Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand får ny investor - købs mulighed?


63164 troldmanden 21/12 2012 00:28
Oversigt

Zealand Pharma har været under pres de sidste par uger. Sådan rent kursmæssigt. En del af faldet skyldes uden tvivl meldingen den 6. dec om at deres største aktionær Sunstone ville sælge ud. Og dagen efter så ville de ikke alligevel. Og i dag har vi så fået meddelelsen om de faktisk har solgt lidt ud.

Man kan læse mere her om salget.

http://medwatch.dk/secure/Medicinal___Biotek/article4955311.ece


Nå hvad er op og ned i den sag. Skal vi være bekymrede fordi deres største aktionær sælger ud? Vil de blive ved med at presse kursen?

Det var helt sikkert kluntet at det overhovedet kom frem at Sunstone gik med salgstanker før salget var gennemført. Det burde aldrig være sket. Men selve det faktum at de har reduceret mener jeg på INGEN måder man skal lægge noget negativt i.

Sunstone har været med helt fra starten af. De har stadig ca 25% af kapitalen selv efter dette salg. Så de tror stadig fuld og fast på selskabet.

Med SÅ stor en andel af et selskab OG når man har været med i noget nær 8 år OG når man har profit på sin investering så er det slet ikke unormalt man reducere lidt for at sprede sig til andre investeringer. 25% ER altså en meget stor andel af et børsnoteret selskab.


Ja reelt set så tror jeg faktisk vi skal være glade for salget. For nok DET største problem med Zealand er at den er så illikvid som den er, fordi aktierne reelt set sidder på relativ få meget store fonde. Så det at DEN største nu reducere og er med til at sprede aktierne på flere hænder ser jeg kun som godt på den lange bane.

Det er for øvrigt også værd at notere sig aktieposten er blevet handlet til kurs 90. Altså en præmie i forhold til den aktuelle pris.

Så nej jeg mener ikke man som privat aktionær skal være bekymret over at den største har solgt ud. Sagt på en anden måde så bør det i hvert fald ikke være DEN årsag der evt gør man sælger ud.

På den helt korte bane afventer vi 2 store og MEGET vigtige nyheder. Nemlig FDA accept af filing for lyxumia og endelig afgørelse på markedsførings tilladelse i EU.

FDA nyheden burde komme her i dec. Og når den kommer så følger der nok også en pæn stor milestone med. Det samme gælder EU hvor der ventes svar fra i januar. Også der vil der følge en pæn milestone. Så Zealand står just på tærsklen til at få tilføjet et nyt mindre 3-cifret mio beløb i friske dejlige kontanter. Og hvad er endnu mere vigtig. De står på tærsklen til at få deres første stof godkendt. Noget som ikke ret mange danske selskaber har formået at gøre.

Normalt er det min anbefaling at reducere når et biotech selskab står lige på vippe til meget vigtige nyheder. Den strategi har bekommet mig rigtig vel over biotech årene. Men for mig at se er det anderledes denne gang med Zealand. FDA accept burde være givent. Ikke nødvendigvis timing her i dec. Den kan i princippet godt blive skudt i flere mdr hvis FDA gerne vil have noget mere med. Men det er hvis ikke ofte et big pharma der har lavet filings et hav af gange bliver afvist allerede på dørsteppen. Så det tror jeg ikke sker. Og EU har allerede givet en positiv vurdering af stoffet. Så sandsynligheden for en endelig godkendelse er ganske ganske fornuftig. Nej den er ikke 110% sikker. Men det ser ret fornuftigt ud.

Med ovenstående i mente vil jeg derfor afvige fra min normale strategi med at reducere.

Jeg har ikke en klaphat forstand på TA, og om den udfra TA er i nedtrend eller ej. Men er man spekulativ kunne man måske godt vælge at benytte det relative store fald til at tage et play på FDA accept og EU godkendelse.

Tænk over det og træf så din egen beslutning. Dette skal ikke ses som en anbefaling

Vh
t.



21/12 2012 09:12 Plextoren 063166



Hej Troldmanden

Har de indsendt BLA til FDA - er det ikke indsendelsen vi venter på og ikke accept ??

Angående milestones, så mener jeg at Investor1989 tidligere har skrevet, at Zealand ikke modtager milestones for godkendelse hos EMA ? Hvad med milestone ved accept hos FDA ??

