Så oprandt den dag i året, hvor Amagerbanken siden 1912 har haft for vane at traktere de forventningsfulde aktionærer med forloren skildpadde. ”There is no such thing as free lunch” siges det, og dog er det jo netop formeningen om det modsatte, der driver enhver investering, idet man i modsat fald lige så vel kunne spille roulette, hvor der som bekendt gives en næsten perfekt afstemning af risiko og præmie. Nu har dette måltid faktisk så langt fra været gratis for de seneste års aktionærer i Amagerbanken, og jeg er, givet at jeg mod min vilje muligt ikke er bankaktionær ret meget længere – med eller uden likvidationsprovenu på lommen, begyndt at interessere mig for, hvor man i fremtiden skal lade sig bespise.
Bankernes problemer gav i første omgang anledning til fokusering på likviditeten (indlånsunderskuddet), hvilket affødte Bankpakke I. Som krisen udviklede sig rettedes søgelyset mod solvensen (evnen til at bære tab på udlån dvs. forholdet mellem ansvarlige kapital og risikovægtede aktiver). Med introduktionen af Bankpakke II nuanceredes denne problemstilling yderligere til at angå sammensætningen af den ansvarlige kapital (egenkapital, hybrid kapital og supplerende kapital). Som aktionær i Amagerbanken har jeg – som følge af at truslerne i et ikke ubetydeligt omfang har materialiseret sig - nødtvungent måttet gå et skridt videre og ensidigt fokusere på under hvilke omstændigheder, der vil være penge til mig, dersom/når festen endegyldigt er forbi. Af betydning for en sådan betragtning er dermed ikke længere finurligheder vedr. likviditet og kapitalsammensætning men alene aktiens indre værdi set i forhold til dels størrelsen af potentielle tab/ overskud dels kursen (for så vidt som der måtte spekuleres i køb/salg og ikke blot worst case og likvidation).
Et velegnet grundlag for en sammenligning af, hvor store skæverter bankerne i fremtiden kan tåle at begå, følger dog ikke åbenlyst heraf.
Resultatet før skat kan ikke umiddelbart anvendes allerede fordi Danske og Jyske bank (og tillige Fionia) under anvendelsen af de nye regnskabsstandarder i IAS 39 har besmykket resultatopgørelsen med omklassificering af obligationer, hvorved resultatopgørelsen er renset for kurstab på hhv 1.900 og 490 mio, som dermed er fragået balancen i stedet. Problemet med at anvende resultatet før skat antager jeg dog rækker videre, idet den negative påvirkning af kursreguleringer næppe kan ses som retningsgivende for fremtiden, idet bankerne antageligvis har neddroslet egenbeholdningerne ligesom aktiemarkedet jo muligvis har ladet sine mørkeste stunder bag sig.
Givet at regnskaberne endvidere indeholder for fremtiden irrelevante særlige poster i form af eksempelvis udgifter til det særlige beredskab (bankpakke I) og salg af Totalkreditaktier har jeg valgt alene at forholde mig til det tilbageværende, nemlig basisresultatet før og efter nedskrivninger på udlån. Denne betragtningsmåde udelukker desværre Danske Bank fra en sammenligning, da denne ligesom Nordea ikke opstiller regnskabet på en måde, der umiddelbart tillader at betragte den ordinære bankdrift isoleret fra resultatet af bevægelserne i bankens egenbeholdning dvs. investeringsdelen.
Netop nedskrivninger på udlån har vi næppe set det sidste til - formentlig endda kun det første - uanset om aktiemarkederne måtte have afsøgt bunden, og det synes derfor formålstjenligt at fokusere herpå.
Amagerbanken nedskrev i regnskabet for 2008 sine udlån med 1.073 mio svarende til 4,38% af udlånene på 24.497 mio. (eks. repo-lån) eller hele 46,3% af egenkapitalen som denne tog sig ud primo 2008 (2.319 mio). Til sammenligning var nedskrivningerne i Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank påfaldende mindre, idet udlånene her ”blot” blev nedskrevet med hhv. 12.088 (0,68%), 1.082 (0,91%) og 544 mio. (0,66% af udlånene eks repo-lån).
Aldrig tidligere forekommer serveringen af netop forloren skildpadde at have stået så godt til godkendelsen af et årsregnskab. Tre måneder efter regnskabsårets udløb kan man nu kun gisne om sammenhængen mellem den kulørte publikation og de barske realiteter bag tallene.
Kun de færreste kan således vide på hvilket fremtidsscenarie denne nedskrivning hvilede, om den på daværende tidspunkt var retvisende og hvor længe den i givet fald vil være det. Samme forbehold må dog i sagens natur gøre sig gældende for så vidt angår rigets øvrige og ligeledes betrængte finansinstitutter.
Hvor det længe har været klart at Amagerbanken ville komme til at lide tab som følge af betydelige engagementer med diverse developere, så begynder man i takt med at krisen breder sig at ane et mønster, hvorefter alle bankerne har hver deres eksponeringer, som vil vise sig tabsgivende (østeuropa, baltikum, landbrug etc) ligesom enkelsagerne hober sig op (Lehman, IT-Factory etc). På dette grundlag kan jeg ikke lade være med at nære en hvis skepsis til, hvorvidt man i Danske, Jyske og Sydbank også i sidste ende kan klare sig med udlånsnedskrivninger der forholdsmæssigt alene udgør 15-20% af Amagerbankens.
Med de kursbevægelser der har fulgt siden regnskabsaflæggelserne har tab af egenkapital som følge af nedskrivninger på udlån resulteret i at de fire banker i nævnte rækkefølge nu har følgende K/I-værdier: 0,16, 0,40, 0,64 og 0,68.
