Så kom der igår endnu et bevis på hvor dårligt det egentligt står til.
Man kan spekulerer i hvorfor det er nødvendigt.
3 hurtige bud.
1. Interbank lån er ramt på grund af grækenland, så ingen banker vil låne til hinanden.
2. Flere af de store banker er i problemer
3. Man er igang med at forberede Græsk default.
Nye lånemuligheder i Nationalbanken
Nationalbanken udvider pengeinstitutternes adgang til at optage lån mod sikkerhed i Nationalbanken. Det sker ved at udvide det hidtidige sikkerhedsgrundlag - især statsobligationer og realkreditobligationer - med pengeinstitutternes egne udlån af god bonitet.
Nationalbanken indfører desuden 6 måneders lån ved siden af de nu- værende 7 dages lån til en rente, der følger Nationalbankens udlåns- rente, p.t. 1,55 pct.
"Udvidelsen har til formål at supplere pengeinstitutternes adgang til at optage lån og dermed at bygge bro til en situation uden statsga- rantier, når disse udløber i 2012 og 2013", siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.
Nationalbankens sikkerhedsgrundlag udvides pr. 1. oktober 2011 med pengeinstitutters udlån af god bonitet. Udlån vil således kunne indgå som en del af Nationalbankens sikkerhedsgrundlag og kan anvendes i forbindelse med de sædvanlige pengepolitiske operationer samt som sikkerhed for intradag kredit. Belåningsværdien udvides efter Natio- nalbankens skøn med op til 400 mia.kr.
Finanstilsynet har oplyst, at pengeinstitutter inden for visse grænser kan medregne låneadgangen til institutternes likviditet, jf. § 152 i lov om finansiel virksomhed, uden at udlånene er pantsat til National- banken. Der henvises til Finanstilsynets hjemmeside for en beskrivelse heraf.
Omfattede lånetyper
Nationalbanken accepterer simple fordringer og trukne kassekreditter denomineret i kroner eller Euro. Debitor skal være en ikke-finansiel virksomhed, en offentlig myndighed eller en husholdning. Debitor skal være hjemmehørende i Danmark.
Kreditvurdering
Nationalbanken accepterer udlån, der opfylder Finanstilsynets defini- tioner for udlån tilhørende bonitetskategori 3 eller 2a, jf. definition heraf på Finanstilsynets hjemmeside.
Nationalbanken vil anvende instituttets egen kreditvurdering af udlå- nene, som er underlagt revision og Finanstilsynets overvågning i for- bindelse med inspektioner. Kreditvurderingen af lånene skal supple- res med revisorerklæringer, der fastslår lånenes tilstedeværelse og bonitet, samt at instituttet har de nødvendige forretningsgange og procedurer.
Finanstilsynet vil gennemføre en overvågning af alle institutter, der medregner likviditetsadgangen fra Nationalbanken i § 152, jf. oven- for, mindst én gang om året. Overvågningen vil også finde sted, når der sker en belåning i Nationalbanken af udlånene. Overvågningen vil blandt andet have fokus på, om de udlån, der indgår i instituttets lå- neliste, lever op til ordningens krav om at være udlån i bonitetskate- gori 3 og 2a efter Finanstilsynets bonitetskategorier.
3
Opgørelse af belåningsgrundlag og belåningsværdi
Belåningsgrundlag beregnes som restgæld på udlån samt 90 pct. af træk på kassekreditter fratrukket eventuel modregning og 3 pct. hair- cut ved lån og kassekreditter denomineret i Euro.
Belåningsværdien beregnes som belåningsgrundlag fratrukket haircut på 25 pct. og Margin på 10 pct.
Instituttet skal stille yderligere sikkerhed, hvis værdien af udlånspor- teføljen falder mere end 5 pct.
Yderligere information
En nærmere beskrivelse af det udvidede sikkerhedsgrundlag og de praktiske og administrative procedurer for at belåne udlån kan findes på www.nationalbanken.dk under Regelsæt - Sikkerhedsstillelse.
