http://www.finanstilsynet.dk/da/Nyhedscenter/Pressemeddelelser/2012/~/media/Nyhedscenter/2012/Afgoerelse_solvenskrav_Toender_Bank.ashx
Yderst interessant at (måske) kæde dette sammen med Danske Banks Emission også, eller om dette er et isoleret tilfælde.
Jeg er meget skeptisk overfor udlånet til landbruget, nu bliver det så nævnt her, men jeg ved ikke om det er det der tipper for Tønder Bank
Yderst interessant at (måske) kæde dette sammen med Danske Banks Emission også, eller om dette er et isoleret tilfælde.
Jeg er meget skeptisk overfor udlånet til landbruget, nu bliver det så nævnt her, men jeg ved ikke om det er det der tipper for Tønder Bank
4/11 2012 14:11 collersteen 3
61897 Meget kedelig og overraskende sag.
En bank med 17% solvens og 8% individuelt solvensbehov og næsten ingen udlånsvækst henover finanskrisen. Vores tiltro til bankerne er sendt tilbage til 0.
Det ligner lidt Skælskør-Bank-vi-giver-rente-og-afdragsfri-lån-i-3-år-ergo-er-der-ingen-indikation-for-misligholdelse-før-end-ved-lånets-udløb.....
Her er fondsrådets afgørelse, hvis man vil se de 3 store engamenter lidt nærmere efter og også lidt om problematikken vedr. domicilejendommene
http://www.fondsraadet.dk/da/FR-Afgoerelser/Vaesentlige-og-eller-principielle-afgoerelser/IFRS-IAS/~/media/Fondsraadet/2012/Afg_ToenderBank021112.ashx
Vi investorer er tilbage ved udgangspunktet - er det nu godt eller skidt hvis en bank nedskriver/har nedskrevet meget?
Er det tegn på en sund eller en skidt kreditkultur?
Vi kan håbe at Tønder Bank er en enlig svale, men usikkerheden kommer til at koste.
Som næsten-aktionær er det en ringe trøst at ingen andre banker tilsyneladende havde opfattelsen af at Tønder Bank var i deep shit.
En bank med 17% solvens og 8% individuelt solvensbehov og næsten ingen udlånsvækst henover finanskrisen. Vores tiltro til bankerne er sendt tilbage til 0.
Det ligner lidt Skælskør-Bank-vi-giver-rente-og-afdragsfri-lån-i-3-år-ergo-er-der-ingen-indikation-for-misligholdelse-før-end-ved-lånets-udløb.....
Her er fondsrådets afgørelse, hvis man vil se de 3 store engamenter lidt nærmere efter og også lidt om problematikken vedr. domicilejendommene
http://www.fondsraadet.dk/da/FR-Afgoerelser/Vaesentlige-og-eller-principielle-afgoerelser/IFRS-IAS/~/media/Fondsraadet/2012/Afg_ToenderBank021112.ashx
Vi investorer er tilbage ved udgangspunktet - er det nu godt eller skidt hvis en bank nedskriver/har nedskrevet meget?
Er det tegn på en sund eller en skidt kreditkultur?
Vi kan håbe at Tønder Bank er en enlig svale, men usikkerheden kommer til at koste.
Som næsten-aktionær er det en ringe trøst at ingen andre banker tilsyneladende havde opfattelsen af at Tønder Bank var i deep shit.
Jeg sad lige og læste deres seneste regnskabsmeddelelse igennem. Det er fuldstændigt umuligt som investor at se at dette er en bank i krise.
http://alm.tb.dk/media/Fondsbørsmeddelelse_nr._4_2012.pdf
Tværtimod. Udlån og indlån er bragt i større balance. Stigende gebyr og rente indtægter. Relativt beskedne nedskrivninger, og så selvfølgelig et lille hop lige denne gang men det virker fuldstændigt kontrolleret.
Likviditetsmæssigt overdækning.
Der er noget helt galt i branchen!
http://alm.tb.dk/media/Fondsbørsmeddelelse_nr._4_2012.pdf
Tværtimod. Udlån og indlån er bragt i større balance. Stigende gebyr og rente indtægter. Relativt beskedne nedskrivninger, og så selvfølgelig et lille hop lige denne gang men det virker fuldstændigt kontrolleret.
