Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Udregning af fair værdi af konglomerater


64575 mlama 26/3 2013 12:33
2
Oversigt

I en Nordea-analyse af konglomeratet UIE studsede jeg over deres beregningsmetode af fair Value. På den vedhæftede jpeg kan man se at de udregner den på følgende måde:

Værdien af diverse investeringer + cash beholdning - de årlige omkostninger x 15 (P/E vurdering).

Den sidste post har jeg ikke set inkluderet før. På den ene side synes jeg det giver god mening at fratrække omkostningerne årligt, men på den anden side forekommer det mig som om der må være glemt noget i det regnestykke når en årlig omkostning på 16 mio. DKK for en koncern som er værd næsten 6 mia. DKK får en vægt på næsten 4% af den samlede værdi (16x15).

Bør man have de årlige udbytter fra diverse investeringer med på indtægtsiden eller ligger disse implicit i børsværdien?




26/3 2013 14:23 Martin NYSE 264578



Nu kender jeg ikke UIE, men overordnet set er jeg glad for flere konglomerater, fordi jeg syntes markedet ofte vurderer dem forkert, og de er ofte solide og kan modstå mere end enkle virksomheder. Jeg tror kompleksitet giver en discount i flere tilfælde jeg har set.

Der findes nok mange modeller til at vurdere, men ovenstående virker simplificeret som du siger, men måske taget ud af kontekst. Man kan ikke bare tage ethvert konglomerat og tilføje en P/E på x i min verden.

Jeg deler konglomerater ud per business unit og gør fod-arbejdet, da hvert segment ofte er vidt forskellige og skal prissættes forskelligt. Tag fx APMM, så er terminal og olie forretning to forskellige områder, som kræver individuel vurdering.

Nu tyder det på fra ovenstående, at det ikke er styrende interesser de har, men blot investeringer, er det korrekt? For er det blot værdi papirer og dividender, så er det lidt som at behandle de aktier individuelt.

Jeg vil evt foreslå du læser Berkshire Hathaway shareholder letter fra Warren Buffett, her er der gode bud på hvordan han fx valuerer BRK selv, hvilket er et miks af investering i værdipapirer, deriviater, kontrollerende poster i virksomheder etc. Han beskriver i flere år de forskellige metoder han benytter.



26/3 2013 20:11 mlama 164587



Jeg har også lidt af en konglomeratfetich, må jeg erkende, hvorfor det undrer mig at jeg aldrig har set denne måde at udregne værdien på. Og umiddelbart lyder den jo rimelig. Men det undrer mig at skarpe folk som tjutjum og twtia (som vist nok arbejder som analytiker) aldrig har dette tal med i deres analyser af Schouw, UIE, ØK. Og de analyser jeg har læst af Investor AB har analytikeren heller ikke fratrukket tallet. Tidligere har jeg også selv postet sum of the parts-analyser af konglomerater, bl.a. UIE hvor jeg har gjort rede for alle de tal jeg har benyttet for at nå frem til fair Value, uden at nogen har har gjort opmærksom på at jeg manglede den årlige driftsomkostning gange 15 (ja, størrelsen her kan klart diskuteres, men lad os sige et sted mellem 10 og 15), så det lader ikke til at være standard practise...

Mht om UIE har styrende interesser i de selskaber de er investerede i, så både og. I AAK og Melker Schörling er formanden for UIE med i bestyrelsen og i UPB, deres største aktiv, er han CEO. Decideret styrende indflydelse vil jeg dog kun mene man har i sidstnævnte.

Martin, jeg vil følge din opfordring om at læse Warren Buffets seneste shareholder letter. Det er efterhånden nogle år siden jeg sidst har haft den fornøjelse.



26/3 2013 16:47 cfrimodt 064581



Hej mlama
Jeg synes at det er fuldt ud rimeligt, at man har fradraget 15 gange de årlige omkostninger fra værdien, da selskabet jo har disse omkostninger, hvilket man ikke ville have såfremt man havde investeret direkte i de værdipapirer de ejer. Om 15 så er for højt sat, tja i mit hoved er PE = 15 forholdsvist dyrt, men må der unægteligt være mange der ikke synes, når nu PE for de store index i snit ligger med en PE på 13-15.

Mht de årlige udbytter ligger de vel implicit i børsværdien. Når udbyttet udbetales falder børskursen jo tilsvarende, så det er jo ikke sådan, at der spontant opstår værdier, når udbyttebetalingen sker (omend det jo godt kan føles sådan, såfrem virksomhedens K/IV er under 1 ;o))

Mvh Casper



TRÅDOVERSIGT