Da finanskrisen bragede løs på sit højeste niveau i 2008-9 måtte Dansk Banks Aktiekurs helt ned og bide i området omkring kurs 30.
På det tidspunkt var det finansielle system brudt sammen og der kunne ikke stilles priser på de fleste af de lån og aktiver som lå til grund for en almindelig - i vor tid - kompleks bankforretning.
Da krisen ebbede ud var Danske Bank en af de aktier der steg hastigt fra kurs 30 til 150, på trods af de i april 2011 0måtte ud og bede deres aktionærer om flere penge i en Emission. Det kostede AP Møller 5 mia, da de ejer over 20% af Danske Bank.
Man rejste dengang et nettoprovenu på 19,8 mia, men nogle observatører mente at man skulle rejse 100 mia for at dække sig af.
Det er almindeligt kendt (herinde på PI) at bankpakkerne er kommet på foranledning af Danske Bank, der nok viste sin (fordoms) styrke mest ved ovenpå bankpakke 2, der blandt politikere og befolkning gik under navnet "Samfundspakken", dagen efter vedtagelsen at sige at Banken skulle ud og slanke sin balance. Direkte i modstrid med Bankpakkens intention.
Herefter var der i en periode stille omkring banken, der blandt andet sammen med de andre banker mere end kompenserer deres afskrivninger på lån i bolig- og projektboblen, med store trading gevinster i deres Markets afdeling.
Banken sendte store regninger videre til de virksomheder som havde valutabehov, de indkaldte mange lån og tog sig godt betalt for at oprette nye og deres trading folk scorede kassen på opgangen.
Imens har banken været ude hos samtlige af sine kunder for at nedbringe sine balancer hvor man kunne. Intet har været for småt i denne øvelse. Det interessante er at balancen faktisk ikke er blevet slanket særligt meget på trods af at der er sket enorme omrokeringer (Udlån og indlån lå på niveau med ultimo 2010, som i sin tur ikke var væsens forskellig fra 2009)
Afskrivninger i dette halvår var store men ikke skræmmende. "Nedskrivningerne var sammensat af 0,6 mia. kr. på privatkunder, 5,2 mia.kr. på erhvervskunder og nettotilbageførsel på 0,2 mia. kr. vedrørende finansielle kunder. Af nedskrivningerne på erhvervskunder vedrørte 3,7 mia. kr. små og mellemstore virksomheder." (fra halvårsregnskabet)
Alt var tilbage ved det normale troede mange nok. Men i efteråret 2010 kom det første Pip fra Danske Bank - som er Danmarks største finansielle institution. Der var problemer med visse krav og belåningskriterier i forbindelse med Basel 2 og Basel 3. Nykredit var på samme budskab, der gik på at politikerne nok ikke vidste hvor store krav til likviditet og kontantbeholdningen selv mindre justeringer havde.
Flere af de store institutionelle, såsom Pensionskasserne, har i årevis omlagt deres aktiepositioner til obligationspositioner for sikkerhedens skyld. Det har nok betydet at man har en del statsobligationer i klemme, som nu er blevet særdeles usikre. Man har nok ikke fået disse papirer til en særlig god kurs (læs risikopræmier) da efterspørgslen har været gigantisk. Danske Bank har nok også været aktiv på denne galej.
Hvad siger Sjælsø´s skrækagtige potentielle konkurs os omkring ejendoms og developersituationen i Danmark og Københavnsområdet? Der er ingen tegn på bedring og mange værdier kan gå tabt. Derfor kan Danske Bank forventninger om at deres nedskrivninger vil falde, bygge på en falsk forudsætning.
Danske Banks forretning hviler på en eksponering mod realkredit, dansk og irsk økonomi og det er en rigtigt "spændende kombination" som man vil sige i Kina.
Imens er der lidt "Se og Hør" rygter om store handelstab i deres marketsafdeling, som fik banken til at fyre 3 fra Danske Markets, så positionerne har ikke opfyldt de kriterier for risikotagning som banken kræver. Tvivler på at man bliver fyret bare for at lave tab. Mindre bonus måske, men ikke fyring.
