Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

forklaringen på GES's kraftige fald


4532 stengård 13/3 2009 14:34
Oversigt

På det sekundære chat-site har der jo været en heftig spekulation i hvem der er blevet solgt af hvem og hvorfor... Forklaringen - der jo er mere enkel kan man nok finde - i de internationale Finanshus Nomura - hvis analytiker har fet en noget anden holdning til selskabet end da de stod som seniro-partner i forbindelse med kapitalindskuddet. Ihvertfald hvis man skal tro Direkt. Iøvrigt er det karakteristisk at de største sælgere har været de udenlandske pengeinstitutter ENS/SVB/UBS/CSB - mon ikke Nomura har ladet et vink med en vognstang falde inden man gik i markedet...

Jeg skylder så lige at sige at jeg helelr ikke swer konkurs som et muligt scenarie - selvom jeg gerne medgiver at pasusser som "mulig fortsat drift" i den noget uelegante fondsbørsmeddelelse jo også får håret til at rejse sig på mit hovede...

KØBENHAVN (Direkt) Greentech Energy Systems kæmper for sin selvstændighed, og får vindparkprojektudvikleren ikke den mellemfinansiering, selskabets topledelse er på jagt efter til sikring af driften, så truer konkurs eller tvangssalg.

- Får de ikke den alternative finansiering, så ser det bestemt ud som om, at det er en mulighed. Men der er også altid scenarier som overtagelser og salg af pipeline, og jeg tror helt afgjort, at der vil være store operatører, der er interesseret i denne pipeline, siger analytiker i Nomura International Catharina Saponar til nyhedsbureauet Direkt.

Spørgsmålet er så, hvad store energiselskaber vil være villige til at betale for Greentechs projekter og pipeline, der er på i alt ca. 1000 megawatt, når selskabet er trængt op i en krog, konstaterer Catharina Saponar.

På aktiemarkedet har investorerne foreløbigt skruet kraftigt ned for værdiansættelsen af selskabets aktiver, efter onsdagens meddelelse om, at selskabet er på jagt efter penge for at kunne holde driften kørende. Aktiekursen blev kløvet i to, så værdien af Greentech nu er blot 358 mio. kr. mod cirka det tidobbelte for et år siden.

Faldet kom selv om Greentechs administrerende direktør Kaj Larsen afviste, at selskabets eksistens er truet.

- Nej, det mener jeg ikke, den er. Vi bliver bare nødt til at melde ud, at vi har de forsinkelser, der nu ligger. Det her er en problemstilling, vi har kendt til igennem lang tid, og derfor har vi selvfølgelig også arbejdet på en mellemfinansiering, sagde Kaj Larsen onsdag til Direkt.

Han er ifølge eget udsagn tæt på at opnå en finansieringsløsning, der kan dække selskabets kortsigtede finansieringsbehov og muliggøre en fortsættelse af aktiviteterne frem til slutningen af maj 2009. Desuden arbejdes der på at skaffe mellemfinansiering på mellemlangt til langt sigt.

Grunden til, at det er kommet så vidt, er ifølge Greentech det lunefulde italienske vintervejr. Kraftig regn har fået tidsplanen for en gigantisk vindmøllepark på Sardinien, Monte Grighine, til at skride, og det betyder, at selskabet nu tidligst kan få det lån, der skal finansiere parken, udbetalt til maj.

Et lån på tidligere oplyst i størrelsesordenen 100 mio. euro, men muligvis nu noget mindre, er nemlig som konsekvens af forsinkelsen af byggeriet af vindparken også forsinket.

Det skyldes ifølge Greentech, at forsinkelse betyder, at der skal udarbejdes nyt projektmateriale og ny finansiel model til deltagerne i syndikeringen af lånet, som den franske storbank Natixis står for.

Derfor er Greentech altså nu tvunget til at lede efter alternativer, og det bliver dyrt, hvis det i det hele taget lader sig gøre, mener Catharina Saponar.

