Asger Aamund: Hvorfor skulle en magtkamp gennem ti år blive afløst af et blomstrende og konstruktivt samarbejde om vækst og velstand for det danske samfund? Oven i købet 'et bredt samarbejde hen over midten' bare fordi der er valgkamp?
11 Kommentarer
Af Asger Aamund, Bestyrelsesformand
1. september 2011, 22:30
Der er valg til Folketinget. It's the economy, stupid; og folket må nødvendigvis stille spørgsmålet: Er Danmark i knivskarp konkurrenceform? Ligger vi i det globale førerfelt i kampen om at kapre den kapital, teknologi, skarpe virksomheder og kompetente medarbejdere, der skal skabe al velfærds moder: folkets velstand?
Tja, bum-bummelum. Man kan i hvert fald konstatere, at vore 179 folketingsmedlemmer de sidste 10-15 år har været på stikkerne og skabt markante resultater, som ingen andre lande har kunnet præstere. Mere end halvdelen af vælgerne står nu uden for arbejdsmarkedet. Om 10 år er dette antal vokset til 60 procent. Til gengæld har vi med imponerende forudseenhed skabt verdens største offentlige sektor, der nu kan administrere et helt folk på støtten. Vi har et fyldigt og voksende underskud på statsfinanserne. Vi har indsluset en syndflod af sociale immigranter, der er galakser væk fra arbejdsmarkedet. Vi har omhyggeligt opbygget verdens højeste indkomstbeskatning, der har pustet lønnen for en dansk industriarbejder op til tysk størrelse. Plus 25 procent. For 20 år siden var den 25 procent under. Produktiviteten i virksomhederne er lav. Men den bliver heldigvis bedre, når vi flytter dem til udlandet. Og det gør vi så. Som det eneste land i verden har vi indført brandbeskatning af risikovillig kapital til iværksætterne. Politikerne kan nu glæde sig over, at giften virker som den skal. De unge virksomheder ligger for døden, og der kommer ingen nye. Vi skal arbejde 12 minutter mere om dagen, men sker det i hjemmet, klapper fælden. Der er indført skat på ulønnet overarbejde, hvis chefen har stillet en telefon eller computer til rådighed. Så kan de måske lære det, morakkerne. Hvis der stadig skulle være en beskeden gnist af virkelyst hist og pist, vil den nye kompetenceskat på fem procent fuldende slukningsarbejdet. Vi vil gerne have social indvandring til u-landshjælp udbetalt i Danmark, men vi vil af med folk med lange uddannelser og stærke kompetencer. Tjener de over en million kroner om året, er de aparte og skal kanøfles. Kan de ikke selv finde ud af at komme ud af vagten, så skal den nye millionærskat nok sørge for, at fanden tager de sidste.
Hvad enten vi er røde eller blå, rejser vi sorgløse ind i dødens dal. For både Helle og Lars har en plan. Den er godt nok noget forskellig, men Egon Olsen ville have godkendt begge versioner. Helle vil sætte skatten op og give kloaksystemet et serviceeftersyn. Lars vil sende krumbøjede gamlinge tilbage til fabrikshallerne og give boligejerne en Røde Kors-pakke. Genialt. Man ser for sig, hvordan kapital, højteknologi, jobs og kloge hoveder strømmer tilbage til Danmark. I mellemtiden ønsker politikerne ikke at diskutere konkrete planer for vækst og velstand. Det er jo heller ikke så morsomt, når ikke man har nogle. Folketingsvalget handler derfor om noget helt andet. Det handler om varm luft. Vi er nu en uge henne i valgkampen, og allerede tumler vælgerne rundt på gader og stræder med kvalme og kvælningsfornemmelse. De er ramt af en ubehagelig lidelse, en epidemi, der normalt først optræder som folkesygdom sent henne i en valgkamp. Diagnosen hedder Fraseforstoppelse eller Klichéallergi. Den ubændige trang til at kaste op og derefter dunke hovedet mod væggen indfinder sig, når vælgerne som Strasbourger-gæs er blevet løbende tvangsfodret med politikernes oratoriske fattigkost, der i dette folketingsvalg består af fire lydstumper: »blokpolitik«, »kampen mod uligheden«, »sammenhængskraften« og »bredt samarbejde hen over midten«. Man kan godt forstå vælgernes lede ved debatten, når man må konstatere, at de politikere, der nu vil forloves i det nye Folketing stort set er de samme, som nægtede at samarbejde i det gamle. Hvorfor skulle en magtkamp gennem ti år blive afløst af et blomstrende og konstruktivt samarbejde om vækst og velstand for det danske samfund? Oven i købet 'et bredt samarbejde hen over midten' bare fordi der er valgkamp?
