I går aftes skrev jeg på Vestas-chatten, at vi havde brudt halslinjen i en IHS. Her var jeg lidt for hurtig - for vi lukkede vel nærmest på den; og her i formiddag røg vi under.
IHS står for Inverse Head and Shoulder - omvendt hoved-skulder formation. En IHS er en typisk bund-formation som kan give nogle relativt store og hurtige stigninger.
Her er et link om IHS:
http://stockcharts.com/school/doku.php?id=chart_school:chart_analysis:chart_patterns:head_and_shoulders_b
I det vedlagte er den mulige IHS for Vestas illustreret. Fuldendelsen af IHS'en efter brud op gennem halslinjen giver et kurs-target omkring 43-45,75 (og 45,75 er sjovt nok også den seneste midlertidige top...)
Vi står altså muligvis foran en relativ stor og hurtig stigning, hvis såfremt i fald denne IHS får lov til at udspille sig. Men først skal halslinjen brydes (- og det gør det ikke lettere at MA-50-lineær også ligger her og er modstand.)
Halslinjen er samtidig trend-linje som går langt tilbage - hvilket er illustreret i chartet nedenunder. Dette bestyrker, at et brud op gennem halslinjen/trendlinjen kan gå hen og blive eksplosivt.
Håber det giver mening.
Vestas_IHS.pdf
IHS står for Inverse Head and Shoulder - omvendt hoved-skulder formation. En IHS er en typisk bund-formation som kan give nogle relativt store og hurtige stigninger.
Her er et link om IHS:
http://stockcharts.com/school/doku.php?id=chart_school:chart_analysis:chart_patterns:head_and_shoulders_b
I det vedlagte er den mulige IHS for Vestas illustreret. Fuldendelsen af IHS'en efter brud op gennem halslinjen giver et kurs-target omkring 43-45,75 (og 45,75 er sjovt nok også den seneste midlertidige top...)
Vi står altså muligvis foran en relativ stor og hurtig stigning, hvis såfremt i fald denne IHS får lov til at udspille sig. Men først skal halslinjen brydes (- og det gør det ikke lettere at MA-50-lineær også ligger her og er modstand.)
Halslinjen er samtidig trend-linje som går langt tilbage - hvilket er illustreret i chartet nedenunder. Dette bestyrker, at et brud op gennem halslinjen/trendlinjen kan gå hen og blive eksplosivt.
Håber det giver mening.
Vestas_IHS.pdf Jeg skal på ingen måde så tvivl om doodha tekniske analyse. Ej heller doodha evne til at handel på TA, det ses jo tydeligt på det gyldne kryds.
Jeg mener dog, at der skyldes en forklaring på, hvorfor den vedhæftede fil ikke er et signal til den langsigtede investor, om at gå ind i Vestas endnu og hvorfor forsigtighed stadig er vigtigt.
Doodhas indlæg gælder for investorer, der tør og evner at handle på kvartalsbølgerne, altså grafer der dannes på dagsniveau. Typisk 1, 5 og 20 dages glidende gennemsnit. Analysen er korrekt og sandsynlig, så hvis man er risikovillig, er det bare at prøve.
I en anden tråd har jeg lavet lidt TA, som jeg også vedhæfter her. Dette for at belyse forskellen på grafdannelsen og at risikovillighed også er en faktor, når man anvender TA.
(Mine filer er skrevet til en ny investor, som skal lære om TA, men er rettet lidt til. Da det heller ikke er alle herinde, der er fortrolige med TA, må de øvede leve med lidt abc, men de giver et godt billede).
Grafer der dannes på månedsniveau, giver naturligvis færre signaler men også færre fejlsignaler i %. Det er grafer på månedsniveau der normalt anvendes til K1 og S1, for den langsigtede investor.
Doodhas TA er som skrevet helt korrekt, men lige så lovende hans TA ser ud på dagsniveau, lige så negativ er udsigten, på månedsniveau.
Jeg er da meget bevidst om, hvad der sker omkring Vestas i disse tider. Jeg mener bare ikke, at det skal have indflydelse på vurderingen af den tekniske analyse. Jeg håber rigtig meget, at doodha har ret i en stor optrend, men jeg fastholder, at der ikke er K1 og hvis jeg var ude af aktien, så ville jeg ikke gå ind endnu.
Jeg vil lige minde om, at Vestas var i lignende situationer i både 10 og 11, dog er vi tættere på nul.
Nok for denne gang.
Hjulmand
TA_Vestas.docTA_Vestas_2.doc
Jeg mener dog, at der skyldes en forklaring på, hvorfor den vedhæftede fil ikke er et signal til den langsigtede investor, om at gå ind i Vestas endnu og hvorfor forsigtighed stadig er vigtigt.
Doodhas indlæg gælder for investorer, der tør og evner at handle på kvartalsbølgerne, altså grafer der dannes på dagsniveau. Typisk 1, 5 og 20 dages glidende gennemsnit. Analysen er korrekt og sandsynlig, så hvis man er risikovillig, er det bare at prøve.
I en anden tråd har jeg lavet lidt TA, som jeg også vedhæfter her. Dette for at belyse forskellen på grafdannelsen og at risikovillighed også er en faktor, når man anvender TA.
(Mine filer er skrevet til en ny investor, som skal lære om TA, men er rettet lidt til. Da det heller ikke er alle herinde, der er fortrolige med TA, må de øvede leve med lidt abc, men de giver et godt billede).
Grafer der dannes på månedsniveau, giver naturligvis færre signaler men også færre fejlsignaler i %. Det er grafer på månedsniveau der normalt anvendes til K1 og S1, for den langsigtede investor.
Doodhas TA er som skrevet helt korrekt, men lige så lovende hans TA ser ud på dagsniveau, lige så negativ er udsigten, på månedsniveau.
Jeg er da meget bevidst om, hvad der sker omkring Vestas i disse tider. Jeg mener bare ikke, at det skal have indflydelse på vurderingen af den tekniske analyse. Jeg håber rigtig meget, at doodha har ret i en stor optrend, men jeg fastholder, at der ikke er K1 og hvis jeg var ude af aktien, så ville jeg ikke gå ind endnu.
Jeg vil lige minde om, at Vestas var i lignende situationer i både 10 og 11, dog er vi tættere på nul.
Nok for denne gang.
Hjulmand
TA_Vestas.docTA_Vestas_2.doc Flot analyse Hjulmand! Tak for det.
Har fuldt med i debatten længe og er en forholdsvis ny investor.
Er næsten enig i Doodha´s chart.
Jeg lavede mit for nogle dage siden, ser lidt anderledes ud.
