Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Et kig på Fortum


63307 chrhall 7/1 2013 12:39
Oversigt

I den her uge har jeg tænkt mig at tage et kig på den finske del af Thorleif Jacksons udbytteportefølje, som tidligere nævnt findes tidligere indlæg her på forummet og på http://udbytteaktier.blogspot.dk

Beskrivelse
Fortum er det eneste store energiselskab der er noteret på nogle af de nordiske børser. Fortum beskæftiger sig med produktion, distribution og salg af el og varme. Dette gør man primært i Sverige, Finland og Rusland. Yderligere er man repræsenteret i Storbrittanien, Norge, Polen og de baltiske lande. Forretningen spænder vidt, og man har ejerskab i kernekraftværk, vandkraftværk, forskellige typer varmeværk samt el og fjernvamenet. Fortum er inddelt i fire områder organisationsmæssigt: Power, Heat, Russia og ESD (distribution og salg af el).

Notering
Fortum er notereret på NasdaqOMX Helsinki, under symbolet FUM1V. Aktien er en del af Nordic Large Cap listen.

Ejere
Fortum ejes lige over 50% af den finske stat, resten er mindretalsaktionærer. Det giver en stærk ejerkreds, hvor man må regne med at der er villighed og evne til at tilpasse sig forandring. Som med f.eks. Sampo, kunne jeg godt være lidt nervøs for embedsvældet, men jeg regner med at den finske stat kan styre skuden. Sammenlignet med den danske regering, synes jeg den finske regering virker mere handlekraftig, og samtidig virker det ikke som om man behøves at have fingrene ned i alt der er en del af statens forrretning.

Udbytte
Fortum har udbetalt udbytte lige siden introduktionen på børsen i 1998. I løbet af de seneste ti år er udbyttet vokset med 322%, med det aber dabei at udbyttet har været stagneret siden 2008. Fortums expansion i Rusland kræver væsentlige midler, og mit bud er at det er derfor man ikke har hævet udbyttet. Udbyttet ligger på 1 EUR pr Aktie, hvilket i skrivende stund svarer til et Yield på 6.8%. Payout ratio er 50%. Baseret på de hidtidige earnings fra 2012, forventer jeg at man havner på ca 1.2 EUR i EPS. Med et forholdsvis højt nuværende Yield tror jeg man vælger at sætte udbyttet en smule ned, eller allerhøjest fastholde det nuværende niveau.


Påvirkes selskabet af eksterne faktorer som f.eks. råvarepriser, renteændringer, politiske beslutninger og udsving på børsen?
Som et såkaldt "utilities" selskab, er Fortum sårbart over for politiske beslutninger omkring energi. Yderligere har man to atomkraftværk, og med den ulykken i Fukushima i 2012, vil der unægteligt være fokus på om kernekraft er den rigtige energi at vælge. Det ser dog ikke ud til at Finland er blevet lige så skræmt som Tyskland, hvilket må anses for at være en god ting. Man er sårbar over for elprisen i Nordpool, den fællesnordiske elbørs, men ikke mere end konkurrenterne. El-prisen har dog været den primære grund til en lav EPS i 2012. Vejret er en anden faktor, meget nedbør giver meget vand i vandreservoirerne, det giver en lavere el-pris, da man så kan hive langt mere kraft ud af vandkraftværkerne.


Er selskabet afhængig af innovativ produktudvikling?
Nej, man arbejder med kendt teknologi.

Har selskabet formået at give overskud i både høj og lavkonjuktur, eller i det mindste at fastholde udbyttet i dårlige perioder?
Fortum har haft gevinst hvert eneste år siden børsintroduktionen i 1998, udbytte har også været udbetalt i alle år.

Gæld og Egenkapital
Fortums Egenkapital dækker de kortfristede gældskrav. Gælden er større end egenkapitalen, men der er rigeligt med penge til at betale de kortfristede poster.

Afkast og vækst
ROE ligger for 2012 på 10%, og historisk har man et snit på 14.8% for de seneste 5 år. Ledelsen har iværksat et effektiviseringsprogram for at forbedre marginalerne.

Ledelsen
CEO er Tapio Kuula der har været ansat i Fortum siden 1996. Han har inden han blev CEO været i spidsen for Heat og Power, der er de centrale dele af Fortum. VP er Helena Aatinen, der kommer fra den finske papirgigant Metso.