Likviditetsmæssigt overdækning.
Der er noget helt galt i branchen!
Afgørelse
Det er Fondsrådets vurdering, at Tønder Bank A/S's halvårsrapport for 1. halvår 2012 som minimum indeholder følgende fejl:
1. Tønder Bank A/S har på en række engagementer ikke konstateret, at der var objektiv indikation for værdiforringelse, jf. regnskabsbekendtgørelsen § 51 og 52 og har derfor ikke foretaget nedskrivningsberegninger og de fornødne nedskrivninger, dette måtte resultere i.
2. Tønder Bank A/S har på en række engagementer ikke foretaget nedskrivninger i overensstemmelse med bestemmelserne i regnskabsbekendtgørelsens § 52.
3. Tønder Bank A/S har for flere ejendomme ikke nedjusteret disse til dagsværdi i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens §§ 60 og 61, hvor det fremgår, at investeringsejendomme og domicilejendomme skal måles til dagsværdi.
Det er Fondsrådets vurdering, at Tønder Bank A/S's halvårsrapport for 1. halvår 2012 som minimum indeholder følgende fejl:
1. Tønder Bank A/S har på en række engagementer ikke konstateret, at der var objektiv indikation for værdiforringelse, jf. regnskabsbekendtgørelsen § 51 og 52 og har derfor ikke foretaget nedskrivningsberegninger og de fornødne nedskrivninger, dette måtte resultere i.
2. Tønder Bank A/S har på en række engagementer ikke foretaget nedskrivninger i overensstemmelse med bestemmelserne i regnskabsbekendtgørelsens § 52.
3. Tønder Bank A/S har for flere ejendomme ikke nedjusteret disse til dagsværdi i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens §§ 60 og 61, hvor det fremgår, at investeringsejendomme og domicilejendomme skal måles til dagsværdi.
Obs hektarpriser! Er der nogen der kan oplyse mig om et sted jeg kan se de gennemsnitlige hektarpriser i DK?
Der er massere af problematik ifm prisfastsættelsen af landbrugsjord. Et er hvad finanstilsynet beslutter jord max. må koste, noget andet er handelsværdien. Staten kan godt gå ind og diktere prisen på en vare, men det kommer der altså ikke noget godt ud af. Det er bl.a. forsøgt i USA for en del år siden, men de måtte gå bort fra den metode igen.
Den anden side er handelsværdien, hvad er jord værd ?. Det er helt simpelt udbud/efterspørgsel. Virkeligheden er dog ikke så simpel, for denne udmærkede mekanisme er sat ud af kraft, af bl.a. finanstilsynet, men også af bankerne.
Tager vi en landmand, som eksempelvis har 100 hektar, som er belånt med kr. 200.000/hektar. Landmanden har nu mulighed for at tilkøbe yderligere 20 hektar, det er god jord, som ligger i sammenhæng med hans eksisterende jord.De yderligere 20 hektar kan han få til kr. 125.000. Prisen kan han forrente, så ingen problem set med hans briller.
Banken skal nu til at finansiere noget, som på papiret ser fornuftigt ud, problemet er så bare den eksisterende låneportefølje. Hvis handelsprisen nu er 125.000, så skal man til at gennemgå samtlige engagementer, og det vil koste nogle nedskrivninger, da sikkerhedsstillelsen nu ser anderledes ud, end ved aftalesens indgåelse.
Bankerne kan gemme nogle nedskrivninger og lade tiden arbejde for dem, det koster dog en kraftig opbremsning af et helt erhverv. Eller de kan tage et her og nu tab, og se nye tider i øjnene - og hjælpe erhvervet.
Den anden side er handelsværdien, hvad er jord værd ?. Det er helt simpelt udbud/efterspørgsel. Virkeligheden er dog ikke så simpel, for denne udmærkede mekanisme er sat ud af kraft, af bl.a. finanstilsynet, men også af bankerne.
Tager vi en landmand, som eksempelvis har 100 hektar, som er belånt med kr. 200.000/hektar. Landmanden har nu mulighed for at tilkøbe yderligere 20 hektar, det er god jord, som ligger i sammenhæng med hans eksisterende jord.De yderligere 20 hektar kan han få til kr. 125.000. Prisen kan han forrente, så ingen problem set med hans briller.
