Finanstilsynet og kunne for et par uger siden præsentere en trafiklys ordning for investering.
Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter kan findes her http://www.finanstilsynet.dk/da/Regler-og-praksis/Nye-regler.aspx
Og her lige et uddrag fra de forskellige inddelinger.
Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier
Skemaet nedenfor fordeler typer af investeringsprodukter i de tre mærkningskategorier grøn, gul og rød.
1: »Grøn«
Investeringsprodukter, hvor risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue.
- Danske statsobligationer udstedt i DKK og EUR.
- Skatkammerbeviser.
- Statsobligationer udstedt af eurolande i EUR og DKK.
- Realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter.
- Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt af danske realkreditinstitutter.
- Særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter.
- Junior covered bonds og seniorgæld udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter til finansiering af supplerende kapital til dækning af SDO'er og SDRO'er.
- Skibskreditobligationer og kasseobligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut.
- Obligationer udstedt af Kommune Kredit.
2: »Gul«
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue.
- Garantbeviser.
- Andelsbeviser.
- Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
- Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked.
- Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det investerede beløb.
- Exchange Traded Notes, hvor der ikke kan tabes mere end det investerede beløb.
- Statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR.
- Udenlandske realkreditobligationer.
- Investeringsforeningsbeviser (UCITS).
- Specialforeningsbeviser.
- Strukturerede indlån.
- Tegningsretter på investeringsprodukter i gul kategori.
3: »Rød«
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller produkttyper, som er vanskelige at gennemskue.
- Hedgefondbeviser uanset det underliggende investeringsprodukt.
- Pantebreve.
- Aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF) og alternative markedspladser).
- Erhvervsobligationer, som ikke er handlet på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF) og alternative markedspladser).
- Certifikater, hvor der kan tabes mere end det investerede beløb.
- Exchange Traded Notes, hvor der kan tabes mere end det investerede beløb.
- Non-UCITS.
- Anparter i eksempelvis skibe, ejendomsprojekter m.v.
- Strukturerede obligationer.
- Optioner, futures, og terminsforretninger på fx: valuta, aktier, obligationer, andre værdipapirer, afkast, renter, indeks og råvarer.
- Renteswaps.
- Swaptioner.
- Aktieswaps og swaps på aktieindeks.
- Valutaswaps (udveksling af betalinger i forskellige valutaer).
- Inflationsswaps.
- Råvareswaps.
- Total Return Swaps.
- Contract For Difference (CFD'er).
- Credit Default Swap (CDS'er).
- Fremtidige renteaftaler (FRA'er).
- Exchange Traded Funds (ETF'er).
- Enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre økonomiske statistikker.
- Ethvert andet instrument omfattet af bilag 5, nr. 4)- nr. 11) i lov om finansiel virksomhed.
- Tegningsretter på investeringsprodukter i rød kategori.
Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter kan findes her http://www.finanstilsynet.dk/da/Regler-og-praksis/Nye-regler.aspx
Og her lige et uddrag fra de forskellige inddelinger.
Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier
Skemaet nedenfor fordeler typer af investeringsprodukter i de tre mærkningskategorier grøn, gul og rød.
1: »Grøn«
Investeringsprodukter, hvor risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue.
- Danske statsobligationer udstedt i DKK og EUR.
- Skatkammerbeviser.
- Statsobligationer udstedt af eurolande i EUR og DKK.
- Realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter.
- Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt af danske realkreditinstitutter.
- Særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter.
- Junior covered bonds og seniorgæld udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter til finansiering af supplerende kapital til dækning af SDO'er og SDRO'er.
- Skibskreditobligationer og kasseobligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut.
- Obligationer udstedt af Kommune Kredit.
2: »Gul«
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue.
- Garantbeviser.
- Andelsbeviser.
- Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
- Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked.
- Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det investerede beløb.
- Exchange Traded Notes, hvor der ikke kan tabes mere end det investerede beløb.
- Statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR.
- Udenlandske realkreditobligationer.
- Investeringsforeningsbeviser (UCITS).
- Specialforeningsbeviser.
- Strukturerede indlån.
- Tegningsretter på investeringsprodukter i gul kategori.
3: »Rød«
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller produkttyper, som er vanskelige at gennemskue.
- Hedgefondbeviser uanset det underliggende investeringsprodukt.
- Pantebreve.
- Aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF) og alternative markedspladser).
- Erhvervsobligationer, som ikke er handlet på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF) og alternative markedspladser).
- Certifikater, hvor der kan tabes mere end det investerede beløb.
- Exchange Traded Notes, hvor der kan tabes mere end det investerede beløb.
- Non-UCITS.
- Anparter i eksempelvis skibe, ejendomsprojekter m.v.
- Strukturerede obligationer.
- Optioner, futures, og terminsforretninger på fx: valuta, aktier, obligationer, andre værdipapirer, afkast, renter, indeks og råvarer.
- Renteswaps.
- Swaptioner.
- Aktieswaps og swaps på aktieindeks.
- Valutaswaps (udveksling af betalinger i forskellige valutaer).
- Inflationsswaps.
- Råvareswaps.
- Total Return Swaps.
- Contract For Difference (CFD'er).
- Credit Default Swap (CDS'er).
- Fremtidige renteaftaler (FRA'er).
- Exchange Traded Funds (ETF'er).
- Enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre økonomiske statistikker.
- Ethvert andet instrument omfattet af bilag 5, nr. 4)- nr. 11) i lov om finansiel virksomhed.
- Tegningsretter på investeringsprodukter i rød kategori.
2/5 2011 12:31 trap26 0
41993 Jeg er ikke helt med... Så vidt jeg kan se kan man, med udgangspunkt i anbefalingerne roligt købe sig en en stak græske statsobligationer (grøn) mens ETFer tilsyneladende er meget risikofyldte (rød). Giver det mening? Jeg erkender at jeg ikke ved meget om hvordan ETF'er er konstrueret, men afhænger risikoen ikke meget af hvilke aktiver ETFen tracker? En ETF er ikke nødvendigvis gearet vel? så det er vel ikke det der lægger til grund for at placere dem i rød kategori? Hvad har jeg misforstået?
Du har ikke misforstået noget i min optik. Netop samme problematik var oppe i radioen i morges, med en kontorchef fra Finanstilsynet, der var ligeså barnagtig i sin sprogbrug (risikoer blandt andet), som dette trafiklys arrangement lægger op til.
At alle typer aktier også er i samme risiko katagori er også dybt betænkeligt. Og jeg vil klart mene at en investerings i et stort energiselskab er meget sikrere end en statsobligation i PIIGS landene.
Men det er nu en gang det land som vi lever i. SUK!!
At alle typer aktier også er i samme risiko katagori er også dybt betænkeligt. Og jeg vil klart mene at en investerings i et stort energiselskab er meget sikrere end en statsobligation i PIIGS landene.
Men det er nu en gang det land som vi lever i. SUK!!
2/5 2011 12:32 Occam 041994 Så en græsk statsobligation er grøn, mens en norsk statsobligation vil være gul. Hm.
Finanstilsynet kunne måske bruge tiden bedre på at granske danske bankers hensættelser og pant for udlån.
Finanstilsynet kunne måske bruge tiden bedre på at granske danske bankers hensættelser og pant for udlån.