Banken har afvist at man skulle have negativ handelsindtjening.
Hvor stiller det så en som investor?
Ja banken tjener penge på papiret og altså 1,9 mia efter skat for det første halve år i 2011. Lad os sige at de kan tjene det samme næste halvår, så er p/e 17-18 stykker da bankens markedsværdi er 70 mia. Uden udbytte virker den ikke attraktiv, hvis man dertil lægger en dansk økonomi i kanten af recession, en irsk gældskrise og boligpriser der skal 30% og dermed sænker endnu flere danskere ned i teknisk Insolvens.
Hvornår bliver den attraktiv? Den er for stor til at gå ned, så der er ikke noget default scenario i den. Mange små banker går ned og der vil blive tale om en væsentlig konsolidering i branchen, som nok grundlæggende vil gavne danske banks kundegrundlag.
Men jeg vil vente 3-5 kvartaler med at se dem nedbringe sine balancer som de har lovet. Og så ser noget indtjening der ligner 10 mia efter skat før kurs 75 bliver rigtigt interessant.
På det tidspunkt var det finansielle system brudt sammen og der kunne ikke stilles priser på de fleste af de lån og aktiver som lå til grund for en almindelig - i vor tid - kompleks bankforretning.
Da krisen ebbede ud var Danske Bank en af de aktier der steg hastigt fra kurs 30 til 150, på trods af de i april 2011 0måtte ud og bede deres aktionærer om flere penge i en Emission. Det kostede AP Møller 5 mia, da de ejer over 20% af Danske Bank.
Man rejste dengang et nettoprovenu på 19,8 mia, men nogle observatører mente at man skulle rejse 100 mia for at dække sig af.
Det er almindeligt kendt (herinde på PI) at bankpakkerne er kommet på foranledning af Danske Bank, der nok viste sin (fordoms) styrke mest ved ovenpå bankpakke 2, der blandt politikere og befolkning gik under navnet "Samfundspakken", dagen efter vedtagelsen at sige at Banken skulle ud og slanke sin balance. Direkte i modstrid med Bankpakkens intention.
Herefter var der i en periode stille omkring banken, der blandt andet sammen med de andre banker mere end kompenserer deres afskrivninger på lån i bolig- og projektboblen, med store trading gevinster i deres Markets afdeling.
Banken sendte store regninger videre til de virksomheder som havde valutabehov, de indkaldte mange lån og tog sig godt betalt for at oprette nye og deres trading folk scorede kassen på opgangen.
Imens har banken været ude hos samtlige af sine kunder for at nedbringe sine balancer hvor man kunne. Intet har været for småt i denne øvelse. Det interessante er at balancen faktisk ikke er blevet slanket særligt meget på trods af at der er sket enorme omrokeringer (Udlån og indlån lå på niveau med ultimo 2010, som i sin tur ikke var væsens forskellig fra 2009)
Afskrivninger i dette halvår var store men ikke skræmmende. "Nedskrivningerne var sammensat af 0,6 mia. kr. på privatkunder, 5,2 mia.kr. på erhvervskunder og nettotilbageførsel på 0,2 mia. kr. vedrørende finansielle kunder. Af nedskrivningerne på erhvervskunder vedrørte 3,7 mia. kr. små og mellemstore virksomheder." (fra halvårsregnskabet)
Alt var tilbage ved det normale troede mange nok. Men i efteråret 2010 kom det første Pip fra Danske Bank - som er Danmarks største finansielle institution. Der var problemer med visse krav og belåningskriterier i forbindelse med Basel 2 og Basel 3. Nykredit var på samme budskab, der gik på at politikerne nok ikke vidste hvor store krav til likviditet og kontantbeholdningen selv mindre justeringer havde.
