Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nyt om Vestas og shorting


60392 doodha 29/8 2012 11:26
Oversigt

I forbindelse med oplysningen om forhandlinger mellem Mitsubish og Vestas er Dataexplorers kommet med et nyt indslag om Vestas' short-andel.

http://www.dataexplorers.com/news-and-analysis/vestas-short-squeeze



29/8 2012 12:07 doodha 060393



Det bemærkes, at short-andelen faktisk er steget siden bunden i kurs 25 i midten af juli. Stigningen herfra og op til omkring de 33 ved regnskabet skyldes altså primært køb - og ikke short-køb.
Det antydede meddelelsen om Black Rocks tilbagekomst over de 5% jo også.

Ellers taler indslaget vel for sig selv...



29/8 2012 14:09 Windstyrke 060398



Det er rigtig mange aktier der skal hentes hjem, men der er givet mange der ligger i en højere kurs, som ikke lider tab med den nuværende kurs. I den situation Vestas er pt. skal der noget is i mave for at holde tungen lige i munden. Vi får se hvor lang tid Vestas og Mitsubishi giver til tilbagekøb.

Jeg venter desuden spændt på hvornår der kommer en storinvestormeddelelse mere. 10.185.206mill aktier skal der til for at have 5%.



30/8 2012 08:48 cykling 060419



Gad vide om det er kineserne der i stort omfang shorter vestas ?



30/8 2012 09:36 Razorgarf 060420



Det er i hvert fald amerikaneren Jim Chanos, han har været short alternativ energi og Vestas i meget lang tid.



30/8 2012 09:41 cykling 060421



Jo men hvis det er rigtigt at kineserne prøve og komme igennem via bankerne.Så er en lav kurs det bedste redskab.



30/8 2012 10:05 Windstyrke 060422



Jeg har læst at Vestas er shortet maximalt, så der kan ikke hentes mere skyts til at sænke kursen med af den vej.



30/8 2012 11:08 actdk 060426



Men nu er shorts jo ikke den eneste grund til VWS ligger hvor den gør.

http://www.dataexplorers.com/sites/default/files/Vestas_0.jpg

Her kan man jo som et eksempel se at kursen faldt fra 50 til 30 i løbet af en måneds tid - samtidig faldt antallet af shorts målt på samlet aktiemængde med over 6%, hvilket svarer til over 12 millioner aktier.



30/8 2012 11:00 doodha 260425



Vestas er blevet udsat for en meget massiv shorting-kampagne igennem 2 år: Lige siden halvårsregnskabet for 2010, som kom i august 2010. Grebet blev løsnet en måneds tid i foråret 2011, hvor alt alternativ energi havde et rally i forbindelse med atomkraft-ulykken i Japan. Herefter blev shorting-kampagnen intensiveret - som vi alle ved...

Jeg skal ikke kunne sige, om shorting-kampagnen er led i en fjendtlig overtagelse. Det har jeg selvsagt ikke belæg for. Men en overtagelse vil i alt fald blive lettere - og billigere - hvis det kan lykkes at banke kursen ned:

Den lave og stærkt faldende kurs giver indtryk af en virksomhed i dyb krise - jo lavere kurs, jo dybere krise - intensiveret shorting giver lavere kurs som igen giver indtryk af dybere krise. Sorting-kampagnen kan således give indtryk af en dybere krise i Vestas, end den egentlig er.

Når dette står på gennem lang tid - som 24 måneder er - bliver det alment og bredt accepteret, at Vestas er i dyb, dyb krise. Det bliver alment accepteret, at det da vist står værre til - end det måske egentlig er tilfældet.

Shorting-kampagnen kan således virke "blødgørende" på aktionærerne - således at de vil blive mere tilbøjelige til at acceptere et købstilbud på et niveau som de måske ellers ville afvise. Såfremt det lykkes at presse den endelige købspris betydeligt ned i forhold til udgangssituationen for et par år siden - ja, så er de udgifter som de overtagende måtte have haft til shorting-kampagnen givet godt ud.

Hertil kommer at de lavere kurser, som shortingen giver, gør det vanskeligere for Vestas, at afhjælpe finansielle udfordringer v.hj.a. små-emissioner. Shorting-kampagnen er således direkte til skade for Vestas - som hermed bliver et lettere offer for fjendtlig overtagelse.

Men om den to år lange shorting-kampagne er led i en fjendtlig overtagelse, har jeg selvsagt ingen anelse om. Men jeg har mine formodninger...

Nogen vil så sige, at alle vindmølle producenter er faldet de seneste to år. Ja - men Vestas er shortet meget mere end konkurrenterne: Vestas' fald kan i højere grad tilskrives shorting.



30/8 2012 11:27 cykling 060427



Af Turins indlæg længere nede fremgår det mod min viden af naked short er tilladt i dag.Vil det sige at short angreb realt kan være langt større end vi tror.Da de nævnte short mængder opgøres på baggrund af udlånte aktier.Og naked short er ikke en udlånt Aktie.???



30/8 2012 11:38 Insolvens 160429



Principielt set ja. Men...og det er altså et meget stort men...naked shorts har det indbyggede problem, at der jo skal ske en afvikling af salget inden for de typiske tre valørdage. Dermed vil det som udgangspunkt være svært at ligge naked short i længere tidsperioder, idet det vil føre til default i afviklingen. Tror altså ikke, at det hverken er short eller naked short, som man skal tillægge afgørende betydning, når man kigger på VWS. Derimod er der for mig ikke tvivl om, at cash-flow og adgang til likviditet på den korte bane er meget afgørende.

Mvh.

Insolvens



30/8 2012 11:44 cykling 060431



Tak for svar

Venligst Cykling



30/8 2012 12:20 doodha 060433



Jeg synes også, at Turins indlæg om den EU-forordning er interessant. For det vil jo bl.a. øge synligheden betydeligt vedr. shorts fra d. 1/11-12. Tiltaget vil formentlig få den virkning, at shorting mindskes.

Dermed bliver det spændende at se, om der bliver lukket shorts i Vestas i stor stil op til 1. november - altså også af denne grund.



31/8 2012 22:03 Windstyrke 060463



Det glæder mig meget at EU endelig sætter en stopklods i for short salg. Metoden er blevet brugt til at sænke den værdi bl.a. Vestas har. Nu skal det da i det mindste være offentligt og ske med en måneds varsel.

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/240057/faelles_eu-regler_om_shortselling_til_november.html



1/9 2012 08:13 turin 060464



Det bliver bestemt ikke sat en stopper for shorts - se tidligere indlæg. Derimod bliver der på en række områder indberetningspligt når der er tale om short-salg.

- turin



1/9 2012 08:53 cykling 060465



I praksis kommer det vel ikke til og betyde noget som helst.Man kan jo ikke vurdere noget ud fra en viden om hvem der sælger og køber.Da det ikke er kunden vi kan se, men kun huset der handles igennem.



1/9 2012 09:32 Windstyrke 060466



Jeg kender ikke de strafferetslige regler der ligger eller hvordan lovgivningen forsøges overholdt. Jeg forventer det implementeres.
Der er mange måder teknisk at kontrollere handel på i dag.
Der vil gå nogen tid inden der dukker sager op om overtrædelse af short salg, men de må nødvendigvis komme for at krav og overtrædelser hænger sammen.



TRÅDOVERSIGT