- Som jeg forstår det, er der finansiering tilgængelig på markedet, men kriterierne er strenge, og bankerne er meget kræsne. Vil Greentech kunne opfylde alle bankernes betingelser som en mindre spiller med et lidt ujævnt generalieblad og nylige forsinkelser? Det er det store spørgsmål, konstaterer hun.

Greentech havde ved udgangen af september likvide midler for 162,9 mio. kr., men oplyste i forbindelse med præsentationen af regnskabet for tredje kvartal, at kassen ville være skrumpet til et tocifret millionbeløb ved indgangen til 2009.

- Så vores kassebeholdning er tilstrækkelig til et stykke ind i 2009, og når finansieringen af Monte Grighine gøres operationel vil den bugne igen, sagde koncernfinansdirektør Mads Fromholt ved regnskabspræsentationen.

Greentech har ifølge Kaj Larsen allerede bundet 40-50 mio. euro i Monte Grighine.

Det store spørgsmål er ifølge Catharina Saponar, om man har flere kontraktlige forpligtelser i projektet, der skal honoreres ligegyldigt om der kommer finansiering eller ej. Har man det, kan det selvsagt give problemer, hvis ikke man får et lån.



Jakob Dalskov +45 33 300 600

Nyhedsbureauet Direkt



13/3 2009 14:44 Kongkurs 04535



""Jeg skylder så lige at sige at jeg helelr ikke swer konkurs som et muligt scenarie""

Hrmm - hvis kassen løber tom for kontanter, og man ikke umiddelbart har en låneaftale på plads, så ser det skisme ikke for godt ud.

I den situation går de fleste firmaer først i betalingsstandsning, og findes der ikke en løsning der, så konkurs.

VH

Kongkurs



13/3 2009 14:52 stengård 04536



det er da utroligt så mange stavefejl jeg kan lave i relativt enkle sætninger.... heleler ikke swer - er vist oldgyrisk for heller ikke anser

men selvfølgelig har du ret - får de ingen penge kan de ikke betale... men det tror jeg altså at de gør - også selv om vilkårene kan vise sig at være lidt småtræls...



13/3 2009 16:23 Stinker 04544



Ved dette kursniveau er det interessante vel heller ikke så meget skrækscenarierne som spørgsmålet om, hvornår der kommer en rentabel forretning ud af Ges, på hvilke betingelser dette kan ske samt hvilket omfang den kan antage.
Skulle det værst tænkelige indtræffe, vil der vel alligevel være dækning for alle krav i boet ligesom aktionærerne vel vil modtage en udlodning der overstiger 7,5 kr pr aktie. Forudsættes det således, at den indre værdi (som overstriger markedsværdien af Ges) kan realiseres under en likvidation, vil alt hvad aktionærerne mister jo være den fremtidige forretning samt de medfølgende kursstigninger.



13/3 2009 16:41 Kongkurs 04545



Ved en likvidation på eller omkring det nuværende niveau mister vi aktionærer muligheden for at dækkes vores tab ind fra højee kursniveauer, og det kan være betydelige beløb, så alt bør gøres for at vi undgået realisation til kurser der ligger under 25 som minimum for mit vedkommende.

Men det vigtigste må være, at GES kommer videre, og at der ske en tilpasning af virksomheden, hvor fokus i højere grad flyttes over på at skabe indtjening frem for sideløbende at have 20 - 30 projekter under udvikling.

Det er den eneste måde, hvorpå man igen kan undgå at komme i samme likviditetsklemme som nu, og det bliver en nødvendighed for at overleve i et økonomisk klima hvor lånte penge er både dyre og svære at få fat på.

Personligt mener jeg, at de omgående bør lægge en del af udviklingsprojekterne i mølpose, og spare omkostninger hertil, ind til de løbende kan genere overskud.

Dernæst skal al fokus være på at få møller i drift snarest muligt. Når der skabes en løbende fornuftig indtjening kan man tage udviklingsprojekterne ud af mølposen igen.

Men det er bare min mening.



13/3 2009 16:52 Stinker 04547



Jamen så tror jeg også at din mening er min mening. Der er ikke længere nogen downsides for aktionærer der træder ind på disse niveauer, hvorfor kurserne vil stige. Spørgsmålet er derfor hvordan, hvornår og hvor meget indtjeningen kan bringes til at vokse og kurserne stige.