Heraf kan man ikke konkludere at eksempelvis Jyske bank fremover kan tåle en nedskrivningsprocent, der er fire gange højere end Amagerbankens, idet der er forskelle i såvel kreditrisikoen i form af forholdet mellem egenkapital og udlån (dvs. hvor ondt en given procentuel nedskrivning af udlån vil gøre på egenkapitalen) som i egenkapitalforrentningen i form af forholdet mellem basisindtjening før nedskrivninger og egenkapital (dvs. størrelsen af den marginal, der i fremtiden kan finansiere nedskrivninger førend disse i sidste ende kommer til at koste på egenkapitalen med tillæg af resultatet af egenbeholdningen og særlige poster).
Forholdet mellem egenkapital og udlån er for de fire banker hhv. 6,96%, 5,50%, 9,00% og 8,59%, hvorved Danske Bank altså er den hårdest gearede.
Tilsvarende er forholdet mellem basisindtjening før nedskrivninger og egenkapital for de af bankerne, der i regnskabet angiver basisindtjening (dvs. Amager, Jyske og Sydbank) hhv. 38,7%, 22,4% og 24,6%. Her udskiller Amagerbanken sig således med den bedste forrentning, hvilket selvsagt skyldes den decimerede egenkapital, men tillige at den faktisk har det største afkast af udlånene målt på basisindtjening før nedskrivninger, jfr. nedenfor.
Med udgangspunkt i det likvidationsscenarie, som amagerbankaktionærer bliver nød til at bekymre sig om, kan man forsøge at sammenligne, hvor store nedskrivninger bankerne kan tåle i løbet af det nye regnskabsår, ved først at nedskrive udlånene med det beløb, der svarer til basisindtjeningen før nedskrivninger og herefter tillægge den yderligere nedskrivning, som kan tåles førend nedskrivningen resulterer i K/I = 1, hvorved der teoretisk – og alt andet lige - skulle være dækning for kursværdien ved en likvidation (og et køb af aktien dermed ikke tabsgivende).
Basisindtjeningen før nedskrivninger udgør for hhv. Amagerbanken, Jyske og Sydbank 659,5, 2.400 og 1.741 mio og udlånene tilsvarende 24.497, 119.085 og 82.500 mio. Nedskrivning med et beløb der får basisindtjeningen til at gå i nul svarer dermed til følgende procentuelle nedskrivninger af udlånene: 2,69%, 2,02% og 2,11%.
Nedskrives egenkapitalen (1.705, 10.722 og 7.088 mio) herefter til bankernes markedsværdi (268,8, 6.811 og 4.799 mio) (hvorved K/I = 1) svarer dette til følgende nedskrivningsprocenter: 5,86%, 3,28% og 2,77%. Samlet giver dette nedskrivninger af udlånene på hhv. 8,55%, 5,30% og 4,88%.
Skal man virkelig forlade sig på, at de nævnte banker efter i første omgang kun at have nedskrevet udlån med 15-20 % af Amagerbanken også fortsat kan klare sig med nedskrivninger der alene udgør omkring 60% af dem Amagerbanken måtte komme ud for?
Set fra min beholdning på lorteøen er de øvrige banker uagtet lave K/I værdier faktisk for dyre.
Hvor man i Amagerbanken nok må tænke sig til skildpadden, mens man fortærer fiskeboller med sherry, så kan nedskrivningsprocenterne i de øvrige banker sammenholdt med basisindtjening og K/I således godt give næring til en hvis tvivl om, hvad det egentlig er, at disse banker serverer for deres aktionærer, og om det overhovedet bliver til mere end vindfrikadeller.
Det er i hvert fald ikke på forhånd givet at krummerne fra de riges bord adskiller sig væsentligt fra dem fra de fattiges.
Velbekomme!
Bankernes problemer gav i første omgang anledning til fokusering på likviditeten (indlånsunderskuddet), hvilket affødte Bankpakke I. Som krisen udviklede sig rettedes søgelyset mod solvensen (evnen til at bære tab på udlån dvs. forholdet mellem ansvarlige kapital og risikovægtede aktiver). Med introduktionen af Bankpakke II nuanceredes denne problemstilling yderligere til at angå sammensætningen af den ansvarlige kapital (egenkapital, hybrid kapital og supplerende kapital). Som aktionær i Amagerbanken har jeg – som følge af at truslerne i et ikke ubetydeligt omfang har materialiseret sig - nødtvungent måttet gå et skridt videre og ensidigt fokusere på under hvilke omstændigheder, der vil være penge til mig, dersom/når festen endegyldigt er forbi. Af betydning for en sådan betragtning er dermed ikke længere finurligheder vedr. likviditet og kapitalsammensætning men alene aktiens indre værdi set i forhold til dels størrelsen af potentielle tab/ overskud dels kursen (for så vidt som der måtte spekuleres i køb/salg og ikke blot worst case og likvidation).
Et velegnet grundlag for en sammenligning af, hvor store skæverter bankerne i fremtiden kan tåle at begå, følger dog ikke åbenlyst heraf.
Resultatet før skat kan ikke umiddelbart anvendes allerede fordi Danske og Jyske bank (og tillige Fionia) under anvendelsen af de nye regnskabsstandarder i IAS 39 har besmykket resultatopgørelsen med omklassificering af obligationer, hvorved resultatopgørelsen er renset for kurstab på hhv 1.900 og 490 mio, som dermed er fragået balancen i stedet. Problemet med at anvende resultatet før skat antager jeg dog rækker videre, idet den negative påvirkning af kursreguleringer næppe kan ses som retningsgivende for fremtiden, idet bankerne antageligvis har neddroslet egenbeholdningerne ligesom aktiemarkedet jo muligvis har ladet sine mørkeste stunder bag sig.
