Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas aktien et langt mareridt.


47308 HeyimnotCram 16/10 2011 15:43
Oversigt

Mange føler en kærlighed til denne Aktie. Andre har solgt aktien i væmmelse over den elendige performance. Nogen har måske købt flere aktier for at nedbringe deres gennemsnitlige Aktiekurs. I min optik er Vestas aktien et mareridt for den, som er lang i aktien, og det vil jeg i det følgende argumentere for. Alle mine argumenter tager udgangspunkt i verden, som jeg ser den.

1) Regeringer verden rundt står med kravet om at spare. Det er en kendt sag, at vindmøller kræver en eller anden form for støtte eller tilskud, for at investorer føler sig fristet til at investere i vindmøller. Hvordan vil disse støtteordninger se ud i fremtiden når kravet om at spare er så kraftigt overalt?

2) Gas og kul er billig og pålidelig energi, som giver vindmøller en meget stærk konkurrence. Sagt på jævnt dansk betyder det, at et elselskab har meget lettere ved at skabe en profit ved at afbrænde gas og kul end ved at købe en dyr vindmøllepark og derefter vente på, at vinden tilfældigvis begynder at blæse.

3) Vi kender alle til den tyske beslutning om at udfase atomkraft. Denne beslutning fremhæves ofte som en fremtidig trigger for Vestas aktien. Sådanne tanker er selvfølgelig drømmerier da vindmøllestrøm er meget dyrt, og det vil selvsagt betyde en væsentlig forringelse af den tyske konkurrenceevnen, hvis atomkraften skal erstattes med vindkraft. Tyskerne er næppe interesseret i en sådan forringelse af konkurrenceevnen. Derfor må den tyske beslutning betragtes som en fiksidè, der senere må opgives.

4)Disse tre ovenstående argumenter gør, at dem som er lange i Vestas aktien må frygte, at Ditlev Engel på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at sige det magiske ord "nedjustering", hvilket vil udvikle Vestas aktien til et mareridt for dem, som er lange i aktien.

5) Dernæst virker det bekymrende at iagttage, hvorledes Vestas forbruger aktionærernes penge. I april måned 2009 hentede Vestas ca. 6 mia.kr. ved en Emission. Den 22 juni 2011 optog Vestas et lån på 1,3 mia.Euro. En sund og rask virksomhed skaber penge, som returneres til aktionærerne. Vestas har gjort en dyd udaf at forbruge aktionærernes penge og istedet fylde deres ører med entusiastisk snak om virksomheden. Der er uden tvivl en gryende utilfredshed med den behandling som Vestas tilbyder sine ejere. Utilfredsheden kunne meget sandsynligt animere til et fremtidigt salgspres. Af den grund er det heller ikke usandsynligt at se en meget lavere kurs på Vestas.

Det var så mit første indlæg på proinvestor. Det er mit håb, at nogle finder indlægget nyttigt.Vh. Jørgen.



16/10 2011 18:08 cykling 247310



Jeg har en anden overbevisning / tro på fremtiden end det du mener og tror.


Punkt et er det min overbevisning at den politiske agenda såvel som lydhørheden ved kapitalens magt, mere og mere går i retning af en fælles forståelse af nødvendigheden for løsrivelse fra fossile brændstoffer, ikke kun for den grønne profil og den mere bløde argumentation, men også fordi at vind energi hvis man gør alle omkostninger op, rent faktisk ikke er så dum en forretning.


At tro på at den folkelige opbakning mod A-Kraft er på vej væk, er stik imod alle tendenser i såvel Tyskland,Østrig,Sweitz, Japan og generelt er bevidstheden om risiko blandt den almindelige del af verdens befolkning er jo netop et ikke økonomisk synspunkt , men en frygt for at ødelægge vores jord for os selv og vores efterkommere



16/10 2011 18:30 Razorgarf 147312



Villy vil det anderledes, og som udenrigsminister skal han nok få overtalt alle og enhver =)



16/10 2011 20:01 Moneyloss 647313



Heldigvis er din verdensanskuelse ikke særlig præcis eller retvisende.

Gas og kul er ganske rigtigt billigt......såfremt man allerede har kulkraftværket eller gasværket. Men i mange lande hvor energiforsyning skal øges skal man altså bygge nyt. Og i Brasilien fornylig udtalte en embedsmand at vindenergi endda var billigere end kul da det ville koste over 1 mia kr at bygge selve kulværket også.

