Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas Q2 - foreløbigt


59566 doodha 31/7 2012 14:34
Oversigt

Foreløbige tal for første halvår 2012 og opdatering på kreditfaciliteter

http://www.vestas.com/da/investor/meddelelser/selskabsmeddelelser/news-display.aspx?action=3&NewsID=3137



31/7 2012 14:40 Martina 059567



Det var lige hvad markedet trængte til at høre. Vestas har lidt problemer med lønsomheden, men børsmeddelelsen vedr. bankerne beroliger, samtidig med at man rent faktisk havde positiv EBIT i Q2. Det kan give en shortsqueeze i de kommende dage.



31/7 2012 14:42 059568



Ja det var da en voldsom forbedring og når man kigger på deres Peers så ser det bestemt ud til at de har fundet en formel. Det jeg ikke kan lide er at der trods alt bliver nævnt en del om Covenants, som jo er de vilkår hvorunder man optager kredit. Men der tales om en test, og en udskydelse af denne, som vel så gør at det blot er en simulering eller?

Mon ikke kursen går pænt op på dette?



31/7 2012 14:53 cykling 059569



Nu må vi se hvordan dem der har spillet på hullet reagere.

Og mon ikke der er nogen der ser muligheder for et godt køb her under kurs 150.

Det er jo ved og blive en veldreven forretning.



31/7 2012 14:57 Martina 159570



Jeg vil også gerne med i tivoli :−)



31/7 2012 15:42 Henne 059571



Ja det er jo lige før en tivolitur er realistisk nu. Den skal ikke stige mere end ca. 233 % ;−)!



31/7 2012 15:45 allankj1 059572



Glæder mig til at få Troldmanden på banen her. Han er altid god for en seriøs og faglig kommentar.



31/7 2012 16:38 cykling 059573



Det er ca 15-20 børsdage mere.Så vi skal ikke engang have overtøj på.

Vi ses i Tivoli



31/7 2012 16:49 cykling 059574



Hvis jeg skal være alvorlig i glædens stund.

Så både bekymre og overrasker det mig at Vestas har været så langt ude med hensyn til kredit faciliteter.

Jeg køber dog den med et midlertidigt problem.

Ellers havde der vel ingen grund været til og udstille problemstillingen i dag.

Jeg har dog stadig svært ved og gennemskue årsagen til deres melding i dag.

Hvorfor dog komme med de her tal før tid.



31/7 2012 16:57 Henne 159575



Det er klart at det er lidt bekymrende omkring det kreditfaciliteter. Dog mener jeg det er positivt at kreditorerne forlænger dem - så vidt jeg kan forstå - uden ekstra omkostinger. Det mener jeg simpelthen ikke de ville gøre, hvis de var det mindste i tvivl om at de penge kommer hjem.

Husk også på at Vestas lukkede 63 % alle verdenens annoncerede ordrer i juni. Det må alt andet lige fremadrettet give et bedre cashflow.

Hvad angår udmeldingen så mener jeg det simpelthen er nødvendigt fordi, der er SÅ meget spekulation omkring Vestas. Hvis det skal være et seriøst selskab fremadrettet så bliver man nødt til at sørge for at tage tyren ved hornene og simpelthen gå ud og melde fakta ud tidligere end planlagt, hvis man vurderer at der bliver spekuleret uhensigtsmæssigt meget i (forkerte) forventninger. Dette er jo også noget Ditlev og Vestas er blevet kritiseret for tidligere - og det er god børsskik at være på forkant med markedets opfattelse.

Måske er jeg naiv, men jeg tror faktisk på at vi fra nu kan begynde at se lidt lysere tider fremad.



31/7 2012 17:02 Martina 159576



Enig. Bert Nordberg har bestemt at der skal orden på kommunikationen med aktiemarkedet. Ditlev Engel har ikke været dygtig til det.
Det er nye tider, og det tager toppen af bekymringen/forventningen d.22.august. Jeg tror at dette er begyndelsen på et nyt Vestas, incl. kommunikationsstrategi mhp at få kursen op hvor den hører til, og at investorerne kan få tillid til Vestas.



31/7 2012 17:12 cykling 059577



I argumentere ok.

Men der er ca 15 børsdage til det officielle Q2.

Og herregud spekulationer i Vestas er ikke noget nyt og om kursen er 18 eller 30 er vel nærmest ligegyldigt.

