Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

BioPorto: hvem har bolden?


49719 fillandkill 12/12 2011 01:16
Oversigt

Cash skriver i chatten her til aften, at "Må man stille et *dumt* spørgsmål : Er Thea bare tilgivet igen-igen selv om hun ikke indfrier de ting, såsom aftaler om licens f.eks. Det må da være fantastisk at kunne leve år ud og år ind med de løgne uden konsekvens. Sjældent set indenfor finans, tror jeg."

Det kan han for så vidt have ret i.. Katten har jagtet musen snart længe nok i BioPorto.
Synes også de manglende indfrielser fra Thea har været tydelige i BioPorto´s kursudvikling på det seneste.

Der er slet ingen tvivl om at der er rigtig store beløb at tjene i de kommende år, på biomarkøren, NGAL, det forkromede spørgsmål er vel så hvem der kommer til at tjene dem.

Pt. findes der 3 Ngal test der er godkendt til diagnostisk brug, og det er disse 3 der har en tvist hos EPO, der bliver afgjort d. 8 Februar.

I den forgangne uge, fik vi afvide at CCH (Cincinatti Childrens Hospital) havde fået underkendt deres Ngal patent, til diagnose af iskæmisk nyreskade, i en indsigelsessag, anlagt af BioPorto. Abbott havde allerede sikret sig adgang til dette patent, som licenstager, og ret beset, så har Abbott praktisk talt ingen adgang til Ngal markedet, for nuværende.

Alle, eller ihvertfald de fleste, går i den tro at sagen hos Epo er alt eller intet for BioPorto, falder sagen ud i Abbott favør, dvs. bliver BioPorto´s Ngal patent underkendt, og EPO/OD revoker patentet, så er markedet blot fri, idet "patentet isåfald ingen opfindelseshøjde har.

sker det, så vil BioPorto stadig kunne afsætte deres produkt, The Ngal test, og de kan stadig indgå distributionsaftaler med de store diagnostiske selskaber, omend ikke de aftaler vi alle går og håber på, da de ingen eksklusive rettigheder har.
De store selskaber vil have en fordel i "time to market" idet de kan levere en færdigudviklet test fra BioPorto, men intet forhindrer disse i at udvikle deres egen test.

Så uanset hvad, så vil afgørelsen i Februar sikkert ikke have nogen betydning for BioPorto i de første år, problemet opstår først når andre når markedet med deres egenudviklede tests.

Jeg tror dog slet ikke at det når så vidt i Februar, jeg har her til aften nærlæst BioPorto´s svar til indsigelserne fra Abbott/Alere ect.

Min personlige mening er at BioPorto også efter Februar, står med et Ngal Cutoff patent.
Jeg mener ikke at have læst nogen steder at BioPorto var bundet på en svarfrist til indsigelserne, det kan undre at de næsten 2 mdr før oral proceedings, sender et svar.

Man kan fristes til at tænke om det er et brev til Abbott og co. - meget kunne ligne at Abbott skulle overveje et forlig, inden Februar, da de risikerer at stå med zip. efter sidste uges kendelse.

Man kunne gøre sig selv den ulejlighed at gennemlæse svaret til EPO, jeg hørte flere gispe i krogene, om kendelsen i CCH/BioPorto sagen ikke blot var hvad der kunne ske for BioPorto i Februar??

Omkring opfindelseshøjde, måden hvordan man er nået til det godkendte patenterede cutoff osv. bliver nøje beskrevet, og særligt cutoffét, henvises til hvordan det er udregnet, ift. allerede fastlagte procedurer.. jeg er ikke nervøs.

Nå? -Hvem har bolden??
Abbott har pt. ingen ret, what so ever, til at afsætte og sælge Ngal testen.
BioPorto har, og er igang med at starte et globalt salg af Ngal testen. Som det ser ud nu, så ligner det faktisk at det mest interessante land, USA kommer til sidst, engang i 2013.