Der findes ikke mere en politisk midte, hvor politisk handlekraft kan strømme hen. Det var der tidligere, hvor langt størstedelen af vælgerne var på arbejdsmarkedet. Arbejderen krævede fast arbejde, en anstændig løn og social tryghed. Fabrikanten forlangte konkurrencedygtig produktivitet og robuste indtjeningsforhold i sin virksomhed. Han vidste også, at hvis hans kompetente arbejdere ikke havde ordentlige ansættelsesforhold, gik det ud over både produktiviteten og profitten. Og arbejderen vidste, at hvis fabrikken ikke kunne konkurrere, måtte han veksle lønsedlen til en fyreseddel. Lige her var midten i dansk politik. Der, hvor der var fælles interesser. Der, hvor der kunne skabes forlig, som førte til velstand og velfærd. Denne midte er nu væk. Et reformfjendtligt Folketing har selv skabt et vælgeruhyre, der består af et flertal, som står uden for arbejdsmarkedet og et mindretal, der arbejder. Flertallet vil have statsgaranteret borgerløn. Mindretallet vil have et konkurrencedygtigt Danmark som nøglen til velstand og velfærd. Hvor er midten?
Den gode nyhed er, at sammenbruddet for den danske samfundsøkonomi nu er en klar og nærværende fare. Selv om hverken vælgere eller politikere vil høre tale om reformer, er den næste valgperiode absolut sidste udkald for en genopretning af landets samlede indtjening i en benhård global konkurrence om velstand og økonomisk tryghed.
Vi har akut brug for den politiske reformalliance, som vi burde have realiseret for ti år siden: Indkomstskatten skal justeres til EUs gennemsnit på maksimalt 40-45 procent. Universiteter, uddannelse og forskning skal elitiseres op til bedste internationale niveau, og der skal vedtages en ansporingspakke til iværksætterne, der kan accelerere etableringen af de 3.000-4.000 nye værdi-virksomheder, som er forudsætningen for vores fremtidige vækst og økonomiske livskvalitet.
Kan vi blive enige om denne konkrete reformbuket? Næppe. Men det går nok alligevel alt sammen. Her på vores afslappende krydstogt med 'Titanic' kan vi i stedet indtage en hyggepilsner, mens vi forventningsfuldt studerer menukortet, der står på 'bredt samarbejde hen over midten'.
Fedt nok. Den snupper vi.
http://www.b.dk/kommentarer/fraseforstoppelse-og-klicheallergi?#panels-comment-form
2/9 2011 13:11 MaxProfit 0
45977 Personligt kan jeg godt lide Asger af flere årsager, men den grund der ligger mig nærmest er hans enorme indblik i den danske vækst politik eller mangel på samme !
Asger ER en iværksætter af dimentioner, det kunne "borgen" lærer noget af !
Asger som statsminister ?
MP
2/9 2011 16:35 Rinus 045992 Aamund er det ikke ligesom Rovsing; de er gode til at snakke og bruge aktionærnes penge.
Aamund får helt sikkert ikke det erhvervsmæssige eftermæle som han stod til for 5 år siden. Han er mr. Medicon Valley og det er som bekendt ikke blevet nogen stor succes......indtil videre.
2/9 2011 18:41 MaxProfit 046001 Asger har som mange andre hvilet lidt på laurbærerne,men hvem gjorde ikke det da bølgerne gik højt !
Det jeg mener er at vi mangler visionære personligheder i Danmark !
Der mener jeg klart at Asger hører til,selvom han også som alle andre har fejlbedømt biotekbranchen som værende den næste guldgruppe !
Summa sumarum tør man stå frem med sine holdninger,og så klart som Asger gør,vil der altid komme skit tilbage ! Spørgsmålet er bare om skidtet ikke er mere beskidt end det tiltænkte mål ?
MP
2/9 2011 15:35 Occam 045985 Når jeg læser en kliché som "en syndflod af sociale immigranter, der er galakser væk fra arbejdsmarkedet", tænker jeg på alle de studerende med indvandrerbaggrund, som jeg har undervist eller eksamineret de sidste 10 år. Jeg tænker specielt på, at de har været ingeniør- eller it-studerende. Jeg har ikke mødt dem på handelshøjskolen eller humaniora.
Aamund skulle bruge færre fraser og klichéer.
Aamund skulle bruge færre fraser og klichéer.