Har suppleret yderligere og sat SL på 28 ved luk.
Har handlet vestas i et års tid og nedbragt GAK til kurs 29 med 10.000 stk. dd.
Her et amatør chart.
MVH
Har fuldt med i debatten længe og er en forholdsvis ny investor.
Er næsten enig i Doodha´s chart.
Jeg lavede mit for nogle dage siden, ser lidt anderledes ud.
Har suppleret yderligere og sat SL på 28 ved luk.
Har handlet vestas i et års tid og nedbragt GAK til kurs 29 med 10.000 stk. dd.
Her et amatør chart.
MVH
12/12 2012 18:27 Hjulmand 0
63005 MOVP
Foskellen mellem Doodha/mit og dit chart, kan være at din ikke er logarimisk skala?
Hjulmand.
Foskellen mellem Doodha/mit og dit chart, kan være at din ikke er logarimisk skala?
Hjulmand.
12/12 2012 19:04 MOVP 063006 Jeg har ikke nogen erfaring med brug af logaritmiske charts, derfor synes jeg din analyse var interesant.
Der er en meget større risici ved mit chart, da det ikke er glidende gennemsnit kursen viser, min korte timeframe og manglede indikatorer.
Kortsigtet har jeg handlet yderligere på sandsynligheden for en IHS eller CWH og blot tegnet min plan, så jeg ikke viger fra den.
Efter meddelelsen om refinansiering af gælden, ser jeg kortsigtet mindre risiko end tidligere.
M
" title="
" />
Der er en meget større risici ved mit chart, da det ikke er glidende gennemsnit kursen viser, min korte timeframe og manglede indikatorer.
Kortsigtet har jeg handlet yderligere på sandsynligheden for en IHS eller CWH og blot tegnet min plan, så jeg ikke viger fra den.
Efter meddelelsen om refinansiering af gælden, ser jeg kortsigtet mindre risiko end tidligere.
M
" title="" /> Tak for de pæne ord, Hjulmand.
Jeg bruger nu ikke TA særlig meget i aktiespillet. (Og jeg er bestemt nybegynder ang. TA.)
Det er jo næsten en offentlig hemmelighed, hvilken metode jeg benytter - så all right: Nogle benytter dart-pile, andre kaffegrums og atter andre astrologi - men for mig fungere pendulet altså.
...og så kan man selvfølgelig diskutere, om det måske også er en slags TA...
" title="
" />
Jeg bruger nu ikke TA særlig meget i aktiespillet. (Og jeg er bestemt nybegynder ang. TA.)
Det er jo næsten en offentlig hemmelighed, hvilken metode jeg benytter - så all right: Nogle benytter dart-pile, andre kaffegrums og atter andre astrologi - men for mig fungere pendulet altså.
...og så kan man selvfølgelig diskutere, om det måske også er en slags TA...
" title="" />12/12 2012 22:16 Nippon1976 563007 hejsa
Jeg vil da godt lige bedrage lidt her til debatten, da jeg har et lidt andet syn på den. Jeg ville have handlet den lidt tidligere end jer. Mit dailychart viser et udbrud viser udbrud af en falling wedge og retest af udbrudslinje. Target ligger et området 37,5-39,5.
På weekly chart har den også givet købssignal på lidt længere sigt. Nedtrenden siden sep. er brudt og der er et bullish cross på MACD. Man kan også se en dobbeltbund, derfor har vi et muligt W, hvilket givet et target på 46-50 på mellemlang sigt.
Er man ikke inde i aktien nu er der en ny mulighed når eller hvis den bryder ud af den ascending triangle den er ved at etablere. Dvs. køb ved luk over 31,55 eller endnu bedre en retest af udbrudslinje. Husk at ascending triangles nogen gange opfører sig lidt anderledes end de bør efter bogen og falder under udbrudslinjen, så pas på med for stramt SL.
Jeg har lige vedlagt et par chart som billag.
Jeg vil da godt lige bedrage lidt her til debatten, da jeg har et lidt andet syn på den. Jeg ville have handlet den lidt tidligere end jer. Mit dailychart viser et udbrud viser udbrud af en falling wedge og retest af udbrudslinje. Target ligger et området 37,5-39,5.
På weekly chart har den også givet købssignal på lidt længere sigt. Nedtrenden siden sep. er brudt og der er et bullish cross på MACD. Man kan også se en dobbeltbund, derfor har vi et muligt W, hvilket givet et target på 46-50 på mellemlang sigt.
Er man ikke inde i aktien nu er der en ny mulighed når eller hvis den bryder ud af den ascending triangle den er ved at etablere. Dvs. køb ved luk over 31,55 eller endnu bedre en retest af udbrudslinje. Husk at ascending triangles nogen gange opfører sig lidt anderledes end de bør efter bogen og falder under udbrudslinjen, så pas på med for stramt SL.
Jeg har lige vedlagt et par chart som billag.
12/12 2012 23:44 Conner 063010 Ud af de muligheder der er her, så er jeg mest enig med dig Nippon, specielt med hensyn til ascending triangle, og den har faktisk den rigtige form, dog med en smule mudder - det ser dog ud til, at den kan komme.
Glidende gennemsnit og MACD har jeg ingen kommentarer til, da jeg ikke tillægger det nogen synderlig værdi" title="" />
Glidende gennemsnit og MACD har jeg ingen kommentarer til, da jeg ikke tillægger det nogen synderlig værdi
" title="" /> Hej Nippon,
Tak for dit indlæg.
Din analyse er helt korrekt, men som doodha tager du udgangspunkt i dagsniveau og ugeniveau.
Der er for så vidt intet i vejen med at handle på disse grafer, hvis man er villig til at løbe en øget risiko for fejlsignaler. Værktøjet er fint, hvis man tør handle på kvartalsbølgerne, svingtrader el., men hvis man handler på konjunkturbølgerne, så skal man tage udgangspunkt i månedsgrafer, hvor man finder de traditionelle købs og salgssignaler for den langsigtede investor.
Jeg ser ingen grund til at handle med øget risiko, for at tjene nogle få kurspoint, som langsigtet investor. Min største udfordring da jeg skulle lære faget, var at tøjle min grådighed og 100 % pr. 3,3 år, er nok for mig.
Men igen, hvis man handler ofte, så er situationen en anden.
Hjulmand
Tak for dit indlæg.
Din analyse er helt korrekt, men som doodha tager du udgangspunkt i dagsniveau og ugeniveau.
Der er for så vidt intet i vejen med at handle på disse grafer, hvis man er villig til at løbe en øget risiko for fejlsignaler. Værktøjet er fint, hvis man tør handle på kvartalsbølgerne, svingtrader el., men hvis man handler på konjunkturbølgerne, så skal man tage udgangspunkt i månedsgrafer, hvor man finder de traditionelle købs og salgssignaler for den langsigtede investor.
