Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Skat og 1.Maj


41950 TGSC 1/5 2011 13:06
Oversigt

Det er 1.Maj 2011, og sidste frist for at rydde op i aktieregnskabet mht. skatteforhold.
Dette er mine tanker om forholdene. Lidt sent, men here goes.

Tab på almindelige aktier mellem 2006-2009 kan stadig fradrages nu (hvad med fremover?) :
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128450 pgf46 stk16
ihht https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123682 pgf3 nr1+2 (aktier) men ikke nr3 (inv.bevis)
-men ifølge netdebat, så skal aktierne være registreret hos Skat senest idag 1.Maj 2011 for at kunne fradrages fremover.
Det er svært når TastSelv ikke tillader andre datoer end 2009 for køb og 2010 for køb/salg. Skal man taste ind alligevel, men så med forkert dato?

Tab/gevinst på almindelige aktier opgøres normalt efter gennemsnitsmetoden jf. ABL § 24 stk. 1 og § 26: http://www.tax.dk/lv/lvs/S_G_5_4.htm ( https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128450#p24 )
Regneeksempel: http://www.tax.dk/lv/lvs/S_G_5_5_1.htm

Hvis et aktieselskab er overtaget af et andet (gamle aktier er erstattet af andre), kan man mene at der er sket en realisering, som så skal registreres og beskattes.
Derimod er split (og omvendt split) ikke en realisering, og håndtering burde ikke være nødvendig, men TastSelv kan endnu ikke håndtere dem.

Forholdene har især betydning for aktier i udenlandsk depot som Skat har svært ved at følge med i :
http://www.dinepenge.dk/skat/regler-aktieskat-skaerpes
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/205608/det_er_nu_du_skal_sikre_dit_aktie-fradrag.html

Hvad angår papirer i investeringsforening ( https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128450#p19 ) (inv.bevis), så gælder normalt lagermetoden : http://www.tax.dk/lv/lvs/S_G_9_1.htm ( https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128450#p23 styk 7 )
Det er inv.forenings regnskabsår der tæller; ikke investors ifølge ovenstående og http://www.sparinvest.dk/get/25217.html
Hvis inv.bevis opgøres fx 31. Oktober 2010, så er det den kurs den dag der gælder som lagerværdi, ikke 31. December 2010 som normalt er investors opgørelsesdato.
Lageropgørelse af inv.bevis sker i rubrik 38.
Mon gevinst/tab på udenlandske inv.bevis skal angives i rubrik 434, og deres lagerværdi i rubrik 490 ?

TastSelvs menupunkt "Aktier og investeringsforeningsbeviser" (som også er lommeregnersymbolet ud for rubrik 66) er blot lommeregner/regneark som hjælpemiddel. Fondsmæglers indberetning i "Personlige skatteoplysninger m.v."/"Aktieoplysninger" er derimod en juridisk gældende registrering, som så skal fortolkes af borgeren og Skats "lommeregner" i fællesskab.

CFD-tab mellem 2002-2010 synes at skulle indtastes i rubrik 85, er det så realisationsbeskatning?

Lovtekster er volapyk ved første øjekast, men efterhånden som man får skåret det uvæsentlige fra, begynder der at komme struktur og forståelse af stoffet.
Information kan være enten præcis (lovtekst) eller forståelig (fortolkning), men sjældent begge på een gang. Dette indlæg er min fortolkning.
Kommentarer udbedes! :)



1/5 2011 14:07 Insolvens 241951



Uha...det er godt nok mange og forskelligartede spørgsmål, som du rejser her. Og nogle er jeg ikke sikker på, om jeg overhovedet forstår korrekt.

Et par korte svar på nogle af spørgsmålene:

1 - Tabsfradrag på aktier optaget til handel på et reguleret marked er fra indkomståret 2010 reguleret af ABL § 13 A for fysiske personer. Der er for så vidt ikke nogen ændringer i forhold til tidligere på dette punkt. Tab på sådanne aktier kan fortsat kun fradrages i aktieudbytte og gevinst på aktier, jf. ABL § 13 A, stk. 1. Bliver der et nettotab, som ikke kan fradrages i det pågældende indkomstår, så fremføres dette tab til følgende indkomstår, jf. ABL § 13, stk. 2.