2/9 2011 17:58 MaxProfit 045994 Occam når alt kommer til alt så er det der står tilbage,(Danmark)det som er essensen af udsagnet fra Asger.
Jeg siger ikke ALT han siger er guddommeligt men fandme meget af det rigtige...
Hvornår er du sidst blevet oprørt/begejstret af postulater fra Borgen ?
MP
Aamund stiller det rigtige spørgsmål: "Er Danmark i knivskarp konkurrenceform? "
Men generel skæld ud på indvandrere er ikke en del af løsningen. Tværtimod, det er del af problemet. Det betyder, at de dygtigste i kommende generationer efter indvandrere får større lyst til rejse ud. For de gider ikke blive pisset på i en selvfed udkantnation.
Men generel skæld ud på indvandrere er ikke en del af løsningen. Tværtimod, det er del af problemet. Det betyder, at de dygtigste i kommende generationer efter indvandrere får større lyst til rejse ud. For de gider ikke blive pisset på i en selvfed udkantnation.
Occam, Aamund skælder da ikke ud på indvandrerne, men tværtimod de dybt naive tosser, som ganske rigtigt har lukket "en syndflod af sociale immigranter, der er galakser væk fra arbejdsmarkedet", i stedet for a) sortere indvandrerne efter integrationspotentiale FØR tilladelse til indvandring b) sende indvandrere hjem, der ikke udnytter deres integrationspotentiale.
Resultatet af den forfejlede indvandrings politik ser vi med næsten daglige skyderier i gaderne og intifada stenkastende unge i de muslimske no go zoner.
Resultatet af den forfejlede indvandrings politik ser vi med næsten daglige skyderier i gaderne og intifada stenkastende unge i de muslimske no go zoner.
SLUTSPIL FOR 10 ÅRS VALGKAMP
Af Asger Aamund, 29. august 2011
Da Anders Fogh Rasmussen indtog statsministeriet i 2001, var han forrygende klar til at revitalisere det danske samfund med reformer, der kunne skabe vækst og velstand, herunder en skattereform. Der var bare ingen, der ville være med til at hjælpe den nye regering i gang med at sikre Danmarks fremtid. Hverken dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne havde mod på at give et markant kompetenceløft til forskning, udvikling og uddannelse. En justering af indkomstskatten til EU-niveau og en ansporingspakke til iværksættere var ligeledes umulig at gennemføre. Og hvad gør en dygtig realpolitiker så? Joh, kan man ikke få sin politik igennem Folketinget, må man føre den politik, der bevarer regeringsmagten. Og der er vi så i dag. Vi har spildt 10 kostbare år, der kunne være brugt til et ansvarligt, tværpolitisk samarbejde om en vækst- og velstandsplan for Danmark. I stedet sygnede Folketinget hen i en uendelig magt- og valgkamp. Sejren og magten blev vundet af den fløj, der kunne tilbyde maksimal tryghed til det maksimale antal vælgere. 10 års reformtørke og massiv uddeling af vælgersubsidier har nu resulteret i et samfund, hvor mere end halvdelen af borgerne står uden for arbejdsmarkedet. Flertallet, der ikke arbejder, kan nu stemme sig til de penge, der tilhører det mindretal, der arbejder.
Skurken er ikke kun den borgerlige regering, men i endnu højere grad Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der gennem mere end 10 år har afvist at deltage i et konstruktivt samarbejde om at gøre Danmark klar til konkurrence og overlevelse i en global kappestrid om at sikre sig den velstand, der er al velfærds moder. Nu står vi afklædte foran en ny økonomisk isvinter. VOK og S-SF har valgt at holde varmen ved kollektivt at tisse i de bukser, vi knapt nok har på. Valgkampens første dage og fægtninger blotlagde en fortsat total reformmodstand hos både regering og opposition. I de første tv-debatter fastholdt partilederne hårdnakket bandekrigen om at sælge maksimal tryghed til de efterhånden umættelige vælgermasser. Ikke et ord om en langsigtet, national indtjeningsplan, der kunne sikre finansieringen.
Den borgerlige regering har stædigt og flittigt gravet sin egen grav ved at lægge fundamentet til et fremtidigt samfund, hvor halvdelen af borgerne er uden for arbejdsmarkedet, og hvor den anden halvdel lever af at administrere den første halvdel. Kan Løkke & Co vinde valget alligevel? Ja, sagtens. Det er ved at gå op for mange svingvælgere, at Portugal, Spanien og Grækenland i al deres elendighed har to ting tilfælles: deres økonomi er kørt uhjælpeligt i sænk og de kan alle tre takke passive og handlingslammede regeringer for resultatet.
