Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BioPorto's fald


4399 faurschou 12/3 2009 17:39
Oversigt

BioPortos patentrettigheder for NGAL, den nye biomarkør for nyrelidelser – udstedelse i bero
I reference til BioPortos tidligere offentliggjorte meddelelser om patentrettighederne for NGAL, herunder meddelelse nr. 11 af 30. juli 2008 og nr. 23. af 12. december 2008, skal hermed oplyses at de europæiske patentmyndigheder har indstillet udstedelsesprocessen vedrørende BioPortos NGAL patent i Europa, ansøgning EP 1 831 699. At sagen er sat i bero skyldes, i henhold til information modtaget fra de europæiske myndigheder, at Cincinnatti Childrens Hospital (CCH) skulle have indgivet en stævning til Sø- og Handelsretten med påstand om at retten til udstedelse af patentet rettelig skulle tilhøre CCH. Stævningen er endnu ikke forkyndt for BioPorto.
Selve stævningen er vedlagt meddelelsen fra de europæiske patentmyndigheder, og i henhold til denne, er påstanden at BioPorto skulle have tiltaget sig CCH’s opfindelse idet der anses at være nogle lighedstræk mellem de to ansøgninger. Påstanden er i øvrigt ikke underbygget af nogen form for dokumentation. BioPorto indestår naturligvis til fulde for at have gjort opfindelsen ”Bestemmelse af NGAL som en diagnostisk markør for nyrelidelser”, EP 1 831 699 og dermed at være indehaver af den gjorte opfindelse. Der er således formodning for, at stævningen alene er udtaget for at opsætte den endelige udstedelse af det europæiske patent og dermed af forhandlingsstrategiske grunde. BioPorto vil modtage erstatning for enhver parts evt. salg af NGAL produkter i Europa, såfremt CCH ikke får medhold i deres påstand.
De europæiske patentmyndigheder allerede under deres sagsbehandling har vurderet alle de i stævningen fremlagte bilag, og er kommet frem til at CCH og BioPorto har gjort to forskellige opfindelser. De europæiske myndigheder har derfor ej heller fundet at der skulle foreligge de af CCH påståede ligheder. BioPortos NGAL cutoff-patent omhandler bestemmelse af NGAL som diagnostisk markør for nyrelidelser. Patentet adskiller sig fra øvrige NGAL patentansøgninger ved at have fastlagt niveauer (cutoffs) for NGAL målinger, der er nødvendige for at skelne mellem højere NGAL-niveauer, der indikerer nyreskade, og lavere niveauer, der kan være forårsaget af andre lidelser. CHH’s patent omhandler diagnosticering af én af disse nyreskader, nemlig iskæmisk skade. Vurderingen er blot at selve patentet ikke kan få praktisk betydning, idet iskæmisk nyreskade ikke ved NGAL målinger kan skelnes fra nyreskader opstået af anden årsag. Dette medfører naturligvis at CCH patentet ej heller forventes at kunne anvendes kommercielt.
Sagsanlægget har ingen opsættende virkning på de igangværende licensforhandlinger.
Yderligere oplysninger:
Thea Olesen, CEO
Christina Tønnesen, Investor Relations
Telefon: +45 4529 0000



12/3 2009 17:50 ndrs 04400



Gå til www.epoline.org

Vælg Register Plus i øverste venstre hjørne

Søg på Publication No: EP1831699

Vælg "All Documents"

Søgsmålet:

06/03/2009 Non-patent literature cited during the examination procedure Search/examination 14

Som nævnt virker dette som en krampetrækning, men firmaet kan tydeligivs ikke holde til flere udskydelser



12/3 2009 18:07 faurschou 04403



Nej investorernes tålmodighed og firmaets troværdighed sætter gang i flugten.

Det der irriterer mest er, at der er nogen, der ved det før os andre. De kaster så først deres aktier ud og disse gribes, hvorefter nyheden kommer og så er købelysten ikke særlig stor længere.



12/3 2009 18:21 Kim 04405



hov Hov Faurschou.......... !!

Lige netop dét du dér skriver, det STINKER af insiderviden..........

Ergo, nogen HAR altså kendt til dette søgsmål, og dermed sørget for ( i første omgang ) at redde deres egen røv, og salg af aktier i en sådan situation er STRAFBART.........

Stengård nævner i der forrige tråd at han " kender en som sælger ", så det kunne måske være at der burde kigges nærmere på disse salg der har været i løbet af denne eftermiddag.. !

