Bragt med tilladelse fra Børsen.
Et økonomisk 1864?
Af Peter Steen Hildebrandt, Cand. Scient. Pol, Direktør i ProInvestor
Mr. Li har været på besøg i europa. Og for dem af jer der ikke kender
Mr. Li så er han sandsynligvis Kinas kommende præsident.
Han var ikke på høfligheds visit. Han var kommet til Europa for at love os at købe
statsobligationer og ikke mindst at købe vores virksomheder. Det ville
han godt. Kina gavnes nemlig selv af det, fordi de lever af eksport. Og Europa
aftager 25% af deres varer. Så vi er gode venner af huset. De
europæiske ledere og sikkert også de danske ledere er glade.
Missionen udført. Vores gældsfinansierede tilværelse kan fortsætte lidt endnu.
Men der er en dybere bagside. Obligationer kommer med en rente der skal
betales. Virksomhedsopkøb er salg af aktiver, værdier skabt gennem årtier. De
virksomheder kommer ikke igen lige med det samme.
I Danmark slås vi med et trist sammenfald af politikere uden kontakt
med erhvervslivet og en ringe, nærmest umulig, konkurrenceevne.
Kombinationen af høje lønninger, fordyrende produktionsomkostninger
gør det umuligt at producere i Danmark.
Det har mange politikere indset for længst. Og til den omstændighed opfundet videnssamfundet som 10-20 år siden var den store åbenbaring. Vi skulle leve af vores
viden. Den sørgelige sandhed er, at det kan vi heller ikke. Vi er
ikke konkurrencedygtige på viden længere af en række grunde som det
nok fører for vidt at komme ind på her. Men Novo Nordisk hyrer altså
kinesiske phd ' ere til deres forskning, fordi de er mere dedikerede,
bedre uddannede, arbejder længere og skal have lavere løn. Svær
ligning at slå skulle jeg mene. Ligningen er så svær for danske virksomheder at vi har
mistet 200.000 produktionsarbejdspladser over de sidste 3 år. Skal vi
tage den igen? 200.000 ud af hvor mange? 800.000. Måske en million.
Det er ikke en recession. Det er en revolution. Det er simpelthen et
nyt 1864. Og politikerne herunder et såkaldt visionsudvalg havde det
samme svar som virkede for 150 år siden. Hvad udad tabes skal indad
vindes. Så minsandten om politikerne ikke er begyndt at tale om
konkurrence istedet for konkurrence evne! Altså i betydningen at den
offentlige sektor skal slankes ved at man udbyder ydelser i
konkurrence med private. Bevares under andre omstændigheder ganske
udemærket at tale om, selvom erfaringerne langt fra er entydige.
Men ville det ikke være sjovere at gøre kagen større ? At have
visioner for flere arbejdspladser? At gøre Danske virksomheder
konkurrence dygtige både i pris, viden og innovation.
Og til dem af jer der nu siger hør nu. Vi kan aldrig konkurrere på
løn, så er mit svar: det kan vi meget vel blive nødt til om føje år.
For vi kan ikke leve af skatter alene. Vi kan ikke have velfærd uden
indtægt.
Vi skal leve af innovation. Jo tak. Men meget innovation kommer fra
produktionsvirksomhederne. Det sker som oftest i en spinoff proces
via erfarne produktionsfolk. Og hvor skal hovedparten af den
innovation så komme fra når den ikke længere kommer fra de nu lukkede
produktionsvirksomheder. Universiteterne? Tja det er en mulighed.
Biotek har ikke været den succes det blev spået hverken på
arbejdspladser eller for investorerne. Har vi en stærk nok
selvstændighedskultur? Har vi nok ægte entreprenørånd på
universiteterne? Nu er det nogle år siden jeg blev kandidat men jeg
mener at kunne erindre en stærk selvstændighedskultur som udmøntede
sig i individualisme, ikke i arbejdspladser. I særprægede rejser, ikke i
særprægede produkter.
Jeg kunne blive ved. Og inde på ProInvestor hvor private investorer
mødes og drøfter investeringer i mange danske børsnoterede virksomheder er vi faktisk lidt i oprør.
For kløften mellem politikere og erhvervsliv er blevet surrealistisk.
Det er som om alle politikere lever på planet Djøf. Og det er altså
en hel anden blå planet. Og hvor efterlader det så os andre? Jo
faktisk med flere svar end spørgsmål. Ja jeg sagde flere svar end
spørgsmål. Hvornår tør nogen stille spørgsmålet "Hvad skal Danmark
leve af om 3 år, 5 år eller 10 år?"
Og vigtigere: hvornår har nogen mod til at høre svaret?
Vi har brug for en statsminister der viser vejen. Ikke ved at stille
spørgsmål men ved at give det åbenlyse svar. Hvordan skal Danmark være
konkurrencedygtige med verdens højeste skat på arbejde, der tvinger
lønningerne urealistisk op. Svaret er at det kan vi ikke og det
bliver vi ikke. Så videnstunge og innovative er vi slet ikke. Slet
ikke. Afgiftssystemet kan være en god måde at omlægge vores
produktion til fremtidens produktion indenfor affaldshåndtering, grøn
energi og hvid biotek. Afgiftssystemet er en fantastisk katalysator
for forandring, så lad os bruge det. Hårdere afgifter på det der
skader os, mindre afgift på det der hjælper herunder skaffer os
arbejdspladser. Vi har brug for politikere der kan tænke erhvervsliv,
der kan tænke helheder. Døde den sidste med Svend Auken?