Jeg ser ingen grund til at handle med øget risiko, for at tjene nogle få kurspoint, som langsigtet investor. Min største udfordring da jeg skulle lære faget, var at tøjle min grådighed og 100 % pr. 3,3 år, er nok for mig.
Men igen, hvis man handler ofte, så er situationen en anden.
Hjulmand
12/12 2012 22:29 Uheldig 063008 Hej Hjulmand,
Tak for dine gode indlæg, tanker, teorier mv.
Jeg har lige et spørgsmål til dig.
Hvad mener du med at som langsigtet investor (som jeg er med en tids horisont på en 5-10 år) så er det ikke attraktivt at gå ind i vestas nu?
Jeg har selv en slat vestas købt fra kurs 400 og ned og har et GAK over de 200,- - men jeg tror på vestas på den lange bane så er ikke så nervøs selvom jeg da har ærget mig mange gange over ikke at have solgt tidligere og ventet til f.eks. nu med at købe.
Jeg vil gerne supplere op med en slat penge og er som sagt langsigtet, så hvornår mener du det er tiden og hvad skal jeg holde øje med?
Venlig hilsen
RB
Tak for dine gode indlæg, tanker, teorier mv.
Jeg har lige et spørgsmål til dig.
Hvad mener du med at som langsigtet investor (som jeg er med en tids horisont på en 5-10 år) så er det ikke attraktivt at gå ind i vestas nu?
Jeg har selv en slat vestas købt fra kurs 400 og ned og har et GAK over de 200,- - men jeg tror på vestas på den lange bane så er ikke så nervøs selvom jeg da har ærget mig mange gange over ikke at have solgt tidligere og ventet til f.eks. nu med at købe.
Jeg vil gerne supplere op med en slat penge og er som sagt langsigtet, så hvornår mener du det er tiden og hvad skal jeg holde øje med?
Venlig hilsen
RB
12/12 2012 22:40 Nippon1976 063009 uheldig, når du er så langsigtet handler det om, om du tror på casen. Tror du at vind på sigt, vil være et alternativ til forsil brændsel? Hvis jeg var dig ville jeg ikke sætte alle mønterne i vestas eller vind, men også sprede på andre energisektorer.
Med skifer gassen store fremgang giver det en betydelig usikkerhed for vind og sol på længere sigt, da prisen på f.eks vestas er afhængig af hvor mange møller de sætter op. Olien for den sags skyld kan også have en betydelig downside, derimod synes jeg stadig atomkræft er en spændende sektor på langsigt. Her ville jeg vælge at investerer i leverandørene af uran, det kunne være uranium one, Cameco eller paladin energy.
Med skifer gassen store fremgang giver det en betydelig usikkerhed for vind og sol på længere sigt, da prisen på f.eks vestas er afhængig af hvor mange møller de sætter op. Olien for den sags skyld kan også have en betydelig downside, derimod synes jeg stadig atomkræft er en spændende sektor på langsigt. Her ville jeg vælge at investerer i leverandørene af uran, det kunne være uranium one, Cameco eller paladin energy.
13/12 2012 21:17 Uheldig 063022 Hej nippon,
Takker for dit svar og dine betraktninger.
Jeg er skam allerede mere end godt er lastet i et firma der har med skiffergas at gøre - der ventes bare på regelværket SGEIS samt på boretilladelser i New York.
Takker for dit svar og dine betraktninger.
Jeg er skam allerede mere end godt er lastet i et firma der har med skiffergas at gøre - der ventes bare på regelværket SGEIS samt på boretilladelser i New York.
Hej uheldig,
Du og jeg er allerede inde i Vestas, og vores opgave er at reducerer GAK til et acceptabelt niveau, inden for vores FA. For mig er det omkring 80 og jeg har lige nu en GAK på 100. Jeg vurderede Vestas med hjertet og ikke med hjernen, og det bliver man fattig af. Jeg prøver, at vurdere om vi har set bunden og så køber jeg, også før K1.
Gældende for de der ikke er i Vestas allerede, så bør man vente på K1.
Langsigtet er for mig handel på signalerne. Jeg har vedhæftet en fil med lidt forklaring. Når Vestas engang giver S1, gerne efter en lang, lang, lang Bulltrend, så agter jeg at sælge på signalet. Men uanset om det er 1, 3, eller 5 år, så sælger jeg, og genkøber på det efterfølgende k1, osv.
Du skal holde øje med to ting, fundamentalerne, altså nyheder, og om vi får en bekræftet højere bund. Hvis der kommer en aftale med MHI, eller en 20 % partner, så springer kursen op, og alle vil ryste på hovedet af, at du ikke købte i 25 eller 30. Men hvad nu hvis ordrerne udebliver, MHI smutter, PTC ikke forlænges, partneren udebliver m.m., hvor er kursen så?
Omvendt, så hvis du, som jeg, forudsætter at Vestas er going concern og tid ikke er en faktor, så er nedsiden kun 30 kurspoint og oppesiden er betydelig.
Tættere kan jeg ikke komme. Beslutningen er helt din egen.
Håber det giver mening.
HjulmandTA_langsigtet.doc
Du og jeg er allerede inde i Vestas, og vores opgave er at reducerer GAK til et acceptabelt niveau, inden for vores FA. For mig er det omkring 80 og jeg har lige nu en GAK på 100. Jeg vurderede Vestas med hjertet og ikke med hjernen, og det bliver man fattig af. Jeg prøver, at vurdere om vi har set bunden og så køber jeg, også før K1.
Gældende for de der ikke er i Vestas allerede, så bør man vente på K1.
Langsigtet er for mig handel på signalerne. Jeg har vedhæftet en fil med lidt forklaring. Når Vestas engang giver S1, gerne efter en lang, lang, lang Bulltrend, så agter jeg at sælge på signalet. Men uanset om det er 1, 3, eller 5 år, så sælger jeg, og genkøber på det efterfølgende k1, osv.
Du skal holde øje med to ting, fundamentalerne, altså nyheder, og om vi får en bekræftet højere bund. Hvis der kommer en aftale med MHI, eller en 20 % partner, så springer kursen op, og alle vil ryste på hovedet af, at du ikke købte i 25 eller 30. Men hvad nu hvis ordrerne udebliver, MHI smutter, PTC ikke forlænges, partneren udebliver m.m., hvor er kursen så?
Omvendt, så hvis du, som jeg, forudsætter at Vestas er going concern og tid ikke er en faktor, så er nedsiden kun 30 kurspoint og oppesiden er betydelig.