Banken skal nu til at finansiere noget, som på papiret ser fornuftigt ud, problemet er så bare den eksisterende låneportefølje. Hvis handelsprisen nu er 125.000, så skal man til at gennemgå samtlige engagementer, og det vil koste nogle nedskrivninger, da sikkerhedsstillelsen nu ser anderledes ud, end ved aftalesens indgåelse.
Bankerne kan gemme nogle nedskrivninger og lade tiden arbejde for dem, det koster dog en kraftig opbremsning af et helt erhverv. Eller de kan tage et her og nu tab, og se nye tider i øjnene - og hjælpe erhvervet.
4/11 2012 14:28 collersteen 061900 Eneste problem er umiddelbart den lidt for høje gearing med udlån på 7 gange EK, som også betyder at kernekapitalen er noget lavere end solvensen.
Men det er selvfølgelig nemt nok at sige bagefter. Mange storbanker i Europa ville jo slå ihjel for en kernekapital-% på 12.
Medmindre vi kommer til at se flere af den slags sager, kan man i bagklogskaben spørge om storbankerne havde været bedre tjent med blot at opsluge banken og så få problemerne gemt af vejen.
Men det havde jo nok også betydet at sagen var dukket op før eller siden med endnu større kraft.
Men det er selvfølgelig nemt nok at sige bagefter. Mange storbanker i Europa ville jo slå ihjel for en kernekapital-% på 12.
Medmindre vi kommer til at se flere af den slags sager, kan man i bagklogskaben spørge om storbankerne havde været bedre tjent med blot at opsluge banken og så få problemerne gemt af vejen.
Men det havde jo nok også betydet at sagen var dukket op før eller siden med endnu større kraft.
4/11 2012 17:21 Conner 061909 Forøvrigt så synes jeg ikke, det klæder direktøren at gemme sig. Det mindste man kan gøre, er da at tage det som en mand, og stille sig op, og sige et par ord. Når man på den måde er sunket i jorden, så vækker det min mistanke om, at han var vidende om, at noget ikke helt var, som det burde være.
I det vi må forudsætte at selve processen med kapitalrejsning på 30 millioner helt sikkert vil få et retsligt efterspil, skal han nok ikke ud og udtale sig uden advokat ved sin side.
Efter at have læst fondsrådets afgørelse mener jeg at Finanstilsynet har gjort det rigtige. Men hvem er den koncern der dækker sig under AA? Det må være et rimeligt stort selskab.
Næste uge vælter der nogle selskaber i Tønder.
Jeg synes heller ikke at det at Fondsrådet sætter hektarprisen til 135.000 er særligt "cyklisk". Det er trods alt sikkerhedsstillelse. Og handelspriserne synes ikke væsentligt derover jvf. mit link.
De 4 engagementer de gennemgår er åbenlyst i risikozonen. De fleste med store negative egenkapitaler, kunstigt nedsatte renter og budgetter der ikke ser realistiske ud.
Så på trods af at jeg var meget skeptisk, så tror jeg ikke Tønders ledelse har en særlig god sag, hvilket deres reaktion jo så også siger alt om. De gav simpelthen op med det samme.
Men netop derfor. Netop fordi der er tale om en relativ simpel gennemgang af engagementerne, og at reglerne for nedskrivning i den forbindelse ikke skal strækkes overhovedet for at finanstilsynet har en sag gør at både direktion og ledelse skal stå på mål for de 30 mill de rejste i kapital.
I og med at de har afgivet det halvårsregnskab også, så er der faktisk også et andet forhold de kan ifalde ansvar for. Det er om de har overholdt reglerne for regnskabsaflæggelse, idet det ser ud som om de har overtrådt reglerne for nedskrivninger allerede på daværende tidspunkt. Nu kommer der sikkert et retligt efterspil også på det. Altså er OIV indtrådt efter regnskabsaflæggelse eller før? Meget tyder på at deres regnskabspraksis for nedskrivninger simpelthen har været fejlagtig.
Efter at have læst fondsrådets afgørelse mener jeg at Finanstilsynet har gjort det rigtige. Men hvem er den koncern der dækker sig under AA? Det må være et rimeligt stort selskab.
