. Men her er vi også rutchet nedaf bakke - eller blevet overhalet af flere - de sidste 8-9 år, ligesom regeringen har sat vores grønne teknologi-forspring overstyr.
Det er klogere at lægge sig i sporet efter Keynes end Friedman. At følge Saxo banks Ayn Rand er helt ude i ødemarken, hinsides det vilde vest, sorry
.
Jeg noterer mig ogås Gobes erfaring fra det patriarkalske fribytterland Schweiz
Dine nutidsværdier kan du ikke bruge, for mange af pengene blir brugt til målinger og kontrolforanstaltninger - og specialundervisnig, hvilket sidste også iflg. Egelund er resultat af det reducerede timeantal.28 reformer på ni år betyder, at tingene er ændret endnu før erfaringerne er høstet af forrige reform. Det er ressourcespild og hver ny reform koster at implementere.
Til Hegu: Jeg er ikke mod at vi kigger os rundt i verden.
Men størrelsen af den offentlige sektor er ikke en isoleret størrelse og den danske er også særdelers produktiv for den private sektor. Uden den havde der ikke været meget dansk IT-industri i dag. Dels skyldes det jo at der kom flere kvinder på arbejdsmarkedet fra 60-erne frem - hvilket igen har været en væsentlig forudsætning for den økonomiske fremgang til og med 2001, hvor vi lå i toppen af alle globale vækststatistikker.(jeg kan godt finde links, hvis I er i tvivl om det).
Til gengæld er jeg helt enig i, at der er for mange på overførselsindkomst. Lad dem få lov at blive produktive.
Hvis vi specielt ser på it, bredbånd, internet og mobil er der tre områder i verden, der har haft parallel udvikling (høj penetration) det er US, de asiatiske tigre og de skandinaviske lande+holland. Men her er vi også rutchet nedaf bakke - eller blevet overhalet af flere - de sidste 8-9 år, ligesom regeringen har sat vores grønne teknologi-forspring overstyr.
Det er klogere at lægge sig i sporet efter Keynes end Friedman. At følge Saxo banks Ayn Rand er helt ude i ødemarken, hinsides det vilde vest, sorry
.Jeg noterer mig ogås Gobes erfaring fra det patriarkalske fribytterland Schweiz
13/12 2010 14:20 JørgenVarnæs 037002 Nu har du stadig ikke bragt nogle tal - men ud fra din reviderede indgangsvinkel kan vi jo allerede gætte på, at problemet ligger et helt andet sted, end der hvor du først antydede, at det lå.
Vil du ikke være venligt at basere dine argumenter på facts frem for politisk bragesnak?
Vil du ikke være venligt at basere dine argumenter på facts frem for politisk bragesnak?
13/12 2010 14:44 nielso 037004 Synes du det er et godt argument? Hvad med at overveje hvad dine tal måler før du taler om "facts".Nå, men her er nogle af mine:
a) Konkurrencevnen
World Economic Forum. 2008-2009. Global Competitiveness Report 2005-2006.
http://www.weforum.org/en/initiatives/gcp/Global%20Competitiveness%20Report/index.htm or interactive: http://gcr.weforum.org/gcr/
Du kan følge tidligere senere rapporter samme sted
b) IT udvikling:
World Economic Forum, The Global Information Technology Report 2007-2008. http://www.weforum.org/en/initiatives/gcp/Global%20Information%20Technology%20Report/index.htm or interactive http://www.insead.edu/v1/gitr/wef/main/home.cfm
c) Bredbånd
Point of Topic. Telecom Markets, 2005. World Broadband Statistics: Q4 2004. London. Point Topic. Available at http://shop.informatm.com/marlin/30000000861/DISPLAY_SITE_ELEMENT/siteElementId/20001031224/navArea/1/marlinsource/SITEshopsidenav?proceed=true&MarEntityId=1223417911357&entHash=102b35148dc
c2) Mere bredbånd
ITU's New Broadband Statistics for 1 January 2005. http://www.itu.int/osg/spu/newslog/ITUs+New+Broadband+Statistics+For+1+January+2005.aspx
og mere igen:
Computer Industry Almanac. 2006. Broad band Statistics: www.c-i-a.com/pr0206.htm
d) Internet udbredelse
Internet world Stats, Usage and Population Statistics.http://www.Internetworldstats.com/stats.htm
De fleste steder kan du gå ind og sammenligne med årene før og efter. Det har jeg ikke lige tid til nu, men du kan jo efterprøve tallene.