Flere af de store institutionelle, såsom Pensionskasserne, har i årevis omlagt deres aktiepositioner til obligationspositioner for sikkerhedens skyld. Det har nok betydet at man har en del statsobligationer i klemme, som nu er blevet særdeles usikre. Man har nok ikke fået disse papirer til en særlig god kurs (læs risikopræmier) da efterspørgslen har været gigantisk. Danske Bank har nok også været aktiv på denne galej.
Hvad siger Sjælsø´s skrækagtige potentielle konkurs os omkring ejendoms og developersituationen i Danmark og Københavnsområdet? Der er ingen tegn på bedring og mange værdier kan gå tabt. Derfor kan Danske Bank forventninger om at deres nedskrivninger vil falde, bygge på en falsk forudsætning.
Danske Banks forretning hviler på en eksponering mod realkredit, dansk og irsk økonomi og det er en rigtigt "spændende kombination" som man vil sige i Kina.
Imens er der lidt "Se og Hør" rygter om store handelstab i deres marketsafdeling, som fik banken til at fyre 3 fra Danske Markets, så positionerne har ikke opfyldt de kriterier for risikotagning som banken kræver. Tvivler på at man bliver fyret bare for at lave tab. Mindre bonus måske, men ikke fyring.
Banken har afvist at man skulle have negativ handelsindtjening.
Hvor stiller det så en som investor?
Ja banken tjener penge på papiret og altså 1,9 mia efter skat for det første halve år i 2011. Lad os sige at de kan tjene det samme næste halvår, så er p/e 17-18 stykker da bankens markedsværdi er 70 mia. Uden udbytte virker den ikke attraktiv, hvis man dertil lægger en dansk økonomi i kanten af recession, en irsk gældskrise og boligpriser der skal 30% og dermed sænker endnu flere danskere ned i teknisk Insolvens.
Hvornår bliver den attraktiv? Den er for stor til at gå ned, så der er ikke noget default scenario i den. Mange små banker går ned og der vil blive tale om en væsentlig konsolidering i branchen, som nok grundlæggende vil gavne danske banks kundegrundlag.
Men jeg vil vente 3-5 kvartaler med at se dem nedbringe sine balancer som de har lovet. Og så ser noget indtjening der ligner 10 mia efter skat før kurs 75 bliver rigtigt interessant.
Hvis man prøver at sætte tal på en anbefalet kurs, opdager man, hvor usikkert det vil være at investere i DB.
Lad os forestille os tre scenarier og prøve at estimere en kurs om 3 år:
a. Solskin. DB vender tilbage til overskud af samme størrelse som 2005-7: 13,5 mia. Fordelt på 924 mio aktier giver det en EPS på 14,6 kr. Ved PE10 bliver kursen 146, lad os sige 150.
b. Gråvejr. DB fortsætter med at spytte i glasset. Reddes af flere bankpakker og emissioner. EPS ussel. Kursen er fortsat 75.
c. Orkan. Tab på udlån medfører, at staten overtager banken. Aktiekapitalen nedskrives til 0.
Hvilken sandsynlighed kan vi tillægge hvert scenarie?
a. Solskin i pengeverdenen, inkl. irsk opsving: 20 pct.
c. Over de sidste 100 år er DB (dvs. dens forgænger Landmandsbanken) krakket i en ud af 5 store kriser: 20 pct.
b. Det giver 60 pct til scenarie b.
Disse antagelser (som man meget gerne må anfægte) giver en gennemsnitlig forventet kurs om 3 år på 75.
Det er rimeligt at forvente, at indexet er steget 33 pct inden for de næste 3 år. Hvis vi vil have samme chance for 33 pct gevinst, bliver DBs fair kurs 56,5. Altså den kurs, hvor DB hverken er billig eller dyr.
Hvad er så et godt tilbud fra Mr. Market? 50 pct rabat = kurs 28! Forudsat at der ikke er kommet væsentlige negative nyheder, idet disse vil forrykke ovenstående sandsynligheder.