Hvis man skal tro på at der er et gran af sandhed i alle historier, så kan man formode at dialogen mellem BioPorto og Abbott har stået på længe. jeg tænker på tiden efter strategiskiftet.
På et tidspunkt meddeler BioPorto i kvartalsregnskabet, at de fremadrettet ikke vil kommentere på licensaftaler, og deres forventninger, og sjovt nok, umiddelbart efter, laver de den første licensaftale med IL, og senest i Q3 meddeler de at de er i forhandling med ikke mindre end 2 interesserede. jeg er ret sikker på at de med de 2 mener Abbott og Alere. det er de eneste vi kender, der har en godkendt Ngal test.

Hvad vil Abbott have i en licensaftale? jeg tror ikke på at de vil stille sig tilfredse med en ganske almindelig licensaftale, jeg tror at de på en eller anden måde forsøger at få eksklusive rettigheder til deres egen heterogene Ngal test.

Problemet er faktisk at BioPorto ikke kan forsvare at give Abbott eksklusive rettigehder til at sælge deres heterogene test til deres egne analyse apparater, da deres egen test, faktisk er dårligere end BioPorto´s homogene test, og afgav de eksklusiv ret til Abbott, til salg til deres egne maskiner, så ville det fjerne en væsentligt markedsandel,(måske 10-25%), på BioPortos egen test. om disse forhandlinger finder sted, er naturligvis kun gætværk, omend virkeligheden forholder sig sådan.
Jeg ville selv kunne tilgive Thea en eksklusiv aftale til Abbott, da det ville fjerne alt usikkerhed og danne en fælles front, det ville være sundt for nuværende.

lige nu, vil BioPorto´s homogene test kunne dække stort set hele markedet, Abbott´s heterogene test, vil kunne dække Abbott´s egne analyseapparater, og situationen vil være sådan indtil andre kommer med en egenudviklet test. dvs. at BioPorto ubestridt vil have klart den største omsætning på Ngal i de kommende år, uanset hvad.
Det var måske så meget sagt, man skal jo ikke undervurdere salgsstyrken hos Abbott, men lad mig så omformulere det til at BioPorto i de kommende år, ubestridt vil have den bedst anvendelige Ngal test.

Hvad skal Abbott tænke over:
Pt. har de ingen adgang til Ngal markedet, og de kan risikere ikke at få det.

Abbott skal tænke over at de ved en licensaftale, eksklusiv, eller non eksklusiv, vil få adgang til alle BioPorto´s patent rettigheder.

Abbott skal tænke over at BioPorto netop har fået godkendt et andet Ngal patent, til traumer efter krig og natur katastrofer

Abbott skal tænke over at BioPorto har andre patentansøgninger på Ngal, bl.a. en Ngal test, hvor man ekskluderer alvorlige nyreskader, populært sagt en Ngal test, hvor man kan udelukke AKI. Jeg ser dette patent som endnu mere betydningsfuldt, end Cut off patentet. - BioPorto har en patentansøgning på en krydstest på urin og plasma Ngal.
Bliver disse godkendt, så kan alt dette starte forfra, og kan Abbott få omstødt alle patenterne?

Jeg tror ærlig talt på at hele striden handler om at BioPorto tilbyder en licensaftale på normale vilkår, Abbott afslår, da de ønsker eksklusive vilkår.
BioPorto kan ikke tilbyde eksklusive vilkår, da det vil betyde at de svækker dem selv.
Abbott kører den istedet hele vejen, fordi de ved at "sagen" er tabt for forhånd, hvis ikke de opnår eksklusive rettigheder. BioPorto poster svaret til EPO tidligt, for at minde Abbott om at det ville være klogt at købe licensaftalen nu. selvom de må nøjes med en non eksklusiv aftale.