Mvh
Plextoren



21/12 2012 11:12 troldmanden 063170



Hej Plextoren

Ja det er mig der har været forkert på den. De får IKKE en milestones ved godkendelse i EU. Men de får ved accept af FDA ansøgning.

Dermed også svar til dit andet spørgsmål. Det er ikke selve indsendelsen vi afventer med derimod accept af indsendelsen. Det sker nemlig fra tid til anden at FDA efter en hurtig gennemgang siger det er en ommer. Der mangler x, y og z dokumenter. Men det er som sagt ikke noget jeg forventer vil ske fra en big pharma som Sanofi.

Det er således at FDA har 75 dage fra de modtager ansøgningen til de skal træffe afgørelse om de vil acceptere ansøgningen. Og det er altså den begivenhed vi afventer.

Et andet punkt som måske ikke fremgik af mit første indlæg er den nye Zealand ejer er den meget store og velansete biotech fond Biotechnology Value Fond. Det er en langsigtet fond som investere i selskaber de mener har potentiale til at vækste mange år. Så det er en rigtig god fond at få ind. Og det er langt fra givet at de vil se sig tilfredse med en trods alt mindre post på et par procent. Men Sunstone ville ikke sælge mere til så lav en kurs



21/12 2012 11:16 Plextoren 063171



Tak Troldmanden !

Bare lige for at få det helt på plads, så har SA/Zealand indsendt ansøgningen til FDA ??

Mvh
Plextoren



21/12 2012 11:23 troldmanden 063172



Officielt så er det ikke noget vi ved. Men da zealand fastholder de forventer nyheden i år, så tror jeg godt vi med ro i sindet kan antage det. Men det er som sagt ikke det samme som en statsgaranti på at FDA acceptere den



24/12 2012 14:56 investor1989 163204



Altid godt med en gennemgang af Zealand trold. Jeg har også købt op her i bunden af 80'erne som jeg finder attraktivt. Især efter en lang samtale jeg havde med Hanne Hillmann for et par uger siden.
Vedrørende milestone ved FDA accept har vi faktisk aldrig fået bekræftet at der er en? Eller jeg har ihvertfald ikke kunnet få det bekræftet, har du det? Jeg spurte Hanne om der var flere milestone tilbage i Lyxumia som monoterapi der IKKE var salgsmilestones, altså regulatoriske milestones. Det ville hun ikke svare på, men sagde der ikke var nogen ved EU, syntes dog jeg mellem linjerne kunne fornemme at der lå en milestone :)

Iøvrigt er det jo også værd at huske at de stadig mangler at modtage 14 mio. EUR fra Boehringer Ingelheim som de får senest 30/6 2013 i deres fælles udviklingsprogram. Det er UDOVER eventuelle milestones vedrørende ZP2929.
Iøvrigt sagde Hanne at de var meget glade for samarbejdet med BI og ikke kunne udelukke at der kom flere produkt/licens aftaler ud af samarbejdet og-eller at samarbejdet blev forlænget når formelt slutter 30/6 2013.

Sidst men ikke mindst får Helssinn Healtcare jo phase IIa resultater på Elsiglutide i 2013 (faktisk primo hvis jeg husker rigtigt). Når de så enten starter et phase III eller IIb studie op, kan man nok også forvente en mindre/større milestone.

Så alt i alt et spændende firma pt.

Herudover sagde Hanne at Sanofi selvfølgelig ville prøve at tage ALLE de lavthængende frugter ved at markedsføre Lyxumia som tillægsbehandling til Lantus patienterne. Hun mente ikke det var noget problem for patienterne at de skulle tage 2 injectioner om morgenen, både Lyxumia og Lantus, selvom det selvfølgelig ville blive nemmere når LixiLan fix-flex pennen er godkendt.
Når en Lyxumia behandling også koster 3 gange prisen af en Lantus behandling samt at Sanofi har brugt 700 mio. Euro på premarkedsføring, samt at de estimerer at 50% af lantus patienterne faktisk vil have gavn af at få Lyxumia som tillægsbehandling. Så må det nok alt andet lige forventes at der sker noget salg. Jeg er nu heller ikke en af dem der drømmer om milliarder i royaltys her indenfor de næste par år.
Men i forhold til Zealands udgiftsbase tror jeg faktisk ikke at profitabilitet på royalty/driftsudgifter er mange år væk.

God jul til jer alle.



TRÅDOVERSIGT