Lad os forestille os tre scenarier og prøve at estimere en kurs om 3 år:
a. Solskin. DB vender tilbage til overskud af samme størrelse som 2005-7: 13,5 mia. Fordelt på 924 mio aktier giver det en EPS på 14,6 kr. Ved PE10 bliver kursen 146, lad os sige 150.
b. Gråvejr. DB fortsætter med at spytte i glasset. Reddes af flere bankpakker og emissioner. EPS ussel. Kursen er fortsat 75.
c. Orkan. Tab på udlån medfører, at staten overtager banken. Aktiekapitalen nedskrives til 0.
Hvilken sandsynlighed kan vi tillægge hvert scenarie?
a. Solskin i pengeverdenen, inkl. irsk opsving: 20 pct.
c. Over de sidste 100 år er DB (dvs. dens forgænger Landmandsbanken) krakket i en ud af 5 store kriser: 20 pct.
b. Det giver 60 pct til scenarie b.
Disse antagelser (som man meget gerne må anfægte) giver en gennemsnitlig forventet kurs om 3 år på 75.
Det er rimeligt at forvente, at indexet er steget 33 pct inden for de næste 3 år. Hvis vi vil have samme chance for 33 pct gevinst, bliver DBs fair kurs 56,5. Altså den kurs, hvor DB hverken er billig eller dyr.
Hvad er så et godt tilbud fra Mr. Market? 50 pct rabat = kurs 28! Forudsat at der ikke er kommet væsentlige negative nyheder, idet disse vil forrykke ovenstående sandsynligheder.
Bemærk venligst at overskuddet var 3,7 mia i h1 og efter skat 1,9 mia. Man betaler altså alt for meget i skat i øjeblikket og dette vil man selvfølgelig få tilbage på et senere tidspunkt.
Mht. afskrivninger i Irland så vil man indenfor de næste 1-2 kvartaler begynde at se drastiske fald her da man så er det meste af lånebogen igennem. Man kan jo trods alt kun afskrive hvad man har udlånt og det er trods alt ikke 100% af udlån der er dårlige.
Jeg forventer at h2 vil vise et overskud på 3,7 mia som i første halvår + ½ mia ekstra på renteindtægter + ½ mia på færre nedskrivninger = 4,7 mia kr. Total for i år 8,5 mia før skat.
Du kan jo ikke rigtigt bruge PE iøjeblikket da de betaler så meget i skat. Reelt skal de jo kun betale 2,4 mia i skat på et overskud på 8,5 men de smider nok noget i retning af 4 mia kr.
Så hvis ret skal være ret vil overkuddet i år nok være ca. 6,1 mia kr efter skat hvilket giver dem en PE på ca. 11 i øjeblikket.
Mht. afskrivninger i Irland så vil man indenfor de næste 1-2 kvartaler begynde at se drastiske fald her da man så er det meste af lånebogen igennem. Man kan jo trods alt kun afskrive hvad man har udlånt og det er trods alt ikke 100% af udlån der er dårlige.
Jeg forventer at h2 vil vise et overskud på 3,7 mia som i første halvår + ½ mia ekstra på renteindtægter + ½ mia på færre nedskrivninger = 4,7 mia kr. Total for i år 8,5 mia før skat.
Du kan jo ikke rigtigt bruge PE iøjeblikket da de betaler så meget i skat. Reelt skal de jo kun betale 2,4 mia i skat på et overskud på 8,5 men de smider nok noget i retning af 4 mia kr.
Så hvis ret skal være ret vil overkuddet i år nok være ca. 6,1 mia kr efter skat hvilket giver dem en PE på ca. 11 i øjeblikket.
Occam . Super Indspark! Moneyloss - P/E skal beregnes efter skat ikke før skat. Jeg tror du er alt for optimistisk på 2. halvår. Men det er jo et standpunkt. Jeg tror måske faktisk at mit 3,8 mia DKK også kan ende med at blive for optimistisk.
Jeg forstår endvidere ikke hvad argumentet er for at de betaler for meget i skat? Og de får ihvertfald ikke den skat tilbage. Man kan selvfølgelig hævde at de betaler for meget til Finansiel Stabilitet, men det tager jo ikke af.