Næste uge vælter der nogle selskaber i Tønder.
Jeg synes heller ikke at det at Fondsrådet sætter hektarprisen til 135.000 er særligt "cyklisk". Det er trods alt sikkerhedsstillelse. Og handelspriserne synes ikke væsentligt derover jvf. mit link.
De 4 engagementer de gennemgår er åbenlyst i risikozonen. De fleste med store negative egenkapitaler, kunstigt nedsatte renter og budgetter der ikke ser realistiske ud.
Så på trods af at jeg var meget skeptisk, så tror jeg ikke Tønders ledelse har en særlig god sag, hvilket deres reaktion jo så også siger alt om. De gav simpelthen op med det samme.
Men netop derfor. Netop fordi der er tale om en relativ simpel gennemgang af engagementerne, og at reglerne for nedskrivning i den forbindelse ikke skal strækkes overhovedet for at finanstilsynet har en sag gør at både direktion og ledelse skal stå på mål for de 30 mill de rejste i kapital.
I og med at de har afgivet det halvårsregnskab også, så er der faktisk også et andet forhold de kan ifalde ansvar for. Det er om de har overholdt reglerne for regnskabsaflæggelse, idet det ser ud som om de har overtrådt reglerne for nedskrivninger allerede på daværende tidspunkt. Nu kommer der sikkert et retligt efterspil også på det. Altså er OIV indtrådt efter regnskabsaflæggelse eller før? Meget tyder på at deres regnskabspraksis for nedskrivninger simpelthen har været fejlagtig.
Efter en tur på Handelstandsforeningens hjemmeside, så har jeg 2 kandidater.
Skousen eller Fleggaard. Fleggaard tror jeg ikke på. Så Skousen er måske lig med AA koncernen
Skousen eller Fleggaard. Fleggaard tror jeg ikke på. Så Skousen er måske lig med AA koncernen
Ved du hvem deres bankforbindelse er? I gamle dage var det fjordbank.
4/11 2012 20:22 Solsen 061917 Med hensyn til hektarpriser så eksisterer der ingen oplysninger der er pålidelige lige nu, idet der ikke er noget marked for landbrugsjord pt - finanstilsynet kan køre mange banker i grøften, hvis de fortsætter med deres "vi ved bedre"
Banker låner ikke stort saet ikke ud til jordkøb lige nu - kun gældsovertagelser finder sted - bedrifter der er højt gældssat og som skal have ny ejer.
Ses på afkastet på landbrugsjord så har det ikke været bedre i mange år end lige nu.
Med flexlån som er landbrugets finansiering af landbrugsjord lige nu så kan de sagtens forrente 200.000 kr/ha, men Finanstilsynet mener kun der er sikkerhed op til 120-150.000 kr/ha afhængig af beliggendhed - syg skrivebords løsning på et komplekst problem
Mange banker kan slagtes ved skrivebordet - Amagerbanken skulle vel heller ikke have været lukket !
Der ligger et meget stort ansvar for fremtiden hos Finanstilsynet og jeg tvivler ærlig talt på om de formår at leve op det.
Banker låner ikke stort saet ikke ud til jordkøb lige nu - kun gældsovertagelser finder sted - bedrifter der er højt gældssat og som skal have ny ejer.
Ses på afkastet på landbrugsjord så har det ikke været bedre i mange år end lige nu.
Med flexlån som er landbrugets finansiering af landbrugsjord lige nu så kan de sagtens forrente 200.000 kr/ha, men Finanstilsynet mener kun der er sikkerhed op til 120-150.000 kr/ha afhængig af beliggendhed - syg skrivebords løsning på et komplekst problem
Mange banker kan slagtes ved skrivebordet - Amagerbanken skulle vel heller ikke have været lukket !
Der ligger et meget stort ansvar for fremtiden hos Finanstilsynet og jeg tvivler ærlig talt på om de formår at leve op det.
5/11 2012 10:13 HRmunk 061922 Prisen på korn er eksploderet, og markbrugerne har fået fyldt pengekassen op.