Så vidt jeg ved skal Vestas kun orientere, hvis der er væsentlige afvigelser fra det udmeldte resultat.

Er der det ???



31/7 2012 18:02 Henne 059578



Det er ikke ualmindeligt at man som et stort selskab går ud og melder ud tidligere, hvis der er kraftige spekulationer i at man leverer et forfærdeligt resultat. Faktisk kan jeg huske Nokia gjorde det i sin tid (formentlig i forbindelse med at dot-com boblen sprang) fordi der netop blev spekuleret kraftigt i at de ville nedjustere markant.

Et selskab skal melde ud, hvis de har vigtige oplysninger som markedet ikke er bekendt med. Jeg mener man kan argumentere for at i en nuværende situation som med Vestas, hvor aktien er faldet med mere end 50 % siden 1. kvartalsregnskab og der er kraftigte rygter/spekulationer omkring en emission/konkurs - at man "ved noget markedet ikke ved" - og derfor er det rigtigt; og i øvrigt super cool - at gå ud og melde foreløbige tal ud. Og samtidig så også forholde sig til likviditetsrygterne.



31/7 2012 18:04 Henne 059579



"likviditetsrygterne" er jo nok snarere likviditetsproblemer. Så må man jo selv vurdere om man stoler på Ditlev når han udtaler det kun er et midlertidigt problem.



31/7 2012 18:48 doodha 059582



Jeg tror, udmeldingen skal ses som det, vi har efterlyst her på PI - nemlig at Vestas kommenterer på den artikel som der var i Sunday Times for nogle uger siden om Vestas' forhold til bankerne.

Nu er der så blevet en delvis og foreløbig afklaring - og det er naturligt at orientere om det.

Samtidig vælger de så at orientere om de foreløbige tal vedr. Q2. Det er vel også naturligt nok. De gør det vel for at underbygge, at det ikke ser så galt ud, som der ellers er blevet spekuleret i.



31/7 2012 18:39 doodha 059581



Hej Cykling

Tror du ikke, vi kan gøre Troldmanden mere positivt stemt, hvis vi ændrer Tivoli til Legoland...?

Nå pjat ;)

Men det er nok alligevel bedst at holde fast ved Tivoli i Kbh. Det er større, har flere muligheder etc. - og ligger lige overfor tog-stationen.

Så glem min strø-tanke om at holde det i Århus.



31/7 2012 18:55 cykling 059583



Hej Doodha

Jeg afventer med meget stor bekymring / tvivl hvordan markedet modtager Vestas lidt tidlige
melding.

Hvis jeg skal forsøge og være positiv.

Så har Vestas meddelt markedet at den tvivl der har været med bankernes opbakning til vestas er ubegrundet, men ikke at den ikke har været der.

Kursen har vel afspejlet at Vestas kredit muligheder var ved og være udtømte.Det er de så ikke.


Vestas har nu tid ( ordre beholdning til og gennemføre sin tilpasningsplan )



Men kan du ikke hjælpe mig til forstå hvorfor i alverden Vestas melder ud nu ????

Det er nok det der gør mig mest i tvivl.














31/7 2012 19:03 doodha 059584



Jeg tror såmænd forklaringen på den tidlige udmelding er så enkel, som jeg skriver ovenfor.



31/7 2012 19:10 cykling 059585



Jeg håber du har ret, og det er vel også en rimelig antagelse du er ude i.

Jeg havde næsten glemt alvoren i spekulationerne om Vestas bank problemer og den engelske avis.

Men selvfølgelig er et sådan angreb hård kost for Vestas, og selvfølgelig har de følt det magtpåliggende og returnere så voldsomme påstande.

Jeg glemmer bare at min reaktions tid er en noget anden end vestas.

Vi ses i tivoli

Cykling ( hummer og champagne )






31/7 2012 19:29 cykling 059586



Vedr.:Troldmanden ( han er nu ikke så slem )

Hvis der er noget jeg glæder mig til sådan for alvor.

Så er det og kunne skrive.:

Vi har forklaret og forklaret, men give jer en hjerne og forstå med, det har vi ikke magtet.

kom nu ind i vestas mens de stadig kan fås under kurs 300.

Men det skriver jeg ikke hverken nu, eller når tiden kommer .Det vil ikke være god tone.



31/7 2012 19:51 cykling 059587



Det her er grunden til at jeg er afventende med retningen på den korte bane.