NY LANGFRISTET PENGEPOLITISK FACILITET
Nationalbanken udvider det pengepolitiske instrumentarium med en lang udlånsfacilitet, hvor de pengepolitiske modparter kan optage 6- måneders lån mod sikkerhed i Nationalbankens sikkerhedsgrundlag. Faciliteten tilbydes månedlig, og første gang fredag den 28. oktober 2011. Renten på 6-måneders-faciliteten er variabel, fastsat til Natio- nalbankens 7-dages pengepolitiske udlånsrente ved de ugentlige markedsoperationer.
Yderligere information
Nærmere information vedrørende den langfristede facilitet kan findes på www.nationalbanken.dk. under Pengepolitik - Instrumenter.
Man kan spekulerer i hvorfor det er nødvendigt.
3 hurtige bud.
1. Interbank lån er ramt på grund af grækenland, så ingen banker vil låne til hinanden.
2. Flere af de store banker er i problemer
3. Man er igang med at forberede Græsk default.
Nye lånemuligheder i Nationalbanken
Nationalbanken udvider pengeinstitutternes adgang til at optage lån mod sikkerhed i Nationalbanken. Det sker ved at udvide det hidtidige sikkerhedsgrundlag - især statsobligationer og realkreditobligationer - med pengeinstitutternes egne udlån af god bonitet.
Nationalbanken indfører desuden 6 måneders lån ved siden af de nu- værende 7 dages lån til en rente, der følger Nationalbankens udlåns- rente, p.t. 1,55 pct.
"Udvidelsen har til formål at supplere pengeinstitutternes adgang til at optage lån og dermed at bygge bro til en situation uden statsga- rantier, når disse udløber i 2012 og 2013", siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.
Nationalbankens sikkerhedsgrundlag udvides pr. 1. oktober 2011 med pengeinstitutters udlån af god bonitet. Udlån vil således kunne indgå som en del af Nationalbankens sikkerhedsgrundlag og kan anvendes i forbindelse med de sædvanlige pengepolitiske operationer samt som sikkerhed for intradag kredit. Belåningsværdien udvides efter Natio- nalbankens skøn med op til 400 mia.kr.
Finanstilsynet har oplyst, at pengeinstitutter inden for visse grænser kan medregne låneadgangen til institutternes likviditet, jf. § 152 i lov om finansiel virksomhed, uden at udlånene er pantsat til National- banken. Der henvises til Finanstilsynets hjemmeside for en beskrivelse heraf.
Omfattede lånetyper
Nationalbanken accepterer simple fordringer og trukne kassekreditter denomineret i kroner eller Euro. Debitor skal være en ikke-finansiel virksomhed, en offentlig myndighed eller en husholdning. Debitor skal være hjemmehørende i Danmark.
Kreditvurdering
Nationalbanken accepterer udlån, der opfylder Finanstilsynets defini- tioner for udlån tilhørende bonitetskategori 3 eller 2a, jf. definition heraf på Finanstilsynets hjemmeside.
Nationalbanken vil anvende instituttets egen kreditvurdering af udlå- nene, som er underlagt revision og Finanstilsynets overvågning i for- bindelse med inspektioner. Kreditvurderingen af lånene skal supple- res med revisorerklæringer, der fastslår lånenes tilstedeværelse og bonitet, samt at instituttet har de nødvendige forretningsgange og procedurer.
Finanstilsynet vil gennemføre en overvågning af alle institutter, der medregner likviditetsadgangen fra Nationalbanken i § 152, jf. oven- for, mindst én gang om året. Overvågningen vil også finde sted, når der sker en belåning i Nationalbanken af udlånene. Overvågningen vil blandt andet have fokus på, om de udlån, der indgår i instituttets lå- neliste, lever op til ordningens krav om at være udlån i bonitetskate- gori 3 og 2a efter Finanstilsynets bonitetskategorier.
3
Opgørelse af belåningsgrundlag og belåningsværdi
Belåningsgrundlag beregnes som restgæld på udlån samt 90 pct. af træk på kassekreditter fratrukket eventuel modregning og 3 pct. hair- cut ved lån og kassekreditter denomineret i Euro.
Belåningsværdien beregnes som belåningsgrundlag fratrukket haircut på 25 pct. og Margin på 10 pct.