Jeg er fandeme snart så skide pisset af, ALT hvad jeg har rørt ved af aktier det DØR simpelthen, og i morgen så er det vel Topsil som skal bankes 50 % ned af stigen........... Hrumffffffffff en gan P.I.S.

Undskyld min galde :o/

Kim



12/3 2009 18:21 ndrs 04406



Denne nyhed er minimum 4 dage gammel (se epoline.org). En aktionær besluttede at sælge ud, hvorefter BioPorto besluttede at kommentere faldet. Pga alle deres tidligere brudte løfter, er tilliden væk, og vi er havnet helt i kælderen. Se min just postede vedledning for at vurdere "sagen" - klar overreaktion efter min mening, men BioPorto har kun dem selv at takke.



12/3 2009 18:39 faurschou 04410



Ja jeg ser, det er en ældre nyhed. BioP burde så enten have kommenteret den, da den kom frem eller også ventet til, at deres stilleperiode var forbi. Hvad ligner det at udsende den efter at aktien er sendt i dybet.
Hvis de ikke er bedre til at forhandle end de er til at kommunikere, så frygter jeg bestemt for fremtiden.




12/3 2009 18:43 DrueAgurken 04411



Høiberg skal smides på porten så snart den her sag er ovre.

Hvad fanden ligner det at have en patentrådgiver der ikke ved hvordan det går med ens patent. Det er jo en skandale at der skal aktionærer til at finde den slags let tilgængelige informationer på epoline.org

Kanonsurt for os allesammen at CCH/Abbotts taktik bare virker som en drøm, og kanonsurt når vi ikke har nogen at skyde skylden på andre en BP, der skulle have taget en dårligere aftale og få det skudt af.... ARGHHHHHHH.



12/3 2009 18:50 alpehue 04412



Kedelig måde, at starte på Proinvester på, MEN ?

hvorfor kan man stævne uden grundlag ?
Har "politimyndigheden" bedre vurderingsevne end patentmyndighederne ?
Patentmyndighederne burde vel have tilbagevist stævningen !

Eller er Høiberg = patentmyndighederne ???



12/3 2009 18:50 faurschou 04413



Det er Advokatfirmaet Kromann Reumert danmarks største, der skal føre sagen for CCH. lad os håbe BioP kan finde lidt advokatbistand med pondus, og ikke møder med Nørre Overdrevs deltidsadvokat.



12/3 2009 19:05 Insolvens 04416



Jep. De skulle nok se at få hyret Plesner. ASAP.

Og så vidt jeg kan se, så spiller man nu direkte på udmatning af BIOP. Det gælder nu bare om at holde liv i den sag længst muligt og dræne BIOPs ressourcer indtil, at BIOP løber tør for penge. Og likvider er jo ikke ligefrem det som BIOP har mest af eller som er nemmest tilgængeligt i disse tider. Efter min vurdering et helt klart forsøg på at tvinge BIOP til enten et forlig eller helt at måtte opgive kampen mod dem, som har flere ressourcer.

Jeg synes ikke, at det ser alt for lyst ud.

Mvh.

Insolvens



12/3 2009 19:02 vw1972 04415



Det er noget underlig noget det her.

Hvis man læser på Eponline, så kan man læse at European Patentoffice allerede den 6/3-09 modtager breve der omhandler CCH stævning ser det ud til (det er på tysk så det er lidt svært at tyde).

Det lugter lidt af at Bioporto viste besked, og at de så blev "tvunget" til at kommme med en fondsbørsmeddelse pga. kursen pludselig styrtdykker, efter at andre angiveligt har fået nys om stævningen hvilket så har påvirket kursen.

At Bioporto vælger ikke at offentligøre nyheder der har sent kursen ned med næsten 50% er ikke specielt profesionelt.



12/3 2009 19:05 ndrs 04417



Der er ikke sket fundamentale negative ændringer siden vi var i kurs 14, tværtimod - men så var der lige ledelsens professionalisme og kompetence, ja...



12/3 2009 19:11 vw1972 04419



Ndrs, må jeg være så fri og spørge hvordan du har fundet frem til NGAL patentsagen på eponline?

Det havde da været rart at havde vidst dette før, at man selv kunne følge med i hvordan patent sagsbehandlingen skrider frem, når nu Bioporto ikke kan finde ud af at informere offentligheden.



12/3 2009 19:22 ndrs 04421



Du går bare ind på epoline.org og søger løs på Antibodyshop og BioPorto, så kommer de relevanter patenter og skrivelser herom frem -"All Documents" i kassen til højre.



