Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas meet tæt på 396mw mexicansk ordre


53453 troldmanden 24/2 2012 13:17
Oversigt

Det 396mw store mexicanske projekt har længe spøgt. Vestas sendte selv en "rygte" meddelelse ud om projektet den 18/3-2011. Men nu ser det ud til at være tæt på. For et konsortium bestående af Mitsubishi, Macquarie Group og den hollandske pensions fond PGGM har netop købt projektet. Og dermed er finasieringen på plads.

Så jeg gætter på der ikke går ret lang tid inden Vestas annoncere en af deres største enkeltstående ordre nogensinde.

Installeringen vil begynde i år og afsluttes i 2013. Og hvis det følger normen med først at blive indregnet når hele projektet er online og overdraget til kunden så er det altså en relativ stor hjælp til 2013 som ellers ser ud til at kunne blive sløv pga et forventet skidt amerikansk marked.


http://www.rechargenews.com/energy/wind/article305005.ece





24/2 2012 13:22 ChristianIA 053454



Mitsubishi laver jo også møller :−)



24/2 2012 13:28 troldmanden 153456



Ja. Men jvf artiklen så bekræfter Mitsubishi selv at det er Vestas der skal levere møllerne.

Det er heller ikke mere end et par uger siden Mitsubishi investerede i tyske offshore projekter. Men ja det er da lidt underligt at de ikke bruger disse penge til at støtte deres egne projekter. For de kan jo egentligt gøre som både GE og Siemens gør. Netop yde finansiering til udvalgte projekter som deres vindmølle division arbejder med.



24/2 2012 15:09 ChristianIA 053465



Netop, og det vil give deres mølledivision god reklame i vesten som jo er et ret godt marked med højere priser end i asien.



24/2 2012 13:26 RoxyTrooper 053455



tak for info :)



24/2 2012 14:29 mccarthy 053459



http://www.evwind.es/noticias.php?id_not=16846
Som ChristianIA rigtig skriver så er Mitsubishi jo selv leverandør i dette marked; virker underligt.
Det er fredag så:
Har Mitsubishi off-shore møller?
Vestas ny formand har baggrund i Sony-Ericsson.
Japan skal investere stor i vindkraft og det bli'r off-shore.
Vestas har flydende off-shore teknologier.
Go' weekend.



24/2 2012 14:36 troldmanden 053460



Nej den er god nok. Det er V90 møller fra Vestas. De skriver det selv direkte i deres pressemeddelelse


Each wind mill will carry a large-size turbine made by Vestas designed for offshore wind projects,

http://www.mitsubishicorp.com/jp/en/pr/archive/2012/html/0000014188.html



24/2 2012 14:45 doodha 053462



Som du skriver, kan USA forventes at blive sløvt i 2013, hvis ikke PTC forlænges tidligt i år.

Men det er ikke kun økonomisk, at det er en god hjælp for Vestas i 2013. Det er også godt rent praktisk og m.h.t. at udnytte Vestas' amerikanske kapacitet, at der nu kommer en stor ordre til USAs naboland.

I enhver henseende SUPER



24/2 2012 14:50 troldmanden 053463



Ja. Det skal dog tilføjes at med forventet idriftagelse juli 2013 så bliver de sidste møller nok produceret ved udgangen af Q1 2013. Så på den måde er det alligevel ikke så meget den hjælper på selve den amerikanske produktions udfordring.



24/2 2012 15:08 vebrand 053464



Passer ikke helt, alternativet var at der ingen møller blev produceret efter 01.10.2012 ( du skal jo også tilbageskrive udleveringen af de møller der skal stilles op i USA ), nu kører deres produktion ihvertfald til Q1 og hvis den tidligere annonceret Canadiske ordre også kommer,så begynder det at hjælpe.