Givet at regnskaberne endvidere indeholder for fremtiden irrelevante særlige poster i form af eksempelvis udgifter til det særlige beredskab (bankpakke I) og salg af Totalkreditaktier har jeg valgt alene at forholde mig til det tilbageværende, nemlig basisresultatet før og efter nedskrivninger på udlån. Denne betragtningsmåde udelukker desværre Danske Bank fra en sammenligning, da denne ligesom Nordea ikke opstiller regnskabet på en måde, der umiddelbart tillader at betragte den ordinære bankdrift isoleret fra resultatet af bevægelserne i bankens egenbeholdning dvs. investeringsdelen.
Netop nedskrivninger på udlån har vi næppe set det sidste til - formentlig endda kun det første - uanset om aktiemarkederne måtte have afsøgt bunden, og det synes derfor formålstjenligt at fokusere herpå.
Amagerbanken nedskrev i regnskabet for 2008 sine udlån med 1.073 mio svarende til 4,38% af udlånene på 24.497 mio. (eks. repo-lån) eller hele 46,3% af egenkapitalen som denne tog sig ud primo 2008 (2.319 mio). Til sammenligning var nedskrivningerne i Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank påfaldende mindre, idet udlånene her ”blot” blev nedskrevet med hhv. 12.088 (0,68%), 1.082 (0,91%) og 544 mio. (0,66% af udlånene eks repo-lån).
Aldrig tidligere forekommer serveringen af netop forloren skildpadde at have stået så godt til godkendelsen af et årsregnskab. Tre måneder efter regnskabsårets udløb kan man nu kun gisne om sammenhængen mellem den kulørte publikation og de barske realiteter bag tallene.
Kun de færreste kan således vide på hvilket fremtidsscenarie denne nedskrivning hvilede, om den på daværende tidspunkt var retvisende og hvor længe den i givet fald vil være det. Samme forbehold må dog i sagens natur gøre sig gældende for så vidt angår rigets øvrige og ligeledes betrængte finansinstitutter.
Hvor det længe har været klart at Amagerbanken ville komme til at lide tab som følge af betydelige engagementer med diverse developere, så begynder man i takt med at krisen breder sig at ane et mønster, hvorefter alle bankerne har hver deres eksponeringer, som vil vise sig tabsgivende (østeuropa, baltikum, landbrug etc) ligesom enkelsagerne hober sig op (Lehman, IT-Factory etc). På dette grundlag kan jeg ikke lade være med at nære en hvis skepsis til, hvorvidt man i Danske, Jyske og Sydbank også i sidste ende kan klare sig med udlånsnedskrivninger der forholdsmæssigt alene udgør 15-20% af Amagerbankens.
Med de kursbevægelser der har fulgt siden regnskabsaflæggelserne har tab af egenkapital som følge af nedskrivninger på udlån resulteret i at de fire banker i nævnte rækkefølge nu har følgende K/I-værdier: 0,16, 0,40, 0,64 og 0,68.
Heraf kan man ikke konkludere at eksempelvis Jyske bank fremover kan tåle en nedskrivningsprocent, der er fire gange højere end Amagerbankens, idet der er forskelle i såvel kreditrisikoen i form af forholdet mellem egenkapital og udlån (dvs. hvor ondt en given procentuel nedskrivning af udlån vil gøre på egenkapitalen) som i egenkapitalforrentningen i form af forholdet mellem basisindtjening før nedskrivninger og egenkapital (dvs. størrelsen af den marginal, der i fremtiden kan finansiere nedskrivninger førend disse i sidste ende kommer til at koste på egenkapitalen med tillæg af resultatet af egenbeholdningen og særlige poster).
Forholdet mellem egenkapital og udlån er for de fire banker hhv. 6,96%, 5,50%, 9,00% og 8,59%, hvorved Danske Bank altså er den hårdest gearede.
Tilsvarende er forholdet mellem basisindtjening før nedskrivninger og egenkapital for de af bankerne, der i regnskabet angiver basisindtjening (dvs. Amager, Jyske og Sydbank) hhv. 38,7%, 22,4% og 24,6%. Her udskiller Amagerbanken sig således med den bedste forrentning, hvilket selvsagt skyldes den decimerede egenkapital, men tillige at den faktisk har det største afkast af udlånene målt på basisindtjening før nedskrivninger, jfr. nedenfor.
Med udgangspunkt i det likvidationsscenarie, som amagerbankaktionærer bliver nød til at bekymre sig om, kan man forsøge at sammenligne, hvor store nedskrivninger bankerne kan tåle i løbet af det nye regnskabsår, ved først at nedskrive udlånene med det beløb, der svarer til basisindtjeningen før nedskrivninger og herefter tillægge den yderligere nedskrivning, som kan tåles førend nedskrivningen resulterer i K/I = 1, hvorved der teoretisk – og alt andet lige - skulle være dækning for kursværdien ved en likvidation (og et køb af aktien dermed ikke tabsgivende).
Basisindtjeningen før nedskrivninger udgør for hhv. Amagerbanken, Jyske og Sydbank 659,5, 2.400 og 1.741 mio og udlånene tilsvarende 24.497, 119.085 og 82.500 mio. Nedskrivning med et beløb der får basisindtjeningen til at gå i nul svarer dermed til følgende procentuelle nedskrivninger af udlånene: 2,69%, 2,02% og 2,11%.