12/3 2009 19:23 ndrs 04422



Altså hvis højre er venstre.



12/3 2009 19:36 vw1972 04424



Tak for det.

Det kan jo undre én hvorfor en nyhed der ikke nødvendigvis er negativ, men blot resulterer i en udskydelse af NGAL patent sagbehandlingen, sender kursen ned med 45%.

Dette viser vel bare at psykologi, plus panik, plus en selvforstærkende effekt, har utrolig meget at skulle have sagt i dette aktiespil.



12/3 2009 21:08 stengård 04427



jeg har læst sagen på epoline.org

- især den tårevædede indledning på skriftet til Sø/Handelsretten fik mig til at trække lidt skævt på smilebåndet - og at Kroman Rduters må have set for mange TV-advokat-serier...
MEN det er jo alvorlige sager - som man anklager BioPorto for - videnskabeligt tyveri er jo da noget som får en til at hæve et øjenbryn - eller to - på den baggrund er det jo så bemærkelsesværdigt at man sandelig ikke ønsker sagen behandlet som fast-track... (det fremgår af sidste side i skriftet - under punkt 8 - procesuelle forhold )

Besynderligvis nok har CCH ikke brugt argumenterne om at BioP's patent (der i modsætning til CCH's IKKE har været afvist to gange) var plagiat af deres egne opfindelser tidligere i processen. Man kan jo ikke andet end undres over at det pludselig - 3-4 år inde i processen går op for dem :)

Timingen kunne til gengæld ikke være bedre - indlevereing af dokumenter til Sø/Handelsretten en uge før det europæiske patent ville blive udstedt. At man ikke gjorde det da man fik afgørelsen om det (betydningsløse iskæmiske patent) fortæller nok mere om hvad det egentlige formål er... trække sagen ud - præcist som da man skulel udskyde høringsprocessen omkring afvisningen af CCH's patent

Såvidt jeg har kunnet finde ud af - er det i Europa således at et patent der engang ER udstedt - kun kan anfægtes ved at man lægger sag an mod EPO (den europæiske patent organisation) - og den slags sager vindes vist stort set aldrig - hvorimod den amerikanske model er , at man kan anfægte det ved at lægge sagen imod selskabet der har modtaget patentet.
Netop fordi EPO står på mål for de udstedte patenter anser man det generelt for vanskeligere at opnå patent i EU end i USA..

Det følger heraf af CCH's sidste chance nok var forduftet HVIS man have indsendt klagen efter den 11. marts.

stengård




12/3 2009 21:25 ndrs 04428



Den kluntede meddelelse kort før luk, sandsynligvis inspireret af GES dagens forinden, betyder forhåbentligvis, at BP blot er (lidt for) godmodige, og ikke har noget at "skjule". Det bliver efter alt at dømme en kort "retssag"/høring, som jeg dog ikke ved hvornår tidligst kan være afklaret?, men det er da en problematisk situation - fremfor alt fordi jeg ville ønske alle mine BioPorte-aktier var købt under kurs 3.



12/3 2009 21:39 stengård 04432



jeg tror ikke at jeg kan give et kvalificeret bud på hvorlænge en sådan sag vil tage... CCH har jo da ihvertfald ikke travlt... ellers havde de nok valgt fast-track - og sagen er endnu ikke forkyndt for BioP.

jeg tror udelukkende sagen skal bruges til at presse BioP... man skal jo huske at det er de to største interessenter i markedet Biosite og Abbott der har finansieret CCH's arbejde



12/3 2009 21:30 rmfw99 04429



Hej Stengård. Har du en anelse om, hvor lang til behandlingen af klagen kan tage?

I dit indlæg skriver du så, at næste skridt for CCH kunne være at lægge sag an mod EPO. Vil en sådan sag sætte patentet "ude af spil" indtil sagen er afgjort?



12/3 2009 22:28 stengård 04442



Der er altid en procesrisiko

det væsentligste i alle sager er at man per definition IKKE ønsker at det rent faktisk ender i en retssag selv når man har ret - fordi - selv den bedste advokat kan tabe den mest oplagte sag - på en dårlig dag..

For CCH's vedkommende (de facto Biosite/abbott) er der ikke megen risiko ved at anlægge sagen - for de har et ubrugeligt patent på et enormt lukrativt marked. Det maksimale der kan ske for dem er at sagen bliver afgjort ved at deres søgsmål afvises

For BioP's vedkommende er sagen imidlertid lidt anderledes - i tilfælde af positiv interesse opfyldelse kan de maksimalt opnå den fulde rettighed - som de allerede har via patentet.