Politkerne vil have værdikamp. Behold den. Det Danmark har brug for
er værditilvækstkamp.
Churchill sagde engang hvis man løber fra problemet så fordobles det,
hvis man ser det i øjnene halveres det.
Hvis ikke vi ser det i øjnene så står vi midt i et økonomisk 1864.
20110117101132682.pdf
Et økonomisk 1864?
Af Peter Steen Hildebrandt, Cand. Scient. Pol, Direktør i ProInvestor
Mr. Li har været på besøg i europa. Og for dem af jer der ikke kender
Mr. Li så er han sandsynligvis Kinas kommende præsident.
Han var ikke på høfligheds visit. Han var kommet til Europa for at love os at købe
statsobligationer og ikke mindst at købe vores virksomheder. Det ville
han godt. Kina gavnes nemlig selv af det, fordi de lever af eksport. Og Europa
aftager 25% af deres varer. Så vi er gode venner af huset. De
europæiske ledere og sikkert også de danske ledere er glade.
Missionen udført. Vores gældsfinansierede tilværelse kan fortsætte lidt endnu.
Men der er en dybere bagside. Obligationer kommer med en rente der skal
betales. Virksomhedsopkøb er salg af aktiver, værdier skabt gennem årtier. De
virksomheder kommer ikke igen lige med det samme.
I Danmark slås vi med et trist sammenfald af politikere uden kontakt
med erhvervslivet og en ringe, nærmest umulig, konkurrenceevne.
Kombinationen af høje lønninger, fordyrende produktionsomkostninger
gør det umuligt at producere i Danmark.
Det har mange politikere indset for længst. Og til den omstændighed opfundet videnssamfundet som 10-20 år siden var den store åbenbaring. Vi skulle leve af vores
viden. Den sørgelige sandhed er, at det kan vi heller ikke. Vi er
ikke konkurrencedygtige på viden længere af en række grunde som det
nok fører for vidt at komme ind på her. Men Novo Nordisk hyrer altså
kinesiske phd ' ere til deres forskning, fordi de er mere dedikerede,
bedre uddannede, arbejder længere og skal have lavere løn. Svær
ligning at slå skulle jeg mene. Ligningen er så svær for danske virksomheder at vi har
mistet 200.000 produktionsarbejdspladser over de sidste 3 år. Skal vi
tage den igen? 200.000 ud af hvor mange? 800.000. Måske en million.
Det er ikke en recession. Det er en revolution. Det er simpelthen et
nyt 1864. Og politikerne herunder et såkaldt visionsudvalg havde det
samme svar som virkede for 150 år siden. Hvad udad tabes skal indad
vindes. Så minsandten om politikerne ikke er begyndt at tale om
konkurrence istedet for konkurrence evne! Altså i betydningen at den
offentlige sektor skal slankes ved at man udbyder ydelser i
konkurrence med private. Bevares under andre omstændigheder ganske
udemærket at tale om, selvom erfaringerne langt fra er entydige.
Men ville det ikke være sjovere at gøre kagen større ? At have
visioner for flere arbejdspladser? At gøre Danske virksomheder
konkurrence dygtige både i pris, viden og innovation.
Og til dem af jer der nu siger hør nu. Vi kan aldrig konkurrere på
løn, så er mit svar: det kan vi meget vel blive nødt til om føje år.
For vi kan ikke leve af skatter alene. Vi kan ikke have velfærd uden
indtægt.
Vi skal leve af innovation. Jo tak. Men meget innovation kommer fra
produktionsvirksomhederne. Det sker som oftest i en spinoff proces
via erfarne produktionsfolk. Og hvor skal hovedparten af den
innovation så komme fra når den ikke længere kommer fra de nu lukkede
produktionsvirksomheder. Universiteterne? Tja det er en mulighed.
Biotek har ikke været den succes det blev spået hverken på
arbejdspladser eller for investorerne. Har vi en stærk nok
selvstændighedskultur? Har vi nok ægte entreprenørånd på
universiteterne? Nu er det nogle år siden jeg blev kandidat men jeg
mener at kunne erindre en stærk selvstændighedskultur som udmøntede
sig i individualisme, ikke i arbejdspladser. I særprægede rejser, ikke i
særprægede produkter.
Jeg kunne blive ved. Og inde på ProInvestor hvor private investorer
mødes og drøfter investeringer i mange danske børsnoterede virksomheder er vi faktisk lidt i oprør.
For kløften mellem politikere og erhvervsliv er blevet surrealistisk.
Det er som om alle politikere lever på planet Djøf. Og det er altså
en hel anden blå planet. Og hvor efterlader det så os andre? Jo
faktisk med flere svar end spørgsmål. Ja jeg sagde flere svar end
spørgsmål. Hvornår tør nogen stille spørgsmålet "Hvad skal Danmark
leve af om 3 år, 5 år eller 10 år?"
