Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

APM A + B


43320 Nippon1976 23/6 2011 09:17
Oversigt

Mit blik fangede lige mærske a og b og jeg kan se der er en forskel på næsten et par tusinde kr.
Jeg har før hørt om tradere der lå og tradede forskelle mellem a og b aktier, er der nogen grund til at de ikke følger hinanden?



23/6 2011 09:37 prenzlauer32 043323



Hej Nippon
Mærsk A er lige røget ud af C20, hvilket har haft en effekt, og så er den grundlæggende forskel likviditetshensyn. Storspillerne kan kun handle i B-aktien, da omsætningen er for lille i A. Som privat kan det dog nok godt svare sig at købe A, og jeg læste selv lidt op på det og fandt denne artikel: http://www.stockblog.dk/?p=3514

Pt udgør A-aktien en værdi på 96,2% af B-aktien, hvilket ku' tale for, at man køber på et godt tidspunkt i forhold til spreadet.

Mvh
Prenzlauer



23/6 2011 10:59 Nippon1976 043325



jeg har lige siddet og leget lidt med linialen og et køb på nuværende tidspunkt ser faktisk ret fornuftigt ud.
Den formation jeg handler ud fra er den HS-formation, der er opbygget siden okt. 2010 og den har et target der hedder 42000.
Der ses også en lille positiv divergens på RSI.

På det andet chart ses også tyde lige det supportområde vi støder ind i nu.
Om vi rebounder her fra 42000 eller vi skal ned og teste næste suportlinje omkring 40800 ved jeg ikke, men med et target der hedder 49000-49500 så har vi et også et rigtig fornuftigt risk-reward forhold.
Jeg har sat et autokøb ved 42000 og et mere ved 40800, så spændende om min strategi holder.

MAERSK A.CO

MAERSK A.CO




23/6 2011 11:10 Nippon1976 043327



Vil også lige poste en T.Jackson analyse fra Nordnet



« Tilbage Thorleif Jackson
17.06.2011 09:10:25
Analyse - A.P. Møller - Mærsk
Det er tid til at købe A.P. Møller - Mærsk. Aktien handles i hvert fald under indre værdi for første gang siden 2009 og tidligere har det altid været en vinderstrategi at købe Danmarks flagskib når den handlede under pari


A.P. Møller - Mærsk (MAERSK A på København) lukkede i går i kurs 42.200 DKK. Aktiens indre værdi er til sammenligning senest opgjort til 42.050 DKK pr. 31. marts 2011. Det betyder, at MAERSK A aktuelt er vurderet til K/I=1,00.

A.P. Møller har historisk handlet over indre værdi, hvilket også er forventeligt for et profitabel og veldrevet selskab. I 1980'erne var aktien dog periodevis under pari, fx. i december 1982 og i det meste af 1987. I perioden 1988 og frem til finanskrisen i oktober 2008 handlede aktien over indre værdi pånær to måneder fra oktober til december 2002. Under finanskrisen fra oktober 2008 til december 2009 handlede flagskibet igen under indre værdi.

Hvis man havde benyttet kriserne i 1982, 1987, 2002 og 2009 til at købe A.P. Møller - Mærsk var man blevet rigeligt belønnet. Eksempelvis steg kursen 159% fra 1.133 DKK i december 1982 til 2.933 DKK i december 1983, den steg 295% fra 2.247 DKK i december 1987 til 8.886 i december 1989, den steg 154% fra 16.498 DKK 1.december 2002 til 41.900 DKK 1. december 2003, og den steg 73% fra 28.400 DKK i december 2008 til 49.140 DKK i december 2010.

Det havde også været klogt købe aktien i december 1982 til kurs 1.133 DKK og undlade at sælge dem overhovedet. I så fald havde man fået et afkast på 3.625% eller 13,5% p.a. (før udbytter). Aktiekursen er vel at mærke steget så meget, fordi den indre værdi er 30-doblet fra 1.399 DKK til 42.050 DKK i perioden.

Kombinationen af en aktiekurs omkring indre værdi og en rekordhøj indtjening i 2010, lover godt for en investering i juni 2011.

Jeg ejer ikke selv aktier i A.P. Møller - Mærsk, men jeg overvejer at købe aktien.



23/6 2011 13:15 Occam 143330



Hvordan mon Thorleif udregner indre værdi?

I årsregnskabet 2010 er APMs egenkapital 105,6 mia DKK. Fordelt på cirka 4,4 mio aktier giver det en indre værdi på 24.000 DKK.



23/6 2011 14:46 Occam 143337



Aha, der er to regnskaber:

A.P.MøllerMærsk gruppen - altså koncernen - havde egenkapital på 193 mia DKK ultimo 2010 minus minoritetsinteresser 11,4 mia, dvs 181,6 mia. Mens A.P.Møller-Mærsk A/S - altså moderselskabet - havde egenkapital på 105,6 mia DKK. Moderselskabet omfatter dele af skibsfarten og olieudvindingen, mens resten indgår som datterselskaber. Om disses værdiansættelse oplyses: "I moderselskabets regnskab værdiansættes aktier i dattervirksomheder og i associerede virksomheder til kostpris ... med fradrag af nedskrivninger". Der er 76 mia til forskel.




TRÅDOVERSIGT