Nedskrives egenkapitalen (1.705, 10.722 og 7.088 mio) herefter til bankernes markedsværdi (268,8, 6.811 og 4.799 mio) (hvorved K/I = 1) svarer dette til følgende nedskrivningsprocenter: 5,86%, 3,28% og 2,77%. Samlet giver dette nedskrivninger af udlånene på hhv. 8,55%, 5,30% og 4,88%.
Skal man virkelig forlade sig på, at de nævnte banker efter i første omgang kun at have nedskrevet udlån med 15-20 % af Amagerbanken også fortsat kan klare sig med nedskrivninger der alene udgør omkring 60% af dem Amagerbanken måtte komme ud for?
Set fra min beholdning på lorteøen er de øvrige banker uagtet lave K/I værdier faktisk for dyre.
Hvor man i Amagerbanken nok må tænke sig til skildpadden, mens man fortærer fiskeboller med sherry, så kan nedskrivningsprocenterne i de øvrige banker sammenholdt med basisindtjening og K/I således godt give næring til en hvis tvivl om, hvad det egentlig er, at disse banker serverer for deres aktionærer, og om det overhovedet bliver til mere end vindfrikadeller.
Det er i hvert fald ikke på forhånd givet at krummerne fra de riges bord adskiller sig væsentligt fra dem fra de fattiges.
Velbekomme!
24/3 2009 14:17 collersteen 0
5582 Flot indlæg.... Næste skridt må så være at kigge nærmere på selve udlånene i det omfang der er data til rådighed.
Man kan vel ikke komme udenom at alene spredningen i eks. DB's udlånsportefølje bør give anledning til lavere tab (forhåbentlig, hvis ikke Irland æder alt). Det er også mit indtryk at bankerne i dit indlæg har været væsentlig mindre involveret i ejd.markedet og højt gearede spekulanter. Om ikke vil jeg ihvert fald tro at de yderste og mest risikofyldte personager er endt op hos Roskilde, EBH, Amag m.v. Det alene kan jo begrunde en væsentlig større nedskrivningsprocent.
Man kan vel ikke komme udenom at alene spredningen i eks. DB's udlånsportefølje bør give anledning til lavere tab (forhåbentlig, hvis ikke Irland æder alt). Det er også mit indtryk at bankerne i dit indlæg har været væsentlig mindre involveret i ejd.markedet og højt gearede spekulanter. Om ikke vil jeg ihvert fald tro at de yderste og mest risikofyldte personager er endt op hos Roskilde, EBH, Amag m.v. Det alene kan jo begrunde en væsentlig større nedskrivningsprocent.
24/3 2009 14:36 Stinker 05586 Der skal helt sikkert ikke meget til førend hele læsset vælter for Amagerbanken. Dette følger allerede af at der 8 engagementer der hver især overstiger 20% af basiskapitalen.
Mht kvaliteten af engagementerne tager jeg for givet, at det ikke ser kønt ud omend jeg godt kan komme i tvivl om, hvorvidt der egetlig er grundlag for en antagelse om, at det er meget bedre andre steder.
Endelig ser det ud til at flere af de andre bankers aktiviteter ikke kaster ret meget af sig, hvorved der jo ikke bliver så meget at stå imod med. Det har således overrasket mig at erfare at basisindtjeningen før nedskrivninger set i forhold til størrelsen af de samlede udlån i Amagerbanken er 25% højere end i Jyske og Sydbank.
Mht kvaliteten af engagementerne tager jeg for givet, at det ikke ser kønt ud omend jeg godt kan komme i tvivl om, hvorvidt der egetlig er grundlag for en antagelse om, at det er meget bedre andre steder.
Endelig ser det ud til at flere af de andre bankers aktiviteter ikke kaster ret meget af sig, hvorved der jo ikke bliver så meget at stå imod med. Det har således overrasket mig at erfare at basisindtjeningen før nedskrivninger set i forhold til størrelsen af de samlede udlån i Amagerbanken er 25% højere end i Jyske og Sydbank.
24/3 2009 14:59 alpehue 05592 Det er ikke helt ved siden af, at konkludere, at bankernes tab i fremtiden ligger %-vis væsentlig højere end de niveauer du så tydeligt har dokumenteret som 0,6 til 0,9% hos DDB, Jyske og Sydbank.
Noget siger mig, at niveauerne er > 2% og < 3% og jeg vil ikke forsøge, at argumentere for disse størrelser.
Til gengæld vil jeg påstulere, at det kræver kunde for kunde, lån for lån gennemgang, at dokumentere, at jeg måske har ret.
Iøvrigt mener jeg, at det er den rigtige måde, at gøre det på.
Men sådan er det vist ikke længere ?
Nordea har du ikke nævnt, men her er forholdet nok det samme.
Det virker unaturligt, at at de ikke har tab af betydning.
Det er måneder siden jeg [som gammel bankmand] solgte alle mine finansaktier.
Måske fordi jeg selv har prøvet, at gennemgå en kundeportefølje og
komme frem til nogle %-satser under bankkrisen først i 1990'erne.
Det er svært at omsætte disse erfaringer til gourmet billeder, så jeg tilslutter mig fuldt ud dine forlorne skildpadder, men vil dog tilføje, at det gælder om, at være hurtig.
Noget siger mig, at niveauerne er > 2% og < 3% og jeg vil ikke forsøge, at argumentere for disse størrelser.