a) Konkurrencevnen
World Economic Forum. 2008-2009. Global Competitiveness Report 2005-2006.
http://www.weforum.org/en/initiatives/gcp/Global%20Competitiveness%20Report/index.htm or interactive: http://gcr.weforum.org/gcr/
Du kan følge tidligere senere rapporter samme sted
b) IT udvikling:
World Economic Forum, The Global Information Technology Report 2007-2008. http://www.weforum.org/en/initiatives/gcp/Global%20Information%20Technology%20Report/index.htm or interactive http://www.insead.edu/v1/gitr/wef/main/home.cfm
c) Bredbånd
Point of Topic. Telecom Markets, 2005. World Broadband Statistics: Q4 2004. London. Point Topic. Available at http://shop.informatm.com/marlin/30000000861/DISPLAY_SITE_ELEMENT/siteElementId/20001031224/navArea/1/marlinsource/SITEshopsidenav?proceed=true&MarEntityId=1223417911357&entHash=102b35148dc
c2) Mere bredbånd
ITU's New Broadband Statistics for 1 January 2005. http://www.itu.int/osg/spu/newslog/ITUs+New+Broadband+Statistics+For+1+January+2005.aspx
og mere igen:
Computer Industry Almanac. 2006. Broad band Statistics: www.c-i-a.com/pr0206.htm
d) Internet udbredelse
Internet world Stats, Usage and Population Statistics.http://www.Internetworldstats.com/stats.htm
De fleste steder kan du gå ind og sammenligne med årene før og efter. Det har jeg ikke lige tid til nu, men du kan jo efterprøve tallene.
13/12 2010 14:46 nielso 037005 Og her er et tilsvarende godt arugment i tekst
Castells, M. & Himanen, P. 2002. The Information Society and the Welfare State – The Finnish Model. Oxford: Oxford University Press.
Castells, M. & Himanen, P. 2002. The Information Society and the Welfare State – The Finnish Model. Oxford: Oxford University Press.
13/12 2010 14:49 JørgenVarnæs 037006 skal vi tage en 3. svingom? Citat fra dig: "Problemets kerne viser sig nu er økonomiske besparelser: man har beskåret undervisningen dramatisk siden 1970. Især i dansk og matematik"
Hvad konkurrenceevne, bredbåndssttistikker og internettets udbredelse har med det at gøre har jeg særdeles svært ved at se.
Kvalitetstænkning er baseret på facts - men de facts skal selvfølgelig have noget med emnet at gøre.
Hvad konkurrenceevne, bredbåndssttistikker og internettets udbredelse har med det at gøre har jeg særdeles svært ved at se.
Kvalitetstænkning er baseret på facts - men de facts skal selvfølgelig have noget med emnet at gøre.
13/12 2010 14:55 nielso 037007 Jamen de tal stammer jo fra Politiken i dag, som jeg skrev.Så lad os tag en lille tur frem og tilbage igen. http://politiken.dk/uddannelse/article1140563.ece
Overskriften er: Danske elever har tabt to skoleår siden 1960.
Sammenhængfen turde være klar: Vækstøkonomien i DK er helt afhængig af vores uddannelsesniveau, ikke sandteller har vi en ny antagelse her?
Overskriften er: Danske elever har tabt to skoleår siden 1960.
Sammenhængfen turde være klar: Vækstøkonomien i DK er helt afhængig af vores uddannelsesniveau, ikke sandt
eller har vi en ny antagelse her?13/12 2010 15:00 JørgenVarnæs 037008 ikke et sted, står der, at det er økonomiske besparelser, som du anfører.