24/2 2012 15:30 troldmanden 053468



ja det hjælper allerede på 2. halvår 2012 i forhold til den amerikanske produktion. Men det er uundgåeligt at der vil ske fyringer i US hvis ikke PTC bliver forlænget i løbet af hmmmmm ja max 2 mdr. For selvom der kommer flere canadiske ordre såkan de trods alt ikke kompentensere for 1500+mw US ordre



24/2 2012 16:41 troldmanden 353472



Obamas energi tale

Obama holdte i går en stor energi tale. Det meste af fokus er på olie og hvordan republikanerne enten taler mod bedrevidende elelr lyver for befolkningen ved at påstå løsningen på de høje amerikanske benzin priser er drill baby drill.

Her et meget rammende uddrag af hvorfor olie prisen vil fortsætte med at stige i de kommende år.

In five years, the number of cars on the road in China more than tripled, just in the last five years. Nearly 10 million cars were added in China in 2010 alone, 10 million cars in one year in one country. Think about how much oil that requires.

And as folks in China and India and Brazil, they aspire to buy a car just like Americans do. Those numbers are only going to get bigger. So what does that mean for us? It means that anybody who tells you that we can drill our way out of this problem doesn't know what they're talking about or just isn't telling you the truth.


Her et andet uddrag


I will not give up, I will not cede the wind energy or solar power or lithium ion batteries for electric vehicles to China because some politicians in Washington refuse to make the same commitment here in America

Læs hele talen her


http://www.evwind.es/noticias.php?id_not=16848




24/2 2012 19:11 hja 353482



En ting er hvad den amerikanske præsident siger. Her er hvad de forrige præsidenter har sagt om emnet. Nu er det jo fredag, så jeg synes vi skal vælge at grine i stedet for at græde.

Ford:


Carter:


Reagan:


Bush 1:


Clinton:


Bush 2:



24/2 2012 20:00 troldmanden 253485



Bush drill baby drill. Åhh nej ikke noget om vi skal forsøge om vi kan reducere forbruget. Sætte krav til de amerikanske bil fabrikker om at de skal kunne producere biler der køre lige så langt litteren som de europæiske og japanske. Obama fik heldigvis - gennem meget store sværslag med republikanerne - sidste år gennemført den mest gennemgribende stramning i rigtig, rigtig mange år, af kravene til den amerikanske bilindustri. Og vi har da også allerede set downsizing princippet så småt begynde at få indflydelse på de amerikanske producenter.

Hvis man ikke forstår at det er eget forbrug den er gal med når US forbruger 20% af hele verdens forbrug mens de kun udgør 4% af klodens befolkning og med blot 2% af oliereserverne så SKAL det altså gå galt.



25/2 2012 17:16 doodha 053494



Apropos... Jeg skal da ellers love for, at energi er kommet højt op på den politiske dagsorden i USA for tiden.

Fra Information forleden:

Høj benzinpris truer USA's opsving - og Obama

Præsidentens republikanske rivaler appellerer til bilisterne i hårdtslående offensiv for massiv optrapning af olieudvinding i USA

Skrevet af: Jørgen Steen Nielsen

Oprettet 22/02/2012 - 19:23

I takt med den globale oliepris stiger nu atter benzinprisen på de amerikanske tankstationer. Og det samme gør uroen og ophidselsen blandt amerikanerne og i dele af det politiske landskab i USA.

Tirsdag lød den gennemsnitlige pris i USA på 3,57 dollar pr. gallon benzin, svarende til 5 kroner og 30 øre pr. liter.

»Benzinprisen har aldrig været højere på denne tid af året,« skriver Washington Post.

Prisstigningen tilskrives den fortsat høje vækst i Kina, uroen om Irans olie samt den kolde vinter i Europa, som sammenlagt har drevet den globale efterspørgsel op. Ifølge det uafhængige Oil Price Information Service kan benzinprisen ventes at stige til 4,25 dollar pr. gallon til sommer, hvilket angiveligt vil være den højeste amerikanske benzinpris nogensinde.