Så ja kul og gas er billig men vind er billigere - ja faktisk så er det gratis. Det kommer helt af sig selv - man skal ikke grave eller transporterer det hen til møllen.

Og hvis du ser på priserne på vindenergi de seneste 10 år så er den konstant faldet for nu at tangerer prisen på kul mens der endnu mangler 20% for at tangerer gas. Så vil det da være kæmpe-dumt ikke at investere nu i vind-energi hvis trenden ellers fortsætter !

Mht. sparekrav i diverse lande så er det eneste sted man ikke bør spare oftets i vindenergi. Ex. spanien sparer enorme beløb på ikke at skulle importere kul. I USA er størstedelen af underskuddet på handelsbalancen import af energi. Det er langt bedre at producere lokal energi, lokale jobs etc. Det giver mere i skat på sigt.

Og så er der jo hele miljø-problemet ved kul og gas som bliver mere og mere svær at ignorere.

Mht. Vestas forbrug af penge er pengene bundet i bygninger og produktionsudstyr samt patenter og udviklingsprojekter. Lånet på 1,3 mia kr er ikke et lån men en kassekredit. Vestas samlede gæld er på 1,075 mia Euro - ca 8 mia kr.

Jeg betragter Vestas i en slags "turn-around" proces og man har en historisk chance for at købe aktien billigt her omkring 80-90 kr. I år forventes vel et overskud på ca. 2 mia kr efter skat svarende til PE=10. Og hvis ellers væksten på vind tager til vil Vestas lukrere på dette.

Jeg tror den eneste grund til at du nævner utilfredshed, pengeafbrænding mm. er fordi aktien ligger i 90 kr. Havde den lagt i 400 havde du sikkert ikke sagt noget. Men det er jo når aktien ligger i 90 kr man skal være optimist - ikke når den allerede er dyr.



16/10 2011 20:51 HeyimnotCram 047315



Vindmøller vil altid være en niche indenfor energiproduktion af den simple årsag, at produktionsformen kræver en backup til de tider hvor vinden ikke blæser. Denne backup kan enten bestå at kul, gas, atomkraft eller måske vandkraft. Dvs. vindenergi vil altid stå som et dyrt supplement til en allerede eksisterende base bestående kul, gas, atomkraft eller måske vandkraft. Verden står på kanten af endnu en recession og i det scenario er det meget dumt af verdens politikere at "beskatte" verdens borgere og virksomheder med den støttekrævende vindmøllestrøm.



16/10 2011 22:36 Moneyloss 547316



Yep, vind kræver en backup og det er jo det der er så fantastisk - for backuppen findes allerede. Den er helt gratis. Den er købt og betalt og står rundt omkring som centrale og decentrale kraftværker.

Det er derfor vindenergi er sådan i vækst. Backuppen er nemlig allerede på plads. Og efterhånden som vindmøller står flere og flere steder dækker de større og større %del af energibehovet. Der blæser jo altid et eller andet sted i europa og særligt på havet.

Den mest perfekte løsning er at have vindmøllerne som den primære energikilde og så tænde for decentrale kraftværker når det ikke blæser. Så dækkes energibehovet fra halmballer, affaldsforbrænding etc. Som sidste garant bruges biogas og naturgas.

I fremtiden vil vindenergi få en endnu mere markant andel af det samlede strømforbrug efterhånden som flåden af biler i verden erstattes med elektriske biler med enorm batteri-kapacitet. Disse kan bruges til at opbevarer enorme mængder energi når det blæser og evt. sende tilbage i el-nettet når det ikke blæser.

Så nej, vindenergi var en niche i 1995. I dag er det big buisness.







17/10 2011 08:53 Occam 147319



Backup, lager og transport. Men det udbygges jo hele tiden.



17/10 2011 09:49 troldmanden 147324



Der er ikke noget teknisk der hindre vindmøller i at blive en MEGET stor andel af erngi forsyningen. Det viser DK allerde nu med godt 20% af strømmen fra vindmøller og et mål om det skal op på 50% om blot 9 år.



17/10 2011 09:46 troldmanden 647323



Hej HeyimnotCram. Velkommen til prinvestr som aktiv skribent. Og tak for et fint debat oplæg.