Det er rystende, at seriøse kommentatorer sidder i TV2 NEWS studiet og udtaler, at man ikke må opfatte aktier i danske småbanker som en investering. Man skal opfatte det som sponsorat eller støtte til den lokale bank, som man skal kunne tåle at tabe.
Hold da op, for en holdning. Hvis alle investorer i danske småbanker, tager konsekvensen af sådan en udtalelse, så ser det skidt ud for de fremtidige aktiekurser.
Hold da op, for en holdning. Hvis alle investorer i danske småbanker, tager konsekvensen af sådan en udtalelse, så ser det skidt ud for de fremtidige aktiekurser.
5/11 2012 11:06 161924 Helt enig, Hjulmand. Det er skandaløst og viser hvor lidt respekt man i Danmark har for aktionærer!
5/11 2012 11:26 Hjulmand 061926 Jeg fik ikke skrevet at det er direktøren og partner i My Banker portalen John Norden, der udtaler sig.
Vi har jo diskuteret moral, etik m.m. i finanssektoren, et par gange i de sidste par uger, og Tønder Bank sætter tingene i relief. Men John Nordens udtalelser dokumentere den gennemsyrede rådne moral der er i branchen, desværre.
Vi har jo diskuteret moral, etik m.m. i finanssektoren, et par gange i de sidste par uger, og Tønder Bank sætter tingene i relief. Men John Nordens udtalelser dokumentere den gennemsyrede rådne moral der er i branchen, desværre.
Udsagnet "At aktier i danske småbanker ikke skal opfattes som en investering" kunne vel godt tåle lidt analyse frem for kun forargelse.
Vi kan tage udgangspunkt i nøglebegreberne i Grahams definition af investering: sikkerhed for hovedstolen og passende afkast.
Estimatet af sikkerheden bliver voldsomt eroderet af de mange bankkrak og de dermed forbundne upålidelige regnskaber.
Og hvad med indtjeningsmulighederne? Når Danske Bank lukker de mange filialer, så er det et udtryk for, at man dårligt kan tjene penge på traditionel betjening af almindelige privatkunder og små virksomheder. Men det er jo småbankernes eneste forspring. Så hvad skal de så konkurrere på?
Vi kan tage udgangspunkt i nøglebegreberne i Grahams definition af investering: sikkerhed for hovedstolen og passende afkast.
Estimatet af sikkerheden bliver voldsomt eroderet af de mange bankkrak og de dermed forbundne upålidelige regnskaber.
Og hvad med indtjeningsmulighederne? Når Danske Bank lukker de mange filialer, så er det et udtryk for, at man dårligt kan tjene penge på traditionel betjening af almindelige privatkunder og små virksomheder. Men det er jo småbankernes eneste forspring. Så hvad skal de så konkurrere på?
Hvis vi holder os til Grahams definition af en investering, så forudsætter han at de oplysninger der meldes ud af selskaberne er relativ sande udsagn. Hvis vi ikke kan have tillid til de offentliggjorte regnskaber, så er der noget fundamentalt galt med holdningen/respekten til ejerkredsen, altså aktionærerne.
På lige fod med, at syge personaler slæber sig på arbejdet, er det misforstået loyalitet over for branchen, at pynte dårlige regnskaber, i håb om at holde liv i banker længe nok til at ride stormen af. Isoleret set, kan en bank eller to måske nok overleve krisen på pyntet regnskaber, men konsekvensen af at prøve at snyde på målet, kan være uoverskuelige, idet tilliden også fjernes fra de sunde banker.
Tilbage til John Nordens generalisering. Vi er blevet snydt af Tønder Banks regnskaber, hvor vi ikke kan se en konkurs. Men denne generalisering rammer de banker der rent faktisk gør deres pligt, og følger reglerne. Men det værste i dette udsagn er, at han rammer de mest solide og konsolideret banker i Danmark, hvor der er rigtig god sikkerhed for hovedstolen og mulighed for passende afkast.
Sikkerheden er nok eroderet qua finanskrisen og nu gældskrisen, men vi skal ikke acceptere en holdning til regnskabsaflæggelse, der er præget af lemfældighed og snæversyndet grådighed. Vi skal kunne stole på en bestyrelse, når denne påstår, at der er "sikkerhed for hovedstolen". Det er vores eneste mulighed for at vurderer, om hvorvidt det forventede afkast er tilfredsstillende.