Facts, facts, facts.
Facts, facts, facts.
13/12 2010 15:18 JørgenVarnæs 137009 Når jeg tænker nærmere over det, så indeholder din argumentation faktisk grundlaget af en mine meget dramatiske konklusioner:
Jo flere penge, vi smider efter problemerne i den offentlige sektor, jo mindre resultat får vi ud af vores investering.
Flere steder er vi i den groteske situation at systemets totale output - kvalitets- og kvantitetsmæssig - falder i absolutte termer, når vi investerer flere penge.
Et godt eksempel på dette er folkeskolen. I dag investerer vi mere end nogensinde før - og ungerne er ringere til dansk og matematik end de var for 30 år siden.
Jo flere penge, vi smider efter problemerne i den offentlige sektor, jo mindre resultat får vi ud af vores investering.
Flere steder er vi i den groteske situation at systemets totale output - kvalitets- og kvantitetsmæssig - falder i absolutte termer, når vi investerer flere penge.
Et godt eksempel på dette er folkeskolen. I dag investerer vi mere end nogensinde før - og ungerne er ringere til dansk og matematik end de var for 30 år siden.
13/12 2010 17:06 nielso 037016 Der står, at det største fald skete i 1970, da man skar lørdagstimerne væk. 4 eller 5 timer pr uge ud af ca 35. Teoretisk set kan man selvfølgelig have foræret lærerne alle de sparede løntimer. Gider du lige tjekke tallene fra dengang. Jeg prøver en smiley. men det er vist kun hegu, der kan.
men det er vist kun hegu, der kan.14/12 2010 02:12 nielso 037024 til 37009. Var det ikke facts, du sværgede til?
Dem er der ingen af her. Der er derimod fejl: Vi har ingen Pisa undersøgelser af færdigheder i dansk og matematik fra 60-erne, 70-erne og 80-erne eller 90-erne. Vi har dem for 2000-tallet og de viser at regeringens politik har slået totalt fejl, fordi dens mål var at forbedre vores standard i forhold til Pisa-kriterierne. Reformerne har været skønne spildte skattekroner.
Din såkaldte konklusion efter nærmere tænkning er vist det andre kalder solid generaliseret fordom. Det med facts er ikke noget du selv bruger, det er bare til udvortes brug
Dem er der ingen af her. Der er derimod fejl: Vi har ingen Pisa undersøgelser af færdigheder i dansk og matematik fra 60-erne, 70-erne og 80-erne eller 90-erne. Vi har dem for 2000-tallet og de viser at regeringens politik har slået totalt fejl, fordi dens mål var at forbedre vores standard i forhold til Pisa-kriterierne. Reformerne har været skønne spildte skattekroner.
Din såkaldte konklusion efter nærmere tænkning er vist det andre kalder solid generaliseret fordom. Det med facts er ikke noget du selv bruger, det er bare til udvortes brug
14/12 2010 10:22 JørgenVarnæs 037027 den er god med dig nielso - du har stadig ikke produceret dokumentation for at der bruge færre penge i dag end tidligere.
14/12 2010 11:11 nielso 037029 Det har jeg vist heller ikke påstået. Jeg refererede Niels Egelund, der forklarer at omkostningerne til skolen især er steget fordi special-undervisningen omfatter flere og flere. Det nye er så, at han nu tilføjer, at specialundervisningen især vokser fordi kortere undervisningstid især rammer de langtsomt og/eller svagt lærende. Dvs systematisk produktion af tabere. Det vil også ske med forøgelsen af elevantallet i klasserne til 31. Ud over timetallet beskæres undervisningen også af stadig flere ekstraopgaver, der lægges på lærerne. Det blir stadig sværere at undgå det indtryk, at det er regeringens strategi at sprænge velfærdsmodellen - med overbetalinger af sygehuse, omkostningskrævende "reformer" der vil forværre problemerne og fordyre driften. Det er da i hvert fald underligt, at regeringen nu står som den der lader udgifterne løbe løbsk i en grad, der godt kan måle sig med situationen i starten af 80-erne. De her ting tyder på at din "Dramatiske konklusion" måske især handler om denne regerings politik og ikke en mystisk "naturlov".