Tættere kan jeg ikke komme. Beslutningen er helt din egen.
Håber det giver mening.
Hjulmand
TA_langsigtet.doc13/12 2012 14:04 Windstyrke 063014 Den American Wind Energy Association har netop udgivet en plan om at udfase Production Tax Credit, en vigtig føderale incitament, der har ført til en fordobling af vindkraft produceret elektricitet. Dette forslag vil give vind virksomheder med seks års sikkerhed før fjerne det.
Analytiske resultater viser, at en PTC begynder med 2,2 cent per kilowatt-time, eller 100% af det nuværende niveau for projekter, der begynder opførelsen i 2013, efterfulgt af 90%, 80%, 70%, 60% og derefter 60% af nuværende niveau for projekter, der er taget i brug i år 2014 gennem 2018, med ingen PTC i 2019 eller senere, ville opretholde en minimalt levedygtig industri, i stand til fortsat at nå omkostningsreduktioner.
http://thinkprogress.org/climate/issue/
Analytiske resultater viser, at en PTC begynder med 2,2 cent per kilowatt-time, eller 100% af det nuværende niveau for projekter, der begynder opførelsen i 2013, efterfulgt af 90%, 80%, 70%, 60% og derefter 60% af nuværende niveau for projekter, der er taget i brug i år 2014 gennem 2018, med ingen PTC i 2019 eller senere, ville opretholde en minimalt levedygtig industri, i stand til fortsat at nå omkostningsreduktioner.
http://thinkprogress.org/climate/issue/
13/12 2012 18:34 Windstyrke 063020 Analyse: Flydende møller blive klar til at hjælpe vind tænke dybere
Det amerikanske Department of Energy (DOE) meddelelse i går på $ 28m i opbakning til syv banebrydende offshore vindprojekter kan synes som små øl, men det har potentialet til at give den spirende flydende vindmølle teknologi sektor den tillid, den har brug for at springe til kommerciel modenhed.
Der er i øjeblikket kun en håndfuld utility-skala flydende koncepter under afprøvning off Europa og Japan.
Men talknusning af GL Garrad Hassan antyder økonomien i flydende vindmølleparker bliver mere attraktivt for hver dag, med opførelsen af en 500 MW udvikling i 50 meter vand potentielt koster så lidt som € 0.128/kWh - "hvis stålpriserne var lavere - og skrog omkostninger skæres ".
DOE tilskuddene vil fremme årsagen til de to front-kører designs - Norsk energi gigant Statoil 's Hywind stagen og amerikanske start-up Princip Power semisubmersible WindFloat - mens også giver en betydelig stimulans til University of Maine er langsomt brændende planer for en pilot flydende vindmøllepark ud for østkysten.
Den Hywind og WindFloat teknologier - både importen fra offshore olie-industrien og kridt og ost i udseende - har rusted deres lænder for
bygge-out som arrays i nogen tid.
Statoils, som er baseret omkring en stålcylinder ballast til at flyde som en flaske forankret ved en spredning af fortøjninger, blev installeret fra øen Karmøy i 2009, og flød nogle 7.3GWh genereret af sin 2.3MW Siemens-vindmølle på det norske net i det første år af tjenesten.
Princip Power - en trebenet trekantet ponton struktur, der stammer meget af sin stabilitet i at blive fortøjet delvist nedsænket i vandet - har brugt en 2MW Vestas V80 til at producere godt 3GWh af elektricitet siden indsættelsen i slutningen 2011off Portugal, for EDP- førte WindPlus venture.
De $ 4m hver har modtaget fra DoE menes at finansiere teknik og planlægning er nødvendig for flere floater arrays, med en yderligere $ 47m på højkant til at flytte projekterne til at skifte-on i 2017.
Selvom Hywind og WindFloat har været stjerner i den flydende vindkraft sektor, er mange venter i kulissen.
Da vindmølleindustrien hoveder langsomt men sikkert for vanddybder over 50 meter, faste fundamenter - jakker, stativer og konkrete tyngde baser - vil ikke gøre lønklasse økonomisk. Flydende vindmøller måske.
Semisubs har mange beundrere, med begreber som Technip lodrette akse Vertiwind , Fuji Heavy s Subaru80, og WindSea s eponymous enhed, alt langsomt at komme videre.
Spars, som kræver en langt større dybgang end semisubs på stedet, har været noget mindre populære, selvom Norges Sway har testet en del-skala version af sin eponymous enhed i flere år, og Japans Hitachi har fremskyndet en 2MW spar enhed i produktionen fra Goto øerne.
Den mørke hest er TLP - spænding ben platform - koncept, der bruger ultra-stive sener at fastsætte en flydende vindmølle til havbunden.
Et andet olieindustrien design - og en, der er blevet undersøgt som en flydende vindmølle fundament i hvert fald siden 2006 i USA af organisationer, herunder Massachusetts Institute of Technology og National Renewable Energy Laboratory - TLP har fået trækkraft sidst i Europa.
Spaniens Iberdrola afprøver en model af en 5 MW version baseret rundt om motivet, og det britiske Energy Technologies Institute menes at være begunstige amerikanske outfit, Glosten s TLP til et pilotprojekt off England.
Som GL Garrad Hassan selskab supremo Andrew Garrad sagde om den flydende vindsektoren et par dage siden: "Det er alt at spille for."
Darius Snieckus, Bristol
Udgivet: torsdag 13 december, 2012
Det amerikanske Department of Energy (DOE) meddelelse i går på $ 28m i opbakning til syv banebrydende offshore vindprojekter kan synes som små øl, men det har potentialet til at give den spirende flydende vindmølle teknologi sektor den tillid, den har brug for at springe til kommerciel modenhed.
Der er i øjeblikket kun en håndfuld utility-skala flydende koncepter under afprøvning off Europa og Japan.
Men talknusning af GL Garrad Hassan antyder økonomien i flydende vindmølleparker bliver mere attraktivt for hver dag, med opførelsen af en 500 MW udvikling i 50 meter vand potentielt koster så lidt som € 0.128/kWh - "hvis stålpriserne var lavere - og skrog omkostninger skæres ".
DOE tilskuddene vil fremme årsagen til de to front-kører designs - Norsk energi gigant Statoil 's Hywind stagen og amerikanske start-up Princip Power semisubmersible WindFloat - mens også giver en betydelig stimulans til University of Maine er langsomt brændende planer for en pilot flydende vindmøllepark ud for østkysten.
Den Hywind og WindFloat teknologier - både importen fra offshore olie-industrien og kridt og ost i udseende - har rusted deres lænder for
bygge-out som arrays i nogen tid.