Jeg har et par bemærkninger.

1) Det er rigtigt at rigtig mange regeringer agenda står på spare mode. Men hvorvidt det får megen indflydelse på vindmølle industrien er faktisk ikke så let at spå om. (min mening )

For det første er der en lang række lande hvor det ikke er regeringen der betaler ekstra prisen for den producerede strøm fra vindmøllerne. I flere lande er det en afgift som lægges direkte på forbrugerne. F.eks her i DK hvor det er 1,6øre i SO afgift. 1,6 øre ud af en strøm pris på ca 2 kr!!

Derudover taler vi forsyningssikkerhed. Det alene gør at flere og flere lande begynder at se vindmøller som en livsvigtig del af deres energi mix. Og det bliver ikke mindr vigtigt "blot" fordi økonomien i landet er dårlig.

Så har vi hele CO2 fokusen. En masse lande har forpligtet sig til at reducere CO2 med 20-30% frem mod 2020-2030. Og det betyder at de SKAL øge bla andelen af vindmøller for at nå i mål.

Og så er der vækst fokusen. En række af BRICK landende har så stor en vækst at for de overhovedet kan følge med i udbygningen af deres energi kapacitet så bliver de nød til at trække på alle teknologier. Og herunder også vindmøller. Og faktisk står vindmøller ekstra godt i denne henseende idet det er den hurtigste måde at få ny kaacitet op

2) ja kul og gas er billig. Men specielt kul bliver nedprioriteret i flere og flere lande som fremtidig energi kilde pga de høje CO2 krav.

Gas derimod er billig og markant bedre målet på CO2 end kul. Og specielt et land som US har shale gas presset prisen så langt ned at der nu bliver bygget flere gas kraftværker end set længe.

Vindmøller har dog stadig den fordel at hae nul udledning af CO2 og at teknologi udviklingen betyder prisen per producerede kwh for nye møller reduceres med 2-4% om året. Så vindmøller bliver mere og mere konkurrencedygtige med alle andre energi former. Og allerede den dag i dag er vindmøller den billigste energi form på sits hvor det blæser rigtig meget

3) jeg tror nu ikke der er ret mange der regner med at f.eks alt Tysklands A-kraft skal erstattes med vindmøller. Det bliver i vid udstrækning gas og vindmøller men også solceller.

Og jeg tror ikke vi vil se den tyske regering vende på en talerken igen og forlænge levetiden på værkerne. Modstanden mod værkerne har nærmest aldrig været større end nu. Og som skrevet længere oppe så betyder den øgede konkurrenceevne for møllerne at ekstra prisen per producerede kwh om 10 år nærmet vil være lig nul

5) ja cash flow er faktisk en af deres top prioteter. Hvis ikke den største. I år bliver det ca et nul. Muligvis et mindre plus. Men næste år bliver det et pænt plus på formentligt 500+ mio Euro idet at de nu har afsluttet alle deres store bygge aktiviteter og de har en kapacitet på 9-10.000mw. Så det bliver først når de begynder at bygge deres nye offshore center i UK at den næste mia regning skal udskrives til ny kapacitet. Og de påbegynder kun bygningen af denne når der er sikret tilstrækkelig med ordre på den nye mølle.

Hvis Vestas kan n¨å målet om 7000mw ordre i år. (og det begynder så småt at se sådan ud) så tør jeg godt "love" at kursen ved årskiftet vil være signifikant højere end nu. For hvis de når det mål så bliver 2012 et rigtig godt år med en ret pæn vækst.

Vh
T.







17/10 2011 15:15 envue 147341



Hej Troldmand!

Du skriver i en parantes, at det så småt begynder at se ud som om Vestas når målsætningen på 7000mw.
Denne udmelding strider umiddelbart mod den generelle holdning i markedet, når man læser aktieanalytikere og ser, at finanshuse sænker aktiemålet.

Jeg har svært ved at vurdere, hvorvidt Vestas kan nå i mål. Men eftersom de på årets første 9½ måneder samlet har præsenteret ordrer for 4.103mw og der blot er 2½ måneder tilbage at løbe på, ser det umiddelbart svært ud eller hvad?

Hvor meget forventer du af de ikke-annoncerede ordrer for Q3 og Q4?