Til gengæld vil jeg påstulere, at det kræver kunde for kunde, lån for lån gennemgang, at dokumentere, at jeg måske har ret.
Iøvrigt mener jeg, at det er den rigtige måde, at gøre det på.
Men sådan er det vist ikke længere ?
Nordea har du ikke nævnt, men her er forholdet nok det samme.
Det virker unaturligt, at at de ikke har tab af betydning.
Det er måneder siden jeg [som gammel bankmand] solgte alle mine finansaktier.
Måske fordi jeg selv har prøvet, at gennemgå en kundeportefølje og
komme frem til nogle %-satser under bankkrisen først i 1990'erne.
Det er svært at omsætte disse erfaringer til gourmet billeder, så jeg tilslutter mig fuldt ud dine forlorne skildpadder, men vil dog tilføje, at det gælder om, at være hurtig.
24/3 2009 15:14 Stinker 05597 Hej ALPE d'HUEz,
Det glæder mig at du har fundet vej til dette sted som forhåbentlig udvikler sig til et rigtig lærerigt bekendtskab.
Når jeg sprang over Nordea var det i første omgang blot fordi kapitaludvidelsen nu allerede har gjort forholdene i regnskabet delvist forældede. Der ud over evner jeg simpelthen ikke at omstrukturere regnskabsopstillingerne hos Danske og Nordea, således at de kan sammenlignes med de øvrige. Er det ikke noget for en gammel bankmand? Jeg kunne godt tænke mig at vide om og i givet fald hvordan man på grundlag af disse regnskaber kan udkrystallisere en basisindtjening, således at man kan rense regnskaberne for kursreguleringer og andre effekter af egenbeholdningen.
Det glæder mig at du har fundet vej til dette sted som forhåbentlig udvikler sig til et rigtig lærerigt bekendtskab.
Når jeg sprang over Nordea var det i første omgang blot fordi kapitaludvidelsen nu allerede har gjort forholdene i regnskabet delvist forældede. Der ud over evner jeg simpelthen ikke at omstrukturere regnskabsopstillingerne hos Danske og Nordea, således at de kan sammenlignes med de øvrige. Er det ikke noget for en gammel bankmand? Jeg kunne godt tænke mig at vide om og i givet fald hvordan man på grundlag af disse regnskaber kan udkrystallisere en basisindtjening, således at man kan rense regnskaberne for kursreguleringer og andre effekter af egenbeholdningen.
24/3 2009 16:05 alpehue 05607 Tak til dig - bjergrytter eller talknuser var jeg aldrig - så var jeg nok ikke blevet bankmand. Rådgivende sælger var min profil, resten havde jeg folk til.
Malurt kan sikkert det med tallene.
Krisen startede p.g.a 'finanssystemets' mangler. Den løses sikkert ikke der, da manglerne er der endnu, blot mere tydeligt.
Dette system tør ikke sin opgave, nemlig at formidle likviditet, derhen, hvor der er behov.
Altså de øvrige selskaber på C20 m.fl skal klare sig bedre, så bankerne klarer bedre, og tabsprocenterne bliver rimelige.
Bullmarkedet ligger 'måske' forude, men det vil ikke blive drevet af finans.
Altså er finansopturen pt. i mine øjne ubegrundet.
Iøvrigt har så læst, at der skulle være nye regler for USA bankerne, der skulle give dem mulighed for, at vurdere egne aktiver til priser, der ikke kunne fås på markedet ?
Kreativitet har været "systemets" kælenavn - for længe.
Malurt kan sikkert det med tallene.
Krisen startede p.g.a 'finanssystemets' mangler. Den løses sikkert ikke der, da manglerne er der endnu, blot mere tydeligt.
Dette system tør ikke sin opgave, nemlig at formidle likviditet, derhen, hvor der er behov.
Altså de øvrige selskaber på C20 m.fl skal klare sig bedre, så bankerne klarer bedre, og tabsprocenterne bliver rimelige.
Bullmarkedet ligger 'måske' forude, men det vil ikke blive drevet af finans.
Altså er finansopturen pt. i mine øjne ubegrundet.
Iøvrigt har så læst, at der skulle være nye regler for USA bankerne, der skulle give dem mulighed for, at vurdere egne aktiver til priser, der ikke kunne fås på markedet ?
Kreativitet har været "systemets" kælenavn - for længe.
24/3 2009 16:18 TDAE 05611 Stinker; takker for et virkelig godt indlæg!
Amagerbanken har i flere omgange udtalt at de "er en byggebank". Hvorvidt det er en undskyldning eller en forklaring har jeg endnu ikke fattet, men det lægger en tåge over tallene: er deres store nedskrivning tilstrækkelig?
Modsat kan man argumentere for andre banker i andre brancher også får det (læs:har det) slemt; f.eks. Nordea i shipping/redderi... og her har vi endnu ikke set nedskrivninger a la Amagerbanken.
Hvis vi havde viden om, at Amagerbanken brugte det store lugejern i første omgang, så ser det måske ikke så slem ud som deres kurs antyder.
Men deres solvensproblemer i oktober 08 giver vel et hint om, at de ikke har nedskrevet med mere end højst nødvendigt; som bank skubber man vel ikke sig selv ud over kanten, bare for at være sikker på at have nedskrevet rigeligt?
Amagerbanken har i flere omgange udtalt at de "er en byggebank". Hvorvidt det er en undskyldning eller en forklaring har jeg endnu ikke fattet, men det lægger en tåge over tallene: er deres store nedskrivning tilstrækkelig?