Jeg forstår endvidere ikke hvad argumentet er for at de betaler for meget i skat? Og de får ihvertfald ikke den skat tilbage. Man kan selvfølgelig hævde at de betaler for meget til Finansiel Stabilitet, men det tager jo ikke af.
tja, hvis man ser på kurven for afskrivninger så har den været konstant faldende i 8-10 kvartaler nu. Og jeg tror også den falder næste gang. Dernæst har de udmeldt at de tjener 500 mio mere i h2 pga. de højere renter og 2 mia mere i 2012.
Mht. skatten betaler de for meget i skat fordi de har overskud i sverige, norge, danmark, baltikum mens underskud i irland. De kan dog ikke fratrække underskud i irland. Der skal først tjenes penge i irland - men skattetilgodehavende kan fremskrives i al evighed indtil de har tjent pengene tilbage igen.
Jeg tror ikke et sekund på at danske er i nærheden af et krak - det har stress-testene da også vist omend man kan kritisere disse test.
I øjeblikket har banken i hvert fald ikke likviditetsproblemer da de først har lånt 25 mia af staten og siden har fået 20 mia af aktionærerne.
Hvis Moody ændrer deres rating på danske banker mener jeg også danske vil få billigere funding.
Jeg mener klart at danske står til en markant forbedring af indtjening. Når først betalinger til bankkrak forsvinder, afskrivninger fortsætter deres massive fald, renteindtægterne stiger ja så tror jeg faktisk at sidste regnskab var det dårligste i lang tid fremover.
Mht. skatten betaler de for meget i skat fordi de har overskud i sverige, norge, danmark, baltikum mens underskud i irland. De kan dog ikke fratrække underskud i irland. Der skal først tjenes penge i irland - men skattetilgodehavende kan fremskrives i al evighed indtil de har tjent pengene tilbage igen.
Jeg tror ikke et sekund på at danske er i nærheden af et krak - det har stress-testene da også vist omend man kan kritisere disse test.
I øjeblikket har banken i hvert fald ikke likviditetsproblemer da de først har lånt 25 mia af staten og siden har fået 20 mia af aktionærerne.
Hvis Moody ændrer deres rating på danske banker mener jeg også danske vil få billigere funding.
Jeg mener klart at danske står til en markant forbedring af indtjening. Når først betalinger til bankkrak forsvinder, afskrivninger fortsætter deres massive fald, renteindtægterne stiger ja så tror jeg faktisk at sidste regnskab var det dårligste i lang tid fremover.
Jeg tror de er pressede. Bankpakke 4's hastighed synes jeg afslører alt. Deres afskrivninger er forholdsvis beskedne ift til deres samlede udlån. De kan ikke klare så meget på deres solvens / likviditet hvis dener også er rodet ind i store transaktioner i europæiske statsobligationer.
Men ok jeg tror nu heller ikke de er tæt på krak, men de er langtfra en spændende investering før vi rammer 56 og derfra muligvis en Margin of safety.
Men ok jeg tror nu heller ikke de er tæt på krak, men de er langtfra en spændende investering før vi rammer 56 og derfra muligvis en Margin of safety.
3/9 2011 13:10 Tonny9 0
46012 Jeg tror du går helt galt i byen, hvis du tror at bankpakke 4 er "produceret" med Danske Bank for øje.
Hvis den pakke er tiltænkt "nogen" så er det vel nærmest hele sektoren, som vil komme til at lide under endnu et bankkrak i en af de mindre banker, hvis det sker.
Jeg mener vi i danmark har gjort det rigtige, alså at banker kan gå konkurs og at der er en risiko, men desværre har resten af verden jo lagt net under bankerne og så er bankerne i Danmark pludseligt dem der giver den størst risiko i praksis, selv om de måske er mere solide end de fleste udenlandske banker.
Det bliver vi som et lille land nød til at reagerer på og bankpakke 4 er forsøget.
Mere tror jeg ikke man skal lægge i den pakke.