Det ved Biosite/Abbott og forsøger derfor via Sø/Handelsretten af presse Bioporto på licensvilkårene...

at man ikke skal bruge sagen til andet kan man se af det forhold at man ikke ønsker sagen kørt igennem så hurtigt som muligt (for ved en afgørelse der går Biosite/abbott imod er der ikke meget andet at gøre end at betale ved kasse 1...)

Så det her et spil - og de der solgte ud i panik i dag er nok de mest åbenlyse tabere... men i de her tider kan jeg såmænd godt forstå rygmarvsreaktionen - min egen ved første gennemlæsning var også frustration. Men det er klart af Abbott/Biosite opnår 2 ting ved deres adfærd - et pres på BioP fra BÅDE aktionærer/banker m.m. OG så procesrisikoen...



12/3 2009 23:14 DrueAgurken 04469



En anden ting der slår mig med den stævning der er, at de foregiver at have en patentansøgning ude i luften, som kan bruges til at diagnosticere alle disse ting, mens at sandheden vel er at de må diagnosticere iskæmisk nyreskade og ikke kan redde nogen børn på den konto....

Endvidere ligger der et notat der siger at stævningen er forkyndt for sagsøgte den 4/3-2009 hvilket slår mig som sært når BP siger at de ikke har hørt noget om det... Direkte løgn, eller er det mig der misforstår.



12/3 2009 21:33 Sonku 04430



Efter pulsen nu efterhånden er dalet ned fra et højt..... faretruende rødt felt, så melder der sig mange spørgsmål.

Hvor lang tid skal der nu gå med " ingenting " , og måske endnu vigtigere, har BioP overhovedet kapital til at stå igennem med?? Og har de ikke det, hvad så ?? Det ligner jo efterhånden en belejring, hvor man prøver at "sulte" dem ud........Trist dag, meget trist :-(

Venligst.

Sonku.




12/3 2009 21:40 ndrs 04433



Sonku: Alle disse spørgsmål, og flere til, SKAL BioPorto senest besvare i starten af næste uge - gerne i forbindelse med årsrapporten, hvis ledelsen ikke vil ligne klovne i endnu højere grad.



12/3 2009 21:52 Sonku 04434



ndrs.......Ja det håber jeg så du får ret i, men jeg må indrømme at min tillid til den ledelse, kan ligge på et meget lille sted.

De har da kun lovet og lovet og absolut ikke landet noget som helst.....




12/3 2009 21:55 faurschou 04436



Det er helt underholdende at læse advokatsproget for en gang skyld. Måske tager de det ikke selv særlig alvorligt. Men det er de dyre drenge CCH har bestilt til arbejdet, så urolig skal man være.

Hvorfor udtaler BioP sig først, når der kommer stort fald i aktien. Ville de egentlig vente til mandag med at sige noget, men føler sig nødsaget til at udtale sig, da de jo kender baggrunden for faldet, og ved at det vil blive bebrejdet dem, hvis de ikke reagerer.
Hvis de ville vente til mandag er det så fordi, de har andet de ville have kommunikeret samtidig.

Jeg synes også, at dagens udvikling har kastet et lidt andet lys over din bekendtes grund til at sælge ud i dag.




12/3 2009 22:06 DrueAgurken 04438



Hvis jeg skal være ærlig så tror jeg ikke de vidste det... De blev gjort opmærksomme på det fra investor kant og måtte kommentere det.

Men skal man tage de ukuelige optimist briller på, så er det da et godt tegn at Abbott gider at smide guld efter en "tabt" sag, da det må sige noget om værdien af den aftale som vi bare skal have.



12/3 2009 22:35 Gobe 04450



Stengård, - du skal vide, at jeg føler med dig og håber alt det bedste og at du lander på benene i disse benhårde tider.

Er selv gået ud og er færdig med Bioporto og vil i fremtiden stille strengere krav til det, jeg kaster mine penge i.

Har på den alternative kanal, - som er totalt spoleret af Thlle, Centa50, Patriak med mange mange flere, - lagt følgende klip
som illustrerer min frustration over Bioporto. (Håber at ledelsen af ProInvestor bruger min skribentfilterliste flittigt, så de værste fejltagelser undgås) - Det fortjener ProInvestor og det var min dagsorden med at smide listen her.

Klip start

SL65AMG, - Tjah, - har trukket en streg sandet og gjort boet op.