»Jeg antager, vi bliver nødt til at køre mindre, samle alle vore ærinder til én tur. Det er simpelthen undertrykkende,« siger en bilist, pensioneret maskinist Howard Coudle fra Montana, til avisen.

Prisstigningen kommer, netop som man i USA er begyndt at tale forsigtigt om udsigt til krisens ophør og et muligt økonomisk opsving. Meget logisk, men meget ubekvemt, følger nu udsigten til, at en sådan ny vækst giver øget olie- og benzinefterspørgsel og dermed øgede priser og omkostninger, som vil undergrave selv samme vækst. Derfor er de aktuelle prisstigninger allerede blevet et centralt element i den politiske strid og begyndende amerikanske valgkamp. Hvor præsident Barack Obama og energiminister Steven Chu vil nedbringe olieafhængigheden via energieffektivisering og mere vedvarende energi, går hans republikanske modstandere den modsatte vej: De høje, vækstundergravende oliepriser skal bringes ned ved at producere meget mere olie.

På et lukket møde i sidste uge instruerede den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, John Boehner, ifølge New York Times sine partifæller om at spille på vreden ved benzintanken blandt vælgerne.

»Dette er en debat, vi vil have,« sagde Boehner.

»Til sommer vil vi med sikkerhed se de højeste benzinpriser i årevis. Jeres vælgere har set meldingerne om det, og de vil tale om det.«

Fuldt tryk på olien

Republikanernes aspiranter til præsidentembedet har fanget signalet. Den konservative Rick Santorum langede f.eks. hårdt ud efter Obama-regeringen på et vælgermøde i Tulsa, Oklahoma.

»De vil have højere energipriser. De vil påtvinge folket deres radikale dagsorden. De tror ikke på, at skaberværket er her for at tjene mennesket, men at mennesket er her for at tjene skaberværket,« sagde Santorum med adresse til den siddende regering.

»Vi er nødt til at få sænket priserne på energi i dette land,« understregede han og talte for øget olie- og gasudvinding i USA og for etablering af den kontroversielle Keystone XL-olierørledning fra de canadiske tjæresandsfelter, samtidig med at han latterliggjorde den nu »underkendte« påstand om menneskeskabt global opvarmning.

»Folkens, vi er nødt til at have en præsident i dette land, som står på jeres side, og som går ind for energi, der kan betales,« sagde Rick Santorum under tilhørernes jubel.

Så megen positiv publikumsrespons gav budskabet, at den republikanske kandidat har gentaget det ved efterfølgende vælgermøder, senest i mandags i Ohio, hvor Santorum også talte om »den falske forskning« og »den politiske videnskab« bag klimateorierne.

Hans konkurrent til det republikanske præsidentkandidatur, Newt Gingrich, er ikke mindre offensiv. På sin hjemmeside kræver Gingrich, at benzinprisen bliver bragt ned på 2,50 dollar pr. gallon - tre kroner og 70 øre pr. liter - via en meget større satsning på olieudvinding i USA. Det skal ske ved øget aktivitet på dybt vand i Den Mexicanske Golf - »så længe det foregår langt nok ude til, at det ikke er synligt fra kysten og ikke truer fiskeriet eller turismen« - og ved massiv udnyttelse af de kontroversielle olieskifer-forekomster i North Dakota, Pennsylvania, Ohio og Texas.

»Det viser sig, at vi i kraft af ny videnskab og ny teknologi i dag har mere olie i USA, end vi har pumpet op globalt siden 1870. Ifølge én vurdering kan vi faktisk have tre gange så meget olie i USA som i Saudi-Arabien,« skriver Gingrich.

»Jeg vil nå frem til det punkt, hvor vi producerer så meget olie i USA, at ingen amerikansk præsident nogensinde igen vil skulle bukke for en saudi-konge.«

Inden 2020 kan USA ifølge republikaneren igen blive verdens største olieproducent, hvis blot Obama og 'anti-energiminister' Chus felttog mod olie og for grøn energi bliver bremset.