Instituttet skal stille yderligere sikkerhed, hvis værdien af udlånspor- teføljen falder mere end 5 pct.
Yderligere information
En nærmere beskrivelse af det udvidede sikkerhedsgrundlag og de praktiske og administrative procedurer for at belåne udlån kan findes på www.nationalbanken.dk under Regelsæt - Sikkerhedsstillelse.
NY LANGFRISTET PENGEPOLITISK FACILITET
Nationalbanken udvider det pengepolitiske instrumentarium med en lang udlånsfacilitet, hvor de pengepolitiske modparter kan optage 6- måneders lån mod sikkerhed i Nationalbankens sikkerhedsgrundlag. Faciliteten tilbydes månedlig, og første gang fredag den 28. oktober 2011. Renten på 6-måneders-faciliteten er variabel, fastsat til Natio- nalbankens 7-dages pengepolitiske udlånsrente ved de ugentlige markedsoperationer.
Yderligere information
Nærmere information vedrørende den langfristede facilitet kan findes på www.nationalbanken.dk. under Pengepolitik - Instrumenter.
1/10 2011 19:22 mfa 0
46908 Ja, det kunne godt se ud til, at det ikke går for godt, selvom medierne stadig ikke har åbnet ørerne - udover at de da lige i de sidste 30 sekunder på tv2 nyhederne kan fortælle, at C20 er faldet 4%.
Her på PI synes jeg også det af og til mest bliver en sludder i chatten. Jeg er også tilhænger af et ret kritisk syn på fremtiden, men det er mere vores økonomiske system helt fundamentalt jeg tror den er gal med.
Men hvad mener I om situationen nu? Og hvor langt ned kan vi evt. komme? Bliver det 10 magre år med jakabov som nogen har sagt i chatten!? Altså, kommer dette til ikke blot at handle om spekulanternes formuer, men også den brede befolknings velfærd.
Og hvor skal man som investor flygte hen. Hvis euroen bryder sammen og dollaren ligeså er det jo ikke penge på bankbogen som er smartest? Aktierne får sig sandsynligvis også en ordentlig sveder.
Jeg er flygtet over i guld og sølv.
Kom med nogle seriøse og velargumenterede vurderinger.
Mfa
Her på PI synes jeg også det af og til mest bliver en sludder i chatten. Jeg er også tilhænger af et ret kritisk syn på fremtiden, men det er mere vores økonomiske system helt fundamentalt jeg tror den er gal med.
Men hvad mener I om situationen nu? Og hvor langt ned kan vi evt. komme? Bliver det 10 magre år med jakabov som nogen har sagt i chatten!? Altså, kommer dette til ikke blot at handle om spekulanternes formuer, men også den brede befolknings velfærd.
Og hvor skal man som investor flygte hen. Hvis euroen bryder sammen og dollaren ligeså er det jo ikke penge på bankbogen som er smartest? Aktierne får sig sandsynligvis også en ordentlig sveder.
Jeg er flygtet over i guld og sølv.
Kom med nogle seriøse og velargumenterede vurderinger.
Mfa
1/10 2011 21:18 mfa 046910 Og her er så Finansiel Stabilitets vurdering af pakken:
http://www.business.dk/finans/likviditetslivline-vil-ikke-stoppe-bankkrak
75 af 90 danske banker lukker....det lyder meget uhyggeligt!
http://www.business.dk/finans/likviditetslivline-vil-ikke-stoppe-bankkrak
75 af 90 danske banker lukker....det lyder meget uhyggeligt!
2/10 2011 09:25 Occam 046913 Henning Kruses argument var "Der bliver krav fra myndighederne om rapporteringer i et omfang, så man ikke kan lønne det. Jeg tror, der er en grænse for, hvor meget ekstra man kan betale for sit lån, fordi man har et lokalt islæt."
De små pengeinstitutters fordel er jo ikke, at de taler dialekt; men at de kender deres kunder. Det giver mulighed for en sundere forretning.
Kruse blev på samme møde imødegået af Bent Naur, som bedre kender betingelserne for små pengeinstitutter. Børsen valgte så at prioritere det dramatiske budskab:
http://borsen.dk/nyheder/finans/artikel/1/215705/henning_kruse_spaar_massedoed_blandt_banker.html
De små pengeinstitutters fordel er jo ikke, at de taler dialekt; men at de kender deres kunder. Det giver mulighed for en sundere forretning.