Og vigtigere: hvornår har nogen mod til at høre svaret?
Vi har brug for en statsminister der viser vejen. Ikke ved at stille
spørgsmål men ved at give det åbenlyse svar. Hvordan skal Danmark være
konkurrencedygtige med verdens højeste skat på arbejde, der tvinger
lønningerne urealistisk op. Svaret er at det kan vi ikke og det
bliver vi ikke. Så videnstunge og innovative er vi slet ikke. Slet
ikke. Afgiftssystemet kan være en god måde at omlægge vores
produktion til fremtidens produktion indenfor affaldshåndtering, grøn
energi og hvid biotek. Afgiftssystemet er en fantastisk katalysator
for forandring, så lad os bruge det. Hårdere afgifter på det der
skader os, mindre afgift på det der hjælper herunder skaffer os
arbejdspladser. Vi har brug for politikere der kan tænke erhvervsliv,
der kan tænke helheder. Døde den sidste med Svend Auken?
Politkerne vil have værdikamp. Behold den. Det Danmark har brug for
er værditilvækstkamp.
Churchill sagde engang hvis man løber fra problemet så fordobles det,
hvis man ser det i øjnene halveres det.
Hvis ikke vi ser det i øjnene så står vi midt i et økonomisk 1864.
20110117101132682.pdf Kort og godt dk er på røven, og der er ikke udsigt til bedring, før vi får gang i ny produktion, og får nedsat omkostningsniveauet for virksomheder. Ned med lønninger, men bevar vores sociale sikkerhedsnet, ellers vil oprøret ulme i vort samfund. Kineserne vil sætte sig på alle svage økonomier, og på den måde æde sig til magt og rigdom - den gule fare er en realitet.
sent from iPhone
sent from iPhone
18/1 2011 13:51 3
37960 Vi har brug for politikere, der kigger på den samlede ligning for produktions arbejdspladser i Danmark. Det er deres rolle og vores rolle må være at forsøge at råbe dem op, at få skabt et nyt politisk sprog for hvad udfordringerne er. Vores sociale sikkerhedsnet er unikt og er efter min mening en vigtig del af vores samfund, og noget jeg støtter. Men vi må kigge på hvor finmasket det hele er blevet, men vigtigere hvordan bliver kagen større. Hvordan udnytter vi vores kompetencer til at skabe fremragende virksomheder med masser af arbejdspladser. Hvordan gør vi den ligning mere attraktiv, fordi den er alt for skæv nu. Se på de diskussioner vi har haft herinde. Mange med egen virksomhed siger det ikke holder deres tid ud. Mange siger at de aldrig vil starte en virksomhed i Danmark. Vi må finde et sprog for dette. Et politisk sprog. Jeg taler ikke om en ny samfundsmodel. Jeg har ikke alle løsningerne. Men det grundlæggende. Det helt grundlæggende i et firma er dets omkostningsbase i startup fasen. Det er den der knækker halsen på iværksætterne, det er den der reducerer den nødvendige fejlmargin eller penetrationshastighed i markedet.
Og vi kommer ikke udenom at i Danmark koster arbejdskraft 2-5 gange mere end i andre lande. Den faktor skal altså kunne sendes videre til kunderne iform af unikke, innovative og patenterede produkter og her er toget kørt for Danmark.
Om vi er på røven, tjaa. Vi skal ihvertfald begynde at lette den.
Og vi kommer ikke udenom at i Danmark koster arbejdskraft 2-5 gange mere end i andre lande. Den faktor skal altså kunne sendes videre til kunderne iform af unikke, innovative og patenterede produkter og her er toget kørt for Danmark.
Om vi er på røven, tjaa. Vi skal ihvertfald begynde at lette den.
18/1 2011 13:59 JørgenVarnæs 137961 How - du glemte dem med egen virksomhed i Danmark, som er på vej i fuld firspring ud af landet.
Vi er for dyre, for dumme og for dovne - og så bliver det sgu svært at skabe arbejdskraft.
Vi er for dyre, for dumme og for dovne - og så bliver det sgu svært at skabe arbejdskraft.
Vi er for dyre, for dumme og for dovne skriver du, jeg giver dig til dels ret, men driv ikke rovdrift på slidt og udnyttet arbejdskraft, sæt istedet ind med en ti-årig skattefri iværksætterydelse, det er den skattefrihed virksomheder kan opnå udenlands.
sent from iPhone
sent from iPhone
18/1 2011 15:57 cyber 037970 Et sted skal der startes, næste brik kan være overenskomstforhandlinger, der åbner op for nytænkning på lønområdet.
sent from iPhone
sent from iPhone
18/1 2011 16:54 vouskootia 137972 tror nu godt at virksomheder kan gennemskue en skattefrihed på 10 år - 10 år i danmark og så udflagning...
skal de etablerede virksomheder så betale regningen så de bliver kørt i sænk? nogen skal vel betale regningen....
noget som jeg tror ville virke er mindre statsindblanding - hver gang staten har fingerne i pengekassen så forsvinder en meget stor del til administration - eller pengene sendes i sorte huller med tilskud til ikke-levedygtige-erhverv, osv.