Modsat kan man argumentere for andre banker i andre brancher også får det (læs:har det) slemt; f.eks. Nordea i shipping/redderi... og her har vi endnu ikke set nedskrivninger a la Amagerbanken.
Hvis vi havde viden om, at Amagerbanken brugte det store lugejern i første omgang, så ser det måske ikke så slem ud som deres kurs antyder.
Men deres solvensproblemer i oktober 08 giver vel et hint om, at de ikke har nedskrevet med mere end højst nødvendigt; som bank skubber man vel ikke sig selv ud over kanten, bare for at være sikker på at have nedskrevet rigeligt?
24/3 2009 16:59 Stinker 05620 Selv tak TDAE,
De to problemstillinger, som du nævner er, har jeg grublet en del over.
At Amager er en byggebank tolker jeg to veje:
1) De ligger i med nogle af de drenge, der potentielt kan vise sig som rigtig dyre bekendtskaber.
2) De er vant til at have med prangere og svindlere at gøre, hvilket vel også kom til udtryk i det forhold at nogle af Roskildes fineste forretningsforbindelser forudgående var blevet nægtet lån i Amagerbanken.
At man i forbindelse med årsregnskabet nedskrev lige til kanten kan man ligeledes tolke to veje (idet jeg lægger til grund at man ikke tilfældigvis landede sølle 37 mio fra at kunne deltage i bankpakke II):
1) De ønskede at nedskrive så tæt på realiteterne som kapitalkravene tillod dem, hvorved tabene retteligt anses for at blive større end nedskrivningen antyder.
2) De ønskede omvendt at nedskrive så langt fra realiteterne som muligt, hvorved tabene altså rettelig anses for at vise sig mindre end antydet.
Sidstnævnte lyder måske åndssvagt, men givet at man allerede da havde til hensigt at ændre på kapitalstrukturen ved at deltage i bankpakken kan man jo nemt forestille sig værdien af inden for den kommende tid at kunne henvende sig til markedet med den besked, at stormen er redet af og at yderligere nedskrivninger ikke er i udsigt.
I referatet fra generalforsamlingen anføres følgende:"På baggrund af de fortsatte svage konjunkturudsigter fastholdt banken sine forventninger til 2009, således som udtrykt i årssrapporten.
Formanden oplyste, at banken vil ansøge om at deltage i Bankpakke II og vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling herom, når kapitalstrukturen er fastlagt."
I tilgift nedlagde man repræsentantskabet, hvilket jeg anser som værende led i et forsøg på at være fleksibel samt appelerende for ny kapital.
Om det kommer til en emission er jeg til gengæld blevet usikker på efter at have erfaret, dels at den endelige udforming af reglerne vedr. pakken modsat det oprindelige udkast faktisk ikke gør det uomgængeligt (se eventuelt tråden "Amagerskavanken", tag: Amagerbanken), og dels at Fionia jo "lykkedes" med at undgå en emission. Senest tyder det på at også Max Bank påregner at kunne modtage kapital via pakken uden forudgående at supplere egenkapitalen.
I regnskabet er kun anført to mindre ejendomme, som man har måttet overtage, og jeg hælder faktisk derfor til, at de store nedskrivninger er ment som præventive og tilsigtet at vise sig for store. Dog kan selv denne intention jo vise sig ikke at holde over for fremtidens udfordringer.
De to problemstillinger, som du nævner er, har jeg grublet en del over.
At Amager er en byggebank tolker jeg to veje:
1) De ligger i med nogle af de drenge, der potentielt kan vise sig som rigtig dyre bekendtskaber.
2) De er vant til at have med prangere og svindlere at gøre, hvilket vel også kom til udtryk i det forhold at nogle af Roskildes fineste forretningsforbindelser forudgående var blevet nægtet lån i Amagerbanken.
At man i forbindelse med årsregnskabet nedskrev lige til kanten kan man ligeledes tolke to veje (idet jeg lægger til grund at man ikke tilfældigvis landede sølle 37 mio fra at kunne deltage i bankpakke II):
1) De ønskede at nedskrive så tæt på realiteterne som kapitalkravene tillod dem, hvorved tabene retteligt anses for at blive større end nedskrivningen antyder.
2) De ønskede omvendt at nedskrive så langt fra realiteterne som muligt, hvorved tabene altså rettelig anses for at vise sig mindre end antydet.
Sidstnævnte lyder måske åndssvagt, men givet at man allerede da havde til hensigt at ændre på kapitalstrukturen ved at deltage i bankpakken kan man jo nemt forestille sig værdien af inden for den kommende tid at kunne henvende sig til markedet med den besked, at stormen er redet af og at yderligere nedskrivninger ikke er i udsigt.
I referatet fra generalforsamlingen anføres følgende:"På baggrund af de fortsatte svage konjunkturudsigter fastholdt banken sine forventninger til 2009, således som udtrykt i årssrapporten.
Formanden oplyste, at banken vil ansøge om at deltage i Bankpakke II og vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling herom, når kapitalstrukturen er fastlagt."
I tilgift nedlagde man repræsentantskabet, hvilket jeg anser som værende led i et forsøg på at være fleksibel samt appelerende for ny kapital.
Om det kommer til en emission er jeg til gengæld blevet usikker på efter at have erfaret, dels at den endelige udforming af reglerne vedr. pakken modsat det oprindelige udkast faktisk ikke gør det uomgængeligt (se eventuelt tråden "Amagerskavanken", tag: Amagerbanken), og dels at Fionia jo "lykkedes" med at undgå en emission. Senest tyder det på at også Max Bank påregner at kunne modtage kapital via pakken uden forudgående at supplere egenkapitalen.