De små skal ikke bruge kreativ bogføring som konkurrenceparameter. Hvis de ikke kan leve, så må de lade sig opkøbe af de store.
Det er naivt at tro, man kan skyde genveje ud af denne krise. De der snyder på målet forlænger den bare.
At de alle har et overlevelsesinstinkt er forventeligt, men mange bankdirektioner ville kunne gå gennem byen med løftet pande, hvis de havde meldt rent ud. Tag Amagerbanken, der er ikke en der ville se skævt til direktøren eller bestyrelsen, hvis de lod banken krakke, da det var berettiget første gang. De kunne måske tilmed have job. I dag fremstår de som kriminelle, og hvad fik de du af det? Roskilde bank? Tønder bank?
Forstædernes Bank indså endda meget tidligt i forløbet, at deres forretning var i vanskeligheder. Den direktion og bestyrelse er der stadig stor respekt om. De har stadig deres værdighed i behold.
Og så er vi tilbage til den manglende moral, etik, ansvarlighed og sanddruelighed i politik og finanssektoren.
Nok for denne gang.
Hjulmand
På lige fod med, at syge personaler slæber sig på arbejdet, er det misforstået loyalitet over for branchen, at pynte dårlige regnskaber, i håb om at holde liv i banker længe nok til at ride stormen af. Isoleret set, kan en bank eller to måske nok overleve krisen på pyntet regnskaber, men konsekvensen af at prøve at snyde på målet, kan være uoverskuelige, idet tilliden også fjernes fra de sunde banker.
Tilbage til John Nordens generalisering. Vi er blevet snydt af Tønder Banks regnskaber, hvor vi ikke kan se en konkurs. Men denne generalisering rammer de banker der rent faktisk gør deres pligt, og følger reglerne. Men det værste i dette udsagn er, at han rammer de mest solide og konsolideret banker i Danmark, hvor der er rigtig god sikkerhed for hovedstolen og mulighed for passende afkast.
Sikkerheden er nok eroderet qua finanskrisen og nu gældskrisen, men vi skal ikke acceptere en holdning til regnskabsaflæggelse, der er præget af lemfældighed og snæversyndet grådighed. Vi skal kunne stole på en bestyrelse, når denne påstår, at der er "sikkerhed for hovedstolen". Det er vores eneste mulighed for at vurderer, om hvorvidt det forventede afkast er tilfredsstillende.
De små skal ikke bruge kreativ bogføring som konkurrenceparameter. Hvis de ikke kan leve, så må de lade sig opkøbe af de store.
Det er naivt at tro, man kan skyde genveje ud af denne krise. De der snyder på målet forlænger den bare.
At de alle har et overlevelsesinstinkt er forventeligt, men mange bankdirektioner ville kunne gå gennem byen med løftet pande, hvis de havde meldt rent ud. Tag Amagerbanken, der er ikke en der ville se skævt til direktøren eller bestyrelsen, hvis de lod banken krakke, da det var berettiget første gang. De kunne måske tilmed have job. I dag fremstår de som kriminelle, og hvad fik de du af det? Roskilde bank? Tønder bank?
Forstædernes Bank indså endda meget tidligt i forløbet, at deres forretning var i vanskeligheder. Den direktion og bestyrelse er der stadig stor respekt om. De har stadig deres værdighed i behold.
Og så er vi tilbage til den manglende moral, etik, ansvarlighed og sanddruelighed i politik og finanssektoren.
Nok for denne gang.
Hjulmand
5/11 2012 15:48 Occam 061940 Et central spørgsmål er "tillid til regnskaberne". Du opfatter det som et moralsk spørgsmål: "Det skal vi sørme kunne have." Jeg opfatter det som et empirisk spørgsmål: "Erfaringen viser, at man kan tabe sin investering, hvis man tror på et bankregnskab."
På Finansiel Stabilitets hjemmeside er der 13 pengeinstitutter, som er krakkede inden for de sidste 5 år. Jeg har ikke checket alle, men jeg mener, at aktionærerne har tabt hele deres investering. Hertil kommer en del pengeinstitutter, der er overtaget af andre pengeinstitutter, men med tab for aktionærer (inkl. Tønder Bank).