Når jeg siger at Abbott ved at sagen er tabt på forhånd, SÅ ER DET FANDME VIGTIGT, at folk ved præcis hvordan det hænger sammen. Abbotts heterogene test, kan anvendes på Abbott Architect analyse apparat, (ONLY), Abbott´s heterogene Ngal test, er IKKE fuldautomatisk, der er et seperationstrin, og ca. 35 minutters svartid på en test. endvidere kan den kun måle værdier op til 1500ng/ml, - BioPorto´s 2. cutoff range, ligGer på 1000-3000ng/ml, til dialysekrævende AKI.

BioPorto´s Ngal test, virker på ALLE analyse apparater, og er en fuldautomatisk Ngal test, med en svartid på ca. 10 minutter, og et range op til 5000Ng/ml.
Den virker OGSÅ på Abbotts Architect maskine.

Så får Abbott ikke en eksklusiv beskyttelse af deres egen test, så bliver de rendt over ende, får du kan nå at stave til AKI..






12/12 2011 01:39 fillandkill 449720



Et andet spørgsmål melder sig.. som jeg selv har tænkt over længe..
Hvorfor udviklede Abbott en heterogen Ngal test? og ikke en homogen Ngal test?
Den nemme forklaring er at de på forhånd vidste at de ikke ville opnå IP rettigheder på en homogen test ved BioPorto..

Den køber jeg bare ikke, da udviklingen absolut må være startet før de første forhandlinger med BioPorto.
Og før BioPorto fik godkendt Cutt off patentet hos EPO, kan jeg huske snak om at Abbott allerede havde sikret sig en Ngal licensaftale med CCH, da de på det tidspunkt regnede med at CCH ville ende op med patentet i EU, - om nogen kan huske det, så var det dengang hvor kursen i BioPorto gik fra 4 til 12 på få dage, at CCH trak sig, og patentet gik til BioPorto.

Forklaringen på at Abbott så udvikler en heterogen Ngal test, kan så være at de faktisk regnede med at få eksklusive rettigheder til Ngal.

Ved ikke om det giver nogen mening, men argumenterne kunne være, at ser man et kæmpe potentiale i Ngal testen, så kunne der være stor interesse for at udvikle en halvautomatisk Ngal test, der kun kan køres på deres egne maskiner, fordi det ikke kun handler om at sælge Ngal tests, men fordi det også handler om at sælge analyse apparater..

Så.. Havde Abbott set noget i krystalkuglen, evt. at Ngal afløser serum kreatinin som biomarkør, så kunne det da være rart at sælge et analyseapparat, hver gang nogen ville ønske at indføre Ngal i rutine diagnostik.

blot en teori...

Forresten, linket til EPO:
https://register.epo.org/espacenet/application?number=EP05820913&tab=doclist

og skulle du have lyst til at besøge BioPorto gruppen her på PI, så er linket her:
http://www.proinvestor.com/index.php?p=group&groupid=16

FillandKill




12/12 2011 08:43 BiopOrBust 249724



Enig i det meste af det du skriver fill, jeg har også gjort mig den ulejlighed at læse Bioportos skrivelse til EPO og er for så vidt også rimelig tryg ved at patentet bliver hos Bioporto.

Hvorvidt skrivelsen til EPO så lige så meget er til Abbott er jeg til gengæld ikke helt enig i. Hvad har Abbott at tabe ved at løbe linen ud? Worst case scenario for Abbott er vel at patentet bliver opretholdt uændret bortset fra præciseringen af at NGAL måles i urin, plasma eller serum.

Såfremt det bliver resultatet af mødet hos EPO i februar mon så ikke Abbott alligevel kan få adgang til en non eksklusiv aftale med Bioporto? Hvad skulle Bioportos bevæggrunde for at nægte Abbott adgang være, ud over at være pigesure? Abbott er uomtvisteligt en af de største spillere på markedet og alt andet lige kan de være med til at generere en ikke ubetydelig del af Bioportos fremtidige indtægter.

Skulle det på den anden side ske at patentet bliver ophævet, så kan Abbott stadig sælge deres egen semiautomatiske test, om end de fleste kunder nok vil se en fordel i Bioportos hurtigere homogene test - spørgsmålet er så bare om prisforskellen der måtte være på de to tests er større end fordelen i et hurtigere svar?