13/3 2009 16:58 stengård 04548



jeg tror såmænd ikke at selskabet er uenig i den udlægning. De har jo også meldt ud at der biver stillet andre krav fremadrettet. PT bugner markedet af næsten færdige projekter der kan overtages billigt (næsten færdige er altså på projektstadiet - det vil sige inden man får den sidste tilladelse og man kan gå i gang rent fysisk)...

Men man må sige at Nomura's holdningsændring har haft sin effekt - og det er jo i den forbindelse værd at huske på at de stod for en ganske pæn del af de samlede tegninger på Emissionen. Nogle af de der har været langmodige får jo nok et wake-up-call med den udmelding som analytikeren kommer med.

Hvis man står med for 120 millioner euro møller - der er ubelånte - og mangler 40 til de sidste møller med mere - så ville jeg have svært ved at forestille mig at det ikke kunne ske - også selv om vilkårene kunne være stride.

Når først parken er rejst - så vil det være ganske vanskeligt at forestille sig den pillet ned igen (den slags er indtil videre aldrig sket i Italien) og så kan man jo enten se den banke penge ned i kassen - elelr refinansiere den... det sidste er naturligvis at foretrække



13/3 2009 17:25 Stinker 04553



Når Mrs Saponar stiller spørgsmålet, om der skulle være kontraktuelle forpligtelser, som Ges skal honorere, sigter hun da til spørgsmålet, om man skulle være forpligtet til at opstille de sidste møller, eller om en udskydning af dette også kan være en midlertidig løsning på de finansielle problemer? Jeg studser over at denne mulighed ikke fremgik af Kaj Larsens udtalelser.



13/3 2009 18:27 stengård 04561



jg er af den opfattelse at man IKKE er forpligett til at opsætte et bestemt antal møller... men det vil selvfølgeligt være smartest - når nu infratsruktur med mere er gearet til det

stengård



13/3 2009 17:26 Kenddinvare 04555



Har ringet til Jacob Dals.. om sætningen :"Greentech har ifølge Kaj Larsen allerede bundet 40-50 mio. euro i Monte Grighine."

Han vil undersøge om det rigtige beløb som jeg hævder er 120 mio.Euro/900 mio.kr..... på mandag.

For mig er det helt OK at sælge et projekt eller tre, men det vil være ganske betænkeligt at fyre folk med høje kvalifikationer, som der er brug for siden og en fyring på dette område vil vel ikke engang spare bare en krone frem til maj.
Derimod må der prioriteres ganske voldsomt i hvilke konstruktionsaktiviteter der fortsættes/påbegyndes før en lånefinansiering af en eller anden art er på plads og der bør snakkes kraftigt med Nordex, som er en af de sidste dråber til at fylde bægeret og som kan have en stor fremtidig egeninteresse i at støtte GES i denne periode.



13/3 2009 21:10 Bøgen 04573



Lad os kalde en spade for en spade!

Mage til møg-elendig meddelse skal man lede længe efter!

Kaj skal ikke skrive, "Som følge af forsinkelsen i projektfinansieringen for dette meget vigtige projekt, søger Selskabet nu aktivt alternative finansieringer for at kunne fortsætte byggeriet af projektet og holde Selskabets drift kørende".
Lige nøjagtig den sidste passus, " holde Selskabets drift kørende", er ikke særlig smart!
Den kunne altså godt være formuleret på en anden måde, eller også kunne man i samme åndedrag tilføje noget ala, " men da vores vindmølle-parker repræsentere en væsentlig/meget stor værdi, har vi fået tilkendegivelser på at mulighederne absolut er til stede for at belåne disse, og dermed både færdiggøre MG og samtidig sikre virksomhedens drift, indtil anden finansiering er mulig eller bliver frigivet ( syndikerings-halløjsaet )

I meddelsen kunne Kaj også godt have fortalt at der var andre muligheder, vente med at stille de sidste møller op indtil der var cash-flow til det.
Sælge et projekt fra for at få penge ind.
I min verden er der masser af muligheder for at skaffe cash, og dem kunne Kaj godt have nævnt, lige som for at pointere at penge skal der nok komme, og at det ikke er livstruende for selskabet det der sker.

