Der har den seneste tid været meget fokus på tilgængeligheden og prisen på sjældne jordarter ifm vindmølle industrien. Af de 17 sjældne jordarter er det neodymium (Nd), der er mest relevant for vindmølle producenterne, da det bruges til at lave de kraftigste og mest udbredte permanente magneter i dag. Neodymium magneterne består af neodymium, jern, og boron og det kemiske navn er NdFeB.( Nd2Fe14B).
Når prisen for neodymium bliver omtalt, nævnes nogle gange prisen for NdFeB og andre gange prisen for Nd alene, hvilket godt kan skabe lidt forvirring. Jeg har derfor undersøgt, hvor meget Nd der egentlig er i Nd2Fe14B, og fordelingen af masse er 26,7% Nd, 72,3% jern og 1% boron, så for hvert kilo NdFeB får man altså 267 gram neodymium. (der anvendes desuden små mængder af bla dysprosium, aluminium etc).
Prisen for neodymium var i 2005 ca $5 pr kilo, mens den i 2008 var steget til mere end $30. I slutningen af 2010 landede prisen på ca $45, og bla pga de fortsatte fald i kinesiske eksport kvoter og stigning af skatter, er prisstigningen blot intensiveret og den seneste pris pr 24. marts lød på hele 170 dollar pr kilo.
Mængden af neodymium i møller
De gearløse direct drive møller indeholder ca 8 til 10 gange så meget neodymium sammenlignet med møller med gear. En række estimater siger at Siemens 3 mw direct drive mølle bruger ca 2 ton neodymium, mens vestas v112 3 mw mølle bruger ca 0,2 ton. Siemens har desuden meldt ud at deres nye store 6mw offshore mølle, som de præsenterer senere i år også bliver en gearløs direct drive, mens Vestas har valgt at lave deres nye 7mw offshore mølle med gear. De to producenter går altså i hver sin retning på dette punkt, og med de store prisstigninger på neodymium er det interessant at undersøge, hvor stor en del dette materiale udgør af den endelige pris på møllerne. Når man har et bud på det, vil man nemlig kunne få en ide om, hvor prisfølsomme de to typer er på neodymium priserne.
Den gennemsnitlige pris pr MW har i en lang periode været omkring 1 million euro, (ca $1,45 mio), hvilket betyder at prisen for de 3 mw vil være ca 4,35 mio dollar. Med 2008 prisen på $45 per kg Nd, vil prisen for Nd altså udgøre 45*200/43500 = 0,2% af prisen i møllen med gear, mens den vil udgøre 2% i direct drive møllen. Ved en Nd pris på $170 pr kilo, vil dette være steget til henholdsvis 0,78% og 7,8% af møllernes oprindelige pris. Hvis fortjenesten på 3 mw møllerne skal forblive den samme ved 2011 priser, som ved 2008 priser, ville direct drive møllerne altså blive $250000 dyrere, mens møllerne med gear kun ville blive $25000 dyrere.
Hvis antagelserne om bla. mængderne af Nd i de to typer møller er korrekte, kan man altså konkludere at neodymium priserne kan have endda meget stor betydning, for den endelige pris på de gearløse direct drive møller. Da jeg kun har kunne finde estimater og tal fra diverse medier, ville det være dejligt hvis vi kunne få nogle mere præcise tal på mængder og udgifter ifm Nd, direkte fra producenterne som bla Vestas og Siemens, men det har jeg altså desværre ikke kunne finde.
Ps. Jeg ejer pt hverken aktier i vestas eller siemens.
Når prisen for neodymium bliver omtalt, nævnes nogle gange prisen for NdFeB og andre gange prisen for Nd alene, hvilket godt kan skabe lidt forvirring. Jeg har derfor undersøgt, hvor meget Nd der egentlig er i Nd2Fe14B, og fordelingen af masse er 26,7% Nd, 72,3% jern og 1% boron, så for hvert kilo NdFeB får man altså 267 gram neodymium. (der anvendes desuden små mængder af bla dysprosium, aluminium etc).
Prisen for neodymium var i 2005 ca $5 pr kilo, mens den i 2008 var steget til mere end $30. I slutningen af 2010 landede prisen på ca $45, og bla pga de fortsatte fald i kinesiske eksport kvoter og stigning af skatter, er prisstigningen blot intensiveret og den seneste pris pr 24. marts lød på hele 170 dollar pr kilo.
Mængden af neodymium i møller
De gearløse direct drive møller indeholder ca 8 til 10 gange så meget neodymium sammenlignet med møller med gear. En række estimater siger at Siemens 3 mw direct drive mølle bruger ca 2 ton neodymium, mens vestas v112 3 mw mølle bruger ca 0,2 ton. Siemens har desuden meldt ud at deres nye store 6mw offshore mølle, som de præsenterer senere i år også bliver en gearløs direct drive, mens Vestas har valgt at lave deres nye 7mw offshore mølle med gear. De to producenter går altså i hver sin retning på dette punkt, og med de store prisstigninger på neodymium er det interessant at undersøge, hvor stor en del dette materiale udgør af den endelige pris på møllerne. Når man har et bud på det, vil man nemlig kunne få en ide om, hvor prisfølsomme de to typer er på neodymium priserne.