Et plus i Danmark er vel vores fleksibilitet, omstillingsevne og nytænkning (og så er statsstøtte til fastholdelse vel en forfejlet politik)
Opskrift på vækst: væk med kunstige erhvervsstøtter, sænk skatten, fjern så mange love som muligt, mere uddannelse til folk, fasthold den lave rente (og accepter en højere inflation i en periode hvor lønninger fastfryses)
skal de etablerede virksomheder så betale regningen så de bliver kørt i sænk? nogen skal vel betale regningen....
noget som jeg tror ville virke er mindre statsindblanding - hver gang staten har fingerne i pengekassen så forsvinder en meget stor del til administration - eller pengene sendes i sorte huller med tilskud til ikke-levedygtige-erhverv, osv.
Et plus i Danmark er vel vores fleksibilitet, omstillingsevne og nytænkning (og så er statsstøtte til fastholdelse vel en forfejlet politik)
Opskrift på vækst: væk med kunstige erhvervsstøtter, sænk skatten, fjern så mange love som muligt, mere uddannelse til folk, fasthold den lave rente (og accepter en højere inflation i en periode hvor lønninger fastfryses)
"....siger Kristian Jensen, der ikke mener, at flere regler betyder mere bureaukrati."
Thor P. er så ikke helt enig med sin partifælle.....
http://www.berlingske.dk/politik/thor-p.-danskernes-frihed-skrumper
http://www.berlingske.dk/politik/thor-p.-danskernes-frihed-skrumper
19/1 2011 09:15 Conner 037998 Endelig peger Jan Rose Skaksen på, at der rent faktisk er en kommet en rigtig god nyhed om dansk økonomi på det sidste, nemlig at produktiviteten er begyndt at stige på ganske markant vis.
Yderst positvt!
http://www.business.dk/oekonomi/dansk-krise-blandt-europas-vaerste
Resten af artiklen hænger jeg mig ikke i, da vi kommer fra et højt udgangspunkt.
Yderst positvt!
http://www.business.dk/oekonomi/dansk-krise-blandt-europas-vaerste
Resten af artiklen hænger jeg mig ikke i, da vi kommer fra et højt udgangspunkt.
Dansk økonomi har været en overophedet bobleøkonomi uden mage og lige drevet af (boble)værdistigninger på fast ejendom drevet af afdragsfrie lån, skattelettelser og nominalprincippet på ejendomsværdiskatten. Samt et stort offenligt forbrug.
Alt hvad der kunne krybe og gå i Danmark kom i beskæftigelse, samtidigt med at der strømmede ind med især østeuropæere for at deltage i festen.
Mange af dem som kom i arbejde under det overophedede opsving er arbejdskraft, som ikke ville være kommet i arbejde under normale omstændigheder på grund af fravær af manglende faglige kvalifikationer eller motivation, og som kun kom i beskæftigelse som følge af en unaturlig overefterspørgsel efter arbejdskraft.
Når forholdene så normaliserer sig, så er det hovedsageligt dem som ellers ikke ville være kommet i beskæftigelse fra starten af, som ryger ud igen, der er altså snarere tale om at virksomhederne skiller sig af med den mindst effektive del af arbejdsstyrken snarere end produktivitetsstigning i gængs forstand.
I 2008 var den danske økonomi uholdbart overophedet, og det er plat af arbejderbevægelsens erhvervsråd at tage 2008 som udgangspunkt for, hvem der er kommet bedst gennem krisen. Danmark var i en uholdbar situation, allerede inden krisen satte ind.
Økonomerne i AE er fagbevægelsens "ludere" ansat til at fremsætte politisk propaganda under dække af at være ekspertviden. Sørgeligt men sandt.
Alt hvad der kunne krybe og gå i Danmark kom i beskæftigelse, samtidigt med at der strømmede ind med især østeuropæere for at deltage i festen.
Mange af dem som kom i arbejde under det overophedede opsving er arbejdskraft, som ikke ville være kommet i arbejde under normale omstændigheder på grund af fravær af manglende faglige kvalifikationer eller motivation, og som kun kom i beskæftigelse som følge af en unaturlig overefterspørgsel efter arbejdskraft.
Når forholdene så normaliserer sig, så er det hovedsageligt dem som ellers ikke ville være kommet i beskæftigelse fra starten af, som ryger ud igen, der er altså snarere tale om at virksomhederne skiller sig af med den mindst effektive del af arbejdsstyrken snarere end produktivitetsstigning i gængs forstand.
I 2008 var den danske økonomi uholdbart overophedet, og det er plat af arbejderbevægelsens erhvervsråd at tage 2008 som udgangspunkt for, hvem der er kommet bedst gennem krisen. Danmark var i en uholdbar situation, allerede inden krisen satte ind.
Økonomerne i AE er fagbevægelsens "ludere" ansat til at fremsætte politisk propaganda under dække af at være ekspertviden. Sørgeligt men sandt.
Det er tankevækkende, at vi i DK har verdensrekord i skattetryk, afgifter, moms, energipriser, bilpriser og meget mere. Vi har alle forudsætninger for at have lavt skattetryk og et velfungerende erhversliv.