Nyt er så bestemmelsen i ABL § 14. Heraf fremgår, at det er en betingelse for fradrag for tab efter ABL § 13 A, at købet af aktierne er registreret hos SKAT med visse oplysninger: aktie, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, jf. ABL § 14, stk. 1. Registrering skal ske inden udløb af selsangivelsesfristen. Der er således tale om, at denne registrering hos SKAT er en ny betingelse for at få tabsfradrag.

Betingelsen om registrering gælder også for aktier, der er købt før 2010, men som endnu ikke er realiseret. Det fremgår af overgangsbestemmelserne i lov nr. 462 af 12. juni 2009.

Tab der er realiseret før 1. januar 2010 reguleres af de tidligere regler. Disse tab fremføres fortsat og kan stadig bringes til fradrag i nye gevinster.

Det vigtige er altså at være opmærksom på den nye bestemmelse om registrering hos SKAT.

Hvis ikke TastSelve kan håndtere det, så må man jo indsende selvangivelse på anden vis. Altså på papir/blanket. Det vigtigste er, at man får indsendt en sådan opgørelse over aktierne, så man ikke afskærer sig selv fra at få fradag for tab. Opgørelsen skal indeholde de oplysninger, som kræves efter ABL § 14, og de skal være korrekte, men den præcise udformning af opgørelsen er mindre vigtig.

2 - Aktieombytning. Hvis man har modtaget aktier som betaling for andre aktier, så er der tale om afståelse efter ABL § 30, stk. 1, hvor også bytte direkte omtales som afståelse. Hvis der er givet en tilladelse til skattefri aktieombytning, så anses der dog ikke for at være sket afståelse. I nogle tilfælde giver SKAT en sådan tilladelse generelt for alle aktionærer.

3 - Ændring af aktiers pålydende. Her sker der reelt ingenting, og der er derfor ikke tale om afståelse. Der sker blot en ændring af den enkelte akties pålydende/antallet af aktier, men aktionæren har efterfølgende fortsat nøjagtig samme ejerandel i selskabet.

Har ikke mere tid lige nu, så det må indtil videre blive ved ovenstående.

Mvh.

Insolvens



1/5 2011 16:55 TGSC 041961



Aktieombytning §30 - det må inkludere ABL §36 og dermed fusionsskatteloven §9 og 11: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133720#p9
Gældende dato er ombytningsdato, og "købs"kurs er den der står i mæglers notat. Heldigvis passer det med "salgs"kurs som ikke nævnes i notat, men som kan graves frem fra kursgrafer på nettet - endnu. Der kan være tidsforskel (i mit tilfælde 10 dage) mellem "salg" og ombytning, da der kan være handelsstop i afgående aktie pga. fusionen.
De korrekte tal er også nødvendige for at forklare Skat at der overhovedet ER en forbindelse mellem de gamle og de nye akter - de nye er jo pludselig dukket op på magisk vis.

Desværre kan TastSelv ikke tage imod de nødvendige oplysninger - det må så blive på papir.

Hvis nogen har kommentarer til fx periode for inv.bevis, hvad der hører til i hvilke rubrikker, og gyldighed af TastSelvs egne oplysninger, er de velkomne.



1/5 2011 19:44 johnny57 041968



Hvis ens aktieneholdning er indberettet af banken er alle betingelser opfyldt. Der hvor der er problemer er aktier i udenlandsk depot og som ikke bliver indberettet automatisk, skat er åbenlyst ude efter dem som har glemt at de havde aktier i udlandet.

sent from iPhone



1/5 2011 19:51 Thomas 041969



Jeg har lige 2 spørgsmål jeg håber folk kan hjælpe med at svare på.

1. Jeg er kommet ind på aktiemarkedet i 2009, men har aldrig fået opgivet køb og salg osv før nu. Hvis jeg ikke får styr på det inden dagen er omme, er muligheden for at bruge fradraget der så stadigvæk til næste år?

2. Jeg forstår ikke hvorfor man kun kan indberette køb af aktier i 2009 og ikke salg. - Hvordan skal SKAT så vide mit resultat??



1/5 2011 20:56 cyber 041971



1. Skal du fremføre et tab, er det nok nu, hvis det skal gøres over nettet.

2. Skat har fået indberettet dine salg, men kender ikke dine køb.



2/5 2011 04:20 TGSC 041977



Hvordan ville I lagerbeskatte følgende handelsmønster (se billede) ?
Mange delhandler, og ingen entydig startbeholdning.

depot, lagerbeskatning, realisering, skat, udland, usa




TRÅDOVERSIGT