I regnskabet er kun anført to mindre ejendomme, som man har måttet overtage, og jeg hælder faktisk derfor til, at de store nedskrivninger er ment som præventive og tilsigtet at vise sig for store. Dog kan selv denne intention jo vise sig ikke at holde over for fremtidens udfordringer.
24/3 2009 17:45 TDAE 05625 Problemet er at gennemskue om det er en lottoaktie eller ej. Her finder jeg, at begge problemstillinger ("byggebank" og "tilstrækkelig nedskrivninger") er de centrale.
Mht. "byggebank" er ingen vel i tvivl om, at de ønsker at fremstå a la din tolkning "2". Men mit knæ siger mig, at tolkning "1" er mere sandfærdigt.
Hvad nedskrivningerne angår, har tidligere års tilbageførsler haft en beroligende effekt; "vi har styr på tingene". En voldsom nedskrivning med efterfølgende tilbageførsel - eller bare minimal efterfølgende nedskrivning - vil have den samme effekt for 2009. Jeg er imidlertid sikker på, at banken IKKE satte sig selv i et solvensproblem - bare for en sikkerheds skyld.
For mig er det dog sikkert at de, såfremt de kommer levende igennem nedturen uden at ty til emmision, er en meget interessant aktie. Specielt når man ser på basisindtjening.
Mht. "byggebank" er ingen vel i tvivl om, at de ønsker at fremstå a la din tolkning "2". Men mit knæ siger mig, at tolkning "1" er mere sandfærdigt.
Hvad nedskrivningerne angår, har tidligere års tilbageførsler haft en beroligende effekt; "vi har styr på tingene". En voldsom nedskrivning med efterfølgende tilbageførsel - eller bare minimal efterfølgende nedskrivning - vil have den samme effekt for 2009. Jeg er imidlertid sikker på, at banken IKKE satte sig selv i et solvensproblem - bare for en sikkerheds skyld.
For mig er det dog sikkert at de, såfremt de kommer levende igennem nedturen uden at ty til emmision, er en meget interessant aktie. Specielt når man ser på basisindtjening.
24/3 2009 17:48 TDAE 05626 Er der iøvrigt nogen der kan fortælle mig hvorfor aktiemarkeringen viser kurs 0?
"AMGBF.PK, DKK 0 (0.00, 0.00%)"
"AMGBF.PK, DKK 0 (0.00, 0.00%)"
Hej TDAE, Ja det kan jeg. Det er fordi vi trækker kurserne fra et sted hvor de ikke har Amagerbanken desværre, men ligeså snart vi får rejst pengene så kommer vi med på vognen også der.
24/3 2009 18:00 Stinker 05630 Meget enig. Mht. det anførte vedr. "byggebank" mente jeg også netop at betragtningerne ikke udelukker hinanden, men at de begge bør opfattes som valide. At færdes i et minefelt er også farligt for en minør uanset at han formentlig færdes mere sikkert end andre.
Dog er jeg ikke helt sikker på hvad du sigter til med din bemærkning: "Jeg er imidlertid sikker på, at banken IKKE satte sig selv i et solvensproblem - bare for en sikkerheds skyld."
- Hvis de ikke nedskriver yderligere er de jo netop ikke i et solvensproblem (på papiret altså), uanset at solvensen er anstrengt. -- Dog kan der være problemer med det individuelle solvenskrav, som vi ikke kender.
Dog er jeg ikke helt sikker på hvad du sigter til med din bemærkning: "Jeg er imidlertid sikker på, at banken IKKE satte sig selv i et solvensproblem - bare for en sikkerheds skyld."
- Hvis de ikke nedskriver yderligere er de jo netop ikke i et solvensproblem (på papiret altså), uanset at solvensen er anstrengt. -- Dog kan der være problemer med det individuelle solvenskrav, som vi ikke kender.
24/3 2009 23:02 le 05664 Krisen forværres for Danske Bank
Af PETER NYHOLM
Offentliggjort 22.03.09 kl. 22:15
Danske Bank kan miste 27 mia. kr. på dårlige lån alene i 2009. Den seneste bankpakke er designet til Danske Bank og dens ejere, mener analytiker.
Aktiekurs
Danske Bank
TV-indslag
Straarup: 2008-regnskab er for dårligtRelaterede artikler
Krisetider: 1920'erne om igen
TDC sendte Danske Bank i sort
Hjemmeside og netbank virker igen
Se alle >>
Krisen i Danske Bank kan lynhurtigt forværres.
Bliver det så slemt, som de mest negative analytikere forventer, vil Danske Bank få så store underskud, at banken ved udgangen af 2010 har tabt 26 mia. kr. før skat svarende til en fjerdedel af egenkapitalen - eller hele det beløb, som Danske Bank nu låner af staten.
Siden Danske Banks årsregnskab kom på gaden den 5. februar, har de 25 analytikere, der følger Danmarks største bank tæt, øget deres forventninger til tab på dårlige lån med 50 pct. til i gennemsnit 18 mia. kr.
Tab på udlån er den største risikofaktor for banker i finanskrisen. Tab for 12 mia. kr. i 2008 var f.eks. med til at give Danske Bank et nul- resultat.
Skræddersyet bankpakke
»Regnskabet for 2008 var chokerende, og ingen i markedet var tæt på at ramme rigtigt. Desuden er det makroøkonomiske klima blevet værre i de seneste måneder. Tab på lån topper ikke før slutningen af 2009 eller 2010. Så det bliver værre,« forklarer aktieanalytiker Robert Matulin fra Swedbank Markets.