DK er et lille land i forhold til indbyggerantal, så vi har slet ikke de samme udgifter til infrastuktur, som f.eks. Norge og Sverige har. Vi har god landbrugsjord og et godt klima. Vi har olie. Vi er forholdsvis godt uddannet. Vi er omgivet af stærke økonomier rent geografisk, dvs. vi har god mulighed for afsætning til vores nærmarkeder.
Det er svært at finde meget mere ideele betingelser for økonomien. Og alligevel har vi alle de kedelige verdensrekorder. Det kan hænge sammen med, at vi også har verdensrekord i antal førtidspensionister, flexjobbere, højeste overførselsindkomster og verdens største offentlige sektor.
Vi har et velfungerende sundhedssystem og alverdens behandlingsmuligher, som kun få andre steder i verden, så kan det simpelthen ikke passe, at der er så mange flere syge og svage i DK, at de ikke kan arbejde. Selvfølgelig skal vi hjælpe de syge og tage vare om dem der rent faktisk har brug for det, men vi skal også stille krav og gøre det attraktiv at arbejde.
Vi skal dog også huske at stille krav til os selv og acceptere at vi ikke kan gå på pension eller efterløn som 60 årige.
Og så håber jeg snart at fagforeningerne holder op med at skade landet ved deres direkte usande skræmmepolitik om, hvor mange folk der mangler i forskellige offentlige brancher. Jeg arbejder selv i politiet og lederen af politiforbundet råber konstant op om, at vi mangler adskillige tusinde betjente. Jeg vil nærmere mene, at vi kan klare os med lang færre. Jeg har efterhånden stødt på flere afdelinger indenfor politiet, hvor der har været alt for mange ansatte og ingen krav, hvorfor en del dovne bare sidder og drikker kaffe.
Jeg har igennem mit arbejde været adskillige timer på diverse sygehuse med bevogtningsopgaver m.m, og ligeledes kommet rigtigt meget indenfor psykiatrien. Og det er simpelthen ikke rigtigt at sige, at der mangler arbejdskraft. Selvom der indenfor de offentlige er virkelig mange super kompetente og flittige medarbejdere, så er der en rigtig stor gruppe der bare for lov at være der, uden at der rigtigt stilles krav. Og arbejdstempoet er ofte meget lavt med lange pauser betalt frokost m.m.
Alligevel råber diverse fagforening til kamp i gevær, og at den offentlige sektor slet ikke er stor nok. Jeg ved godt at det til dels er deres opgave, men de har altså også et ansvar og bør fremlægge situation som den reelt er, alt andet er til skade for landet.
Jeg er på ingen måde ekspert i statskundskab eller økonomi, men der må simpelthen nogle temmelige store reformer til at rette op på tingene. Vi må løfte i flok og stille krav, og sørge for at erhverslivet og iværksættere for langt bedre betingelser.
Det farligste, som jeg ser det, er dog at der nu er over 50% som lever at det offentlige, hvorfor det kan være svært at få gennemført de nødvendige reformer. Det eneste parti der rigtigt tør at gøre noget, virker til at være Liberal Alliance.
DK er et lille land i forhold til indbyggerantal, så vi har slet ikke de samme udgifter til infrastuktur, som f.eks. Norge og Sverige har. Vi har god landbrugsjord og et godt klima. Vi har olie. Vi er forholdsvis godt uddannet. Vi er omgivet af stærke økonomier rent geografisk, dvs. vi har god mulighed for afsætning til vores nærmarkeder.
Det er svært at finde meget mere ideele betingelser for økonomien. Og alligevel har vi alle de kedelige verdensrekorder. Det kan hænge sammen med, at vi også har verdensrekord i antal førtidspensionister, flexjobbere, højeste overførselsindkomster og verdens største offentlige sektor.
Vi har et velfungerende sundhedssystem og alverdens behandlingsmuligher, som kun få andre steder i verden, så kan det simpelthen ikke passe, at der er så mange flere syge og svage i DK, at de ikke kan arbejde. Selvfølgelig skal vi hjælpe de syge og tage vare om dem der rent faktisk har brug for det, men vi skal også stille krav og gøre det attraktiv at arbejde.
Vi skal dog også huske at stille krav til os selv og acceptere at vi ikke kan gå på pension eller efterløn som 60 årige.
Og så håber jeg snart at fagforeningerne holder op med at skade landet ved deres direkte usande skræmmepolitik om, hvor mange folk der mangler i forskellige offentlige brancher. Jeg arbejder selv i politiet og lederen af politiforbundet råber konstant op om, at vi mangler adskillige tusinde betjente. Jeg vil nærmere mene, at vi kan klare os med lang færre. Jeg har efterhånden stødt på flere afdelinger indenfor politiet, hvor der har været alt for mange ansatte og ingen krav, hvorfor en del dovne bare sidder og drikker kaffe.
Jeg har igennem mit arbejde været adskillige timer på diverse sygehuse med bevogtningsopgaver m.m, og ligeledes kommet rigtigt meget indenfor psykiatrien. Og det er simpelthen ikke rigtigt at sige, at der mangler arbejdskraft. Selvom der indenfor de offentlige er virkelig mange super kompetente og flittige medarbejdere, så er der en rigtig stor gruppe der bare for lov at være der, uden at der rigtigt stilles krav. Og arbejdstempoet er ofte meget lavt med lange pauser betalt frokost m.m.
