Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ny i faget - spørgsmål, be- & afkræftelser samt gode råd!


62444 kayhnine 20/11 2012 19:38
0
Oversigt

Hej alle jer på ProInvestor,

Jeg har besluttet mig for at prøve kræfter af med aktiehandel og hvad det end måtte indebære.
Inden jeg foretager mig nogen form for investering har jeg forsøgt at sætte mig ind i denne verden og læst lidt hist og her.

Med henblik på porteføljen så skal en spredning være på minimum 8-10 forskellige aktier - korrekt?

Der skal investeres for 10.000-20.000 som minimum - men kan investeringen fortages over måneder? eksempelvis de næste 10 måneder købes der aktier for 2.000 (jeg så Aktieskolen 2 på youtube derfor slog denne metode for at minimere udsving). - er det korrekt tænkt?

Aktieanalyse: To forskellige vinkler: Fundamental analyse og en Teknisk Analyse? Korrekt?
Til FA: Regnskabsanalyse + strategisk analyse så som: historisk data og finansielle nøgletal samt faktorer fra makroniveauet, brancheniveauet og virksomhedsniveauet. Er der uddybelser?

Til TA: Her er jeg forholdsvis blank - hvad kan der analyseres her? Er det f.eks. P/E?


Så har jeg sågar også læst omkring cashflows; DCF-modellen, EVA m.m. - men hvor meget skal der gøres ud af disse ifht. at vurdere aktiens attraktivitet? Sagt på en anden måde er disse nødvendige? Hvis ja, hvorfor?


En masse spørgsmål og forhåbentlig er der en venlig sjæl der kan hjælpe mig på vej.



21/11 2012 00:19 nohope 062461



Der er 2 tilgange.

A. du er heldigere end de andre
B. du er klogere end de andre

Hvis du mener A så køber du hver uge en lottokupon til 40,- kr. og kalder den skiftevis ØK-NOVO-BioPorto-Topsil. Du vil aldrig tabe mere end 40,- kr. om ugen og med dit held vil du vinde den store gevinst.
Hvis du mener B så analyserer du dig gennem det næste års tid igennem en lang række selskaber og foretager hypotetiske investeringer udfra dine konklusioner. Når du mener du kan udpege en vinder på kort eller langt sigt, går du ned og pantsætter
alt hvad du ejer og har, og satser hele butikken. Takket være dit talent og flid vinder du den helt store gevinst.



21/11 2012 10:15 kayhnine 062467



Hvorfor gider du overhovedet bruge tid på at svare i "ny investor", når du ikke engang kan give et seriøst svar.

A. ved lotto er der kun 1 ud af omkring 8,4 der vinder den store, og derfor skulle man gide spille lotto var det kun for hyggens skyld.

B. Tror ingen der ved sine fulde fem vælger at pantsætte hele butikken.



21/11 2012 00:21 Conner 062462



Hej og velkommen til.

Prøv i debatten under fanebladet "ny investor", der burde der være svar på en del spørgsmål.

http://www.proinvestor.com/index.php?p=debat&market=&industry=&theme=5&orderby=&threads=25&start=0


TA kan du surfe på denne:

http://stockcharts.com/school/doku.php?id=chart_school:chart_analysis

Spørg endelig igen, hvis du ikke bliver dækket ind med svar.

Mvh



21/11 2012 03:16 Hjulmand 062464



Hej Kayhnine,

Velkomme til.

Lidt ABC:

FA: Analyse af virksomheden og dens omgivelser, incl. P/E, cashflow m.m., som er en del af regnskabsanalysen. Denne analyse skal fortælle dig, om hvorvidt du skal købe aktier, eller om du skal vælge et andet selskab.

TA: Analyse af selve aktiens bevægelser og mønstrer. Altså kurs, omsætningshastighed, mængde, køber- eller sælgerovertag m.m.
Denne analyse skal fortælle dig, hvornår du skal købe og sælge en given Aktie.

8 - 10 er ideelt i en portefølje, men med en indsats på f.eks. 20.000, ville jeg nok gå ned på 3 - 5, og købe aktierne i de enkelte selskaber, samlet. Løbende køb giver først mening ved noget større porteføljer.

Men der er ikke nogen regler. Du må gøre som du har lyst.
Jeg vil give dig et råd. Gå ind på DAFs hjemmeside og læs lidt om denne verden. De har i øvrigt nogle gode kurser om aktiehandel.

Conners referencer er gode, og her på PI, anbefales også en række bøger, hvor du kan læse om aktiehandel.

God fornøjelse.

Hjulmand



21/11 2012 10:21 kayhnine 062469



Tak for svaret Hjulmand.

Super - så giver FA og TA mere mening efter du opstillede det på denne måde.

Er der nogle tommerfinger-regler mht. at en virksomhed skal have en givent minimums P/E-ratio m.m.? Og er der øvrige?

Jeg vil give DAFs hjemmeside et kig.



21/11 2012 11:45 Hjulmand 062472



Dit spørgsmål skrives der tykke bøger om, så der er ikke et entydigt svar.

Der er lige så mange tommefingerregler som der er investorer. Du er lige, eller slet ikke startet, så det er umuligt at svare konstruktivt. Du skal læse og lære.

No hope, giver nok mere udtryk for, hvor svært det er at handle med aktier, og rent faktisk tjene flere penge på det, end et investeringsselskab, eller på lotto.

Nogle vil sikkert også påstå, at du skal lade være. Jeg er af den holdning, at selvfølgelig skal du springe ud i aktiehandel.

Men du skal accepterer den eneste vigtige regel:

Du skal være indstillet på, at du risikerer at miste dine penge.



21/11 2012 12:59 kayhnine 062473



Ok - super.

Men ja jeg er helt indforstået med, at det ikke er nemt. Men at sige at chancerne er bedre ved lotto er sgu' at tage pis på mit indlæg.

Nu tænker jeg slet heller ikke kortsigtet at der her og nu skal skabes profit. Det er tiltænkt en langsigtet horisont - men derfor vil jeg stadig gerne sætte mig ind i tingene. Jeg kommer med en akademisk baggrund inden for økonomi mv. så helt tabt er jeg ikke.

Og selvfølgelig er jeg helt indforstået med at det er penge man kan risikere ikke at se igen.

Nu har jeg også set at der er en hel sektion med bøger man som ny-investor kan give sig i kast med. Men har du en top3? Eller hvilke ville du kunne forslå at starte med.



21/11 2012 14:51 renek 062474



Kig eventuelt forbi mit site med små, store, gode og dårlige anekdoter:

http://www.market-trends.net



21/11 2012 15:56 kayhnine 062475



Det ser spændende ud. Det er helt sikkert noget jeg vil kigge nærmere på. Tak for svaret, rkhanen



TRÅDOVERSIGT