Egentlig et meget pænt afkast, - som udelukkende kan tilskrives min trade af aktien op til kurs 11,60 og ned igen og har, når det er gået vildt til, omfattet op til 70,000 stk i beholding.

Men, som vi i vores patentdialog har slået fast for længst, - så er et patent intet værd, hvis ikke det kaster noget af sig. Har i lang tid været luren ved situationen og derfor reduceret betragteligt.

Lå efter trade i dag med 6000 stk fra kurs 3,76 og skulle da lige have yderligere 6000 i 3,50. Begge poster blev skudt af i 3,20/3,05 og resten i 2,70/2,60.

Så ikke flere drømme af den slags i min verden.

Og du har fuldstændig ret, - belært of egne patentoplevelser, så kommer det her til at tage laaang tid.

Men ærgeligt og synd for de mange investorer, - der har sat penge til på disse drømme og forventninger, som ikke kunne holde vand.

Til sidst vil jeg gerne rose dig, - for du er da een af de få, - der hele tiden har været stærkt kritisk i forhold til Bioporto, - og det vel at mærke på en særdeles velunderbygget måde. Tak for det !

Gobe

Klip slut

Stengård, - jvf vores tidligere dialog om patenter og mine egne besværligheder i samme anledning og hvor du til CT sendte en kopi,
der i detaljer beskrev, hvad man/Bioporto kunne blive udsat for i modpartens bestræbelserne på at forhale, - trække i langdrag i forsøget på at kvæle en lille producent med særdeles omkostningstunge og resourcekrævende, useriøse tiltag, - så maner det til eftertændksomhed i fremtiden i lignende sager.

Har i et svagt øjeblik overvejet at vedlægge en kopi af min skrivelse,
men har droppet det, da det kommer for tæt på.

Men hvor har vi været overvældet af drømme og forhåbninger,
der har gjort, at vi har slået vores rationelle hjerner fra og investeret
uden sans og samling. Og det er der mange, - der har måttet betale prisen for og fået et ordentlig hak i tuden.

Det her er under ingen omstændigheder et kritik af dig, - for du har
virkelig troet på projektet, satset en masse penge og må nu bære prisen for det. Og det er ikke spændende !

Rigmandsklubbens aktiedarlings har været dødsejlere fra dag eet, - men vi har blot ladet os forblænde og hoppet med på vognen, - med det, det har indebåret.

I mit fremtidige aktieliv vil jeg på en meget hård og kontant måde
forholde mig til personerne bag de aktier, jeg investerer i og så løbe skrigende væk, hvis der er det mindste negative, at sige om dem.

Bevares slutsaldoen i Bioporte og Nordic Tankers er positiv, - men
Nordicom, Guava, Mondo, Capi og GES kunne jeg fan'me' godt have undværet. Og jeg har igennem længere tid siddet med en fornemmelse
af at udviklingen i disse aktier, har været nøje beskrevet i en drejebog, hvis indhold drejede sig om at tørre flest mulige investorer for flest mulige penge på kortest mulig tid. Og det må man da sige, er lykkedes i omtalte selskaber. Collersten har også en alenlang liste af selskaber, hvor han har nogenlunde samme opfattelse.

I fremtiden eftertænksomhed, dybdeboring og frem for alt en gennemsyret rationel holding til det vi kaster penge i. Ingen forelskelse i enkeltaktier mere. Aldrig mere !

Gobe




12/3 2009 22:52 UNIVERSALINV 04455



Hvis man netop går ind og analyserer på de strategiske tiltag, som sagsøger i denne sag foretager sig, så hersker der ingen tvivl om, at der er meget store penge på spil. Ellers ville man jo ikke bruge kræfter på at trække sagen yderligere, hvilket sagsanlægget er et tydeligt bevis på.

Dette er også et klart bevis på, at Bioporto er meget tæt på at stå med en meget lukrativ forretning, som det nuværende kursniveau på ingen måde afpejler. Man skal stadig huske på, at de Europæiske Patentmyndigheder har taget stilling til spørgsmålet en gang, så umiddelbart står sagsøger med en ekstrem dårlig sag.

Den nuværende markedsværdi på godt 95 mill. modsvarer på ingen måde den underliggende forretning UDEN licensaftaler. Man skal huske på, at denne del af forretningen måske allerede når break-even i 2010.

Konklusionen er derfor, at markedet klart har overreageret ved at sende aktien ned under et niveau, som slet ikke afspejler værdien af den underliggende forretning, som er uafhængig af dagens begivenheder herunder licensaftaler.



