Hej PI!
Jeg har ofte vurderet børsnoterede selskabers ejerstruktur i et led om, at vurdere hvordan magtforholdet ligger mellem investor, storinvestor og selskabets ledelse/ejer i en Aktie. Jeg synes nogen gange jeg oplever, at de private investorer samt nogle storinvestorer har omkring en forholdsvis lille andel af aktiekapitalen, hvorimod ledelsen/ejerne har de resterende.
Efter min mening, for god ejerstruktur, og simpelthen ideen om, at investorerne skal have en betydelig magt i selskabet, mener jeg at aktier med en ejerstruktur på min 30 % privat investorer er sund.
Hvad er jeres meninger, og vurderer i en akties ejerstruktur inden en investering?
Jeg har ofte vurderet børsnoterede selskabers ejerstruktur i et led om, at vurdere hvordan magtforholdet ligger mellem investor, storinvestor og selskabets ledelse/ejer i en Aktie. Jeg synes nogen gange jeg oplever, at de private investorer samt nogle storinvestorer har omkring en forholdsvis lille andel af aktiekapitalen, hvorimod ledelsen/ejerne har de resterende.
Efter min mening, for god ejerstruktur, og simpelthen ideen om, at investorerne skal have en betydelig magt i selskabet, mener jeg at aktier med en ejerstruktur på min 30 % privat investorer er sund.
Hvad er jeres meninger, og vurderer i en akties ejerstruktur inden en investering?
8/2 2012 21:59 1
52791 Hej Kristian,
Et meget interessant emne, som jeg gerne vil bidrage med et længere svar på, men det må blive imorgen, for jeg nedjusterer til seng nu.
Et meget interessant emne, som jeg gerne vil bidrage med et længere svar på, men det må blive imorgen, for jeg nedjusterer til seng nu.
8/2 2012 23:14 investor1989 152802 Jeg mener generelt det er sundt at et selskab har en eller 2-3 markante storinvestorer der sidder på en 10-30%. På den måde har man nogen til at varetage småinvestorernes intesser.
Netop det der har været et problem i småbanker. At alle ejerne har været kunderne som ikke har kunnet snakke ordentligt sammen og valgt ordentlige bestyrelser etc. som så istedet bare har genvalgt sig selv mv.
Netop det der har været et problem i småbanker. At alle ejerne har været kunderne som ikke har kunnet snakke ordentligt sammen og valgt ordentlige bestyrelser etc. som så istedet bare har genvalgt sig selv mv.
8/2 2012 23:43 HeyimnotCram 152808 Det er altid vigtigt at se på, hvem det er man investerer sammen med. En stor investor, der vil selskabet det godt, er altid at foretrække fremfor en stor mængde af små aktionærer, der hverken kan eller vil forene deres kræfter til noget fornuftigt. Men en stor investor kan også være farlig, hvis vedkommende har onde hensigter. Det kan eksempelvis tænkes, at vedkommende måske har en ligegyldig ejendomsportefølje som vedkommende gerne vil have afhændet til selskabet for en overpris.
At der findes en stor aktiv investor med gode hensigter i ejerkredsen sikre også at virksomheden får en ambitiøs udvikling. Hvis der ikke er ambitioner tilstede bliver dagsordnen blot rygklapperi og forbrug af aktionærernes penge.
At der findes en stor aktiv investor med gode hensigter i ejerkredsen sikre også at virksomheden får en ambitiøs udvikling. Hvis der ikke er ambitioner tilstede bliver dagsordnen blot rygklapperi og forbrug af aktionærernes penge.
9/2 2012 00:04 Kobbe 052812 Det er ikke problemet i danske banker. Det er ejer- og stemmebegrænsninger derimod.
http://bss.au.dk/da/videnudveksling/konferencerogforedrag/hvad-skal-danmark-leve-af/14-november-hvordan-er-helbredstilstanden-i-danske-banker/
http://blog.politiken.dk/lunde/2010/01/19/sadan-holder-bankerne-deres-aktion%C3%A6rer-uden-for-indflydelse/
http://bss.au.dk/da/videnudveksling/konferencerogforedrag/hvad-skal-danmark-leve-af/14-november-hvordan-er-helbredstilstanden-i-danske-banker/
http://blog.politiken.dk/lunde/2010/01/19/sadan-holder-bankerne-deres-aktion%C3%A6rer-uden-for-indflydelse/
9/2 2012 12:11 352830 Hvis man kigger på mange selskaber som ikke er - enten fondskontrolleret eller familiekontrolleret - er det spændende at konstatere hvor lille en procentdel man skal kontrollere for egentligt at styre et børsnoteret selskab. Der skal ofte ikke mere end 15-20% til så sidder man nærmest totalt på firmaet.
Min konklusion er at meget magt i børsnoterede virksomheder faktisk slet ikke ligger hos aktionærerne men tværtimod hos selskabets ledelse, direktionen og bestyrelsen.
Derfor, og det vil jeg godt understrege syv gange, er det også rigtigt vigtigt at have ledelsen med som et parameter for hvilke virksomheder man investerer i. God og regelmæssig performance og kontinuitet trumfer alt.