Markedet er jo noget nervøst, mild underdrivelse, så en sådan meddelse skal give en dramatisk effekt.
Og jeg tror ikke på det er med vilje de kommer med en sådan meddelse, altså udformet på den måde, for at sætte en masse omsætning i gang og få nye/andre aktionærer, vel Kaj, så udspekuleret er du ikke;)
Nej Kaj, ring du til mig næste gang inden du sender en meddelse ud, så skal jeg lige tjekke den, ganske gratis....

Nu skal vi jo som aktionærer også lige huske at vi har bedt om mere information, flere oplysninger, oftere opdateringer på projekterne og når de så endelig kommer, ja så brokker vi os...

Det er sgu heller ikke nemt at være Kaj i øjeblikket!

Til sidst vil jeg sige at en kraftig stigning i aktien, hvilket er relativt, ser jeg ikke komme inden for de næste måneder.

Den stigning som vi vil komme til at se de næste år vil være mere afdæmpet, og meget mere afhængig af omsætning, og det tror jeg vil være en mere sund måde.
Hvilket jo ikke hjælper os aktionærer som har tabt en masse penge!

Men husk, foråret er på vej, fuglene er her i Silkeborg begyndt at kvidre og kvinderne tager forhåbentlig snart jakken af.

Penge er blot et middel til at købe materielle ting, de gør det
nemmere at betale regningerne - Men er det virkelig penge som gør os lykkelige?

Nej hvor filosofisk, øg jeg har ikke rørt en øl endnu her fredag;)

God weekend til jer alle, og ud i haven med jer i stedet for at sidde og læse dette;)

Bøgen




14/3 2009 01:20 jobono 04586



De fleste børsnoterede selskaber har en eller flere kommunikations/informationsfolk ansat, så det er da yderst mærkværdigt, at fondsbørsmeddelelsen ikke er udformet med større omtanke. Især med tanke på de mange værdier, som kan forsvinde ud i den blå luft i kølvandet på en fondsbørsmeddelelse.

Det var utvivlsomt passagen "selskabets fortsatte drift", der fik konkursalarmklokkerne til at ringe i markedet. Det minder om bestyrelsesformanden for Danionics, som med en meget pessimistisk intro til en regnskabsaflæggelse sidste år, formåede at halvere selskabets kursværdi på få dage. Bestyrelsesformanden erkendte selv sidenhen, at formuleringerne ikke var videre velvalgte.

Det undrer mig, at det skal volde så store problemer, at få de skallede vindmøller finansieret - og så endda i et syndikat, hvor risikoen for hver enkelt deltagende bank er begrænset. Især da selskabets forretningsmodel ikke er ukendt i branchen. Med mindre der altså er noget andet galt med selskabet.



14/3 2009 01:47 mputin 04589



Hvor mange ansatte er det egentlig GES har? -jeg mener at have hørt noget om, at det er en 10-20 stykker, som rent faktisk er ansat i selskabet - er det rigtigt?



14/3 2009 09:59 Kongkurs 04592



""Hvis man står med for 120 millioner euro møller - der er ubelånte - og mangler 40 til de sidste møller med mere - så ville jeg have svært ved at forestille mig at det ikke kunne ske - også selv om vilkårene kunne være stride.

Når først parken er rejst - så vil det være ganske vanskeligt at forestille sig den pillet ned igen""

Stengaard - desværre er det vist sådan, at i det nuværende finansielle klima, er selv det utænkelige tænkeligt, og måske enddag sandsynligt!

GES i kurs 7,50 var vel også i sig selv utænkeligt - men det skete alligevel....

Jeg tror desværre, at man i den nuværende krise må indse, at al normal logisk og fornuft er sat ud af kraft, og at alt kan ske.

Tænkeligt eller ej. Virkeligheden overgår som oftest fantasien med adskellige længder....