Det er ikke fordi, Newt Gingrich er imod vindkraft, påpeger han.

»Men jeg vil have jer til at tænke over dette: Tusinder af trækfugle bliver dræbt hvert år af vindmøller. Men vindmøller er et af præsident Obamas foretrukne alternative brændstoffer, så derfor er de grønne. Skønt de dræber fugle, er de grønne - de er gode, selv om det, de gør, måske ikke er godt.«

Gingrich optrådte i 2008 i tv-annoncer sammen med demokraternes daværende leder Nancy Pelosi med budskabet: »Vi er enige om, at vores land må skride til handling for at håndtere klimaforandringerne.« I hans nye lange hjemmesidetekst om øget olieudvinding er klimaændringer og global opvarmning ikke nævnt.

Barack Obamas stab i Det Hvide Hus er helt på det rene med, at de stigende olie- og benzinpriser kan ramme spirerne til ny vækst og dermed true den nyvundne vælgertilslutning, præsidenten har opnået med de seneste positive tal for beskæftigelsen. Til New York Times siger præsidentens ledende økonomiske rådgiver, Alan B. Krueger, at Obama i sine kommende taler vil betone såvel energieffektivisering som åbning af nye områder for olie- og gasefterforskning. Så sent som i fredags annoncerede Indenrigsministeriet en udvidet olieefterforskning i de arktiske farvande.

»Vor hjemlige olieproduktion er på det højeste niveau i otte år, og vort forbrug af udenlandsk olie er det laveste i 16 år, så vi gør fremskridt,« supplerede præsidentens talsmand, Robert Gibbs.

Motorveje for oliepenge

Til gengæld blokerede præsidenten for nylig - før de seneste prisstigninger på benzin - for godkendelse indtil videre af den stærkt kontroversielle Keystone XL-rørledning, der efter planerne skulle bringe olie fra de canadiske tjæresandsforekomster til raffinaderier i Texas.

Den præsidentielle afgørelse søger republikanerne e nu omgjort. Sidste torsdag fik man i Repræsentanternes Hus med stemmerne 237-187 godkendt en energi- og transportpakke, som - hvis den også kommer gennem Senatet - vil gennemtvinge en godkendelse af rørledningen inden for en måned.

Pakken sigter primært mod at skaffe finansiering til nye motorveje, broer og offentlig transport via øget indtjening i olie- og gassektoren. Der skal således gives grønt lys for olieboring i det arktiske reservat i Alaska, Arctic National Wildlife Refuge, ud for Floridas kyst samt ud for dele af USA's Atlant- og Stillehavskyst, hvor olieudvinding i dag er forbudt. Dertil skal der banes vej for øget produktion fra amerikansk olieskifer.

Den af republikanerne forventede folkelige appel i pakken er, at man på én gang kan sikre billigere benzin og bedre motorveje, foruden nye arbejdspladser i både oliesektoren og anlægssektoren. Pakken ventes dog ikke i sin helhed at kunne vinde flertal i Kongressens andet kammer, Senatet, og ville i givet fald formentlig kunne vente et efterfølgende præsidentielt veto.

Men temaet om sammenhængen mellem vækst, olieudvinding, benzinpriser og amerikanske job er nu eftertrykkeligt bragt ind i den begyndende valgkamp. Med en benzinpris på 3,57 dollar pr. gallon er det ikke de grønne, der er i offensiven.

Kilde:
http://www.information.dk/294246




25/2 2012 18:55 doodha 053495



Egentlig skulle man vel synes, at et kompromis - som også indeholder en PTC-forlængelse - burde være en mulighed...

...med mindre den megen polemik om energi primært er en tidlig start på præsident-valgkampen.