Er det et købs signal eller et salgs signal ???

http://www.windpowermonthly.com/news/1143677/Poor-results-hangover-forces-Vestas-defer-debt-test/



31/7 2012 20:00 Henne 159589



Jeg vil mene det er positivt. Prøv at tage denne lille "test" som jeg lavede på et andet forum :−):

Værdiansættelse, forståelse og forventninger!

Lad os prøve en lille leg. Juli måned er nu slut og vi kan gøre status over måneden, der gik.

I dag kom Vestas ud med foreløbige tal og der er skrevet stolpe op; og stolpe ned om hvor godt - eller forfærdeligt det som Vestas har meldt ud er.

Aktien er steget 11,60 % - båret af udenlandske køb - så umiddelbart har markedet modtaget det godt. Nu spørger jeg så dig kære PI-debattør: "Hvordan skal Vestas værdiansættes i dag - i forhold til for en måned siden?" Ikke et helt let spørgsmål, men alle dem som råber op om det ene og det andet har vel et bud? Er aktien 5 % mere værd, 10 % eller måske hele 15 % mere værd end da juli startede?

Eller til dem som mener det er frygtelige nyheder. Er aktien efter dagens udmelding 5, 10 eller 15 % mindre værd end da vi stod ved indgangen til juli? Tænk godt over det og giv et bud (til dig selv) inden du scroller ned og læser resten af indlægget.






















Uddrag fra børsen.dk:

I den modsatte ende af statistikken ligger hårdt ramte Vestas, der - trods et plus på hele 11,6 pct. på månedens sidste dag - er faldet 10,7 pct. i kurs i løbet af måneden. Vindmølleproducenten fortsatte derved sin rutsjetur, der har stået på siden sommeren 2009, da det fortsat ser svært ud på markedet i de kommende år, og selskabet brænder penge af dag for dag.

Prøv at tænke lidt over det. Kursen stiger 11,6 % på en dag, men er stadig 10,7 % mindre værd end da juli startede? Hvilket tal kom du frem til i indledningen? Vær' nu helt ærlig med dig selv. Mener du reelt at aktien er 10.7 % mindre værd i dag end for en måned siden? I så fald skal du selvfølgelig ikke købe. I modsat fald så skal du købe - med arme og ben :−)!



31/7 2012 20:14 cykling 059592



Næsten uanset vestas præstation har de haft pressen i mod sig de sidste par år.

Men de havde næsten også uanset hvad. Pressen med sig,hvis vi går tilbage til da Ditlev var årets erhvervs leder.

Så de har vel bare tømmermænd.

Men som bekendt skal man rejse ved det træ hvor man er faldet.



1/8 2012 00:02 Aspekulant 359603



De skriver at testen af de finansielle covenants er påvirket af H2-2011 og Q1 i år, og mit indtryk er at det vigtige i denne sammenhæng er cash flow.

Hvis man ser på cash flow så var det dog +573 mio € i H2-11 og "kun" -295 i Q1-12, så jeg kan ikke gennemskue hvordan disse tal kan betyde en fejlet test af covenants.

Vestas har de seneste mange år haft et stort negativt cash flow i Q1 og som regel også Q2 så det kan jo ikke komme som en overraskelse for bankerne; de seneste 3 år har det været henholdsvis -431, -547 og -380.

Mht resten af året må man i øvrigt forvente et meget stort positivt cash flow, da de guider med positivt cash flow for hele året og H1 er -633 mio €.

Hvis problemet med at overholde covenants ikke er cash flow, hvad kunne det så være - nogle bud?



1/8 2012 08:04 cykling 159605






1/8 2012 09:10 asn 459608



Det helt centrale ved udmeldingen og tolkningen af denne fremgår af vebrand´s indlæg.
Hvis man har svært ved at forstå sammenhængen mellem ordre, produktion/instalering og aflevering til kunden samt hvorledes dette udmønter sig i omsætning/omkostninger og cash-flow (og særligt tidspunkterne for indregning)er det ikke så mærkeligt idet Vestas regnskabsprincipper er indviklede.
På vestas hjemmeside er der en fremragende videogennemgang af disse forhold lavet af den tidligere CFO.
Hvis man sammenholder gårsdagens udmelding med deres regnskabsprincipper og Ditlevs præsentation af produktionsforløbet for 2012 ved Q1 (høj produktion i Q2 og Q3 mindre i Q1 og Q4) når man (jeg) frem til at:
Q2: Høj produktion, betydeligt lavere omsætning (bekræftet af udmelding).
Q3: Høj produktion, endnu højere omsætning.
Q4: Mellem produktion, ca. lige så høj omsætning som Q3.
Cash-flow forløbet ser umiddelbart fremragende ud for resten af 2012 men påvirkes ud over produktionsforløbet også af en lang række forhold som det ikke er muligt at vurdere som ekstern i forhold til Vestas.