14/3 2009 06:44 HRmunk 04590



Et maraton er 42 km 195 m.

Greentech har store værdier. Desværre endnu ikke mange indtægter, da aktiverne endnu ikke er omsat til møller i drift. Jovist 14 møller i Italien, og nogle ikke særlig lukrative møller i Danmark og Tyskland, bevars.

Det har været en lang vej henimod at få møllerne indtjenende. Lidt ligesom et maraton.

Der er ikke nogen kilometersten, så det er svært at se hvor langt man er nået. Men mon ikke vi er ved en 37-38 km???

Hvis vi er enige i, at hvis det lykkes GES at få færdiggjort Monte Grighine og Minerva så vil Greentech være pænt overskudsgivende, og hvis vi er enige i, at Greentech trods alle trængslerne på vejen til hvor vi er i dag, trods alt har nået 37-38 km hen mod målet, hvorfor er det så så tilsyneladende svært at få finansieringen af Monte Grighine til at falde på plads?

Og hvorfor er det at finansieringen af Minerva nu også synes usikker?

Er Greentech i en anden og dårligere forfatning, end den egentlig relativt gode forfatning Greentech giver udtryk for, eller er der noget långiverne ved, som vi andre ikke gør?



14/3 2009 08:13 HRmunk 04591



Findes der i aktionærkredsen nogen som har pengene, og som kunne tænkes at ville hjælpe Greentech frem til at få Monte Grighine og Minerva Messina færdiggjort?

Kan man ikke belåne møllerne i Energie Verde yderligere? Mig bekendt er de kun belånt med ca 20 mio Euro, men nu i fuld drift bør de da være 60 mio euro værd?

Og Monte Grighine, hvorfor kan/vil Natixis(eller andre) ikke lave et foreløbigt lån med sikkerhed i de første 18 møller på måske 25 mio euro?

Kunne Nordex tænkes at kunne/ville hjælpe Greentech på vej?

Hvis vi i et kort øjeblik forestiller os en "non going concern" situation. Selvskabet går i betalingsstandsning og senere konkurs.

I mine øjne vil der være en verden til forskel på, om der er møller i drift i Monte Grighine eller ej. Det må der da være aktionærerer som er enige i. Der må da for fanden være nogen i dette selskab som har penge? ;−)



14/3 2009 10:21 HRmunk 04593



I dec 08 udtalte Greentech i forbindelse med finansieringen af Monte Grighine blandt andet "Det er herudover en forudsætning for udnyttelsen af det fulde lånebeløb, at en del af dette kan syndikeres til andre banker. Det er Natixis, der forestår denne syndikering til deres normale samarbejdsbanker".

Altså at Naxis hovedpart af lånet VAR sikret, men for at få det fulde beløb skal lånet syndikeres... Hvad skete der lige der?

Og i forbindelse med Q3 08 udtalte Mark Fromholt at Greentech allerede havde nok likvider til at kunne sætte 34 møller i drift i Monte Grighine. Hvad skete der lige der?



15/3 2009 19:54 sl65amg 04654



JA - spørgsmålene må hobe sig op hos aktionærene.

Jeg har flere gange haft kritiske briller fremme for at se på GES. Jeg syntes faktisk det så nogenlunde fornuftigt ud, men der er noget der tyder på at ledelsen halter noget så grusomt.

Jeg aner det ikke, men der må altså ligge noget mere bag den langsommelige behandling og den manglende klare tale omkring finansiering - eller hvad?

Projekterne er jo langt hen ad vejen købt ved udstedelse af egne aktier - og projektet på Sardinien fik jo en stor pose aktier - er der nogle regler om hvad aktierne må falde til? Sidder han nu og føler sig betalt med for få penge?

Et eller andet lugter - må håbe at der kommer klarhed over det. Det er forudsætningen for en stigning i aktiekursen - og vel egentlig også for selskabets overlevelse?

Grimt har det været - sidder som med Bioporto heldigvis ved sidelinie og følger med.

Men få nu nogle penge i kassen og vis noget indtjening! Eller hvis det var fodbold - scor nogle mål! :)



TRÅDOVERSIGT