Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

PP - PROFIT PROTECT


50873 TKWBS 5/1 2012 14:30
Oversigt

Jeg er forholdsvis ny i investering.

Jeg har hørt så mange nævne at hvis man begynder at have overskud på en af sine aktier, så skal man huske sin PP.

(nu har jeg ikke prøvet at have overskud i en Aktie før, så har ikke været nødt til at rode med det problem :−)

Hvornår skal man PP ?

Hvis man nu f.eks. fra begyndelse har investeret 250k i en Aktie, og de nu er noget over 300k værd, - hvordan skal man så PP ?

Er det bedst at sælge det hele, og så genkøbe (idet man stadig tror på den kan stige) for de samme 250k man startede med ?

Skal man bare sælge det antal af sin beholdning som svarer til overskuddet og så beholde resten af aktierne ?

Andre forslag ?



5/1 2012 14:58 fmads 150875



Når jeg handler aktier benytter jeg et stoploss. Dette stoploss flytter jeg med op når kursen stiger og derved sikre mig at det aldrig ikke løber løbsk.

Når stoploss'et så har nået over købskursen, er jeg sikret profit.



5/1 2012 15:16 turin 150877



Hvis du har fx aktier for 250K der er steget til 300K, ville en fornuftig strategi være at sælge aktier for 50K, men beholde resten.

Én ting du skal vide er at PP (protect profit) og SL (stop loss) er taber-strategier. Det er kun blandt private investorer at rygtet florerer at man bør gøre sådan. Tro mig, i LD-invest opererer de ikke med noget så idiotisk som SL.

- turin



5/1 2012 20:58 BiopOrBust 250920



At kalde PP og SL for taberstrategier er vel nok lige at stramme den Turin, jeg kan sådan set godt forstå hvad du mener men i intradayhandler vil jeg nu alligevel vove den påstand at begge dele - og især SL kan være din bedste ven.

Om det så betyder at jeg handler idiotisk i dine øjne, det lever jeg med - men ikke desto mindre havde jeg haft et plus på 7 kr. pr Aktie i dag i FLS hvis jeg havde husket SL da den dykkede fra 357 til 354 på ingen tid (og mens jeg havde ryggen til), i stedet for det plus på 5 kr. dagen endte med...

Uden at vide noget om hvordan fx LD invest forvalter deres midler, så vil jeg tillade mig det gæt at de har en lidt længere horisont end jeg har i de handler hvor jeg benytter mig af PP og SL.



5/1 2012 21:13 turin 050924



Jeg mente det nu også kun som en provokation. Er du ultralangigtet investor (typisk 20 år+) som fx LD, arbejder man jo ikke med SL. Det ville være helt bimlende og slet ikke give mening i sammenhæng med ens strategi. Er du derimod daytrader er et stramt stop-loss på mellem 2 og fx 4% helt nødvendigt. Det er dog de færreste der er daytradere og for disse øvrige mener jeg at stop-loss er penge ud af vinduet.

- turin



5/1 2012 19:13 Kristensen 650909



Man skal passe på man ikke roder begreberne sammen. Jeg kan også tage fejl, så ret mig, hvis jeg er forkert på den. Du skriver godt nok PP (protect profit), men mener måske i stedet "trail stop", som "fmads" beskriver.

PP handler i princippet bare om at tage profit så længe den er der. Hvis man ikke husker at tage profit, taber man. Spørgsmålet er bare hvornår man skal tage profitten - som udgangspunkt er det jo på toppen, men den er svær at spotte. PP bruges ofte i mere spekulative handler, i risikobetonede aktier, som kan tage nogle gevaldige spring på baggrund af diverse kurstriggere.

Trail stop derimod, betyder at SL løbende flytter sig med op, når kursen bevæger sig op, mens den forbliver "på sin plads" når kursen falder. Har du heletiden en Margin på 7%, betyder det at når kursen falder 7% fra seneste top, bliver du stoppet ud. Jeg har vedhæftet et billede som viser det meget godt.

Om strategierne er brugbare eller ej, tror jeg afhænger lidt af ens tilgang til markedet. Er man daytrader, er det vigtigt at have SL, således man stoppes ud, hvis aktien ikke arter sig som forventet. Er man langsigtet investor, med vægt på det fundamentale, betyder det måske ikke så meget med de sidste procenter, hvis man har tillid til potentialet i det lange løb og casen/potentialet ikke ændrer sig. Eller som Lars Tvede siger; "Overvej hver dag, om du ville have din aktuelle portefølje, hvis du skulle starte forfra. Hvis ikke, så lav porteføljen om." Endvidere siger han at en typisk begynder fejl er, at lukke positioner med profit, mens man beholder positioner med tab. Så længe casen er i en given optrend bør man altså holde fast.

protect profit, strategi, trailing stop




5/1 2012 19:30 turin 050912



Kristensen, den må du altså uddybe: "Hvis man ikke husker at tage profit, taber man". Hvad i djævelens skind og ben mener du med det?

- turin



5/1 2012 20:44 Kristensen 050916



Ja det kan jeg godt se er en lidt skæv forklaring. Men på et tidspunkt skal profitten jo tages, ellers er der risikoen for det bliver et tab. Det store spørgsmål er bare, hvornår tidspubktet er det mest optimale.



5/1 2012 21:00 turin 050921



Så nemt slipper du ikke Kristensen. Mine mest succesfulde investeringer gennem de serere år er de jeg IKKE har rørt: BOL.ST ASSA.ST UIE.CO SAT.CO og T.
OK, SAT giver sig ion at den bliver afnoteret. Men hvilken profit er det jeg skulle have taget? Hvilken profit skulle jeg ikke kunne tage nu?

- turin



7/1 2012 00:07 Kristensen 050990



Jeg er skam ikke uenig med dig turin - men igen et spørgsmål om horisont og strategi.



5/1 2012 20:53 TKWBS 050919



Tak for jeres svar - og tak, Kristensen, for eksemplet med Trail Stop.

Såfremt man er af den overbevisning at aktien vil blive ved med at stige, så er der vel ingen grund til hen ad vejen også at tage profit. Hvis man begynder at sælge ud af beholdningen, så "mister" man jo de ekstra kroner som de aktier man har solgt også ville kunne have givet.
Trail stop er vel det vigtigste at overholde, så man ikke ender op i en situation, hvor man forelsker sig i en Aktie og bliver ved med at holde ved fordi man hele tiden tror den nok skal komme op igen, selv om den bliver ved med at falde....måske endda til under ens første indkøbspris.



TRÅDOVERSIGT