Allan



1/8 2012 09:58 mccarthy 059613



Hej asn.
Da der, i. flg. Vestas udmelding omkring 1H, er tale om afskibning af møllene og ikke lageropbygning, så modtager Vestas vel løbende penge fra kunden for de møller som afleveres? At så bogføring først sker ved sidste mølles overlevering til kunden, er vel en anden sag. Og hvor har du ret i at Vestas regnskabsprincipper er indviklede.
Jeg læser Vestas udmelding 'which mainly related to the cost overruns in relation to the introduction of new technology' som at V112 produktionsomkostningerne overstiger møllens pris og at dette kræves en midlertidig udvidet kredit.



1/8 2012 11:27 asn 859620



Hej mccarty
Vestas lagerpost i balancen består af 3 vidt forskellige "ting".

For det første et egentligt lager (som vi kender det fra alle mulige andre produktionsvirksomheder) - Denne del af lageret voksede ekstremt meget i Q1 idet der blev opbygget et lager af delkomponenter og råvarer for at kunne imødekomme den forventede stigning i produktionen i Q2 og Q3. Dette forhold uddybedes af Ditlev i præsentationen af Q1-regnskabet (og fremgår også af selve Q1-regnskabet).

For det andet møller der er afskibet og ved at blive sat op - denne del af lageret er efter min vurdering vokset kraftigt i løbet af Q2.

For det trejde møller der er sat op og klar til at blive sat i drift men den endelige tilslutning til nettet mangler.

De sidste 2 poster er efter min vurdering vokset med ca. 700 millioner Euro i løbet af Q2.

Likviditetsvirkningen af ovenstående er ikke klar, idet Vestas modtager betalinger fra deres kunder delvist usynkront med produktionsprocessen.
Der modtages betalinger når en ordre er fast og ubetinget (ca. 10 %). Undervejs i produktionsprocessen (af flere omgange - jeg er ikke klar over %en). Ved overlevering til kunden (her falder den største betaling). Ved ibrugtagning (tilslutning til nettet.

Dette medfører at selve det at der modtages en ordre, overlevering til kunden samt ibrugtagning har markant positiv likviditetsvirkning mens hele resten (dvs. næsten hele produktionprocessen) har en markant negativ likviditetsvirkning.

I Q2 har det gjort sig gældende at der er flere møller under produktion og opstilling end der er modtaget ordre og overleveret/ibrugtaget. Dette medfører efter min vurdering et markant likviditetetræk i Q2. Et forhold der udlignes i Q3 og især Q4 (hvor jeg i øvrigt også forventer en nedbringelse af det "almindelige" lager).

Ovenstående er klart det forhold der er mest specielt for Vestas i forhold til andre produktionsvirksomheder.

Likviditeten påvirkes naturligvis også af andre forhold og her er Vestas "blevet ramt" på 2 punkter. For det første de høje produktionsomkostninger - der slår betydeligt hurtigere igennem på likviditet end EBIT ! og de omkostninger der er brugt på at nedbringe antallet af medarbejdere - disse omkostninger rammer EBIT og likviditet simultant.

Allan



1/8 2012 11:35 059622



Tak for et virkeligt godt stringent indlæg. Fornøjelse at læse



1/8 2012 11:58 doodha 059623



Ja - tak for et rigtig godt indlæg, Allan.

Jo mere man begynder at forstå af det som ligger bag meddelelsen - jo mere begynder jeg også at forstå, at det faktisk er rigtig godt nyt.

Jeg ser frem til præsentationen af Q2 med fortrøstning - her kan vi vel forvente at nogle af alle de bagvedliggende forhold kommer frem.



1/8 2012 12:09 mccarthy 059624



Hej igen. Jeg køber alle dine argumenter. Detter er jo BAU.
Min pointe er blot at når Vestas fortæller at 'financiel covenants testing' skyldes teknologi problemer, så er den vel ikke længere.
Despite this, financial covenants testing is affected by the disappointing results realised by Vestas in the second half year of 2011 and the first quarter of 2012, which mainly related to the cost overruns in relation to the introduction of new technology.