Statoils, som er baseret omkring en stålcylinder ballast til at flyde som en flaske forankret ved en spredning af fortøjninger, blev installeret fra øen Karmøy i 2009, og flød nogle 7.3GWh genereret af sin 2.3MW Siemens-vindmølle på det norske net i det første år af tjenesten.
Princip Power - en trebenet trekantet ponton struktur, der stammer meget af sin stabilitet i at blive fortøjet delvist nedsænket i vandet - har brugt en 2MW Vestas V80 til at producere godt 3GWh af elektricitet siden indsættelsen i slutningen 2011off Portugal, for EDP- førte WindPlus venture.
De $ 4m hver har modtaget fra DoE menes at finansiere teknik og planlægning er nødvendig for flere floater arrays, med en yderligere $ 47m på højkant til at flytte projekterne til at skifte-on i 2017.
Selvom Hywind og WindFloat har været stjerner i den flydende vindkraft sektor, er mange venter i kulissen.
Da vindmølleindustrien hoveder langsomt men sikkert for vanddybder over 50 meter, faste fundamenter - jakker, stativer og konkrete tyngde baser - vil ikke gøre lønklasse økonomisk. Flydende vindmøller måske.
Semisubs har mange beundrere, med begreber som Technip lodrette akse Vertiwind , Fuji Heavy s Subaru80, og WindSea s eponymous enhed, alt langsomt at komme videre.
Spars, som kræver en langt større dybgang end semisubs på stedet, har været noget mindre populære, selvom Norges Sway har testet en del-skala version af sin eponymous enhed i flere år, og Japans Hitachi har fremskyndet en 2MW spar enhed i produktionen fra Goto øerne.
Den mørke hest er TLP - spænding ben platform - koncept, der bruger ultra-stive sener at fastsætte en flydende vindmølle til havbunden.
Et andet olieindustrien design - og en, der er blevet undersøgt som en flydende vindmølle fundament i hvert fald siden 2006 i USA af organisationer, herunder Massachusetts Institute of Technology og National Renewable Energy Laboratory - TLP har fået trækkraft sidst i Europa.
Spaniens Iberdrola afprøver en model af en 5 MW version baseret rundt om motivet, og det britiske Energy Technologies Institute menes at være begunstige amerikanske outfit, Glosten s TLP til et pilotprojekt off England.
Som GL Garrad Hassan selskab supremo Andrew Garrad sagde om den flydende vindsektoren et par dage siden: "Det er alt at spille for."
Darius Snieckus, Bristol
Udgivet: torsdag 13 december, 2012
13/12 2012 18:56 Windstyrke 063021 Lidt om hvad der blev skrevet om Winfloat i juni 2012
Semi-submersible vindmølle flyder ind i fremtiden
Portugisisk energikoncern EDP og amerikanske partner Princip Power har ansøgt om EU-støtte til at bygge et 25 MW-plus prækommercielle offshore array, efter en fejlfri otte måneder køre for verdens første semi-submersible vindmølle.
WindFloat 1 (WF1) er strømmet mere end 1.7GWh af energi siden bliver fortøjet i Atlanterhavet i 43 meter vand, fem kilometer fra Aguçadoura, nær Póvoa de Varzim, nordlige Portugal, sidste efterår. Den 1.200-ton flydende begreb, der er udstyret med en enkelt Vestas V80-2.0MW mølle, red ud storme, der er præget det med gale-kraft vinde og bølger på op til 15 meter i løbet af sin første vinter offshore.
Den € 20m ($ 25m) WF1 blev bygget af WindPlus joint venture, der tæller EDP , Princip Power , Vestas , portugisisk skibsbygger A Silva Matos (ASM), venture kapitalist InovCapital og Spaniens Repsol blandt sine aktionærer. Flyderen ses som et spil-changer, både hvad angår teknologi og supply-chain management.
"Vi har demonstreret og bevist WindFloat teknologi," siger Princip Power administrerende direktør Alla Weinstein. "Hele systemet blev fremstillet ved hjælp af nationale ressourcer, leverandører og infrastruktur. Siden sin tilslutning til nettet, har WindFloat afgivet energi profil langt bedre end de lokale landvindmøller installationer.
"Det har gjort bedre end forventet. Det var en konservativ udformning. Vi har mødt alle prøvningskriterier, vi satte ud for at møde. Og det gjorde vi så selv i storme, der ankom minut efter vi ankom på stedet - en rigtig 'velkommen til neigbourhood «. Men vi kom igennem meget godt. "
WF1, der er designet til at flyde halvt neddykket med en dybgang på 17 meter i vanddybder på 40-200 meter, er bygget op omkring et trekantet stål platform struktur med søjler 30 meter høje og otte meter bred. De er footed med hydrodynamiske dæmpning hive plader og delvist fyldt med 230 tons vand ballast for stabilitet.
Konstruktion af WF1 af ASM på Lisnave facilitet nær Setúbal, sydlige Portugal, involverede 60 europæiske leverandører - 40 af dem portugisisk, med fransk marine entreprenør Bourbon bugsering enheden 350 km til sin nuværende placering.
Vestas 'V80-2,0 blev valgt som den første mølle for flyderen, fordi det var en "kendt mængde", med 4.000 af de maskiner, der opererer over hele kloden. Rotoren, hub og transmission systemer er uændret i forhold til den gennemprøvede og testede onshore model, med den ene forskel, at den WindFloat enhed børster med sensorer på sine vinger, til nacelle og tårn indsamle data om de tungere belastninger bæres af turbine offshore .
Ulrik Skyttergaard, den danske vindmølle maker WindFloat projektleder, siger WF1 har udført "genialt" under sin første strækning offshore, med en oppetid på 92% i vindhastigheder gennemsnit omkring ni meter per sekund (m / s).
"Der er intet [i den tidlige operation], der ville bringe vores forventninger eller håb for opførsel af disse møller i et dybt vand placering på denne floater," siger han.
Pitch and roll har været mindre end tre grader, hive kun har været 250cm, hvilket betyder, at der drives "godt inden for design grænser for både møllen og WindFloat".
"Til dette punkt har vi ikke haft nogen stop på møllen på grund af [hældning, rulning eller hive]," Skyttergaard tilføjer. "Vi satte møllen i" tomgang "under stormen [i november], men det havde været i gang i flere dage i forvejen i otte-til 12-meter bølger og 22m / s vind med ingen stop ved alle.
"De effektkurver, vi har set hidtil modellerer præcis dem, vi er vant til at se [med V80-2,0] onshore."