Og regner du med, at de snart begydner at præsenterer flere mw? Eller hvordan skal de nå i mål?

Og tak for dit engagement.



17/10 2011 17:51 troldmanden 147344



Hej enveu

Velkommen til proinevstor som aktiv skribent.

Jeg er bare rasmus modsat i forhold til vestas analytikerne. Når de har sagt køb har jeg sagt sælg og når de siger sælg siger jeg køb

De uannoncerede ordre har historisk været omkring et niveau på 500mw. Nogle gange under og andre gange over som i Q2 hvor der var hele 786mw. 500MW er derfor et godt udgangspunkt som et estimat over antal i både Q3 og Q4.

De har allerede annonceret 4100mw + 1000mw uannoncerede. Så er vi på 5100 med 1900mw op til den nedre del af målet på 7000mw.

Det er stadig op af bakke og det betyder også at det stadig ikke er givet at de når målet


Jeg har over de sidste ca 2 mdr opbygget et regneark med projekter som Vestas i den ene eller anden grad sættes i forbindelse med. Jeg har nu rundet 20.000mw. Og af disse er ca 2500mw til opstilling i 2012 men stadig ikke annoncert og yderligere over 1000mw som skal påbegyndes i 2012 og hvor developerne har sagt det er lige op over med alle tilladelser og finansiering på plads.

Dertil så helt sikkert et 4-cifret antal mw som jeg ikke har kendskab til.

Så der er bestemt muligheder for at nå de 7000mw eller mere. Men det er også sole klart at ikke alle de nævnte projekter vil dels blive godkendt, gå til vestas eller nå at blive afgivet som ordre i år. Men muligheden for at lukke 1900mw annoncerede ordre er bestemt til stede. Og specielt hvis en elelr flere af de projekter på 200-400mw lukkes inden Q3 meddelelsen den 9/11

Vh
T.





17/10 2011 20:05 envue 147350



Det lyder spændende. Nu er jeg ret uerfaren ift. aktier og vindmølleindustri, men hvad er begrundelsen for ikke at annoncere (og derved hemmeligholde) ordrer, som Vestas gør?

Jeg håber selvfølgelig på, at det kan lykkes dem at hive tilstrækkelige ordrer hjem. Indtil da følger jeg udviklingen.

Tak for udredningen. Vi krydser fingre for lidt medvind til Vestas :)



17/10 2011 22:30 troldmanden 147351



Vestas sender kun børsmeddelelser ud hvis en ordre har en værdi af mere end 500 mio dkk. De lokale datter selskaber kan dog vælge at udsende en pressemeddelelse om en ordre ned til en værdi af 250 mio hvis det har stratetisk betydning.

Men det betyder i udgangspunktet at alle ordre på mindre end 30-60mwmw ikke blive annoncert. Og der er mange ordre der er mindre end det. Så derfor får vi først et samlet overblik over kvartalets uannoncerede ordre ved en kvartals meddelelse



17/10 2011 10:34 Aspekulant 147327



Hvis man skulle tilføje et punkt 6, kunne det være de kinesiske producenter som gør hvad de kan for at vokse udenfor Kina.

Nylig artikel om bla Sinovel og Goldwin:
http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=/g/a/2011/10/14/bloomberg_articlesLT1YK41A74E9.DTL#ixzz1axGzT9aM

"Armed with at least $15.5 billion in state-backed credit, China's biggest windmill makers Sinovel Wind Group Co. and Xinjiang Goldwind Science & Technology Co. won their first major foreign orders in the past year. They plan to set up plants abroad, including China's first in the U.S., easing entry into markets for delivering machines that can weigh 750 tons each.

Sinovel and Goldwind may counter the quality concerns of customers and overtake Denmark's Vestas Wind Systems A/S as the biggest supplier by 2015, a Bloomberg New Energy Finance survey forecast. That can erode sales and margins for suppliers such as GE and Vestas that already face cutbacks in European subsidies and a 22 percent plunge in turbine prices from their 2008 peak."


Der hvor de stadig halter er dog på kvaliteten, og der er masser af eksempler på nedbrud i de kinesiske vindfarme. Men når kineserne selv kommer med pengene, så skal de jo nok få del i ROW markedet. Spørgsmålet er blot hvor hurtigt det sker.