1/8 2012 13:00 asn 059626



Det jeg prøver på er at forstå det samlede cashflow for virksomheden, og i det perspektiv er den en hel del længere.

Når Vestas skriver at 'financiel covenants testing' skyldes teknologi problemer, og financial covenants testing is affected by the disappointing results realised by Vestas in the second half year of 2011 and the first quarter of 2012, så er det naturligvis sandt. Disse forhold har været kendt længe og har som jeg skriver i mit forrige indlæg betydning for cashflow.

Det store dræn i cash der har været i Q2 har bare, efter min mening, ikke noget (eller meget lidt) med det at gøre, men skyldes næsten udelukkende de andre punkter i mit indlæg.

At det du anfører har været med til at Vestas har overskredet en eller anden grænse i forhold til hvad der (måske for længe siden) er aftalt med Vestas bankforbindelser er ikke destomindre uomtvisteligt.



1/8 2012 10:46 Jackinvestor 059617



Hej spekulant, jeg undrer mig også. Det der undrer mig er måden Vestas kommunikerer på. Uanset de foreløbige finansielle tal Vestas har offentliggjort, så ændrer Vestas ikke på deres forventninger om positivt cashflow og EBIT på 0-4%. Ditlev siger, at det er øgede omkostninger til introduktion af ny teknologi i 2011 og starten af 2012, som gør at covenants ikke overholdes. Dette er jo kendt og dette er der jo ikke noget nyt i. Der er heller ikke noget nyt i negativt cashflow for Q2 2012. Hvis Vestas ikke ændrer deres forventninger til 2012, så burde Ditlev have været noget mere fast og konsekvent i sin kommunikation og have sagt at Q2 2012 er som forventet og at man ikke rører ved forventningerne til 2012 og at de derfor også have forventet, at covenants ikke kunne overholdes i 1h 2012. Årsagen til den noget vage kommunikation gør mig bekymret mht om Vestas nedjursterer deres forventninger til cashflow og EBIT i 2012 når de offentliggør de endelig tal for q2 2012.

Vestes burde siden Q1 2012 have kendt til, at covenants-tests ikke kunne overholdes i Q2 2012 og burde derfor have meldt dette ud tidligere istedet for, at "gemme" på denne information. De kunne jo bare have sagt, at det ville være et midlertidigt problem og at man søger en midlertidig løsning med bankerne. Nu giver det grund til undren, at Vestas melder det så sent ud og det øger usikkerheden.



1/8 2012 13:40 cykling 059627



PI har den selv som en nyhed.

Er det ved nærmere granskning at man nu kan se det positive ??

http://www.windpowermonthly.com/channel/businessfinance/news/1143834/Analysts-hail-Vestas-cost-cutting/



4/8 2012 09:00 vebrand 159755



Jeg tror at deres kommunikation til marked har været meget bevist. Vestas og især Engel er godt klar over at troværdigheden ligger et meget lille sted overfor firmaet, derfor var det vigtigt at få de negative ting frem inden regnskabet, for at det ikke skulle tage hele fokuset af regnskabs præsentationen, så jeg forventer at der kommer godt nyt på selve dagen. Selv om alle aktieanalytiker som har vurderet aktien efter meddelsen har pil nedad, så er kursen alligevel steget på aktien, og det er lidt atypisk, så måske lidt breaking news på selve dagen. Vi skal stadigvæk huske på, at der i 2011 har været heftig insider handel i Vestas og alle med køb, og min påstand er selvfølgelig at de ved hvad der foregår i virksomheden også selv om problemerne omkring V 112 ikke var kendte, så har bestyrelsen et kurstarget på over 200 kr. Vi mangler endnu at høre om "en opfindelse der vil få revolutionerende betydning for vindenergien", som deres nu fyrede udviklingschef udtalte i 2010.

MLI er desuden ved at løbe tør for aktier, så på et eller andet tidspunkt skal shorterne til at genkøbe aktien, og det vil typisk komme ved et breaking news, så godt råd om ikke at være short når regnskabet bliver offentliggjort.



TRÅDOVERSIGT

59566 Vestas Q2 - foreløbigt
31/7 14:34 doodha 3