Det er en rimelig antagelse, at i perioden op til krakket har disse pengeinstitutters regnskaber ikke været retvisende.
Finanstilsynet holder pt øje med 105 pengeinstitutter. Dvs. risikoen for tab af hovedstolen ved investering i småbanker inden for de sidste 5 år har været over 10 % og snarere 20 %.
På Finansiel Stabilitets hjemmeside er der 13 pengeinstitutter, som er krakkede inden for de sidste 5 år. Jeg har ikke checket alle, men jeg mener, at aktionærerne har tabt hele deres investering. Hertil kommer en del pengeinstitutter, der er overtaget af andre pengeinstitutter, men med tab for aktionærer (inkl. Tønder Bank).
Det er en rimelig antagelse, at i perioden op til krakket har disse pengeinstitutters regnskaber ikke været retvisende.
Finanstilsynet holder pt øje med 105 pengeinstitutter. Dvs. risikoen for tab af hovedstolen ved investering i småbanker inden for de sidste 5 år har været over 10 % og snarere 20 %.
5/11 2012 16:40 Hjulmand 061942 Blot fordi erfaringer viser, at man ikke kan stole på skrantende bankers regnskaber, skal vi ikke acceptere at regnskaberne ikke er sandfærdige. Det er indignerende og krænkende for min retsbevidsthed, hvis jeg skal antage en empirisk accept af bankers konsekvente tendens til bedrag, når de er presset.
Hvis vi skal tage historik, som udtryk for den fremtidige udvikling, så står vi stille eller bakker. Så ja tak, mere moral, etik, ansvarlighed og sanddruelighed i finanssektoren.
Hvis vi skal tage historik, som udtryk for den fremtidige udvikling, så står vi stille eller bakker. Så ja tak, mere moral, etik, ansvarlighed og sanddruelighed i finanssektoren.
5/11 2012 20:32 Tonny9 061951 Bare lige en tanke....
Hvis nu man tog de positive briller på og så fremad, så kunne det her også være en mulighed for de små banker.
De store har tidligere være meget tilstede i gadebillede via deres filialnet og folk er komme i den lokale filial.
Hvis det fremover ikke skal være sådan, så kan jeg da, forenklet sagt, lige så godt køre til Møn Bank en gang om året som jeg kan køre til Nordea i Glostrup.
Så hvis fremtidens kamp mellem bankerne skal vindes på "bedste IT-platform" så må det da give nogle af de små banker en mulighed for og vokse, endda uden og skulle ud og investerer i flere filialer.
Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, især IT-udfordringer, men vel også nogle muligheder?
Hvis nu man tog de positive briller på og så fremad, så kunne det her også være en mulighed for de små banker.
De store har tidligere være meget tilstede i gadebillede via deres filialnet og folk er komme i den lokale filial.
Hvis det fremover ikke skal være sådan, så kan jeg da, forenklet sagt, lige så godt køre til Møn Bank en gang om året som jeg kan køre til Nordea i Glostrup.
Så hvis fremtidens kamp mellem bankerne skal vindes på "bedste IT-platform" så må det da give nogle af de små banker en mulighed for og vokse, endda uden og skulle ud og investerer i flere filialer.
Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, især IT-udfordringer, men vel også nogle muligheder?
5/11 2012 22:23 Occam 061952 Desværre nej, bedste it-platform er dyr i såvel udvikling som drift. Så det er vigtigt at kunne fordele it udgifterne på mange kunder.
I praksis findes der kun en håndfuld forskellige netbanker i Danmark. Og de bliver også færre.
http://www.comon.dk/art/154961/quot-naerige-jyder-quot-forpurrer-banksamarbejde
I praksis findes der kun en håndfuld forskellige netbanker i Danmark. Og de bliver også færre.
http://www.comon.dk/art/154961/quot-naerige-jyder-quot-forpurrer-banksamarbejde
6/11 2012 00:09 Tonny9 061954 Ja det kræver nok, at de mindre banker tænker fremad og finder ud af et formelt samarbejde.
Det er nok naivt, men de mindre banker burde jo få udviklet en fælles platform, men hvor der alligevel er mulighed for lidt forskellighed.