Løkkes håb om en tur til i Statsministeriet kan stadig blive virkelighed, hvis tilstrækkeligt mange bange vælgere med bortvendt ansigt stemmer borgerligt, fordi kærligheden til lokkende løfter om rød folkeomsorg kun overgås af rædslen for økonomisk fortabelse.
Af Asger Aamund, 29. august 2011
Da Anders Fogh Rasmussen indtog statsministeriet i 2001, var han forrygende klar til at revitalisere det danske samfund med reformer, der kunne skabe vækst og velstand, herunder en skattereform. Der var bare ingen, der ville være med til at hjælpe den nye regering i gang med at sikre Danmarks fremtid. Hverken dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne havde mod på at give et markant kompetenceløft til forskning, udvikling og uddannelse. En justering af indkomstskatten til EU-niveau og en ansporingspakke til iværksættere var ligeledes umulig at gennemføre. Og hvad gør en dygtig realpolitiker så? Joh, kan man ikke få sin politik igennem Folketinget, må man føre den politik, der bevarer regeringsmagten. Og der er vi så i dag. Vi har spildt 10 kostbare år, der kunne være brugt til et ansvarligt, tværpolitisk samarbejde om en vækst- og velstandsplan for Danmark. I stedet sygnede Folketinget hen i en uendelig magt- og valgkamp. Sejren og magten blev vundet af den fløj, der kunne tilbyde maksimal tryghed til det maksimale antal vælgere. 10 års reformtørke og massiv uddeling af vælgersubsidier har nu resulteret i et samfund, hvor mere end halvdelen af borgerne står uden for arbejdsmarkedet. Flertallet, der ikke arbejder, kan nu stemme sig til de penge, der tilhører det mindretal, der arbejder.
Skurken er ikke kun den borgerlige regering, men i endnu højere grad Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der gennem mere end 10 år har afvist at deltage i et konstruktivt samarbejde om at gøre Danmark klar til konkurrence og overlevelse i en global kappestrid om at sikre sig den velstand, der er al velfærds moder. Nu står vi afklædte foran en ny økonomisk isvinter. VOK og S-SF har valgt at holde varmen ved kollektivt at tisse i de bukser, vi knapt nok har på. Valgkampens første dage og fægtninger blotlagde en fortsat total reformmodstand hos både regering og opposition. I de første tv-debatter fastholdt partilederne hårdnakket bandekrigen om at sælge maksimal tryghed til de efterhånden umættelige vælgermasser. Ikke et ord om en langsigtet, national indtjeningsplan, der kunne sikre finansieringen.
Den borgerlige regering har stædigt og flittigt gravet sin egen grav ved at lægge fundamentet til et fremtidigt samfund, hvor halvdelen af borgerne er uden for arbejdsmarkedet, og hvor den anden halvdel lever af at administrere den første halvdel. Kan Løkke & Co vinde valget alligevel? Ja, sagtens. Det er ved at gå op for mange svingvælgere, at Portugal, Spanien og Grækenland i al deres elendighed har to ting tilfælles: deres økonomi er kørt uhjælpeligt i sænk og de kan alle tre takke passive og handlingslammede regeringer for resultatet.
Løkkes håb om en tur til i Statsministeriet kan stadig blive virkelighed, hvis tilstrækkeligt mange bange vælgere med bortvendt ansigt stemmer borgerligt, fordi kærligheden til lokkende løfter om rød folkeomsorg kun overgås af rædslen for økonomisk fortabelse.
4/9 2011 12:11 Rinus 046031 Man får helt tårer i øjnene af at læse overstående.
Fogh løj DK ind i en krig. Hvad f.eks med fastfrysning af skatterne (boligskatten), pengene kunne være brugt bedre på nedsættelse af skatten på arbejde. Offentlige udgifter i % af BNP, steg ret kraftigt under Fogh; men det medierne gik op i var at han kunne tale et par timer uden manuskrift.
Så alt i alt DK tabte alt for mange tempi under VKO.
Fogh løj DK ind i en krig. Hvad f.eks med fastfrysning af skatterne (boligskatten), pengene kunne være brugt bedre på nedsættelse af skatten på arbejde. Offentlige udgifter i % af BNP, steg ret kraftigt under Fogh; men det medierne gik op i var at han kunne tale et par timer uden manuskrift.
Så alt i alt DK tabte alt for mange tempi under VKO.