14/12 2010 11:12 JørgenVarnæs 037030 så tager vi lige din udtalelse for 4. gang: Citat fra dig: "Problemets kerne viser sig nu er økonomiske besparelser: man har beskåret undervisningen dramatisk siden 1970. Især i dansk og matematik"
14/12 2010 12:40 nielso 037032 37016. Beskæring af timetal især i dansk og matematik. 10-15% var det vist, men slå selv efter. Er det ikke en økonomisk besparelse på disse fag? Det behøver vist ikke behøver yderligere dokumentation.
14/12 2010 14:59 JørgenVarnæs 037039 Så tager vi den lige 5. gang. Der er ikke skåret i økonomien. Der er skåret i timetallet.
Når du påstår at "Problemets kerne viser sig nu er økonomiske besparelser" så er det ganske enkelt ikke rigtigt.
Problemerne ligger andetsteds - måske endda at der gives for mange penge til skolen.
De offentlige budgetter har aldrig været større og folkeskolen har aldrig fået flere penge.
Når du påstår at "Problemets kerne viser sig nu er økonomiske besparelser" så er det ganske enkelt ikke rigtigt.
Problemerne ligger andetsteds - måske endda at der gives for mange penge til skolen.
De offentlige budgetter har aldrig været større og folkeskolen har aldrig fået flere penge.
15/12 2010 05:05 HRmunk 037062 NielsO du skriver "Men størrelsen af den offentlige sektor er ikke en isoleret størrelse, og den danske er også særdeles produktiv for den private sektor"
Gælder det også folkeskolen NielsO?
Du skriver om økonomisk fremgang til og med 2001. Er det et letkøbt forsøg på at skabe det falske indtryk, at der ikke har været vækst siden 2001?
Hvordan er det du mener at regeringen har sat vores grønne teknologi forspring overstyr?
Og hvad er det NielsO, der får dig til at kalde Schweitz et patriarkalsk fribytterland? Det lyder sådan lidt grimt om det dejlige Schweitz.
Gælder det også folkeskolen NielsO?
Du skriver om økonomisk fremgang til og med 2001. Er det et letkøbt forsøg på at skabe det falske indtryk, at der ikke har været vækst siden 2001?
Hvordan er det du mener at regeringen har sat vores grønne teknologi forspring overstyr?
Og hvad er det NielsO, der får dig til at kalde Schweitz et patriarkalsk fribytterland? Det lyder sådan lidt grimt om det dejlige Schweitz.
15/12 2010 15:36 nielso 037074 meget kort. Ja, det gælder også for folkeksolen. Det er a) investering i arbejdskraft, b) det er en stor kunde, ikke mindst for IT branchen, der har kanaliseet mange penge ind i denne (i gl dage også i IT udvikling, Piccoline,etc). Den bidrager til generel høj beskæftigelse og muliggør en stor andel af kvinder på arbejdsmarkedet i kombinationmed andre institutioner,der tar sig af børn, så kvinderne kan gå på arbejde.
Skoledebatten blir for lang her, men vedr. schweiz, så er det et stærkt patriarkalsk samfund.fribytterlandet gik mest på rollen som bankly, der er reduceret de senere år.
Skoledebatten blir for lang her, men vedr. schweiz, så er det et stærkt patriarkalsk samfund.fribytterlandet gik mest på rollen som bankly, der er reduceret de senere år.
Man kan vælge at se tingene fra mange synsvinkler. Her er et blogindlæg fra Berlingske, som udhttp://usablog.blogs.berlingske.dk/2010/12/14/de-svage-er-de-ukr%c3%a6nkelige/trykker min holdning til skolen ganske godt.
16/12 2010 15:40 nielso 037142 Nuancer, mine herrer. Den mest eksplosive trussel mod samfundsøkonomien er sundhedsvæsnet og forklaringen er ikek "de svage" men det hastigt voksende antal mulige diagnoser, der kan behandles. En anden kendt svaghed er jo væksten i antallet af ældre, altså jeres forældre og bedsteforældre og oldeforældre...de skal vel også plejes og gør I det selv?
