Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

no power - no raw material - know how


53234 sober 20/2 2012 12:14
Oversigt

Vestas har gjort Piet Heins tidligere så rammende beskrivelse af Danmark til skamme.
I år vil de investere det nødvendige for at finpudse deres know how.
Den know how, som ændrede no power og no raw material til wind power.
Jeg frygter et opkøb fra enten General Electric eller en kinesisk, indisk eller arabisk investor, med efterfølgende tvangsindløsning af mine aktier til en kurs under selskabets bogførte indre værdi.
Køber får ( udover rabat på egenkapitalen ) hele Vestas` know how, brand værdi og good will gratis med i købet.
Med Danmark som den store taber.
Og mig.



20/2 2012 12:22 newbie 053236



http://hopey.netfonds.no/paperbroker.php?paper=VWS.CPH

MSI og MLI største køber (for en gang skyld)

NON sælger

Mon ikke at det kan give nogle hurtige procenter senere på dagen/ugen, hvis man holder?



20/2 2012 12:32 turin 253237



Danmark ville blive den store vinder hvis Vestas mod alle forventninger skulle blive solgt.
En virksomhed der ene og alene har kunnet leve af offentlige støttemidler? Mener du i ramme alvor at det er hvad vi skal leve af fremover? Energi baseret på ikke-fossile brændstoffer har ikke en jordisk chance de næste 50 år.
Dit argument svarer til at vi skulle hælde skatteyderpenge en masse i skibsværfter der producerede dårligere skibe til en urimelig høj pris ift værfter i Fjernøsten. Det gjorde man i tredserne og halvfjerderserne, men heldigvis indfandt fornuften sig.

- turin



20/2 2012 13:23 sober 353241



Danmark har stolte traditioner for at statsstøtte hele brancher: Landbruget har levet af statsstøtte siden 1973, men står dette til trods for tredie gang til gældssanering med statslån. Vestas henter ANDRE landes statsstøtte til Danmark.

Nationalt har vi økonomisk fordel af Vestas ( modsat landbruget )på BPN, Valutabalancen, Betalingsbalancen OG statens driftsregnskab.

Vælger Vestas efter afskedigelser og finpudsning af bestående teknologi at stoppe R&D OG NYINVESTERINGER I EET ÅR, svarer det til LANGT OVER halvdelen af aktiernes AKTUELLE kursværdi.
Det kan man godt udnytte, hvis man vælger at købe selskabet.



20/2 2012 15:21 vouskootia 253248



Landbruget og følgeerhverv står for 20% af danmarks export!

http://www.lf.dk/Aktuelt/Vidste_du_at/20_pct_af_Danmarks_eksport.aspx#.T0JF8dxK3Ew

Landbruget henter "støttepenge" hjem til Danmark fra EU! (altså penge fra udlandet/rabat på EU)

http://www.lf.dk/Aktuelt/Vidste_du_at/Eksporten_sikrer_64_pct_af_alle_jobs_i_fodevareerhvervet.aspx#.T0JGvNxK3Ew
Skaber masser af arbejdspladser, specielt i udkantsdanmark - og rimelig stabilt.

Tror de fleste danske landmænd helst vil af med EU støtten og have fri konkurrence/afreguleres (det vil dog nok gå ud over ineffektive/svage landbrug i syden, osv)

Nationalt har vi meget mere værdi af landbruget end fløgtige vindmøller...

Hvordan ser det ud for vindmølle branchen?
Job bobler, derefter Kina/Indien.
Eksporterer ikke - producerer i udlandet/onsite?



20/2 2012 16:33 sober 053251



Der ydes 7.000.000.000 kr til de 60.000 direkte jobs i landbrug og agroindustri. Og selv om hver medarbejder støttes med et beløb svarende til kontanthjælp for en enlig forsørger ( og svarende til nationens skatteindtægter fra de samme 60.000 ), formår erhvervet dette til trods ikke at honorere deres gæld. Hvor meget af de 300 mia. kr kommer staten til at betale i den tredie gældssaneringsrunde i landbruget siden vores indtræden i EF, nu EU?
2,4 mia kr om året til Vestas ville da pynte på udgiften til deres 22.000 medarbejdere.



21/2 2012 00:36 vouskootia 253280



Du mener 145.000 jobs i landbruget og agroindustri ikke?

http://www.lf.dk/Aktuelt/Vidste_du_at/Landbrugs-_og_fodevareerhvervet_beskaeftiger_145000.aspx#.T0LDPdxK3Ew

og 5300 (danske jobs) i Vestas:
http://politiken.dk/erhverv/ECE1505345/vestas-fyrer-2335-medarbejdere/

de 7.000.000.000 (7 mia - lidt lettere at læse) delt med 145k = ca. 50k per "job".

