Hej alle sammen
Nedenstående er uden henvisning til grafer. En lille smule kan ses på www.agrocura.dk
Indikatorer
Vi har det første spæde forecast på en ny recession i USA. Hvis vi tager forskellen mellem de ledende indikatorer og de sene indikatorer og herpå bygger en 36 måneders ændring (ROC), er forskellen passeret under ligevægtslinjen (0-linjen). Derved allerførste forecast på recession, som formenligt indfinder sig i midten af år 2014. Europa er i recession og der er stadig forecast på at Europa bliver hængende i recessionen. Der er klart forecast på vækst nedgang i Kina. Generelt en verdensøkonomi i vanskeligheder.
Narko
Finansmarkedet er blevet afhængig af stimuli pakker, altså at seddelpresserne står på ON, hver morgen finansmarkedet vågner. Det er tankevækkende. USA køber Obligationer for 85 mia. USD hver måned, ECB, IMF, hjælpefondene køber alle Obligationer i Sydeuropa hvis nødvending, England har hjælpepakker på 375 mia. GBP, Japan har trykket speederen i bund på stimuli for at komme ud af deflationen og Kina er i fuld gang med at brændes deres valutareserve af, for at holde væksten oppe. Spørgsmålet er, om disse finanspolitiske lempelser fra alle vores centralbanker, har gjort krisen længere eller kortere?
Gæld og kreditboble / boligboble
Vi har længe skrevet, at denne krise er af langvarig karakter. Sydeuropa er høvlet ind i statsgæld og historien har vist sig, at lande sjældent kan komme over 100% i statsgæld i pct. af BNP og så komme tilbage uden at være forbi en statsbankerot. USA's statsgæld ligger pt. på ca. 103-105% af BNP. Nordeuropa er derimod indpakket i enorm husholdningsgæld, hvor DK sidder på den højeste i verdenen. Altså, uanset hvor vi ser hen, er der gældsproblemer. Derfor tager den økonomiske tilpasningsproces lang tid, krisen varer længe. For at vi kan komme ud af krisen, skal tab tages, både på statsgældssiden og husholdningssiden, med efterfølgende langsigtede reformer. Jeg er bange for, at det som centralbankerne og politikkerne har gjort indtil videre, er at forlænge krisen og lukket øjnene for de reelle udfordringer / problemer.
Beslaglæggelse guld
Jeg har en artikel hængende derhjemme med 30'erne fysisk beslaglæggelse af guld i 1933, hvor loven blev lavet under Franklin D. Roosvelt. Når lande kæmper med en statsbankerot, skal pengene altid findes et sted. Derfor kan formue inddrages. Læg mærke til, hvorledes sidste løsning i Cypern blev lavet, hvor første udkast på løsning var indhug i garantien på indlån på 750.000 kr. Det sker ikke i Danmark, men det kan ske i de Sydeuropæiske lande. Derfor skal man heller ikke investerer i solceller, anden grøn energi mv. i Sydeuropa, selvom der er statsgaranti. Bare lige en advarsel.
Deflation
Råvarerne falder stille og roligt og inflationen er igen blevet lav. Der skal ikke meget til nu, før inflationen kan blive negativ og en deflationær periode kan komme i spil. Formenligt idenfor et års tid. Alle kredit og boligbobler har medført en kortere eller længerevarende deflationsperiode. Så er der plads til yderlig fald på de lange stats- og swaprenter. Måske ikke så meget mere på de lange realkreditobligationer, der er trods alt en konkursrisiko på disse. Men man kan aldrig vide om en 2,5% 30 årigt realkreditobligation kommer i spil.
Renten
Det kan ikke blive nemmere. Behold F1 lån. Renten kan ikke stige, så længe krisen er her. Jeg er dødtræt konstant at læse artikler i avisen, at nu er bunden set og renten stiger herfra. Hvis de lange renter skal stige, så kræves der, at de korte renter stiger med op, altså centralbankerne skal hæve deres styringsrenter. Problemet med de lave renter er, at ingen af os har levet under en tilsvarende situation og de færreste af os, begiver sig i lag med at læse historien fra 30'erne. Derfor tror vi, at en korrektion op i renten er starten på en vedvarende stigning. Det gør det heller nemmere at finansverden reagerer på samme måde og lægger pres på. Men som vi har skrevet og dokumenteret mange gange, så varer en rentebund, typisk 10-15 år. Det har historien vist gang på gang, men vi er psykologisk udfordret på, at have oplevet 80'erne. Vi skal dog huske, at det trods alt kun er én gang i vores levealder, at vi oplever så lave renter. Derfor så SKAL vi have fast rente, når krisen slutter. Kunsten er, at bevare de korte renter længst muligt uden at sætte konverteringsretten over styr. I vores optik er den bedste konverteringsstrategi, at omlægning fra F1 til 30 årigt realkredit med afdragsfrihed, sker når den amerikanske centralbank FED hæver deres styringsrenter i kombination med god økonomi. Bedste gæt er, at der sker mellem år 2017-2020.
Aktier
Aktierne er i langsigtet optrend. Men bemærk, vi har forecast på recession i USA og derved forecast på aktievending. Stimuli pakkerne har været medvirkende til aktiestigningerne. I øjeblikket er der flere lånte midler til køb af aktier, som der var i år 2007. Derfor kan det evt. ske, at når vendingen på aktiemarkedet kommer, at aktierne desværre igen kan falde 50% - grundet de enorme spekulative positioner.
Ejendomsmarkedet
Ejendomsmarkedet stabiliserer sig i øjeblikket og for nogle landes vedkommende med små stigninger. Men det kan svært fortsætte, grundet truslen om negativ inflation og forecast på recession igen. Det kan medføre yderligere prisfald og en opblusning af nødlidende ejendomme i DK, dvs. langt flere tvangsauktioner og konkurser.