16/12 2010 09:09 TeamGarlic 037121 Sikket tidspunkt at poste et så godt link på. Det er dælme godt brølt og hvor har bloggeren dog evig ret ! I stedet for at fastholde de svage som svage, så kunne vi begynde at stille krav.
Den offentlige sektor har 2 udfordringer:
konstant tilførsel af penge løfter ikke produktiviteten. Ydermere har de generelt for lidt markedsorientering, så de ikke holdes op på om det gøres godt nok for the money, som vi gør det i det private erhvervsliv. Sluttelig er skatten blevet så høj, at befolkningen forventer at alt kan løses for dem... (hov det var 3..)
Den offentlige sektor har 2 udfordringer:
konstant tilførsel af penge løfter ikke produktiviteten. Ydermere har de generelt for lidt markedsorientering, så de ikke holdes op på om det gøres godt nok for the money, som vi gør det i det private erhvervsliv. Sluttelig er skatten blevet så høj, at befolkningen forventer at alt kan løses for dem... (hov det var 3..)
15/12 2010 04:53 HRmunk 037061 NielsO som den efterfølgende diskussion også viser er det ikke rigtigt, når du påstår, at problemts kerne er økonomiske besparelser. Folkeskolen har aldrig været dyrere, og der har aldrig været så mange folkeskolelæerere. Men trods en høj fuldtidsløn arbejder lærerne kun på deltid. Mange problemer ville være løst, hvis vi fik skolen fokuseret på at bibringe eleverne kundskab og lærerene nogle flere timer om ugen bag katerderet.
Nu er den ugentlige arbejdstid på arbejdsmarkdet faldet, og undervisning om lørdagen forsvundet, så det er vel ikke unaturligt at også skoleeleverne har færre timer? Det må vist være det man kalder en naturlig udvikling.
Nu er den ugentlige arbejdstid på arbejdsmarkdet faldet, og undervisning om lørdagen forsvundet, så det er vel ikke unaturligt at også skoleeleverne har færre timer? Det må vist være det man kalder en naturlig udvikling.
16/12 2010 15:54 Hegu 037144 Svenskerne kan godt finde ud af det med at reducere antallet af offentlige ansatte:
http://agenda.da.dk/default.asp
Med venlig hilsen
Hegu
http://agenda.da.dk/default.asp
Med venlig hilsen
Hegu16/12 2010 16:35 nielso 037145 jovist Hegu, men som de skriver samme sted "Samtidigt stiger antallet af privat ansatte, der varetager offentlige opgaver" - Vi mangler vist at se private virksomheder være konkurrencedygtige på de tunge ydelser, men kan de det er det helt ok med mig.
16/12 2010 18:55 TeamGarlic 037157 cadeau til dig Niels - den holdning havde jeg ikke ventet, så det vil jeg lige rose dig for. Denne diskussion skal jo i bund og grund ikke handle om, hvem der udfører givne opgaver, men hvem der kan gøre det bedst - vi er jo ikke ideologiske....
Når det er sagt, så mener jeg fortsat, at der skal prioriteres hårdere - måske forsøger det offentlige at løse for mange opgaver af forskellig art ?
Jeg kender personer, som af protest vil have brev med lønsedler og er tossede over digitalisering "med al den skat vi betaler" - så skal det være svært at få nedbragt udgifterne og høste gevinster
Når det er sagt, så mener jeg fortsat, at der skal prioriteres hårdere - måske forsøger det offentlige at løse for mange opgaver af forskellig art ?
Jeg kender personer, som af protest vil have brev med lønsedler og er tossede over digitalisering "med al den skat vi betaler" - så skal det være svært at få nedbragt udgifterne og høste gevinster
17/12 2010 10:05 HRmunk 037178 Hvis man ikke giver private adgang til markedet, hvordan kan de så vise deres konkurrencedygtighed?