Hvis den pakke er tiltænkt "nogen" så er det vel nærmest hele sektoren, som vil komme til at lide under endnu et bankkrak i en af de mindre banker, hvis det sker.
Jeg mener vi i danmark har gjort det rigtige, alså at banker kan gå konkurs og at der er en risiko, men desværre har resten af verden jo lagt net under bankerne og så er bankerne i Danmark pludseligt dem der giver den størst risiko i praksis, selv om de måske er mere solide end de fleste udenlandske banker.
Det bliver vi som et lille land nød til at reagerer på og bankpakke 4 er forsøget.
Mere tror jeg ikke man skal lægge i den pakke.
3/9 2011 16:53 polopolo 046018 Kernen i denne diskussion er vel hvorvidt
A Det meste af Irlands foretagenet er tabt og dermed aldrig kommer til at kunne give overskud og dermed give udnyttelse for skattefradraget.For selve nedskrivningen kan jo ikke fortsætte idet værdien ikke kommer under 0 Formoder jeg!
B Danske er på vej til at tabe stort på græske statsobligationer, sker det ja så ser tingene unægteligt dårlige ud . Men skulle det ikke have været meldt klart ud som børsmeddelelse hvis det var tilfældet.
Min formodning er at DK økonomi kommer igang igen og at de værste nedskrivninger er taget . Derfor tror jeg på BETYDELIG større overskud snart! FORBEHOLD de græske Obligationer kan vælte mit scenario!
A Det meste af Irlands foretagenet er tabt og dermed aldrig kommer til at kunne give overskud og dermed give udnyttelse for skattefradraget.For selve nedskrivningen kan jo ikke fortsætte idet værdien ikke kommer under 0 Formoder jeg!
B Danske er på vej til at tabe stort på græske statsobligationer, sker det ja så ser tingene unægteligt dårlige ud . Men skulle det ikke have været meldt klart ud som børsmeddelelse hvis det var tilfældet.
Min formodning er at DK økonomi kommer igang igen og at de værste nedskrivninger er taget . Derfor tror jeg på BETYDELIG større overskud snart! FORBEHOLD de græske Obligationer kan vælte mit scenario!
3/9 2011 17:15 246019 Det man ikke skal under vurdere når man investerer i finansielle virksomheder er jo at deres lån og gearing langt overstiger deres egenkapital. Da de også skal opfylde strikte krav til både solvens og likviditet, så skrider grundlaget betydeligt inden helendet irske foretagendet er afskrevet. Så det er ubetinget rigtigt at de bare kan blive ved med at afskrive uden konsekvens. Hvis banken ikke kan sende regningen videre så får de det svært.
Men dette er jo worst case scenarier. Det mest sandsynlige er at danske bank klarer sig, men de næste år par år bliver både svære og hårde for deres indtjening. Så spørgsmålet er hvorfor skal man risikere så meget, når man kan få gode solide industrivirksomheder uden gæld og med masser af god forretnin?
Men dette er jo worst case scenarier. Det mest sandsynlige er at danske bank klarer sig, men de næste år par år bliver både svære og hårde for deres indtjening. Så spørgsmålet er hvorfor skal man risikere så meget, når man kan få gode solide industrivirksomheder uden gæld og med masser af god forretnin?
Hvis vi skal være mere præcise omkring risikoen for krak, så skal vi ned i detaljerne. Jeg kan ikke umiddelbart finde regnskaber for de irske banker. Men nøgletallene er også interessante.
National Irish Bank havde ultimo 2010 et udlån på 9,4 mia Euro = 70 mia DKK = hele koncernens aktuelle børsværdi!
National Irish Bank hensatte til tab på udlån i 2009 og 2010 ialt 1,371 mia Euro = 10,2 mia DKK = hele koncernens overskud et mellemgodt år.
Disse tab blev realiseret af 649 ansatte. Dvs. 15,7 mio DKK per irsk ansat.
Der er således allerede nedskrevet 10-15 % på de irske lån. Men ved en maksimal nedsmeltning kunne man forestille sig 40-50 %. Hvor store var afskrivningerne på Færøerne i starten af 90erne?