27/2 2012 11:50 troldmanden 053523



Republikanerne bruger i høj grad de stigende olie priser og Obamas fokus på vedvarende energi som skyts i præcident valget. Og det gør sandsynligheden for en forlængelse forud for valget mindre.

Udelukket er det ikke. En gruppe af kongres folk er netop nu ved at prøve at få PTC tilknyttet et andet lovforslag. Vi må håbe det lykkes. Men synes stadig odds peger mod udløb af ptc



27/2 2012 12:01 collersteen 053526



Vist ikke meget unge Bush har hørt efter derhjemme ved middagsbordet...

Tak for de videoer. Meget interessante.



27/2 2012 09:33 collersteen 153518



Og i mainstream media.... og med finansiering bekræftet?
http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article2706844.ece



27/2 2012 11:47 troldmanden 253521



Ja finansieringen er nu bekræftet på plads. Ligeledes er detaljen om at Vestas får en 10 års service kontrakt og konstruktionen forventes påbegyndt her i marts. Så Vestas må være meget tæt på den officielle annoncering når disse detaljer nu kommer ud.


http://www.evwind.es/noticias.php?id_not=16883



27/2 2012 15:02 doodha 053536



Det er underligt, at Vestas-kursen ikke stiger, når ordren tydeligvis er så tæt på.

Sidst der var rygter om en ordre i samme størrelsesorden, steg den 25% på en uge bare på nogle skåltaler af en rumænsk amtsborgmester...

Dette virker derimod sikkert og vist, at der må komme en meddelelse om en ubetinget ordre snart, formentlig i løbet af ugen.

Hvis jeg var day- eller swingtrader ville jeg da se dette som en oplagt mulighed for en hurtig gevinst.



27/2 2012 16:20 troldmanden 053541



Den steg jo meget voldsomt i torsdags. Så måske det var relateret dertil



28/2 2012 21:05 doodha 153617



Ja - og den faldt også meget hurtigt tilbage igen.

Nu fulgte jeg ikke handelsmønsteret denne torsdag eftermiddag. Men muligvis har det været slænget af shortere (MLI m.fl.) som pinedød ikke vil have den over 60 - for at forsvare deres eksisterende shorts. Det er set før.

Sagen er nemlig den for mig at se, at bryder vi 60 nu - så vil vi have en omvendt skulder-hoved-formation (IHS) med indikation til en hurtig stigning til 70-72. (Og Centa mener også, at vi så vil se en bullish harmoni, var det vist...)

Det er noget TA-halløj... Men forklaringen på det hurtige tilbagefald i torsdags kan måske forklares i, at short-slamberterne har villet beskytte deres eksisterende shorts.

Lad os endelig få ordren bekræftet - så kan kursen ikke holdes under 60 længere...

Og lad os endelig få en PTC-forlængelse - så kan den ikke holdes under 100...



27/2 2012 11:49 golfhouse 053522



Ja, så mangler vi bare at landende går sammen om at forbyde shorting af alle grønne firmaer, så er det lige før PTC-forlængelsen er ligegyldig.



27/2 2012 11:52 golfhouse 053524



Vestas Aktien falder tilsyneladende stadig og de har heller ikke selv meldt det ud pr. mail endnu.



27/2 2012 12:05 troldmanden 053527



Vestas aktien er nu en anelse oppe lige nu



27/2 2012 12:14 golfhouse 053528



Ja okay, den svinger lidt op og ned idag :−)

Men vil nu gerne Vestas melder ud med den ordre, så den kan komme ordentlig op.



27/2 2012 19:51 RoxyTrooper 053562



yeah, jeg tror den stiger snart :)



27/2 2012 23:16 Mumtaz 053575



Kunne være fint hvis den kom i morgen eller onsdag - nu kom der jo anden ordre fra us - så denne vil gøre vi kommer op på 500 mw i denne uge




TRÅDOVERSIGT





53455 tak for info :)..
24/2 13:26 RoxyTrooper 0