Kruse blev på samme møde imødegået af Bent Naur, som bedre kender betingelserne for små pengeinstitutter. Børsen valgte så at prioritere det dramatiske budskab:
http://borsen.dk/nyheder/finans/artikel/1/215705/henning_kruse_spaar_massedoed_blandt_banker.html
2/10 2011 11:43 collersteen 246915 God pointe... Det er i det hele taget paradoksalt, at man maser på med "big is better" på et plan (ved kraftigt at øge rapportering og bureaukrati) og på et andet plan ender man så i noget "too big too fail".
Og særlig parakdoksalt at det er de små lokale pengeinstitutter der kommer til at bøde på det kraftigste for at Finanstilsynet og div./enkelte bankbestyrelser/-direktioner reelt har sovet i timen, da visse små- /regionalbanker gik i låne-/ekspansionsbonanza.
Det er jo småbankerne der rent resultatmæssigt har klaret sig bedst igennem hele denne krise når det kommer til nedskrivninger og udlånstab.
Det er en syg verden vi er på vej ind i...mere bureaukrati og indviklede solvensopgørelser, kernekapital, osv. er ikke vejen frem. Lokalt kendskab og sund fornuft er vejen frem.
Jeg er spændt på hvornår det går op for folk/samfundet at big isn't always better og at stordriftsfordelene på et eller andet tidspunkt forsvinder i bureaukrati, store organisationer og overvågning....men så har vi jo så skabt en masse unødige uproduktive jobs for fortjenesten ved stordriftsfordelene.
"Den forestående massedød blandt bankerne bliver ifølge Kruse en realitet, fordi kun et fåtal af de nuværende har muskler nok til at tage livtag med de skærpede krav til finansvirksomhederne og allerede i dag er sendt ud på en form for sidespor i branchen.
"De har ikke en kinamands chance for at kunne håndtere det her. De kan ikke låne penge på de internationale markeder, og de spiller ikke en rolle. De dyrker kun et lokalt islæt," lød profetien fra Kruse Petersen, der ikke ser nogen profitabel forretning for sig for banker med balancer i størrelsesordenen 700-1500 millioner kroner.
"
Og særlig parakdoksalt at det er de små lokale pengeinstitutter der kommer til at bøde på det kraftigste for at Finanstilsynet og div./enkelte bankbestyrelser/-direktioner reelt har sovet i timen, da visse små- /regionalbanker gik i låne-/ekspansionsbonanza.
Det er jo småbankerne der rent resultatmæssigt har klaret sig bedst igennem hele denne krise når det kommer til nedskrivninger og udlånstab.
Det er en syg verden vi er på vej ind i...mere bureaukrati og indviklede solvensopgørelser, kernekapital, osv. er ikke vejen frem. Lokalt kendskab og sund fornuft er vejen frem.
Jeg er spændt på hvornår det går op for folk/samfundet at big isn't always better og at stordriftsfordelene på et eller andet tidspunkt forsvinder i bureaukrati, store organisationer og overvågning....men så har vi jo så skabt en masse unødige uproduktive jobs for fortjenesten ved stordriftsfordelene.
"Den forestående massedød blandt bankerne bliver ifølge Kruse en realitet, fordi kun et fåtal af de nuværende har muskler nok til at tage livtag med de skærpede krav til finansvirksomhederne og allerede i dag er sendt ud på en form for sidespor i branchen.
"De har ikke en kinamands chance for at kunne håndtere det her. De kan ikke låne penge på de internationale markeder, og de spiller ikke en rolle. De dyrker kun et lokalt islæt," lød profetien fra Kruse Petersen, der ikke ser nogen profitabel forretning for sig for banker med balancer i størrelsesordenen 700-1500 millioner kroner.
"
De fleste store virksomheder er startet som små. Det virkeligt bekymrende ved at skabe betingelser, som rydder underskoven er ikke, at de små forsvinder; men at så kommer der ikke flere nye store. Tilbage bliver nogle monopoler uden incitament til fornyelse.