Test af WF1 vil fortsætte i de næste 18 måneder til at opbygge en bank af data om dens adfærd i åbent hav og el produktion, med et øje på integreret fem 5mW WindFloats offshore ved 2014-15.
"Med disse data vil vi have de oplysninger, vi er nødt til at gøre det næste iteration af design og den prækommercielle array," siger Weinstein. "Med Repsol ind i joint venture-selskabet [denne måned], er WindPlus nu i stand til at fremme den næste fase af projektet.
"Med en eventuel støtte fra Europa-Kommissionen NER300 støtteordning [for innovative vedvarende teknologi], vil denne anden fase bevise skalérbarheden af WindFloat design og de iboende muligheder for at reducere omkostningerne ved havvind implementeringer, mens du opretter en helt ny industriel base i Portugal. "
Udvikling af 25 MW vifte af WindFloats vil kræve en større diameter rotor formålet udviklet til offshore vind, noter Skyttergaard, der peger på egnetheden af Vestas 'V112 og V164 designs.
"Der er ingen tvivl om, at jo højere megawatt du lægger på møllerne, jo bedre business case vi får ud af det her," siger han. "Hvordan dette koncept vil udføre over 25 år har vi ved endnu ikke, men det vil give [branchen] for at udforske nye offshore regioner og vanddybder."
For Princip Power, der blev dannet mindre end fem år siden i Seattle, er udviklingen af en gennemprøvet flydende vindmølle udfoldede i et svimlende tempo. Men Weinstein er opsat på at understrege, at disse er stadig tidlige dage.
"Vi er kun det andet flydende vindmølle opererer [efter Statoils Spar-bøje Hywind, off Norge]. Det vil tage mange flere møller og mange flere virksomheder [at opbygge en international flydende vindmølle industrien].
"Vi håber, at vores succes vil stimulere andre. Vi er nødt til at flytte denne industri på hurtigt. Denne mølle var lille på 2MW. Vi er efter meget større møller. "
Europa er fortsat Princip Power primære marked ", fordi den eksisterer - andre markeder fortsat skal skabes", forklarer Weinstein, men det ser til USA såvel som de portugisiske farvande for et websted til sit foreslåede fem-enhed array. "Forhåbentlig begge. Vi forfølger begge. "
Darius Snieckus, Póvoa de Varzim
Udgivet: onsdag, 4 juli, 2012
Semi-submersible vindmølle flyder ind i fremtiden
Portugisisk energikoncern EDP og amerikanske partner Princip Power har ansøgt om EU-støtte til at bygge et 25 MW-plus prækommercielle offshore array, efter en fejlfri otte måneder køre for verdens første semi-submersible vindmølle.
WindFloat 1 (WF1) er strømmet mere end 1.7GWh af energi siden bliver fortøjet i Atlanterhavet i 43 meter vand, fem kilometer fra Aguçadoura, nær Póvoa de Varzim, nordlige Portugal, sidste efterår. Den 1.200-ton flydende begreb, der er udstyret med en enkelt Vestas V80-2.0MW mølle, red ud storme, der er præget det med gale-kraft vinde og bølger på op til 15 meter i løbet af sin første vinter offshore.
Den € 20m ($ 25m) WF1 blev bygget af WindPlus joint venture, der tæller EDP , Princip Power , Vestas , portugisisk skibsbygger A Silva Matos (ASM), venture kapitalist InovCapital og Spaniens Repsol blandt sine aktionærer. Flyderen ses som et spil-changer, både hvad angår teknologi og supply-chain management.
"Vi har demonstreret og bevist WindFloat teknologi," siger Princip Power administrerende direktør Alla Weinstein. "Hele systemet blev fremstillet ved hjælp af nationale ressourcer, leverandører og infrastruktur. Siden sin tilslutning til nettet, har WindFloat afgivet energi profil langt bedre end de lokale landvindmøller installationer.
"Det har gjort bedre end forventet. Det var en konservativ udformning. Vi har mødt alle prøvningskriterier, vi satte ud for at møde. Og det gjorde vi så selv i storme, der ankom minut efter vi ankom på stedet - en rigtig 'velkommen til neigbourhood «. Men vi kom igennem meget godt. "
WF1, der er designet til at flyde halvt neddykket med en dybgang på 17 meter i vanddybder på 40-200 meter, er bygget op omkring et trekantet stål platform struktur med søjler 30 meter høje og otte meter bred. De er footed med hydrodynamiske dæmpning hive plader og delvist fyldt med 230 tons vand ballast for stabilitet.
Konstruktion af WF1 af ASM på Lisnave facilitet nær Setúbal, sydlige Portugal, involverede 60 europæiske leverandører - 40 af dem portugisisk, med fransk marine entreprenør Bourbon bugsering enheden 350 km til sin nuværende placering.
Vestas 'V80-2,0 blev valgt som den første mølle for flyderen, fordi det var en "kendt mængde", med 4.000 af de maskiner, der opererer over hele kloden. Rotoren, hub og transmission systemer er uændret i forhold til den gennemprøvede og testede onshore model, med den ene forskel, at den WindFloat enhed børster med sensorer på sine vinger, til nacelle og tårn indsamle data om de tungere belastninger bæres af turbine offshore .
Ulrik Skyttergaard, den danske vindmølle maker WindFloat projektleder, siger WF1 har udført "genialt" under sin første strækning offshore, med en oppetid på 92% i vindhastigheder gennemsnit omkring ni meter per sekund (m / s).
"Der er intet [i den tidlige operation], der ville bringe vores forventninger eller håb for opførsel af disse møller i et dybt vand placering på denne floater," siger han.
Pitch and roll har været mindre end tre grader, hive kun har været 250cm, hvilket betyder, at der drives "godt inden for design grænser for både møllen og WindFloat".
"Til dette punkt har vi ikke haft nogen stop på møllen på grund af [hældning, rulning eller hive]," Skyttergaard tilføjer. "Vi satte møllen i" tomgang "under stormen [i november], men det havde været i gang i flere dage i forvejen i otte-til 12-meter bølger og 22m / s vind med ingen stop ved alle.
"De effektkurver, vi har set hidtil modellerer præcis dem, vi er vant til at se [med V80-2,0] onshore."
Test af WF1 vil fortsætte i de næste 18 måneder til at opbygge en bank af data om dens adfærd i åbent hav og el produktion, med et øje på integreret fem 5mW WindFloats offshore ved 2014-15.
"Med disse data vil vi have de oplysninger, vi er nødt til at gøre det næste iteration af design og den prækommercielle array," siger Weinstein. "Med Repsol ind i joint venture-selskabet [denne måned], er WindPlus nu i stand til at fremme den næste fase af projektet.