Northern Bank hensatte til tab på udlån i 2009 og 2010 ialt 312 GBP = 2,65 mia DKK. Jeg kan ikke finde udlånets størrelse. Men der er ca. 3 gange flere ansatte end i National Irish Bank. Økonomien i Nordirland er nok ikke så syg som i Republikken Irland.
Konklusion: Irland alene kan ikke slå Danske Bank ihjel. Kun halvt ihjel.
National Irish Bank havde ultimo 2010 et udlån på 9,4 mia Euro = 70 mia DKK = hele koncernens aktuelle børsværdi!
National Irish Bank hensatte til tab på udlån i 2009 og 2010 ialt 1,371 mia Euro = 10,2 mia DKK = hele koncernens overskud et mellemgodt år.
Disse tab blev realiseret af 649 ansatte. Dvs. 15,7 mio DKK per irsk ansat.
Der er således allerede nedskrevet 10-15 % på de irske lån. Men ved en maksimal nedsmeltning kunne man forestille sig 40-50 %. Hvor store var afskrivningerne på Færøerne i starten af 90erne?
Northern Bank hensatte til tab på udlån i 2009 og 2010 ialt 312 GBP = 2,65 mia DKK. Jeg kan ikke finde udlånets størrelse. Men der er ca. 3 gange flere ansatte end i National Irish Bank. Økonomien i Nordirland er nok ikke så syg som i Republikken Irland.
Konklusion: Irland alene kan ikke slå Danske Bank ihjel. Kun halvt ihjel.
4/9 2011 15:04 Moneyloss 046035 irland kan ikke engang slå danske halvt ihjel. Jeg mener at ud af Danske samlede udlån er kun omkring 5-6% i Irland. Og heraf er kun halvdelen dårlige lån hvoraf en stor del allerede er afskrevet.
Der var jo også en grund til at danske bank ikke ville lade irske regering overtage banken i sin tid ligesom det skete for mange andre banker. Det var jo fordi at danske ikke mente det var en god aftale - man foretrak at lave nogen voldsomme afskrivninger i 2008-9-10 og nu 11. Jeg tror næste år vil det være minimalt hvad der kommer af afskrivninger.
Der var jo også en grund til at danske bank ikke ville lade irske regering overtage banken i sin tid ligesom det skete for mange andre banker. Det var jo fordi at danske ikke mente det var en god aftale - man foretrak at lave nogen voldsomme afskrivninger i 2008-9-10 og nu 11. Jeg tror næste år vil det være minimalt hvad der kommer af afskrivninger.
4/9 2011 16:45 Occam 046038 Hvis du har tillid til DBs regnskab og tror, at alle væsentlige hensættelser er foretaget, så er der ikke noget at betænke sig på.
H1 2011 viser en egenkapital på 126 mia DKK. Det giver en iv på 136. Smlg fredagens lukkekurs på 72,7. KIV 0,54!
H1 2011 viser en egenkapital på 126 mia DKK. Det giver en iv på 136. Smlg fredagens lukkekurs på 72,7. KIV 0,54!
4/9 2011 15:12 Moneyloss 046036 nu ejer danske bank ikke nævneværdigt græske Obligationer så det ser udmærket ud.
4/9 2011 15:38 polopolo 046037 Jamen uden at være så meget inde i detaljerne som jer så vil jeg fastholde min tro(understreger tro) på at Danske snart vil klare sig betydeligt bedre ,både overskud og kurs forventer jeg vil stige inden for det næste år.Tidligere blev der talt om at tilbageføre hensættelser hvorvidt det er en mulighed eller om hajen fra dobbeldib har slugt denne mulighed af det ved jeg ikke
Doubledip economist :http://www.economist.com/node/21525506
Doubledip economist :http://www.economist.com/node/21525506
Her er de europæiske bankers valuering set udfra forward p/e. Læg mærke til at de franske banker trades til p/e 3-4 stykker. Danske bank er efter denne målestok heller ikke billig.