Hvis jeg må genudsende dette link:
http://www.lf.dk/Aktuelt/Vidste_du_at/20_pct_af_Danmarks_eksport.aspx#.T0LEydxK3Ew
Så eksporterer landbrug + agroindustri ca. for 110 mia kroner - tror fint at skatten/afgifter fra den eksport kan afbetale de 7 mia kroner i støtte.

Hvad gives der så til vind?
http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/ElOgVarmeForsyning/Elforsyning/Elproduktion/Udgifter_til_PSO/Sider/Forside.aspx
ca. 1 mia. om året i støtte til mølle ejerne fra DK? (og nok stærkt stigende fremover med de enorme hav-parker der er planglagt)
Hvor meget eksport og jobs giver de støtte kroner?

Tror iøvrigt ikke at staten vil hjælpe med landbrugets gæld? det er da "kun" bankerne de evt. vi hjælpe - og landbruget har jo ellers ret høj "sikkerhed" i form af jord.... som staten vel gerne vil have (hende Ida Auken snakker jo også noget om at lave landbruget om til natur-parker da det ser pænere ud)



20/2 2012 12:39 mccarthy 053238



Diskussionen omkring fjendtlig overtagelse af Vestas har været oppe adskillige gange over de seneste år og bliver manet i jorden med argumentationen at i.o.m. Vestas har en spredt ejerkreds er dette ikke muligt. Alt kan selvfølgeligt købes for den rigtige pris så hvis budet bliver på 300kr???? pr Aktie så er overtagelse vel muligt.
Vedr. ordre fronten:
Er der nyt omkring polsk ordre 51 Mw, 54 Mw El Porvenir, 144 Mw Fallago Rig, 30 Mw Rullie Wind farm 396 Oaxaca i Mexico og Filasa projekter i Rumænien?



20/2 2012 13:33 sober 053242



Hvis bestyrelsen anbefaler et salg til f.eks. kurs 90, skal køber betale en overpris, der er mindre en EET ÅRS R&D OG NYINVESTERINGER.
Det er ikke meget, men for småinvestorer, som sidder og kigger på kurs 57, ser det ud som en bargin/Schnäpchen med en præmie på over 50%.



20/2 2012 14:04 ChristianIA 053243



Prøv at forestil jer alle de tidligere og nuværende ansatte som har løbt til måske 250 eller lidt over, kender mange som har det.
De sælger da ikke til omkring 100 under nogen omstændigheder.
Hvda er kravene for at de kan blive tvunget ? Hvor meget skal en køber have, 50,999% vel ?



20/2 2012 14:12 eGhazi 053244



Hvis jeg ikke tager helt fejl, skal man have helt op til 90 % af aktierne før resten kan tvangindløses



20/2 2012 14:16 Occam 153245



90% skal der til, før man tvangsindløse resten. Jvf. TDC, hvor kapitalfondene kun nåede op på 89 %.

Men man kan lave en del fiduser, allerede når man har 50,1%. F.eks. tømme selskabet for likvider. Det er der dog ikke den store risiko for, når det gælder Vestas.



20/2 2012 14:43 sober 153246



Da jeg startede i 1978, fik jeg de tre grundregler om investering:
1) Invester ikke i noget, du ikke forstår
2) Invester ikke mere end du kan tåle at tabe
3) Invester ikke alt i samme kurv

Hvis de ansatte har overtrådt disse tre regler, kan de få et plaster på såret ved kurs 90, efter det gamle ord:

Eet tag i skridtet er bedre end ti skridt på taget!!!



20/2 2012 14:57 RoxyTrooper 053247



helt enig, godt og "sobert" svar på tiltale :)



20/2 2012 15:59 polopolo 053249



Sober minder lidt om vores Troldman!



20/2 2012 19:21 Eggebrecht 153258



Glem alt om salg af Vestas til kurs 90 - om 5 år er Vestas en veltrimmet virksomhed, ordrene strømmer ind - olieprisen er på 200$ pr. tønde og producenterne af el-biler kan ikke følge med



20/2 2012 19:33 sober 153259



Nu spøger De vist, min gode Eggebrecht, tø hø. Når jeg lægger alle kendte variabler ind i min lille model og spørger til Vestas regnskab om fem år, kan jeg ikke forstå svaret. Jeg mestrer ikke at læse mandarin. ;}



20/2 2012 19:45 Eggebrecht 053260



Jeg har heller ingen krystalkugle - men stigende oliepriser og uro i de olieproducerende lande, der kan medføre direkte mangel på olie, kan ændre markedsforholdene for Vestas markant. Når prisen på benzin og diesel nærmer sig 25 kr. pr.liter, så skal du bare se kursen på Vestas aktien



21/2 2012 10:28 ChristianIA 053286



Det er slet ikke det som er tilfældet, det er sikkert i størrelsesordenen 20k per person, så ikke voldsomt, men nok til at man ikke bare vil afgive dem til kurs 90 :−)



TRÅDOVERSIGT