Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Invest alene om udlån til shorthandel


46638 jobono 23/9 2011 17:03
0
Oversigt

Danske Invest har ingen skrupler med at bære benzin til branden på aktiemarkederne, skriver Nyhedsbrev for Bestyrelser.

http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2556264.ece



23/9 2011 18:19 turin 146641



De sædvanlige halve sandheder fra Morten W. Langer. Kunne han dog ikke bare for én gang skyld finde ud af at skrive noget rigtigt? Danske Invest har naturligvis ingen skrupler ved at låne aktier ud - det giver gode penge i kassen til foreningens medlemmer. Det er altså hvad en en investeringsforening er sat i verden til! Hvis MWL havde sat sig bare minimalt ind i hvad der foregår, ville han vide at Nordea Markets er største aktieudlåner på det skandinaviske marked.

Og hvad er det med benzin til branden? Aktier falder ikke pga shorts.

- turin



23/9 2011 21:16 jobono 046645



Rundspørgen fra Nyhedsbrev for Bestyrelser viser, at hverken ATP, LD eller PFA udlåner aktier fra deres anlægsbeholdninger.

I artiklen siger direktør Dorrit Vanglo fra LD: "Vi har prøvet det (udlån af aktier) på et tidspunkt. Men vi synes ikke, at det fungerede særligt godt. Samtidig synes vi ikke om at bidrage til, at der kan blive spekuleret mod vores eget afkast. Shortsælgere spekulerer jo netop i et kursfald i de pågældende aktier. Endelig kan det være et problem, at man ikke kan stemme på udlånte aktier, hvis de er udlånt ved afholdelse af generalforsamling i selskabet."

Artiklen understreger, at shortsalg skaber likviditet i markedet, men at der mangler spilleregler for best practice omkring aktielån, hvilket den internationale investeringsfond Hermes fornylig har påpeget i en rapport om institutionelle investorers aktieudlån.

Det et vistnok noget, EU ser på for tiden.

Afsluttende uddrag fra artiklen i Nyhedsbrev for Bestyrelser:

"Hermes påpeger således, at shortfonde kan anvende udlånte aktier til at underminere den langsigtede værdiskabelse i selskaber, hvilket jo ikke er i de langsigtede investorers interesse. Hermes vurderer dog også, at aktieudlån grundlæggende er positivt for markedets effektivitet, fordi det styrker likviditeten ved at frigøre aktieposter som ellers ligger fast hos langsigtede anlægsinvestorer. Dermed er der også større mulighed for, at selskabets reelle værdi afspejles i børskursen, da prisdannelsen
er mere effektiv.

I de aktuelle meget nervøse aktiemarkeder er der ingen tvivl om, at shorthandel i perioder med ekstrem nervøsitet, kan anvendes til at presse aktiekurserne ekstra meget ned, fordi der er en meget tynd køberside. Dermed bliver de positive sideeffekter af aktieudlån vendt til negative effekter, da kursdannelsen ikke kommer til at afspejle de underliggende værdier."



23/9 2011 21:20 046646



Jeg må sige det kommer meget bag på mig, da jeg har hørt at ATP og andre investerer i ret så avancerede hedgefunde med det formål at hegde sig ud af sine aktieinvesteringer ved at gå short.

Det tror jeg man skal kigge på. Jeg finder det usandsynligt at de nævnte ikke bruger endog meget aggressive investeringer også her på den korte bane. Det kan således godt være at de ikke direkte låner ud af deres egenbeholdning, tilgengæld investerer de så heftigt i hedgefonde der ligger short.

Jeg har endda hørt fra særdeles pålidelig kilde at disse produkter er det der har været mest efterspørgsel på de sidste 6 -12 måneder



TRÅDOVERSIGT