Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

cBrain A/S - spændende langsigtet investering?


59156 Okonomen 14/7 2012 23:32
Oversigt

Har lige kigget lidt tal igennem fra cBrain A/S, og jeg må sige jeg ser den som værende interessant investering. meget lille forretning med markedsværdi på 107 mio. (20 mio. aktier til ca. kurs 5,5)

*Omsætningen er fint stigende (ledelsen forventer dog blot positivt årsresultat for 2012)
*EBIT er steget markant siden 2007
*Bundlinjen er mere end fordoblet siden 2007
*Overskudsgrad på ca. 24 %
*Meget lidt gæld (egenkapitalandel på ca. 83 % i 2011 ifølge DAF)
*Egenkapitalen i selskabet er stigende
*udbetalte for første gang udbytte i 2011 på 0,05 kr. per aktie
*P/E og K/IV i 2011 på hhv. 11,6 og 2,12 synes jeg ikke er vanvittigt for et selskab med et sådant vækstpotentiale.

På trods af denne positive udvikling siden 2007 så er aktien faldet fra kurs 6 i 2007 til ca. 5,5 i dag. Betaværdien er forresten ifølge DAF på 0,42.

For mig ligner det et veltrimmet selskab.

hvad synes i? Jeg synes det ligner en spændende langsigtet investering




16/7 2012 11:33 059174



cBrain er en spændende forretning, som er sprunget ud af Maconomy som jeg husker det. De leverer blandt andet medlemssystemer til faglige organisationer og systemer til en række offentlige kunder.

Det er en ret stærk nicheforretning de har gang i. Men jeg ville undersøge vækstpotentialet for det må være begrænset hvor meget de kan vækste i Danmark, så det store spørgsmål de stiller sig selv er om de skal internationalisere forretningen? Er de overhovedet i udlandet p.t.?




16/7 2012 11:39 Okonomen 059175



De er på vej ind i Tyskland og derfor synes jeg også det er en meget spændende investeringsmulighed. Samtidig er den ikke cyklisk og har en beta på 0,4 (ifølge DAF). Samtidig startede kursen på 5,0 da de blev børsintroduceret og den nuværende kurs er 5-6 på trods af meget pæn udvikling siden 2007 hvor de blev børsnoteret. Jeg nuppede gerne aktien i kurs 5



16/7 2012 11:43 059176



Jeg talte engang med co-founderen af virksomheden, som fortalte mig om deres modul opbygning af deres software, så det forekom mig at det hele var tilrettelagt ligesom en konsulentforretning, hvor man så hele tiden optimerede og videreudviklede koden til næste kunde også. Meget smart og gjorde kapitalbinding, gæld og burnrate til begreber der ikke var i deres økosystem.



16/7 2012 11:46 Okonomen 059177



præcis. De har en meget høj egenkapitalandel og vækster. Læste også en aktievurdering hvor risikoen blev betegnet som lav. Det eneste jeg sætter spørgsmålstegn ved er deres vision og mål. Hvor vil de hen? hvor ser de sig selv om 5-10 år? Det kan jeg egentlig ikke helt finde nogle steder, men at de er på vej ind i Tyskland indikerer da at de har nogle globale ambitioner



16/7 2012 11:49 059178



Jeg har faktisk fulgt dem sådan lidt med venstre øje igennem mange år 5-6 stykker og synes ikke der sker vildt meget med kursen, så jeg ved ikke helt hvor det hele skal ende, men vi kan da holde øje med næste kvartalsregnskab sammen, for det interesserer mig helt klart hvordan de får forretningen til at vækste og så kan der være en del upside.

P.t synes jeg dog det mest interessante IT selskab i DK er Trifork, som jeg vil opfordre alle til at holde øje med. Jeg har ikke selv aktier i foretagendet men jeg overvejer det kraftigt.