Den gennemsnitlige pris pr MW har i en lang periode været omkring 1 million euro, (ca $1,45 mio), hvilket betyder at prisen for de 3 mw vil være ca 4,35 mio dollar. Med 2008 prisen på $45 per kg Nd, vil prisen for Nd altså udgøre 45*200/43500 = 0,2% af prisen i møllen med gear, mens den vil udgøre 2% i direct drive møllen. Ved en Nd pris på $170 pr kilo, vil dette være steget til henholdsvis 0,78% og 7,8% af møllernes oprindelige pris. Hvis fortjenesten på 3 mw møllerne skal forblive den samme ved 2011 priser, som ved 2008 priser, ville direct drive møllerne altså blive $250000 dyrere, mens møllerne med gear kun ville blive $25000 dyrere.
Hvis antagelserne om bla. mængderne af Nd i de to typer møller er korrekte, kan man altså konkludere at neodymium priserne kan have endda meget stor betydning, for den endelige pris på de gearløse direct drive møller. Da jeg kun har kunne finde estimater og tal fra diverse medier, ville det være dejligt hvis vi kunne få nogle mere præcise tal på mængder og udgifter ifm Nd, direkte fra producenterne som bla Vestas og Siemens, men det har jeg altså desværre ikke kunne finde.
Ps. Jeg ejer pt hverken aktier i vestas eller siemens.
23/4 2011 14:20 BiopOrBust 0
41602 Smed egentligt linket i chatten tidligere, men det må vel siges at have relevans for ovenstående indlæg.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gronlands-sjaeldne-jordarter-kan-redde-europa-ud-af-en-knibe
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gronlands-sjaeldne-jordarter-kan-redde-europa-ud-af-en-knibe
23/4 2011 14:29 Insolvens 041603 Ja. Det er jo ikke uinteressant med Nd.
Og måske det endnu mere interessante eller rettere ikke så fantastiske scenarium: hvad nu hvis Kina strammer grebet om eksporten så meget, at der til tider slet ikke er nok Nd at få ? Uanset hvilken pris man vil betale.
Mvh.
Insolvens
Og måske det endnu mere interessante eller rettere ikke så fantastiske scenarium: hvad nu hvis Kina strammer grebet om eksporten så meget, at der til tider slet ikke er nok Nd at få ? Uanset hvilken pris man vil betale.
Mvh.
Insolvens
24/4 2011 13:37 Aspekulant 641627 Minen i Kvanefjeld vil helt sikkert kunne øge udbuddet væsentligt, hvis den kommer i produktion med ca 40000 ton om året. Problemet er at det i følge prognoserne tidligst vil ske i 2015/16.
En af de største og mest interessante miner lige nu er Mountain Pass Rare Earth Mine i Californien i USA, som er spået at blive 100% operations dygtig allerede i 2012. Det er en gammel mine fra 1950'erne, og i perioden 1965 til 1995 stod den for størstedelen af verdens produktion af sjældne jordarter. Den blev lukket ned i 2002 pga prispres fra kineserne og nogle miljø uheld. Molycorp som er ejeren af minen, har fået tilladelse af myndighederne til at gøre minen næsten 100 meter dybere over de næste 30 år, og ifølge deres egen tidsplan vil de kunne producere 19.000 ton årligt fra slutningen af 2012. I slutningen af 2013 vil de have mere end fordoblet kapaciteten til 40.000 ton årligt. De har desuden planer om at bygge en fabrik der kan lave permanente magneter tæt ved minen, og de har i denne måned opkøbt to virksomheder i henholdsvis Estland og Arizona, der bla laver neodymium magneter. De er altså godt i gang med at opbygge en forsyningskæde der dækker hele processen fra mine til de færdige produkter.
http://gigaom.com/cleantech/molycorp-buys-up-another-rare-earth-firm/
En anden stor mine udenfor Kina som er meget interessant er Mount Weld i Australien, som ejes af virksomheden Lynas. De er også rigtig langt i processen, og efter planen begynder mine produktionen allerede i 3. kvartal i år, med en kapacitet på 11000 ton årligt. I 2013 vil de have udvidet kapaciteten til 22000 ton årligt. De er desuden i gang med at bygge en fabrik, der skal processere de sjældne jordarter i Malaysia, og den ventes også klar i 3. kvartal 2011.
http://www.lynascorp.com/content/upload/files/Presentations/Investor_Presentation_March_2011_950850.pdf
En liste over forsk miner/selskaber samt hvornår de forventes produktionsklar: (de viste datoer er ikke helt opdateret)
http://pmem.ws/files/users/a/535D64716E912048E040A8C0AC002D4E/PRODUCTION%20GRAPHx.pdf
@Insolvens: Kinserne har meldt ud at de sandsynligvis vil blive netto importør af de sjældne jordarter allerede i 2015, så det er den vej det går.
