Børshandlen med Unicredits aktier er suspenderet efter at være faldet 15 procent siden i går.
Uroen på de sydeuropæiske markeder rammer nu Italien. Særligt hårdt går det ud over storbanken Unicredit, som får voldsomme smæk på børsen.
Kursdykket startede i går, og da handlen med aktierne blev suspenderet kort før middag, var aktiernes værdi barberet med 15 procent.
Generelt er det italienske aktiemarked hårdt ramt, og også de italienske statsobligationer præsenterer stigende renter for femte dag i træk. I følge Bloomberg ligger statsobligationerne nu højere, end de har gjort de sidste ni år.
Uroen spredte sig, da Moody's først på ugen nedjusterede Portugals kreditrating. Det har skabt frygt for, at Italien også må melde sig i køen over sydlandske økonomier på randen af kollaps.
"Hvis du taler om et bankerot i Grækenland, som kan sprede sig gennem Irland, Portugal og til Spanien, så er Italien det næste stop," siger Charles Diebel, chefstrateg hos Lloyds Bank Corporate Markets i London, til Bloomberg News.
http://www.business.dk/finans/voldsom-uro-om-italiens-stoerste-bank