Han er overbevist om, at den danske stats 100 mia. kr. store kreditpakke er skræddersyet til Danske Bank og dens ejere, som slipper for at sælge nye aktier for at styrke kapitalen.
»Pakken synes at være designet til Danske Bank og ejeren A.P. Møller - Mærsk, der på den ene side ikke vil lade sig udvande af staten og på den anden side ikke vil være med til at hente kapital til Danske Bank.«
Ifølge aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank vil Danske Bank stadig have 15-20 mia. kr. som buffer, hvis banken taber f.eks. 20 mia. kr. over de næste to år.
»Danske Bank kan tåle at tabe ganske mange penge, og hvis 2009 bliver meget slem, vil banken nok tage sine forholdsregler og gennemføre en kapitaludvidelse,« siger Christian Hede.
Flere forsvarslinjer
I Danske Bank bekræfter økonomidirektør Tonny Thierry-Andersen, at udsigterne er dystre, men han henviser til, at analytikerne også har skruet ned for forventnin-gerne til andre nordiske banker.
»Da vi aflagde regnskabet, sagde vi, at tabsniveauet vil blive højt, men at vi ikke kan se det ekstraordinært høje tabsniveau for fjerde kvartal gentage sig for hvert kvartal hele året,« siger Tonny Thierry-Andersen.
Ifølge økonomidirektøren kan Danske Bank tåle at tabe op mod 50 mia. kr., før banken kommer på kant med lovens kapitalkrav.
»Det er meget store tab, og det er i mine øjne hypotetisk at tale om det.«
Ifølge Tonny ThierryAndersen er Danske Banks første forsvarslinje en indtjening på mellem 15 og 20 mia. kr. til at modstå tab. Den næste forsvarslinje er bankens egenkapital på 98 mia. kr. plus de 26 mia. kr., som banken låner af staten.
»Med de penge fra kreditpakken, som vi tager, har vi en af de højeste solvensprocenter i Europa.«
Af PETER NYHOLM
Offentliggjort 22.03.09 kl. 22:15
Danske Bank kan miste 27 mia. kr. på dårlige lån alene i 2009. Den seneste bankpakke er designet til Danske Bank og dens ejere, mener analytiker.
Aktiekurs
Danske Bank
TV-indslag
Straarup: 2008-regnskab er for dårligtRelaterede artikler
Krisetider: 1920'erne om igen
TDC sendte Danske Bank i sort
Hjemmeside og netbank virker igen
Se alle >>
Krisen i Danske Bank kan lynhurtigt forværres.
Bliver det så slemt, som de mest negative analytikere forventer, vil Danske Bank få så store underskud, at banken ved udgangen af 2010 har tabt 26 mia. kr. før skat svarende til en fjerdedel af egenkapitalen - eller hele det beløb, som Danske Bank nu låner af staten.
Siden Danske Banks årsregnskab kom på gaden den 5. februar, har de 25 analytikere, der følger Danmarks største bank tæt, øget deres forventninger til tab på dårlige lån med 50 pct. til i gennemsnit 18 mia. kr.
Tab på udlån er den største risikofaktor for banker i finanskrisen. Tab for 12 mia. kr. i 2008 var f.eks. med til at give Danske Bank et nul- resultat.
Skræddersyet bankpakke
»Regnskabet for 2008 var chokerende, og ingen i markedet var tæt på at ramme rigtigt. Desuden er det makroøkonomiske klima blevet værre i de seneste måneder. Tab på lån topper ikke før slutningen af 2009 eller 2010. Så det bliver værre,« forklarer aktieanalytiker Robert Matulin fra Swedbank Markets.
Han er overbevist om, at den danske stats 100 mia. kr. store kreditpakke er skræddersyet til Danske Bank og dens ejere, som slipper for at sælge nye aktier for at styrke kapitalen.
»Pakken synes at være designet til Danske Bank og ejeren A.P. Møller - Mærsk, der på den ene side ikke vil lade sig udvande af staten og på den anden side ikke vil være med til at hente kapital til Danske Bank.«
Ifølge aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank vil Danske Bank stadig have 15-20 mia. kr. som buffer, hvis banken taber f.eks. 20 mia. kr. over de næste to år.
»Danske Bank kan tåle at tabe ganske mange penge, og hvis 2009 bliver meget slem, vil banken nok tage sine forholdsregler og gennemføre en kapitaludvidelse,« siger Christian Hede.
Flere forsvarslinjer
I Danske Bank bekræfter økonomidirektør Tonny Thierry-Andersen, at udsigterne er dystre, men han henviser til, at analytikerne også har skruet ned for forventnin-gerne til andre nordiske banker.
»Da vi aflagde regnskabet, sagde vi, at tabsniveauet vil blive højt, men at vi ikke kan se det ekstraordinært høje tabsniveau for fjerde kvartal gentage sig for hvert kvartal hele året,« siger Tonny Thierry-Andersen.
Ifølge økonomidirektøren kan Danske Bank tåle at tabe op mod 50 mia. kr., før banken kommer på kant med lovens kapitalkrav.
»Det er meget store tab, og det er i mine øjne hypotetisk at tale om det.«
Ifølge Tonny ThierryAndersen er Danske Banks første forsvarslinje en indtjening på mellem 15 og 20 mia. kr. til at modstå tab. Den næste forsvarslinje er bankens egenkapital på 98 mia. kr. plus de 26 mia. kr., som banken låner af staten.
»Med de penge fra kreditpakken, som vi tager, har vi en af de højeste solvensprocenter i Europa.«