"Med en eventuel støtte fra Europa-Kommissionen NER300 støtteordning [for innovative vedvarende teknologi], vil denne anden fase bevise skalérbarheden af WindFloat design og de iboende muligheder for at reducere omkostningerne ved havvind implementeringer, mens du opretter en helt ny industriel base i Portugal. "
Udvikling af 25 MW vifte af WindFloats vil kræve en større diameter rotor formålet udviklet til offshore vind, noter Skyttergaard, der peger på egnetheden af Vestas 'V112 og V164 designs.
"Der er ingen tvivl om, at jo højere megawatt du lægger på møllerne, jo bedre business case vi får ud af det her," siger han. "Hvordan dette koncept vil udføre over 25 år har vi ved endnu ikke, men det vil give [branchen] for at udforske nye offshore regioner og vanddybder."
For Princip Power, der blev dannet mindre end fem år siden i Seattle, er udviklingen af en gennemprøvet flydende vindmølle udfoldede i et svimlende tempo. Men Weinstein er opsat på at understrege, at disse er stadig tidlige dage.
"Vi er kun det andet flydende vindmølle opererer [efter Statoils Spar-bøje Hywind, off Norge]. Det vil tage mange flere møller og mange flere virksomheder [at opbygge en international flydende vindmølle industrien].
"Vi håber, at vores succes vil stimulere andre. Vi er nødt til at flytte denne industri på hurtigt. Denne mølle var lille på 2MW. Vi er efter meget større møller. "
Europa er fortsat Princip Power primære marked ", fordi den eksisterer - andre markeder fortsat skal skabes", forklarer Weinstein, men det ser til USA såvel som de portugisiske farvande for et websted til sit foreslåede fem-enhed array. "Forhåbentlig begge. Vi forfølger begge. "
Darius Snieckus, Póvoa de Varzim
Udgivet: onsdag, 4 juli, 2012
14/12 2012 17:45 Windstyrke 063031 Brazil's BNDES tightens local-content rules for wind financing
Brazil's national development bank BNDES has further tightened its local-content rules for wind projects eligible for funding from the bank.
Currently, turbine manufacturers need to source 60% of components in Brazil in order to gain Finame accreditation and the attractive finance terms that go with it.
Under the new rules, from January turbine manufacturers need to comply with three out of the following four criteria:
*Manufacture of towers in Brazil, with at least 70% of steel plates produced in the country or using concrete that has been locally produced.
*Manufacture of blades in Brazil by the company itself or third parties.
*Nacelle assembly in a company's own plant.
*Assembly of hubs with forging in Brazil.
For manufacturers with direct-drive turbine designs, the requirement of hub assembly is replaced by the production of the generator in Brazil in the company's factory.
By adhering to the targets of the initial framework, manufacturers will committ themselves to progressively increase locally-made components in their process, with complete compliance by January 2016.
"The whole process will be accompanied by BNDES technicians, who will make periodic visits to the companies' installations to verify the progress of the agreed timetable," says the development bank.
BNDES says that the objective of the changes are to work with developers and manufacturers to "promote the manufacture in Brazil of components with a high technological content" which can generate quality jobs in the country.
Local content has become a major issue for foreign turbine manufacturers seeking to win a share of Brazil's growing wind-power sector.
An audit by BNDES earlier this year saw Siemens, Vestas, Suzlon, Clipper, Acciona and Fuhrlander taken off the Finame list, leaving them scrambling to recomply with the Brazilian bank's fast-changing requirements.
The bank's move to increase the local content of wind turbines was spurred by a directive from Brazil's President Dilma Rousseff seeking to boost the country's slowing economy and promote jobs growth.
Ben Backwell, London
Published: Friday, December 14 2012
http://www.rechargenews.com/energy/wind/article329614.ece
Brazil's national development bank BNDES has further tightened its local-content rules for wind projects eligible for funding from the bank.
Currently, turbine manufacturers need to source 60% of components in Brazil in order to gain Finame accreditation and the attractive finance terms that go with it.
Under the new rules, from January turbine manufacturers need to comply with three out of the following four criteria:
*Manufacture of towers in Brazil, with at least 70% of steel plates produced in the country or using concrete that has been locally produced.
*Manufacture of blades in Brazil by the company itself or third parties.
*Nacelle assembly in a company's own plant.
*Assembly of hubs with forging in Brazil.
For manufacturers with direct-drive turbine designs, the requirement of hub assembly is replaced by the production of the generator in Brazil in the company's factory.
By adhering to the targets of the initial framework, manufacturers will committ themselves to progressively increase locally-made components in their process, with complete compliance by January 2016.
"The whole process will be accompanied by BNDES technicians, who will make periodic visits to the companies' installations to verify the progress of the agreed timetable," says the development bank.
BNDES says that the objective of the changes are to work with developers and manufacturers to "promote the manufacture in Brazil of components with a high technological content" which can generate quality jobs in the country.
Local content has become a major issue for foreign turbine manufacturers seeking to win a share of Brazil's growing wind-power sector.
An audit by BNDES earlier this year saw Siemens, Vestas, Suzlon, Clipper, Acciona and Fuhrlander taken off the Finame list, leaving them scrambling to recomply with the Brazilian bank's fast-changing requirements.
The bank's move to increase the local content of wind turbines was spurred by a directive from Brazil's President Dilma Rousseff seeking to boost the country's slowing economy and promote jobs growth.
Ben Backwell, London
Published: Friday, December 14 2012
http://www.rechargenews.com/energy/wind/article329614.ece
14/12 2012 18:06 Windstyrke 063033 Spanske Senat støtter 7% skat på vedvarende elproduktion
Spaniens senat sent i går godkendte en reform af sin energisektor, der omfatter en 7% over-the-board afgift på elproduktion, der sandsynligvis vil koste vind og andre elproducenter hundreder af millioner Euro.
De fleste Folkepartiet premierminister Mariano Rajoy skubbet gennem en ændring af den lovgivning, vandreture afgiften til 7% fra de 6%, der oprindeligt var forudset i nøjsomhed-martret nation.
De reformer, der er godkendt af Senatet - Spaniens øverste hus - også en afgift på atomkraft, storstilet vand og sol-termisk.
Senator Jesús Alique fra oppositionens Socialdemokraterne fordømte den nye afgift som "konfiskatorisk".
Men regeringen siger, at afgiften er nødvendig for at løse Spaniens såkaldte "takst underskud". Spaniens energisystem har samlet en € 25 mia ($ 32.71bn) underskud, fordi regeringen ikke har tilladt værktøjer til at opkræve gebyrer hos forbrugerne den fulde pris af elektricitet.
