Spem metus sequitur - håbet og frygten følges ad.
Vi arbejder med to begreber, Teknisk Analyse og Fundamental Analyse, men jeg mangler Psykologisk Analyse.
Teknikeren studerer grafer på indeks, enkeltaktier, råvarer, valutaer og meget mere. De ligger mere eller mindre vægt på støtter, modstande, trendkanaler, RSI, volumen og meget mere. De finder nogle metoder der passer til dem. Her tror jeg faktisk, at mange er forskellige, således at to mand ikke nødvendigvis vil få det samme ud af at studere TA på en given aktie. Ikke desto mindre, så er det en metode der virker for nogen, og som mange har glæde af, da det til en vis grad kan forklare nogle ting.
Fundamentalisten studerer regnskaber, men også udviklingen i renter, råvarepriser, verdenssituationen osv. Der er igen et utal af fortolkningsmuligheder. Det typiske billede er nok talnørden der fordyber sig i omsætning, EBIT, gældsætningsgrad, ordreudvikling osv. Alle disse tal kan så beregnes horisontalt og vertikalt samt fortolkes i stor uendelighed. Ud kommer så en fair prissætning på aktien.
Jeg har af og til set, at nogle aktier er beskrevet som vildt undervurderet, og at kursen nok skal komme op. Det gør den også – nogle gange. Andre gange skrider fundamentet, og den allerede udstukne kurs fortsætter – ned ad.
Hvad gør fundamentalisten hvis kursen dykker. Han supplerer, hvis han mener der er en god case. Hvad gør TA´eren, han sælger da støtten røg, men der findes også false breakdown!!
Den Psykologiske Analyse er indad skuende. Hvem er jeg?
Formår jeg at handle med aktier, og hvad skal der til. Jeg kastede et spørgsmål op i chatten, hvor jeg fortalte, at jeg tager et tab, hvis jeg anser det for nødvendigt, men også at det gør ondt. Har jeg gevinst, så er det dejligt, men det er hurtig glemt, i modsætning til tabet.
Nu kunne Kristensen fortælle mig, at jeg gør det rigtige, da Lars Tvede skriver, at man skal smide taberen, og lade vinderen løbe. Jeg har så ubevidst gjort det rigtige.
Hvad gør jeg? Har jeg gjort mig det fuldstændigt klart, hvad jeg gør og hvorfor?. Gobe havde forleden dag et råd. Sidder du med tab, så sælg halvdelen og forsøg at hente det igen. Fin ide, hvis man er typen til det. Der skal vel være en lille djævle i en, som siger ”den aktie har taget pis på mig, nu skal jeg satme have det hentet igen”. Hvis man nu er et mere forsigtigt gemyt, så tvivler jeg på, at man har nerverne til at gå ind eller at trade. Der var det måske bedre at sælge med tab, eller blot lukke øjnene og holde - aktierne stiger oftest igen. Her skal man lige huske, at 7% om året er snittet.
Man kunne også kalde det strategi, noget som er blevet gentaget igen og igen, men hvordan kan man have en strategi, hvis ikke man er 100% med på, hvem man er som person.
Hver ny investor/spekulant bør overveje hvem man er, og ikke foregive at være andre, end den man i virkeligheden er, da det kun er en selv man snyder.
Hvordan kan man håbe, hvis man ikke ved, hvad man frygter.
Hvordan kan man frygte, hvis man ikke ved, hvad man håber.
Strøtanker herfra
Vi arbejder med to begreber, Teknisk Analyse og Fundamental Analyse, men jeg mangler Psykologisk Analyse.
Teknikeren studerer grafer på indeks, enkeltaktier, råvarer, valutaer og meget mere. De ligger mere eller mindre vægt på støtter, modstande, trendkanaler, RSI, volumen og meget mere. De finder nogle metoder der passer til dem. Her tror jeg faktisk, at mange er forskellige, således at to mand ikke nødvendigvis vil få det samme ud af at studere TA på en given aktie. Ikke desto mindre, så er det en metode der virker for nogen, og som mange har glæde af, da det til en vis grad kan forklare nogle ting.
Fundamentalisten studerer regnskaber, men også udviklingen i renter, råvarepriser, verdenssituationen osv. Der er igen et utal af fortolkningsmuligheder. Det typiske billede er nok talnørden der fordyber sig i omsætning, EBIT, gældsætningsgrad, ordreudvikling osv. Alle disse tal kan så beregnes horisontalt og vertikalt samt fortolkes i stor uendelighed. Ud kommer så en fair prissætning på aktien.
Jeg har af og til set, at nogle aktier er beskrevet som vildt undervurderet, og at kursen nok skal komme op. Det gør den også – nogle gange. Andre gange skrider fundamentet, og den allerede udstukne kurs fortsætter – ned ad.
Hvad gør fundamentalisten hvis kursen dykker. Han supplerer, hvis han mener der er en god case. Hvad gør TA´eren, han sælger da støtten røg, men der findes også false breakdown!!
Den Psykologiske Analyse er indad skuende. Hvem er jeg?
Formår jeg at handle med aktier, og hvad skal der til. Jeg kastede et spørgsmål op i chatten, hvor jeg fortalte, at jeg tager et tab, hvis jeg anser det for nødvendigt, men også at det gør ondt. Har jeg gevinst, så er det dejligt, men det er hurtig glemt, i modsætning til tabet.
Nu kunne Kristensen fortælle mig, at jeg gør det rigtige, da Lars Tvede skriver, at man skal smide taberen, og lade vinderen løbe. Jeg har så ubevidst gjort det rigtige.
Hvad gør jeg? Har jeg gjort mig det fuldstændigt klart, hvad jeg gør og hvorfor?. Gobe havde forleden dag et råd. Sidder du med tab, så sælg halvdelen og forsøg at hente det igen. Fin ide, hvis man er typen til det. Der skal vel være en lille djævle i en, som siger ”den aktie har taget pis på mig, nu skal jeg satme have det hentet igen”. Hvis man nu er et mere forsigtigt gemyt, så tvivler jeg på, at man har nerverne til at gå ind eller at trade. Der var det måske bedre at sælge med tab, eller blot lukke øjnene og holde - aktierne stiger oftest igen. Her skal man lige huske, at 7% om året er snittet.
Man kunne også kalde det strategi, noget som er blevet gentaget igen og igen, men hvordan kan man have en strategi, hvis ikke man er 100% med på, hvem man er som person.
Hver ny investor/spekulant bør overveje hvem man er, og ikke foregive at være andre, end den man i virkeligheden er, da det kun er en selv man snyder.
Hvordan kan man håbe, hvis man ikke ved, hvad man frygter.
Hvordan kan man frygte, hvis man ikke ved, hvad man håber.
Strøtanker herfra