http://www.bloomberg.com/news/2011-03-15/china-soon-may-need-to-import-rare-earths-on-demand-mining-official-says.html
En af de største og mest interessante miner lige nu er Mountain Pass Rare Earth Mine i Californien i USA, som er spået at blive 100% operations dygtig allerede i 2012. Det er en gammel mine fra 1950'erne, og i perioden 1965 til 1995 stod den for størstedelen af verdens produktion af sjældne jordarter. Den blev lukket ned i 2002 pga prispres fra kineserne og nogle miljø uheld. Molycorp som er ejeren af minen, har fået tilladelse af myndighederne til at gøre minen næsten 100 meter dybere over de næste 30 år, og ifølge deres egen tidsplan vil de kunne producere 19.000 ton årligt fra slutningen af 2012. I slutningen af 2013 vil de have mere end fordoblet kapaciteten til 40.000 ton årligt. De har desuden planer om at bygge en fabrik der kan lave permanente magneter tæt ved minen, og de har i denne måned opkøbt to virksomheder i henholdsvis Estland og Arizona, der bla laver neodymium magneter. De er altså godt i gang med at opbygge en forsyningskæde der dækker hele processen fra mine til de færdige produkter.
http://gigaom.com/cleantech/molycorp-buys-up-another-rare-earth-firm/
En anden stor mine udenfor Kina som er meget interessant er Mount Weld i Australien, som ejes af virksomheden Lynas. De er også rigtig langt i processen, og efter planen begynder mine produktionen allerede i 3. kvartal i år, med en kapacitet på 11000 ton årligt. I 2013 vil de have udvidet kapaciteten til 22000 ton årligt. De er desuden i gang med at bygge en fabrik, der skal processere de sjældne jordarter i Malaysia, og den ventes også klar i 3. kvartal 2011.
http://www.lynascorp.com/content/upload/files/Presentations/Investor_Presentation_March_2011_950850.pdf
En liste over forsk miner/selskaber samt hvornår de forventes produktionsklar: (de viste datoer er ikke helt opdateret)
http://pmem.ws/files/users/a/535D64716E912048E040A8C0AC002D4E/PRODUCTION%20GRAPHx.pdf
@Insolvens: Kinserne har meldt ud at de sandsynligvis vil blive netto importør af de sjældne jordarter allerede i 2015, så det er den vej det går.
http://www.bloomberg.com/news/2011-03-15/china-soon-may-need-to-import-rare-earths-on-demand-mining-official-says.html
25/4 2011 17:45 troldmanden 041654 Det børsnoterede Nunaminerals har faktisk også en jagt efter Neodymium og andre sjældne metaller selvom det primært kun er deres guld jagt vi høre om.
25/4 2011 17:43 troldmanden 041653 Hej Aspekulant
Tak for 2 fantastisk gode indlæg om problematikken af Neodymium.
Der er ingen tvivl om at det er vigtigt man som producent har indblik i netop denne del af forsyningskæden. Og ja en gearløsmølle bruger klart mere Neodymium end en mølle med gear. Men jeg synes der er så mange forskellige tal ude at det er svært at danne sig et præcist indblik i hvor mange kg de enkelte møller bruger. For jeg er ret overbevist om at Neodymium ikke udgør hele 8% af en ny Siemens mølle.
Som dit indlæg viser så er der allerede en del nye miner på vej. Og det sammenholdt med der bruges RIGTIG mange penge på at udvikle nye stærke magneter som bruger en anden type jern gør at jeg faktisk ikke rigtigt tror der bliver mangel på Neodymium som mange ellers går at spår om. èn af mulighederne indenfor vindmølle branchen er f.eks brugen af HTS som næste generation gearløse vindmøller og som bruger NUL og niks Neodymium. Men det er mig bekendt endnu kun AMSC der officielot arbejder på denne løsning. Jeg er dog ret sikker på vi vil se en del flere producenter gå denne vej inden 2020
Tak for 2 fantastisk gode indlæg om problematikken af Neodymium.
Der er ingen tvivl om at det er vigtigt man som producent har indblik i netop denne del af forsyningskæden. Og ja en gearløsmølle bruger klart mere Neodymium end en mølle med gear. Men jeg synes der er så mange forskellige tal ude at det er svært at danne sig et præcist indblik i hvor mange kg de enkelte møller bruger. For jeg er ret overbevist om at Neodymium ikke udgør hele 8% af en ny Siemens mølle.
Som dit indlæg viser så er der allerede en del nye miner på vej. Og det sammenholdt med der bruges RIGTIG mange penge på at udvikle nye stærke magneter som bruger en anden type jern gør at jeg faktisk ikke rigtigt tror der bliver mangel på Neodymium som mange ellers går at spår om. èn af mulighederne indenfor vindmølle branchen er f.eks brugen af HTS som næste generation gearløse vindmøller og som bruger NUL og niks Neodymium. Men det er mig bekendt endnu kun AMSC der officielot arbejder på denne løsning. Jeg er dog ret sikker på vi vil se en del flere producenter gå denne vej inden 2020
