0
Kære PI'ere
Først og fremmest er jeg ny bruger på siden, så jeg håber det er tilladt at poste denne type spørgsmål i dette forum.
Til brug for mit bachelorprojekt prøver jeg at udregne investors afkastkrav af Nordea-aktien. Af CAPM-modellen følger jo at afkastkravet kan bestemmes på følgende vis: risikofri rente + beta*(forventet afkast-risikofri rente).
Jeg er ikke en haj til denne slags beregninger, men tænker at der nok er nogle venlige sjæle herinde som ved meget om den slags.
Jeg ved godt der er meget kritik af CAPM modellen i praksis, men jeg vil bare gerne have beregningen med for at illustrere om Nordeas egenkapitalforrentning er høj nok ift. det afkast investor i teorien bør honoreres med.
Til betaberegningen bruger jeg 'bare' Excels lineære regression og anvender C20 som markedsindeks. Men hvor langt tilbage bør beregningsgrundlaget for beta gå? Og skal det være på baggrund af daglig, ugentligt eller månedligt afkast? - Det har jo stor betydning for risikopræmiens størrelse.
Og hvad med risikofri rente? Hvis jeg anvender en 10-årig dansk eller tysk statsobligation, vil denne rente være kunstig lav, som følge af begge landes nuværende status som safe haven.
Håber nogen vil bidrage med at pege mig i den rigtige retning
Vh
Lars
Først og fremmest er jeg ny bruger på siden, så jeg håber det er tilladt at poste denne type spørgsmål i dette forum.
Til brug for mit bachelorprojekt prøver jeg at udregne investors afkastkrav af Nordea-aktien. Af CAPM-modellen følger jo at afkastkravet kan bestemmes på følgende vis: risikofri rente + beta*(forventet afkast-risikofri rente).
Jeg er ikke en haj til denne slags beregninger, men tænker at der nok er nogle venlige sjæle herinde som ved meget om den slags.
Jeg ved godt der er meget kritik af CAPM modellen i praksis, men jeg vil bare gerne have beregningen med for at illustrere om Nordeas egenkapitalforrentning er høj nok ift. det afkast investor i teorien bør honoreres med.
Til betaberegningen bruger jeg 'bare' Excels lineære regression og anvender C20 som markedsindeks. Men hvor langt tilbage bør beregningsgrundlaget for beta gå? Og skal det være på baggrund af daglig, ugentligt eller månedligt afkast? - Det har jo stor betydning for risikopræmiens størrelse.
Og hvad med risikofri rente? Hvis jeg anvender en 10-årig dansk eller tysk statsobligation, vil denne rente være kunstig lav, som følge af begge landes nuværende status som safe haven.
Håber nogen vil bidrage med at pege mig i den rigtige retning
Vh
Lars
11/12 2012 21:00 mortenguld1 062980 Er selv bachelor studerende og har forstået det sådan, at:
Udregning af beta på baggrund af daglige tal er smartest. I teorien skal du bruge den tid som vil afspejle betaen i fremtiden. Da dette er svært går de fleste bare 1 år tilbage.
Til den risikofrie rente kan du bruge flere metoder og den som du selv synes afspejler situationen bedst benyttes. Ja, man godt sige den er kunstig lav hvorfor der kan argumenteres for at man lægger 1 % oveni, hvilket jeg mener jeg at have fået af vide.
Udregning af beta på baggrund af daglige tal er smartest. I teorien skal du bruge den tid som vil afspejle betaen i fremtiden. Da dette er svært går de fleste bare 1 år tilbage.
Til den risikofrie rente kan du bruge flere metoder og den som du selv synes afspejler situationen bedst benyttes. Ja, man godt sige den er kunstig lav hvorfor der kan argumenteres for at man lægger 1 % oveni, hvilket jeg mener jeg at have fået af vide.
12/12 2012 16:28 seadweller16600 062999 @mortenguld1
Tak for dit svar. Det vil jeg tage med i mine overvejelser.
Giver det i princippet mening, det jeg har tænkt mig? Altså er det muligt at bruge CAPM afkastkravet og så sammenligne det med Nordeas aktuelle ROE? Umiddelbart er det jo meget firkantet og holder næppe i den virkelige verden.
Tak for dit svar. Det vil jeg tage med i mine overvejelser.
Giver det i princippet mening, det jeg har tænkt mig? Altså er det muligt at bruge CAPM afkastkravet og så sammenligne det med Nordeas aktuelle ROE? Umiddelbart er det jo meget firkantet og holder næppe i den virkelige verden.