Den spanske Wind Energy Association, AEE , siger til den højeste sats den nye afgift vil ramme sektoren med ca € 300 årligt.
Spaniens underhuset, dets kongres, i en afstemning i næste uge vil kunne give sin endelige godkendelse til den højere sats for den nye generation skat, som ville sparke i d. jan 1, 2013.
Bernd Radowitz, Berlin
Udgivet: fredag, 14 December, 2012
http://www.rechargenews.com/business_area/politics/article329586.ece
Spaniens senat sent i går godkendte en reform af sin energisektor, der omfatter en 7% over-the-board afgift på elproduktion, der sandsynligvis vil koste vind og andre elproducenter hundreder af millioner Euro.
De fleste Folkepartiet premierminister Mariano Rajoy skubbet gennem en ændring af den lovgivning, vandreture afgiften til 7% fra de 6%, der oprindeligt var forudset i nøjsomhed-martret nation.
De reformer, der er godkendt af Senatet - Spaniens øverste hus - også en afgift på atomkraft, storstilet vand og sol-termisk.
Senator Jesús Alique fra oppositionens Socialdemokraterne fordømte den nye afgift som "konfiskatorisk".
Men regeringen siger, at afgiften er nødvendig for at løse Spaniens såkaldte "takst underskud". Spaniens energisystem har samlet en € 25 mia ($ 32.71bn) underskud, fordi regeringen ikke har tilladt værktøjer til at opkræve gebyrer hos forbrugerne den fulde pris af elektricitet.
Den spanske Wind Energy Association, AEE , siger til den højeste sats den nye afgift vil ramme sektoren med ca € 300 årligt.
Spaniens underhuset, dets kongres, i en afstemning i næste uge vil kunne give sin endelige godkendelse til den højere sats for den nye generation skat, som ville sparke i d. jan 1, 2013.
Bernd Radowitz, Berlin
Udgivet: fredag, 14 December, 2012
http://www.rechargenews.com/business_area/politics/article329586.ece
17/12 2012 14:40 Windstyrke 063062 Her ses 10kr. for depots ændring m.m. hos Nordea.
Se under "opsparing & investering" derefter under "online investering" og til sidst under "depotsmeddelelser". Den står som: Beholdningsændringer (handler) *) 10,00 kr. + moms
Depotmeddelelser til depotejer om Internet
Udtrækning 10,00 kr. + moms
Faste lån 12,50 kr. + moms
Udtrækning 10,00 kr. + moms
Renter 10,00 kr. + moms
Konvertible Obligationer 10,00 kr. + moms
Kontooplysninger 10,00 kr. + moms
Beholdningsændringer (handler) *) 10,00 kr. + moms
Beholdningsændringer (overførsler) 12,50 kr. + moms
Rettighedsregistreringer 12,00 kr. + moms
Udbytte*) 10,00 kr. + moms
Tildelte retter*)**) 12,50 kr. + moms
Fondskodeskrift*)**) 10,00 kr. + moms
Selskabshændelser (fusioner, kapitaludvidelser o.l.)**) 12,50 kr. + moms
*) Meddelelser, du ikke modtager, hvis du følger Nordeas standard for meddelelser vedrørende ændringer i depoter.
**) Meddelelsen koster ikke noget for depotejer, da aktieselskabet betaler dette.
*) Disse meddelelser modtager du ikke, medmindre du tilvælger dem
Alle meddelelser, der er tilmeldt af rettighedshaver, betales af dig som depotejer.
Se under "opsparing & investering" derefter under "online investering" og til sidst under "depotsmeddelelser". Den står som: Beholdningsændringer (handler) *) 10,00 kr. + moms
Depotmeddelelser til depotejer om Internet
Udtrækning 10,00 kr. + moms
Faste lån 12,50 kr. + moms
Udtrækning 10,00 kr. + moms
Renter 10,00 kr. + moms
Konvertible Obligationer 10,00 kr. + moms
Kontooplysninger 10,00 kr. + moms
Beholdningsændringer (handler) *) 10,00 kr. + moms
Beholdningsændringer (overførsler) 12,50 kr. + moms
Rettighedsregistreringer 12,00 kr. + moms
Udbytte*) 10,00 kr. + moms
Tildelte retter*)**) 12,50 kr. + moms
Fondskodeskrift*)**) 10,00 kr. + moms
Selskabshændelser (fusioner, kapitaludvidelser o.l.)**) 12,50 kr. + moms
*) Meddelelser, du ikke modtager, hvis du følger Nordeas standard for meddelelser vedrørende ændringer i depoter.
**) Meddelelsen koster ikke noget for depotejer, da aktieselskabet betaler dette.
*) Disse meddelelser modtager du ikke, medmindre du tilvælger dem
Alle meddelelser, der er tilmeldt af rettighedshaver, betales af dig som depotejer.
Jeg er blevet spurgt om jeg vil løfte sløret for, hvordan jeg håndterer filosofien bag min langsigtede strategi. Den er ikke speciel eller svær, og jo flere der bruger den, desto bedre er det.
Jeg har i 5 år næste dagligt beskæftiget mig med TA og er komme frem til, at simpelt er bedst.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over andre metoder og filosofier. Dette er blot mine erfaringer.
Se vedhæftet fil
HjulmandLang_strategi.doc
Jeg har i 5 år næste dagligt beskæftiget mig med TA og er komme frem til, at simpelt er bedst.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over andre metoder og filosofier. Dette er blot mine erfaringer.
Se vedhæftet fil
Hjulmand
Lang_strategi.doc14/12 2012 12:53 mccarthy 063024 Hej Hjulmand og tak for et godt skriv omkring puljepleje. Omkring bear og bull vil jeg blot tilføje at hvis du 1. år har 100% fortjeneste og 2. år taber 50% og dette mønster gentager sig i f.x 10 år, så er du tilbage til dit udgangspunkt og din investering er mindre værd p.g.a. Inflation.
14/12 2012 13:32 Hjulmand 063025 Hej Mccarthy,
Plus tilskrives af selskabets samlede udvikling, udbytte m.m. Men ellers har du ret, og det er netop argumentet for at handle på signalerne, og ikke hovedløst blive i dem hen over et Bearmarked.
Hjulmand
Plus tilskrives af selskabets samlede udvikling, udbytte m.m. Men ellers har du ret, og det er netop argumentet for at handle på signalerne, og ikke hovedløst blive i dem hen over et Bearmarked.
Hjulmand
18/12 2012 09:12 TeamGarlic 163074 Tak for dit indlæg, Hjulmand. Jeg havde efterspurgt dette for at blive inspireret. Tak " title="" />
" title="" />