16/7 2012 15:20 Okonomen 059183



Jeg synes det er lidt mærkværdigt, at kursen nogenlunde er uændret på trods af en fin udvikling i selskabets nøgletal. Ja jeg ser også meget upside hvis de kan holde konkurrenceevnen oppe og specielt hvis de får succes med ekspansionen til Tyskland.

Det er sjovt du nævner Trifork for det er også et selskab jeg virkelig har kigget meget på siden januar. De viser også rigtig pæn udvikling i nøgletallene, men jeg har bare svært ved at vurdere, om kursen allerede afspejler de gode forventninger til selskabet? Aktieinfo.net vurderer aktien til kurs 22-25 på lang sigt. Ifølge DAF har de en KIV på næsten 5 og PE på ca. 18 fra dagskursen - Derfor er jeg lidt skeptisk? Samtidig sætter jeg også her spørgsmålstegn ved deres vækstpotentiale, da deres produkter henvender sig til den danske bank- og sundhedssektor samtidig med at de udbyder IT-seminarer. Ydermere har de en egenkapitalandel på 51 % og gælden i selskabet er steget dobbelt så hurtigt som egenkapitalen. Disse ting ved du nok godt men hvad mener du om det? Er kursen meget undervurderet? Jeg er lidt skeptisk i øjeblikket og ville egentlig vurdere cBrain til at være en mindre risikobetonet investeringskandidat



16/7 2012 15:30 059184



de har jo tilkøbt sig en del. Har du set denne http://www.trifork.com/sites/default/files/trimedia/SM-9-1-2012_UK_Trifork%20acquires%20the%20software%20company%20Orange11%20and%20increases%20expectations%20for%202012.pdf

Jeg får forward p/e til omkring 11-12 når du renser for 25% skat.



16/7 2012 15:49 Okonomen 059185



det var spændende læsning, og det er ikke at se på kursen hvis man ser på udviklingen det sidste stykke tid. PE på 11-12 for sådan et selskab er også attraktivt i mine øjne speciielt hvis de formår at ekspanderer succesfuldt som de har gjort med Orange11. Det der også er attraktivt ved cBrain og Trifork er jo, at de bevæger sig uafhængigt af makroøkonomien. Men mener du dermed at Trifork er billigt prissat i øjeblikket?



16/7 2012 16:10 059187



For mig handler det mest om vækst når jeg kigger på de små danske IT selskaber og der tror jeg mere på Trifork end på Cbrain og de har en flot indtjening og god vækst. For de manøvreret rigtigt så kan det blive en meget flot forretning.

Billigt prissat for mig er p/e 3-5. Det er derned vi skal før man ligesom kan hænge forsigtigheden på knagen og begynde at købe ind for alvor.

Så jeg afventer stadig kvartalsregnskaber for at se hvad der er gang i. Men p/e 12 med tocifrede vækst procenter i et segment der nok vokser vildt over de næste år, synes jeg bestemt er værd at overveje.

Trifork er en af dem der skal på overvågningslisten synes jeg.



16/7 2012 16:17 Okonomen 059188



bestemt og jeg vil gerne høre mere fra dig omkring dette. Men p/e 3-5 for trifork er vel nok urealistisk når selskabet vækster og har en potentiel meget lys fremtid? Men ja lad os se på kvartalsregnskaberne, selvom jeg ikke forventer at hverken trifork eller cbrain skuffer. Synes sådan nogle små "sprinterselskaber" er meget spændende i disse tider hvor makrotallene straffer de fleste selskaber på må og få.



17/7 2012 14:00 Okonomen 059205



en anden åbenlys faktor jeg har glemt at hive med er likviditeten i begge aktier som er meget lav. Der er ikke megen handelsvolumen. Det kunne endda måske være muligt at påvirke kursen med ens egen ordre hvis man havde lyst? :) kan f.eks. se i dag at der slet ikke er handlet i cBrain og kun én handel i Trifork til en værdi af kun ca. 2.500 kr



TRÅDOVERSIGT