12/3 2009 23:32 stengård 04473



tak for indlægget Gobe.. Først om krung ProInvestor - jeg synes at vi her på det primære investorforum har formået at få etableret en god kultur - hvor vi kan være enige om at være uenige på en kvalificeret måde.
Det har i sandhed ikke været min fineste uge nogensinde - tværtom. GES får - på baggrund af en temmelig uelegant fondsbørsmeddelelse læsterlige tæv - at der tale om en overreaktion er jeg ikke i tvivl om baseret på den realøkonomiske situation - men selskabet gør det sandelig ikke lettere at være aktionær.

Omkring BioP's situation - så er jeg straks mere uenig/uforstående over markedets reaktion. Jeg opfatter mere sagsanlægget fra Kromann Reuter som en taktisk handling fra CCH/Biosite/Abbotts side - der understreger hvor stor interesse man har i området.

Det her er sidste mulighed for CCH/Biosite/Abbott får at få prisen presset ned i forhandlingerne - og det synes jeg egentlig også at selskabets udmelding belyser med bemærkningen om at forhandlingerne fortsætter




12/3 2009 23:32 nohope 04472



Jeg har ikke noget i klemme, men jeg tænkte på om Bioporto overhovedet har den økonomiske styrke til at vinde en langvarig retssag ?

Modparten har åbenbart intet hastværk, men rigelige med økonomiske midler til at holde sagen kørende og bortset fra advokatomkostningerne, som i Europa godtnok er høje, omend langt under US, så er det jo gratis at chikanere modparten på denne konto. Jeg har en enkelt gang haft den meget tvivlsomme fornøjelse at blive stævnet for patentbrud, det er ikke utænkeligt, at jeg kunne have tabt, men sagen kørte så tilpas langsomt, at modparten gik konkurs inden der blev afsagt dom. Hvorfor kunne det ikke ske for Bioporto ?

nohope



13/3 2009 08:58 stengård 04494



det kan skam også godt ske for BioPorto - at man løber tør for penge - og det er sikkert den stalling-taktik der anvendes fra CCH/Abbott/Biosite, man spekulerer i BioPorto's krigskasse...

Men selv hvis det (gys) måtte ske - så tror jeg ikek det er slutningen - for der vil med stor sandsynlighed være virksomheder der vil være interesserede i at købe teknologien fra BioPorto - eller som (mod en luns af licensen) vil fortrække BioP med midler

Men jeg tror ikke at det sker - der vil være en ririsko for Abbott/Biosite hvis de lancerer et produkt de ikke har rettighederne til - og det kan blive potentielt meget dyrere end den licensaftale der ellers skal indgåes



13/3 2009 15:57 DrueAgurken 04539



Angående spørgsmålet om hvorvidt at der er begået fejl i sagen har jeg haft en lille mail udveksling med CT, og det lader til at EPOLINE har en arbejdsgang hvor alt bliver scannet ind og offentliggjort før at det egnetlig er "offentligt", hvilket specielt er et problem for aktieselskaber, da de så riskere at være "bagud" med information.

Ifølge CT, så modtog Høiberg først stævningen her den 12/3, og reagerede altså rettidigt på den meddelse, og tilføjer at de ikke tidligere har haft problemer med denne arbejdsgang.

Så jeg (mig) beklager min hentydning til at der skulle have været begået fejl i denne sag.



13/3 2009 15:59 04540



Det er jo ret vildt, så vil man jo kunne få helt vilde fordele af at tracke EPO?? Måske en ide!?



13/3 2009 16:03 DrueAgurken 04541



Ja, jeg skal for fremtiden holde mere øje med patentudviklingen på EPO end jeg eller synes at jeg har gjort... Jeg skal sidde og trykke F5 dagen lang. :−)



13/3 2009 17:21 04551



har de et rss feed :−) så kan vi tracke dem her på PI



13/3 2009 18:34 stengård 04563



tak fordi du gjorde opmærksom på sagnes rette sammenhæng



13/3 2009 19:01 Kim 04567



Ja tak til DrueAgurken.

Disse oplysninger skulle jo være umulige at få inden et børsnoteret firma selv via Fondsbørsen kan udsende en meddelelse herom. Måske sådan noget burde prøves ved domstolen, for man kan jo sige at "fejloplysninger " kan få katastrofale følger for de implicerede.........

God weekend



TRÅDOVERSIGT

4399 BioPorto's fald
12/3 17:39 faurschou 6