Lidt som når bilfabrikkerne udvikler en fælles platform og så alligevel er mere eller mindre forskellige, på samme platform.
Men de skal nok stå med ryggen mod muren før de finder sammen.
Det er nok naivt, men de mindre banker burde jo få udviklet en fælles platform, men hvor der alligevel er mulighed for lidt forskellighed.
Lidt som når bilfabrikkerne udvikler en fælles platform og så alligevel er mere eller mindre forskellige, på samme platform.
Men de skal nok stå med ryggen mod muren før de finder sammen.
7/11 2012 08:23 Kristensen 062006 Børsen har i dag offentligtgjort navene på de personer, som står bag de store koncerner der omtales i finanstilsynets/finansrådets rapport.
"Kunderne er i Fondsrådet afgørelse beskrevet som AA, BB og DD og bag disse betegnelser gemmer sig ifølge avisen, Lars Schilling Jacobsen, der udgiver håndarbejdsmagasiner, Thomas Nitz, der bl.a. sælger logotrøjer til sportsklubber og Erling Lausen, der har et ejendomsprojekt i Flensborg."
Kunden CC, som Fondsrådet også nævner, er ikke beskrevet i avisen.
http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article4899582.ece#ixzz2BWFoBSaY
"Kunderne er i Fondsrådet afgørelse beskrevet som AA, BB og DD og bag disse betegnelser gemmer sig ifølge avisen, Lars Schilling Jacobsen, der udgiver håndarbejdsmagasiner, Thomas Nitz, der bl.a. sælger logotrøjer til sportsklubber og Erling Lausen, der har et ejendomsprojekt i Flensborg."
Kunden CC, som Fondsrådet også nævner, er ikke beskrevet i avisen.
http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article4899582.ece#ixzz2BWFoBSaY
Netop hjemkommet fra stormøde med Tønder Bank, hvor afgående bestyrelsesformand og direktør forklarede sig.
Lørdag morgen var formanden lige så chokeret som som alle andre, i dag bakkede han fuldstændig op, og sagde at de var informeret hele vejen. Det meste af taletiden roste han Sydbank, for at have gjort det nemt for eksisterende kunder. Direktøren fortalte, at de var informeret om de ny OIV regler i foråret, og at de var lokalt forankrede, og at de kendte deres kunder, og nok bedre end finanstilsynet.
Nu tænker jeg så, hvis man lørdag morgen er chokeret, så har man nok ikke været med hele vejen. Og man kan som direktør ikke sige, at man kender de lokale kunder, derfor ligger man en anden vurdering end den officielle. Der er kun en måde, og det er den lovbestemte. Den har man at følge. Der skulle altså, som minimum inden sommerferien være meldt ud, at man stod med et problem.
Uanset, så var dirigent, formand og direktør dygtige til at sørge for, at der kun blev givet meget korte og meget lidt uddybende svar.
Et enkelt positivt indslag fra en medarbejder, som var på talerstolen, og på hans måde sagde tak for alle 43 år i banken, på egne og alle andre medarbejderes vegne. Han høstede det største bifald - fuldt fortjent.
Lørdag morgen var formanden lige så chokeret som som alle andre, i dag bakkede han fuldstændig op, og sagde at de var informeret hele vejen. Det meste af taletiden roste han Sydbank, for at have gjort det nemt for eksisterende kunder. Direktøren fortalte, at de var informeret om de ny OIV regler i foråret, og at de var lokalt forankrede, og at de kendte deres kunder, og nok bedre end finanstilsynet.
Nu tænker jeg så, hvis man lørdag morgen er chokeret, så har man nok ikke været med hele vejen. Og man kan som direktør ikke sige, at man kender de lokale kunder, derfor ligger man en anden vurdering end den officielle. Der er kun en måde, og det er den lovbestemte. Den har man at følge. Der skulle altså, som minimum inden sommerferien være meldt ud, at man stod med et problem.
Uanset, så var dirigent, formand og direktør dygtige til at sørge for, at der kun blev givet meget korte og meget lidt uddybende svar.
Et enkelt positivt indslag fra en medarbejder, som var på talerstolen, og på hans måde sagde tak for alle 43 år i banken, på egne og alle andre medarbejderes vegne. Han høstede det største bifald - fuldt fortjent.