Jeg er dog selv positiv på Vestas pt og har en lille portion aktier.



17/10 2011 10:59 turin 547329



I min optik hører begreber som kærlighed og væmmelse overhovedet ikke sammen med aktieinvesteringer, men jeg erkender at det nok for mange investorer er en drivkraft.

Man siger at kærlighed gør blind, og det er helt tydeligt når man ser diverse indlæg om Vestas' gyldne fremtid. Omvendt må man nok også sige at had gør blind, for dommedagsprofetierne for Vestas skorter det heller ikke på.

Følelser og investeringer hører absolut ikke sammen. Det har jeg lært af bitter erfaring. Man bliver nød til at være helt nøgtern. Alt andet er for dyrt. Jeg har sagt det før, og jeg gentager det gerne: "Skal du finde noget at forelske dig i, bør det være en anden person. Lad være med at forelske dig i en Aktie!"

- turin



17/10 2011 17:03 Tonny9 147343



Men det bliver det ikke nødvendigvis billigere af, alså at forelske sig i en anden person...

Men derfor kan det godt være en god investering.....

Men hvorfor ikke forelske sig i en Aktie? Det kan vel være lige så godt som at forelske sig i en mur eller en bro, som jeg så i et tv indslag, der var en eller anden "tossede" kvinde der havde gjort.

(ps. dette indlæg skal ikke tages for seriøst - sorry, kunne ikke lade være)



17/10 2011 23:21 Kenddinvare 147352



@HeyimnotCram
Troldmanden har kommet med flere af de gode argumenter i forhold til dit tilsyneladende begrænsede kendskab til sektoren.
Lige et par supplementer:
-Kulkraft er ikke rentabel i Europa som sådan. I øjeblikket modtager de vist omkring 1 mia. Euro om året.
-EU's samlede vindkraftplaner viser stadig stigende installerede MW for de kommende år.
-med intelligente elmålere og prissætning efter produktions/forbrugsratio kan elforbruget i øget grad placeres når vinden blæser.

PS. Min seneste langsigtede handel i VWS var salg af 50 stk i 699. Ved et markedsdyk her senere på måneden må jeg for samme beløb vel kunne købe ca. 400 stk.
PPS. Fik sat for meget af VWS pengene i GES og andet volatilt inden det store dyk i efteråret 2008, så min kommende VWS-indsats bliver nok mindre.



18/10 2011 01:23 HeyimnotCram 047355



Mange tak til alle jer, som har læst mit indlæg. Og mange tak for alle de spændende modargumenter. Jeg forstår så bare ikke, at markedet vedholdende sender aktiekursen lavere! Ifølge jeres argumenter ser fremtiden lys ud for Vestas og Vestas aktien. Hvad er det lige markedet ikke har forstået? Måske synes markedet bare det samme som mig.



18/10 2011 06:35 cykling 147357



For mig og se handler Aktie handel blandt andet om det vi ser ske med vestas.Hvis man som meget stor investor fremad rettet kan se potentialet i en Aktie er det måske en god ide og tale aktien ned så længe man kan, for derved i en periode og købe op og når så man ikke længere kan holde begejstringen tilbage så sælger man hele vejen op igen.I bund og grund er det vel sådan man tjener penge på aktier altså på op og nedture.



18/10 2011 09:11 troldmanden 247362



Jeg forstår som sådan godt aktien ligger hvor den gør. For Vestas mangler reelt set at vise de er ved at være klar til at høste gevinsterne af deres turnaround.

De har været gennem flere nedjusteringer og om 3 uger kommer der alt andet lige også en nedjustering af tripple 15. Og så har Vestas notorisk haft et negativt cashflow de seneste år. Det vil markedet også se de har løst. Og det har de løst af primært 2 årsager.

1)de er begyndt at producere til ordre og ikke lager. Det betyder en reduktion fra 5 mia Euro til 2,5 mia Euro i lagerbinding

2)de har de seneste år investeret rigtig mange mia i udbygning af produktions faciliteter, hovedkontor og nye store R&D centre. De næste 2 år vil investeringerne på disse poster hvert år være et 10-cifret beløb mindre end de forgående år.

Men folk vil gerne reelt set se ovenstående. Og når Vestas kan vise det så begynder tilliden til selskabet også langsomt at blive positiv igen.






TRÅDOVERSIGT