ATP, LD som typisk ligger med ejerandele på 2-10% har meget stor indflydelse i danske selskaber og har glædeligt valgt at bruge den - også fra talerstolen på selskabernes Generalforsamlinger. Ofte til gavn for alle aktionærer.
Men der er stadig et stort mismatch mellem de private aktionærer og deres samlede ejerskab og deres indflydelse, eller rettere deres mangel på indflydelse.
Foreninger som DAF forsøger at være talerør for de små aktionærer, og den nuværende direktør, Charlotte Lindholm er da også ret proaktiv i pressen, men det er uklart for mig om deres position er afstemt på nogen måde med grupper af private aktionærer eller om det er på gefühl.
Vi havde måske på PI på et tidspunkt et ønske om at kunne samle jer på enkelt aktier, men har konstateret at det er svært, selvom vi lykkedes med det i Greentech, så skaffede det os vel egentligt ligesom mange hug som klap på skulderen.
Når jeg kigger på et selskab som Maersk (fonds), Novo (fonds) og Haldor Topsøe (100% familieejet) så synes jeg at man kan konstatere at de qua deres ejerskab kan tillade sig at have meget langsigtede investeringsstrategier, istedet for kortere strategier som primært baserer sig på kvartals/årsafkast som mange andre børsnoterede virksomheder med stort Free Float.
Jeg kan bedst lide en solid ejerkreds, som kan holde CEO og Bestyrelse ved ilden og som også kan dæmme op for eksorbitante lønninger og bonusordninger.
Jeg kan stadigvæk ikke forstå at der ikke er mere sammenhæng mellem performance og aflønning, men at det oftest måske blot er indsatsen der belønnes.
Til det at lede en virksomhed succesfuld - må man sige at mange føler sig kaldet, men få er udvalgt.
Men hvis man ikke udøver smag som aktionær på baggrund af performance så synes jeg det bonussystem bryder helt sammen.
Analytikerne har jo altid ønsket et stort Free Float ogargumentet har nok været at det skaber likviditet og skarp prisdannelse, derfor vil man gerne have aktierne spredt ud på så mange som muligt. Det er skam også vigtigt i tider hvor man har brug for ny kapital.
Men jeg foretrækker lange investeringsperspektiver og der er en fast stor ejerkreds at foretrække.
Min konklusion er at meget magt i børsnoterede virksomheder faktisk slet ikke ligger hos aktionærerne men tværtimod hos selskabets ledelse, direktionen og bestyrelsen.
Derfor, og det vil jeg godt understrege syv gange, er det også rigtigt vigtigt at have ledelsen med som et parameter for hvilke virksomheder man investerer i. God og regelmæssig performance og kontinuitet trumfer alt.
ATP, LD som typisk ligger med ejerandele på 2-10% har meget stor indflydelse i danske selskaber og har glædeligt valgt at bruge den - også fra talerstolen på selskabernes Generalforsamlinger. Ofte til gavn for alle aktionærer.
Men der er stadig et stort mismatch mellem de private aktionærer og deres samlede ejerskab og deres indflydelse, eller rettere deres mangel på indflydelse.
Foreninger som DAF forsøger at være talerør for de små aktionærer, og den nuværende direktør, Charlotte Lindholm er da også ret proaktiv i pressen, men det er uklart for mig om deres position er afstemt på nogen måde med grupper af private aktionærer eller om det er på gefühl.
Vi havde måske på PI på et tidspunkt et ønske om at kunne samle jer på enkelt aktier, men har konstateret at det er svært, selvom vi lykkedes med det i Greentech, så skaffede det os vel egentligt ligesom mange hug som klap på skulderen.
Når jeg kigger på et selskab som Maersk (fonds), Novo (fonds) og Haldor Topsøe (100% familieejet) så synes jeg at man kan konstatere at de qua deres ejerskab kan tillade sig at have meget langsigtede investeringsstrategier, istedet for kortere strategier som primært baserer sig på kvartals/årsafkast som mange andre børsnoterede virksomheder med stort Free Float.
Jeg kan bedst lide en solid ejerkreds, som kan holde CEO og Bestyrelse ved ilden og som også kan dæmme op for eksorbitante lønninger og bonusordninger.
Jeg kan stadigvæk ikke forstå at der ikke er mere sammenhæng mellem performance og aflønning, men at det oftest måske blot er indsatsen der belønnes.
Til det at lede en virksomhed succesfuld - må man sige at mange føler sig kaldet, men få er udvalgt.
Men hvis man ikke udøver smag som aktionær på baggrund af performance så synes jeg det bonussystem bryder helt sammen.
Analytikerne har jo altid ønsket et stort Free Float ogargumentet har nok været at det skaber likviditet og skarp prisdannelse, derfor vil man gerne have aktierne spredt ud på så mange som muligt. Det er skam også vigtigt i tider hvor man har brug for ny kapital.
Men jeg foretrækker lange investeringsperspektiver og der er en fast stor ejerkreds at foretrække.