2/10 2011 10:23 446914 Der er mange små banker der nok er for små, men det er nyt at de synes så mange skal lukke. Tidligere troede de på 45-55 banker tilbage.
Jeg mener stadig at aktier er et godt sted, ikke i finans og andre gældsatte virksomheder, men i gode solide forbrugsorienterede virksomheder.
Jeg tror ikke på et totalt kollaps, så det med at flygte er lige for en smule for polemisk.
Omkring guldet så læste jeg lige i FT at under den første krise i 2007, så vi samme udvikling med at guldet steg fordi folk troede det var safeheaven, men guldet gik så i gulvet senere, da man indså at i en global verden at alle aktiver forbundne og på et tidspunkt bliver man nødt til at svare sine lån eller andre aktiver er blevet så billige at man hellere vil derover.
Europa i recession og US i lavvækst er ikke noget spændende scenario, men det er ikke nødvendigvis noget man skal frygte massivt ud fra et aktiesynspunkt. Men godt er det ikke.
Kina er stadig den store åbenbaring i fremtidens vækst, nok sammen med Indien og Brasilien.
Den historie med +5-9% vækst skal gerne fortsætte i en rum tid.
På den lange bane skal europa til at få industrien op på benene igen, og det kræver store investeringer. Det er svært at se hvor det skal komme til på den korte bane, hvor alle er begyndt at spare op.
Generelt skal man undgå aktier med gæld. Det har vi talt om lige siden vi har begyndt proinvestor og det er nu at det får fuld gennemslag. Tænk Sjælsø, H+H, Torm, Parken, Nordicom og alle de andre der har gearet deres investeringer og nu savner salg og vækst til at kunne betale af på deres lån.
Jeg skal være bundløs ærlig og tilstå at jeg ikke kan overskue en Græsk exit ud af euroen, men det er ligesom om at man har fornemmelsen nu at det kan håndteres, hvor man ikke sad med den fornemmelse for en måned siden.
Europæisk tarp med op til +3000 milliarder Euro skal kunne modstå det meste, så mon ikke man i det mindste fik likviditetsudfordringen løst.
Basel III rimer ikke særligt godt på de tiltag vi ser lige nu og man har altså trukket i bremsen og holder hånden lidt mere under bankerne.
Når alt dette er sagt så forstår jeg stadig ikke hvorfor danske bank går så meget op - om noget er udviklingen blot en bekræftelse af at det står meget skidt til. Det kan da godt være man er kommet ud af sin likividitetsklemme, men Nationalbankens melding tyder jo altså ikke i den retning. Bedste signal er vel at på den græske side bliver der nu kun tale om 50% tab, men godt er det ikke.
Jeg mener stadig at aktier er et godt sted, ikke i finans og andre gældsatte virksomheder, men i gode solide forbrugsorienterede virksomheder.
Jeg tror ikke på et totalt kollaps, så det med at flygte er lige for en smule for polemisk.
Omkring guldet så læste jeg lige i FT at under den første krise i 2007, så vi samme udvikling med at guldet steg fordi folk troede det var safeheaven, men guldet gik så i gulvet senere, da man indså at i en global verden at alle aktiver forbundne og på et tidspunkt bliver man nødt til at svare sine lån eller andre aktiver er blevet så billige at man hellere vil derover.
Europa i recession og US i lavvækst er ikke noget spændende scenario, men det er ikke nødvendigvis noget man skal frygte massivt ud fra et aktiesynspunkt. Men godt er det ikke.
Kina er stadig den store åbenbaring i fremtidens vækst, nok sammen med Indien og Brasilien.
Den historie med +5-9% vækst skal gerne fortsætte i en rum tid.
På den lange bane skal europa til at få industrien op på benene igen, og det kræver store investeringer. Det er svært at se hvor det skal komme til på den korte bane, hvor alle er begyndt at spare op.
Generelt skal man undgå aktier med gæld. Det har vi talt om lige siden vi har begyndt proinvestor og det er nu at det får fuld gennemslag. Tænk Sjælsø, H+H, Torm, Parken, Nordicom og alle de andre der har gearet deres investeringer og nu savner salg og vækst til at kunne betale af på deres lån.