Alligevel råber diverse fagforening til kamp i gevær, og at den offentlige sektor slet ikke er stor nok. Jeg ved godt at det til dels er deres opgave, men de har altså også et ansvar og bør fremlægge situation som den reelt er, alt andet er til skade for landet.
Jeg er på ingen måde ekspert i statskundskab eller økonomi, men der må simpelthen nogle temmelige store reformer til at rette op på tingene. Vi må løfte i flok og stille krav, og sørge for at erhverslivet og iværksættere for langt bedre betingelser.
Det farligste, som jeg ser det, er dog at der nu er over 50% som lever at det offentlige, hvorfor det kan være svært at få gennemført de nødvendige reformer. Det eneste parti der rigtigt tør at gøre noget, virker til at være Liberal Alliance.
Årsag eller virkning?
Er velfærdssamfundet opstået(virkning), fordi der findes svage i samfundet(virkning). Eller har velfærdssamfundet vokset sig så altomfattende(årsag), at taberne vokser i antal(virkning).
Nogen siger, at ovenstående er en omskrivning af Nietzsches analyse af moralens genealogi.
Er velfærdssamfundet opstået(virkning), fordi der findes svage i samfundet(virkning). Eller har velfærdssamfundet vokset sig så altomfattende(årsag), at taberne vokser i antal(virkning).
Nogen siger, at ovenstående er en omskrivning af Nietzsches analyse af moralens genealogi.
19/1 2011 22:56 Kristensen 138019 Hej Jaks!
Jeg kan ikke være mere enig i dine betragtninger! Jeg fatter simpelthen ikke den store offentlige sektor. Det kan simpelthen ikke passe at der skal være en offentlig ansat for hver en ansat i den private sektor. Vi ved jo alle hvor pengene skal stamme fra. Den offentlige sektor er blevet så stor, at der er flere stemmer i at holde hånden under dem (den offentlige sektor), end at holde hånden under erhvervslivet. Vi har de seneste år set masser af fyringer i den private sektor, men den offentlige bibeholdes?
Og så er der fagforeningerne, som ødelægger det vi har tilbage af den private sektor.
Pt. er de kun ude på at skaffe stemmer, i stedet for at have fokus på politiken.
Jeg synes det er pinligt!!
Jeg kan ikke være mere enig i dine betragtninger! Jeg fatter simpelthen ikke den store offentlige sektor. Det kan simpelthen ikke passe at der skal være en offentlig ansat for hver en ansat i den private sektor. Vi ved jo alle hvor pengene skal stamme fra. Den offentlige sektor er blevet så stor, at der er flere stemmer i at holde hånden under dem (den offentlige sektor), end at holde hånden under erhvervslivet. Vi har de seneste år set masser af fyringer i den private sektor, men den offentlige bibeholdes?
Og så er der fagforeningerne, som ødelægger det vi har tilbage af den private sektor.
Pt. er de kun ude på at skaffe stemmer, i stedet for at have fokus på politiken.
Jeg synes det er pinligt!!
Vækstforum spiller ud.
http://politiken.dk/politik/ECE1171625/regeringens-vaekstforum-vil-bremse-loenninger/
http://politiken.dk/politik/ECE1171625/regeringens-vaekstforum-vil-bremse-loenninger/
20/1 2011 10:41 238031 Og her nogle af de konkrete forslag. Jeg synes i noget omfang det stadig er prioriteringer indenfor rammen og savner meget konkret. Men der tages da skridt i den rigtige retning
Vækstforums konkrete forslag
Udkastet er på 20 sider og de konkrete forslag præsenteres under disse tre overskrifter:
1. Øget produktivitet – vi skal have mere ud af vores indsats. 2. Højere arbejdsudbud – flere skal arbejde mere og 3. Holdbar økonomisk velstandsudvikling.
1. Øget produktivitet
Mere konkurrence i den private sektor
- hindringer for konkurrence skal fjernes. Den nuværende regulering af de private serviceerhverv og byggeriet skal gennemgås branche for branche
- konkurrencen skal styrkes i detailhandlen, for eksempel ved at ændre planloven, så der åbnes for såkaldte hypermarkeder og ved at liberalisere næringsloven.
- Konkurrencen skal styrkes i andre serviceerhverv, inden for sundhed, taxa og togrtransport
- Konkurrencen og produktiviteten i bygge- og anlægssektoren skal styrkes via bedre adgang til udenlandske byggevarer, accept af udenlandske standarder og en mere ensartet og hurtigere bygesagsbehandling
- Al sektorregulering skal vurderes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Offentlige indkøb skal hvile på bedst til prisen, mens et off-priv samarbejde om udvikling af nye produkter med et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv fremmes på anden vis
Mere konkurrence i den offentlige sektor
- opgaver som finansieres af det offentlige skal løses af den mest effektive leverandør – offentlig eller privat
- der indføres udbudspligt for alle opgaver, hvor det er muligt
- øget udbud på hjemmehjælpsområdet gennem distriktsopdeling og øget konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger
- det skal være nemmere at udbyde og byde på opgaver ved mere smidige udbudsregler, bedre vejledning, Klagenævnet for Udbud skal fokusere på grove overtrædelser osv.