12/12 2011 09:43 fillandkill 049726



Hvis der var en plan med udviklingen af abbott's heterogene test, så kunne det jo rent faktisk være kulminationen af en fejlslagen plan vi ser.. Selvom jeg er mester i konspirationer, så synes jeg det et ganske tankevækkende..



13/12 2011 22:37 troldmanden 249813



Flot indlæg som altid fill. Meeeen du ved også du ikke slipper for et par kommentar

Mht at det ikke vil have nogen betydning de første år selv hvis Bioporto taber deres patentsag så er jeg nu ikke helt enig i det. Det KAN godt være sådan. Men der KAN også sagtens være en række af de andre store producenter der er langt i udviklingen af deres egen Ngal test. Ja jeg ville da faktisk blive overrasket hvis ikke de er i gang med deres egen test som backup til Bioportos test. Set fra de store maskine producenters side vil det jo også være mere attraktivt blot at få en hetrogen test hvor de skal betale 5,5% royalties end en homogen test hvor BioPorto løber med en meget, meget større bid af kagen.

Hvis Abbott kan sælge deres hetrogene test (med en licensaftale fra Bioporto) hvorfor skulle de andre producenter så ikke også skulle kunne gøre det? Det er vel egentligt slet ikke noget vi har debatteret før har vi?

Det er interessante data du viser i forhold til forskellen mellem The NGAL test og så Abbotts hetrogene test. Men helt så simpelt tror jeg nu ikke det er. Det handler i meget høj grad også om prisen per test. Hvis Abbott sælger deres test til det halve af hvad Bioporto forlanger (bla fordi abbott kun skal betale ca 5% royalties) så er der nok mange sygehuse der vil vælge den frem for the ngal test på Architect maskinerne. For selve tidsforskellen mellem 10 minutter vs 35 minutter på abbotts maskine tror jeg betyder tæt på ingenting i den henseende. Og så er vi tilbage ved det med om de andre producenter også har egenudviklede test på vej.......

Jeg forventer ikke der sker det store frem til den 6. feb hvor patent sagen afgøres. Der er naturligvis den lille bitte mulighed at abbott vælger at indgå forlig inden sagen kommer for. Det ses fra tid til anden i sådan sager. Men det er ikke noget jeg tror man skal satse på.

Man skal heller ikke være i tvivl. HVIS abbott får medhold og Bioporto fuldstændigt mister deres patent så vil kursen falde massivt. Vi taler 50+ procent ned. Ja nok nærmere 75+%. Og det er vigtigt man vitterligt er opmærksom på den risiko. For den ER tilstede.

Og ja jeg har også en stak potte aktier. Så det er naturligvis ikke noget jeg ønsker se ske. Men det KAN ske.

Vh T. der glæder sig til efter den 6. feb hvor vi kan snakke om andet end patent sagen og fokusere mere på selve casen uden denne potentielle mega bombe under træet. For den overskygger - med rette - alt andet lige nu.



13/12 2011 23:22 Thomas 049814



Hvor længe har sagen mod Abbott været undervejs?

For selvom uheldet er ude og vi skulle miste det europæiske patent, har vi jo stadig patent i en lang række andre lande. - Hvordan mon det vil foregå rundt omkring i de forskellige patentkontorer? Skal Abbott så igang med adskillige langvarige patentstridigheder med BioPorto rundt omkring i verden, hvis de får medhold hos EPO?



14/12 2011 10:42 troldmanden 049820



Det er EU og US der har laaaaaaaaaaaaangt den største betydning for ngal salget. Kina, Indien, Brazil med flere bliver kun penuts i det forhold.



14/12 2011 16:56 fillandkill 049833



Den sammenligning jeg nævner med Abbotts test, kan ses i fakta arket på side 16 i årsrapporten:
http://www.bioporto.com/content/download/1916/44895/version/5/file/BioPorto+%E5rsrapport+2010+pdf.pdf




TRÅDOVERSIGT