Jeg skal være bundløs ærlig og tilstå at jeg ikke kan overskue en Græsk exit ud af euroen, men det er ligesom om at man har fornemmelsen nu at det kan håndteres, hvor man ikke sad med den fornemmelse for en måned siden.
Europæisk tarp med op til +3000 milliarder Euro skal kunne modstå det meste, så mon ikke man i det mindste fik likviditetsudfordringen løst.
Basel III rimer ikke særligt godt på de tiltag vi ser lige nu og man har altså trukket i bremsen og holder hånden lidt mere under bankerne.
Når alt dette er sagt så forstår jeg stadig ikke hvorfor danske bank går så meget op - om noget er udviklingen blot en bekræftelse af at det står meget skidt til. Det kan da godt være man er kommet ud af sin likividitetsklemme, men Nationalbankens melding tyder jo altså ikke i den retning. Bedste signal er vel at på den græske side bliver der nu kun tale om 50% tab, men godt er det ikke.
2/10 2011 14:13 mfa 046917 Det er korrekt at guldet også tog en god nedtur i 2007/2008, men opturen har lige siden været enorm. Jeg tror på at denne historie kan gentage sig, hvis ikke det bliver endnu vildere.
Ifht. aktier har jeg hørt en del sige, at aktier (målt i P/E) stadig er overpriced. De mener at faldet i p/e startede i 2000 og at opturen siden 2008 kun er det trin ned af trappen . Ser man på historiske lange charts kan man se, at p/e for nogle index ofte går fra meget højt p/e, krakker og så bliver meget billige. Men billige er de ikke endnu!
http://www.multpl.com/
Jeg er ikke TA'er, men er det forkert at se en tendens ifht. ovenstående chart?
Ifht. aktier har jeg hørt en del sige, at aktier (målt i P/E) stadig er overpriced. De mener at faldet i p/e startede i 2000 og at opturen siden 2008 kun er det trin ned af trappen . Ser man på historiske lange charts kan man se, at p/e for nogle index ofte går fra meget højt p/e, krakker og så bliver meget billige. Men billige er de ikke endnu!
http://www.multpl.com/
Jeg er ikke TA'er, men er det forkert at se en tendens ifht. ovenstående chart?
2/10 2011 20:26 Kristensen 046921 Interbank-markedet er meget presset pt. Især danske bankers lån i € er en hård kamp og mere eller mindre umuligt for banker der ikke har rating.
Lidt mere Basel 3
Det bliver ikke nemt at være realkreditobligation i Danmark ved indførelsen af Basel III. Det unikke danske realkreditsystem ligner ikke resten af verdens, og da Danmark er ringe repræsenteret i Basel-kommitéen, bliver det svært at overbevise resten af verden om, at realkreditobligationer skal betragtes som likvide. Det fortæller underdirektør i Nykredit Jesper Berg og chefanalytiker Dorte Kurek.
Den nye fælleseuropæiske tilsynsmyndighed (EBA) skal frem til 2015 fastsætte internationale betingelser for realkreditobligationer og erhvervsobligationer. Reglerne skal være bestemmende for, om disse Obligationer kan anses for likvide aktiver og rykkes fra det såkaldte Level 2 til level 1. Selvom det først bliver aktuelt i 2015, har det stor betydning for de danske realkreditinstitutter.
- Hvis vores realkreditobligationer ikke er likvide, så er de ikke længere attraktive. Og da de fleste danske banker har likviditet i realkreditobligationer, så rammer det rigtig hårdt, siger Dorte Kurek.
Behovet for den store likviditet er en del af de krav, der vil følge med Basel III. Bankerne skal have en såkaldt "stødpude" af likvide aktiver til dækning af likviditets-outflow i en 30 dage lang krisesituation. Og hvis ikke realkreditobligationer gælder som likvide aktiver, vil mange danske banker og ikke mindst realkreditinstitutterne komme i klemme, viser Nykredits estimater.
I dag er definitionen på likvide aktiver tilpasset til det enkelte land. I Danmark er det beskrevet i § 152, hvor realkreditobligationer også står som likvide aktiver. Nykredits håb er, at det vil lykkedes Danmark at få verden til at forstå, at det danske realkreditsystem er stærkere end de flestes.