Invester Relations
Fortum har en udmærket Investor Relations portal, med masser af information tilgængeligt. Punktet her er mest for small og midcap selskaber..

Styrke på markedet og markedssituationen
Fortum ekspanderer i Rusland for tiden, og det vil koste penge indtil 2014, hvor man regner med at være færdige med den første omgang investeringer. Dette vil naturligvis kræve en del Egenkapital, men det er også det der er de store energiselskabers styrke - det kræver enorme summer at blive en stor spiller på energimarkedet.

I Rusland sigter man mod at lave 500 millioner årligt, og i øjeblikket laver man ca 80, så der er et stykke vej endnu.

Elprisen er lige nu under pres, grundet den store opmagasinering af vand i norden. Typisk bruger man overskydende energi til at pumpe vand op i lagre i bjergene, og genudvinder energien på den måde, desuden giver den meget vand utrolig billig vandkraft som tidligere nævnt. Fortum hedger elprisen i Nordpool for at sikre sig mod svingende elpriser.

Som en lille upside tror jeg at vi med større fokus på elbiler og hybridbiler vil komme til at se en stigning i elforbrug i hustandene efterhånden som folk bytter deres biler ud med enten el eller hybrid. De mange penge man før har brugt på benzin, vil blive puttet over på elregningen i stedet, hvilket jeg ser som en stor langsigtet mulighed for f.eks. Fortum.

Jeg ser ikke hustandskraftværker som f.eks. solceller som et problem for Fortum. Lige gyldigt hvilken måde man vælger at lave el på, så skal man have el når solen ikke skinner, eller når vinden ikke blæser. Yderligere har de fleste hjemmekraftværker en forholdsvis høj entry-pris, og for industrien tror jeg ikke det er relevant.

Kurs og købsmuligheder
Fortum handles i øjeblikket til en P/E på 8, og en P/E 2012 på ca 12. Det er lige under 5 års gennemsnittet på 12.6.

Fortum har siden omkring juli ligget i niveauet fra 12.9 til 15.5, og generelt er der ikke de store udsving i aktien. Lige nu, handles den i den øvre del af det interval, men rent historisk er aktien billig. All-time high for aktien er 33 EUR i 2007.

Konklusion
Fortum virker som en stabil udbytteaktie, og selvom man muligvis bliver nød til at sænke udbyttet i år, synes jeg stadig det er en solid Aktie, der pt er lavt prissat. Hvis man kan fiske den op i den lave ende af 14, er det bare endnu bedre. Den store joker er Rusland, men jeg tror det lykkedes for Fortum at lave en god forretning der.

Jeg ejer selv aktier i Fortum.



8/1 2013 09:55 Occam 063326



Jeg synes også, at Fortum er interessant. Som nævnt i indlæg 53182 http://www.proinvestor.com/boards/53114/Fortum-FA er min største bekymring den svenske a-kraft politik. Det virker som om, at det er en risiko, ingen kan bedømme - hvorfor alle (dvs. mr. Market) ignorerer den.

Bemærk, at så længe den finske stat er storaktionær, vil den finske energipolitik ikke udgøre en risiko.



8/1 2013 10:06 Occam 063327



Spørgsmålet er så, hvornår man skal købe? Der er en gammel bund fra marts 2009 (da krisen var værst) på 12,8. Den var kursen nede og røre ved igen i juli 2012.



8/1 2013 13:13 chrhall 063331



Siden jeg gik ind, har den ikke bevæget sig mere end 5% omkring de 14. Hvis man har en tidshorisont på mere end 1 år, så tror jeg det er lidt lige gyldigt hvornår man går ind. Jeg synes ikke P/E lige nu er dyrt, men indtjeningen og dermed kursen vil nok være flad indtil der er gang i Rusland. Hvis man løbende køber ind tager GAK sig af resten.



9/1 2013 02:42 kastanjen 063342



Der kan sammenlignes med norske Hafslund. Et stabilt firma med god udbyttepolitik. De lave strømpriser påvirker sikkert årets resultat.



9/1 2013 10:43 chrhall 063347



Helt korrekt. Fortum siger selv at det sløje resultat er grundet de lave elpriser, fordi vandreserverne i norden er højere end de plejer at være rent historisk.



TRÅDOVERSIGT