- Udbudsmaterialet skal udformes, så det retter sig mod opnåelse af bestemte resultater frem for detaljerede specifikationer af hvordan opgaven skal løses.
Folkeskolen
- tydelige mål for hvad eleverne skal lære, tydeligt fokus på skolens resultater, stærkere udfordring af dygtige børn, styrkelse af lærernes kompetencer, lærerne skal undervise mere og der skal en stærkere ledelse i skolerne.
Ungdomsuddannelserne
(Afventer diskussionen på Vækstforums møde fredag 21. januar).
Erhvervsuddannelserne skal tilpasses fremtidens arbejdsmarked. Der iværksættes et eftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelser, herunder af om de faglige udvalgs udvikling af nye og eksisterende uddannelser kan stå alene, om der er alternative indledende veje til erhvervsrettede kompetenceløft for unge med mindre gode forudsætninger for uddannelse og om der er tilstrækkelige udfordringer for de dygtigste elever.
De videregående uddannelser
(Afventer diskussionen på Vækstforums møde fredag 21. januar).
- der skal være et bedre match mellem de kandidater der uddannes og de kandidater som virksomhederne har brug for
- - der skal være bedre muligheder for at træde ud på arbejdsmarkedet som bachelor for at øge antallet af højt uddannede i den private sektor
- Vi skal have et universitet i Europas top 10.
Flere vækstvirksomheder
- iværksætteres og mindre virksomheders adgang til risikovillig kapital skal styrkes
- der skal undervises i iværksætteri på de videregående uddannelser
Mere innovation
- det nuværende innovationssystem skal gennemgås for at omlægge fra direkte tilskud til virksomheder i retning af mere generelle virkemidler som skattelettelser
- tiltrækning af mere privat medfinansiering af den off. Forskning ved at nedbryde praktiske og holdningsmæssige barrierer
- øget rekruttering af internationale vidensmedarbejdere, herunder øget adgang til internationale skoler og en indsats for at lette partneres adgang til job
- den digitale udvikling skal fremmes
- anvendelse af digitale løsninger i den off. Sektor skal fremmes for at hæve produktiviteten og kvaliteten i den off. Service.
2. Højere arbejdsudbud
Tilbagetrækningsalderen skal øges, og efterlønnen skal afskaffes. SU skal begrænses til normeret tid og SU på afsluttende del af videregående uddannelser skal omlægges til lån. Førtidspension og fleksjob skal indrettes, så færre placeres på livslang off. forsørgelse.
3. Holdbar økonomisk velstandsudvikling
- for at genoprette konkurrenceevnen er der behov for at den danske lønudvikling i en periode ligger udner lønudviklingen på de nære eksportmarkeder, især hvis ikke produktiviteten styrkes
- finanspolitikken skal modvirke overophedning og bidrage til genopretning af virksomhedernes konkurrenceevne
- finanspolitikken skal tilrettelægges så den er troværdig, holdbar og understøtter lave renter. Gældsafviklingen skal tilbage på sporet fra før den økonomiske krise
- de offentlige udgifter skal holdes inden for de fastsatte mål og rammer, fx ved at indføre et politisk forpligtende loft over de off udgifter.
- De finansielle markeder skal gøres mindre konjunkturforstærkende ved hjælp af regulering og tilsyn
- Staten skal medvirke til at sikre et sundt arbejdsmarked
Miljømæssig bæredygtig fremgang
- eftersyn af energibeskatningen, der skal understøtte sund eoff. Finanser, udbygningen af vedvarende energi og incitament til energieffektivisering i det danske samfund
- der gennemføres omkostningseffektive tiltag til energieffektivisering i tråd med anbefalingerne fra Klimakommissionen, bl.a. justering af bygningsstandarder og prismekanismen
- vedvarende energi skal være konkurrencedygtig i forhold til fossile brændstoffer, fx ved fortsatte brugerbetalte tilskud til produktion af vedvarende energi
- langsigtede udbudsplaner for vedvarende energi for at tiltrække relevante producenter og investorer
- bidrag til at det danske elmarked bliver en del af EU’s indre marked for energi
- det strategiske fokus i forsknings- og udviklingsprogrammerne på energiområdet skal styrkes, især i forhold til etableringen af smart grids i Danmark
Vækstforums konkrete forslag
Udkastet er på 20 sider og de konkrete forslag præsenteres under disse tre overskrifter:
1. Øget produktivitet – vi skal have mere ud af vores indsats. 2. Højere arbejdsudbud – flere skal arbejde mere og 3. Holdbar økonomisk velstandsudvikling.
1. Øget produktivitet
Mere konkurrence i den private sektor
- hindringer for konkurrence skal fjernes. Den nuværende regulering af de private serviceerhverv og byggeriet skal gennemgås branche for branche
- konkurrencen skal styrkes i detailhandlen, for eksempel ved at ændre planloven, så der åbnes for såkaldte hypermarkeder og ved at liberalisere næringsloven.
