Tillidsindikatorerne i euroregionen fortsætter med at falde. Det viser den seneste opgørelse fra EU-Kommissionen, der har fremlagt data for fem forskellige indikatorer.
Den indikator, der afspejler forretningsklimaet, blev opgjort til indeks -0,44. Det var svagere end ventet, idet økonomerne ifølge Bloomberg News havde regnet med -0,30. Tallet for oktober er revideret ned til -0,19 fra -0,18.
Opgørelsen over forbrugertilliden, der i modsætning til de øvrige indeks er revideret, viste ligesom den tidligere opgørelse indeks -20,4. I oktober var forbrugertilliden -19,9.
Den økonomiske tillidsindikator landede på 93,7 mod en forventning om indeks 93,9. Indekset faldt fra 94,8 i oktober.
Industritilliden faldt til indeks -7,3 fra -6,5 i oktober. Konsensus var et fald til -7,6 ifølge Bloomberg.
Servicetilliden dykkede til indeks -1,7 fra 0,2 i oktober. Her havde analytikerne ventet med et fald til 0,0.
Fra Nordnet.