- I dag har vi ikke nogen, der sidder i EBA, og vi har ikke nogen, der kender til det danske realkreditsystem, som kan blive hørt i den her kreds. Det er et problem for de danske banker, og det er klart, at det skal vi have gjort noget ved, siger Jesper Berg.
Han konstaterer, at medmindre Basel III kommer til at fungerer, og at der bliver plads til realkreditobligationerne, så har de danske realkreditinstitutter et alvorligt problem.
- Det gør, at vi skal ud og finde nogle andre markeder for vores realkreditobligationer. Vi tror på, at vi på en eller anden måde nok skal komme igennem. Det, der bliver spændende er bare, hvor godt vi kommer igennem, siger Jesper Berg.
Det bliver ikke nemt at være realkreditobligation i Danmark ved indførelsen af Basel III. Det unikke danske realkreditsystem ligner ikke resten af verdens, og da Danmark er ringe repræsenteret i Basel-kommitéen, bliver det svært at overbevise resten af verden om, at realkreditobligationer skal betragtes som likvide. Det fortæller underdirektør i Nykredit Jesper Berg og chefanalytiker Dorte Kurek.
Den nye fælleseuropæiske tilsynsmyndighed (EBA) skal frem til 2015 fastsætte internationale betingelser for realkreditobligationer og erhvervsobligationer. Reglerne skal være bestemmende for, om disse Obligationer kan anses for likvide aktiver og rykkes fra det såkaldte Level 2 til level 1. Selvom det først bliver aktuelt i 2015, har det stor betydning for de danske realkreditinstitutter.
- Hvis vores realkreditobligationer ikke er likvide, så er de ikke længere attraktive. Og da de fleste danske banker har likviditet i realkreditobligationer, så rammer det rigtig hårdt, siger Dorte Kurek.
Behovet for den store likviditet er en del af de krav, der vil følge med Basel III. Bankerne skal have en såkaldt "stødpude" af likvide aktiver til dækning af likviditets-outflow i en 30 dage lang krisesituation. Og hvis ikke realkreditobligationer gælder som likvide aktiver, vil mange danske banker og ikke mindst realkreditinstitutterne komme i klemme, viser Nykredits estimater.
I dag er definitionen på likvide aktiver tilpasset til det enkelte land. I Danmark er det beskrevet i § 152, hvor realkreditobligationer også står som likvide aktiver. Nykredits håb er, at det vil lykkedes Danmark at få verden til at forstå, at det danske realkreditsystem er stærkere end de flestes.
- I dag har vi ikke nogen, der sidder i EBA, og vi har ikke nogen, der kender til det danske realkreditsystem, som kan blive hørt i den her kreds. Det er et problem for de danske banker, og det er klart, at det skal vi have gjort noget ved, siger Jesper Berg.
Han konstaterer, at medmindre Basel III kommer til at fungerer, og at der bliver plads til realkreditobligationerne, så har de danske realkreditinstitutter et alvorligt problem.
- Det gør, at vi skal ud og finde nogle andre markeder for vores realkreditobligationer. Vi tror på, at vi på en eller anden måde nok skal komme igennem. Det, der bliver spændende er bare, hvor godt vi kommer igennem, siger Jesper Berg.
I stedet for at klynke skulle de prøve at gøre realkreditobligationerne attraktive, så de bliver likvide.
Lige nu er det ikke attraktivt at købe Obligationer, fordi
- kursen er over pari,
- der er en usikker udtrækningsrisiko, som vil medføre tab ned til pari,
- beskatningen er kompliceret,
- opbevaringen er gebyrbelagt,
- likviditeten er lille, så man får ikke nødvendigvis en fair kurs ved handel.
Lige nu er det ikke attraktivt at købe Obligationer, fordi
- kursen er over pari,
- der er en usikker udtrækningsrisiko, som vil medføre tab ned til pari,
- beskatningen er kompliceret,
- opbevaringen er gebyrbelagt,
- likviditeten er lille, så man får ikke nødvendigvis en fair kurs ved handel.