- Konkurrencen skal styrkes i andre serviceerhverv, inden for sundhed, taxa og togrtransport
- Konkurrencen og produktiviteten i bygge- og anlægssektoren skal styrkes via bedre adgang til udenlandske byggevarer, accept af udenlandske standarder og en mere ensartet og hurtigere bygesagsbehandling
- Al sektorregulering skal vurderes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Offentlige indkøb skal hvile på bedst til prisen, mens et off-priv samarbejde om udvikling af nye produkter med et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv fremmes på anden vis
Mere konkurrence i den offentlige sektor
- opgaver som finansieres af det offentlige skal løses af den mest effektive leverandør – offentlig eller privat
- der indføres udbudspligt for alle opgaver, hvor det er muligt
- øget udbud på hjemmehjælpsområdet gennem distriktsopdeling og øget konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger
- det skal være nemmere at udbyde og byde på opgaver ved mere smidige udbudsregler, bedre vejledning, Klagenævnet for Udbud skal fokusere på grove overtrædelser osv.
- Udbudsmaterialet skal udformes, så det retter sig mod opnåelse af bestemte resultater frem for detaljerede specifikationer af hvordan opgaven skal løses.
Folkeskolen
- tydelige mål for hvad eleverne skal lære, tydeligt fokus på skolens resultater, stærkere udfordring af dygtige børn, styrkelse af lærernes kompetencer, lærerne skal undervise mere og der skal en stærkere ledelse i skolerne.
Ungdomsuddannelserne
(Afventer diskussionen på Vækstforums møde fredag 21. januar).
Erhvervsuddannelserne skal tilpasses fremtidens arbejdsmarked. Der iværksættes et eftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelser, herunder af om de faglige udvalgs udvikling af nye og eksisterende uddannelser kan stå alene, om der er alternative indledende veje til erhvervsrettede kompetenceløft for unge med mindre gode forudsætninger for uddannelse og om der er tilstrækkelige udfordringer for de dygtigste elever.
De videregående uddannelser
(Afventer diskussionen på Vækstforums møde fredag 21. januar).
- der skal være et bedre match mellem de kandidater der uddannes og de kandidater som virksomhederne har brug for
- - der skal være bedre muligheder for at træde ud på arbejdsmarkedet som bachelor for at øge antallet af højt uddannede i den private sektor
- Vi skal have et universitet i Europas top 10.
Flere vækstvirksomheder
- iværksætteres og mindre virksomheders adgang til risikovillig kapital skal styrkes
- der skal undervises i iværksætteri på de videregående uddannelser
Mere innovation
- det nuværende innovationssystem skal gennemgås for at omlægge fra direkte tilskud til virksomheder i retning af mere generelle virkemidler som skattelettelser
- tiltrækning af mere privat medfinansiering af den off. Forskning ved at nedbryde praktiske og holdningsmæssige barrierer
- øget rekruttering af internationale vidensmedarbejdere, herunder øget adgang til internationale skoler og en indsats for at lette partneres adgang til job
- den digitale udvikling skal fremmes
- anvendelse af digitale løsninger i den off. Sektor skal fremmes for at hæve produktiviteten og kvaliteten i den off. Service.
2. Højere arbejdsudbud
Tilbagetrækningsalderen skal øges, og efterlønnen skal afskaffes. SU skal begrænses til normeret tid og SU på afsluttende del af videregående uddannelser skal omlægges til lån. Førtidspension og fleksjob skal indrettes, så færre placeres på livslang off. forsørgelse.
3. Holdbar økonomisk velstandsudvikling
- for at genoprette konkurrenceevnen er der behov for at den danske lønudvikling i en periode ligger udner lønudviklingen på de nære eksportmarkeder, især hvis ikke produktiviteten styrkes
- finanspolitikken skal modvirke overophedning og bidrage til genopretning af virksomhedernes konkurrenceevne
- finanspolitikken skal tilrettelægges så den er troværdig, holdbar og understøtter lave renter. Gældsafviklingen skal tilbage på sporet fra før den økonomiske krise
- de offentlige udgifter skal holdes inden for de fastsatte mål og rammer, fx ved at indføre et politisk forpligtende loft over de off udgifter.
- De finansielle markeder skal gøres mindre konjunkturforstærkende ved hjælp af regulering og tilsyn
- Staten skal medvirke til at sikre et sundt arbejdsmarked
Miljømæssig bæredygtig fremgang
- eftersyn af energibeskatningen, der skal understøtte sund eoff. Finanser, udbygningen af vedvarende energi og incitament til energieffektivisering i det danske samfund
- der gennemføres omkostningseffektive tiltag til energieffektivisering i tråd med anbefalingerne fra Klimakommissionen, bl.a. justering af bygningsstandarder og prismekanismen
- vedvarende energi skal være konkurrencedygtig i forhold til fossile brændstoffer, fx ved fortsatte brugerbetalte tilskud til produktion af vedvarende energi
- langsigtede udbudsplaner for vedvarende energi for at tiltrække relevante producenter og investorer
- bidrag til at det danske elmarked bliver en del af EU’s indre marked for energi
- det strategiske fokus i forsknings- og udviklingsprogrammerne på energiområdet skal styrkes, især i forhold til etableringen af smart grids i Danmark