Det var det jeg havde på hjertet og så er det ikke andet, end at ønske alle en god sommer !
MVH
Rødekro
Nedenstående er uden henvisning til grafer. En lille smule kan ses på www.agrocura.dk
Indikatorer
Vi har det første spæde forecast på en ny recession i USA. Hvis vi tager forskellen mellem de ledende indikatorer og de sene indikatorer og herpå bygger en 36 måneders ændring (ROC), er forskellen passeret under ligevægtslinjen (0-linjen). Derved allerførste forecast på recession, som formenligt indfinder sig i midten af år 2014. Europa er i recession og der er stadig forecast på at Europa bliver hængende i recessionen. Der er klart forecast på vækst nedgang i Kina. Generelt en verdensøkonomi i vanskeligheder.
Narko
Finansmarkedet er blevet afhængig af stimuli pakker, altså at seddelpresserne står på ON, hver morgen finansmarkedet vågner. Det er tankevækkende. USA køber Obligationer for 85 mia. USD hver måned, ECB, IMF, hjælpefondene køber alle Obligationer i Sydeuropa hvis nødvending, England har hjælpepakker på 375 mia. GBP, Japan har trykket speederen i bund på stimuli for at komme ud af deflationen og Kina er i fuld gang med at brændes deres valutareserve af, for at holde væksten oppe. Spørgsmålet er, om disse finanspolitiske lempelser fra alle vores centralbanker, har gjort krisen længere eller kortere?
Gæld og kreditboble / boligboble
Vi har længe skrevet, at denne krise er af langvarig karakter. Sydeuropa er høvlet ind i statsgæld og historien har vist sig, at lande sjældent kan komme over 100% i statsgæld i pct. af BNP og så komme tilbage uden at være forbi en statsbankerot. USA's statsgæld ligger pt. på ca. 103-105% af BNP. Nordeuropa er derimod indpakket i enorm husholdningsgæld, hvor DK sidder på den højeste i verdenen. Altså, uanset hvor vi ser hen, er der gældsproblemer. Derfor tager den økonomiske tilpasningsproces lang tid, krisen varer længe. For at vi kan komme ud af krisen, skal tab tages, både på statsgældssiden og husholdningssiden, med efterfølgende langsigtede reformer. Jeg er bange for, at det som centralbankerne og politikkerne har gjort indtil videre, er at forlænge krisen og lukket øjnene for de reelle udfordringer / problemer.
Beslaglæggelse guld
Jeg har en artikel hængende derhjemme med 30'erne fysisk beslaglæggelse af guld i 1933, hvor loven blev lavet under Franklin D. Roosvelt. Når lande kæmper med en statsbankerot, skal pengene altid findes et sted. Derfor kan formue inddrages. Læg mærke til, hvorledes sidste løsning i Cypern blev lavet, hvor første udkast på løsning var indhug i garantien på indlån på 750.000 kr. Det sker ikke i Danmark, men det kan ske i de Sydeuropæiske lande. Derfor skal man heller ikke investerer i solceller, anden grøn energi mv. i Sydeuropa, selvom der er statsgaranti. Bare lige en advarsel.
Deflation
Råvarerne falder stille og roligt og inflationen er igen blevet lav. Der skal ikke meget til nu, før inflationen kan blive negativ og en deflationær periode kan komme i spil. Formenligt idenfor et års tid. Alle kredit og boligbobler har medført en kortere eller længerevarende deflationsperiode. Så er der plads til yderlig fald på de lange stats- og swaprenter. Måske ikke så meget mere på de lange realkreditobligationer, der er trods alt en konkursrisiko på disse. Men man kan aldrig vide om en 2,5% 30 årigt realkreditobligation kommer i spil.
Renten
Det kan ikke blive nemmere. Behold F1 lån. Renten kan ikke stige, så længe krisen er her. Jeg er dødtræt konstant at læse artikler i avisen, at nu er bunden set og renten stiger herfra. Hvis de lange renter skal stige, så kræves der, at de korte renter stiger med op, altså centralbankerne skal hæve deres styringsrenter. Problemet med de lave renter er, at ingen af os har levet under en tilsvarende situation og de færreste af os, begiver sig i lag med at læse historien fra 30'erne. Derfor tror vi, at en korrektion op i renten er starten på en vedvarende stigning. Det gør det heller nemmere at finansverden reagerer på samme måde og lægger pres på. Men som vi har skrevet og dokumenteret mange gange, så varer en rentebund, typisk 10-15 år. Det har historien vist gang på gang, men vi er psykologisk udfordret på, at have oplevet 80'erne. Vi skal dog huske, at det trods alt kun er én gang i vores levealder, at vi oplever så lave renter. Derfor så SKAL vi have fast rente, når krisen slutter. Kunsten er, at bevare de korte renter længst muligt uden at sætte konverteringsretten over styr. I vores optik er den bedste konverteringsstrategi, at omlægning fra F1 til 30 årigt realkredit med afdragsfrihed, sker når den amerikanske centralbank FED hæver deres styringsrenter i kombination med god økonomi. Bedste gæt er, at der sker mellem år 2017-2020.
Aktier
Aktierne er i langsigtet optrend. Men bemærk, vi har forecast på recession i USA og derved forecast på aktievending. Stimuli pakkerne har været medvirkende til aktiestigningerne. I øjeblikket er der flere lånte midler til køb af aktier, som der var i år 2007. Derfor kan det evt. ske, at når vendingen på aktiemarkedet kommer, at aktierne desværre igen kan falde 50% - grundet de enorme spekulative positioner.
Ejendomsmarkedet
Ejendomsmarkedet stabiliserer sig i øjeblikket og for nogle landes vedkommende med små stigninger. Men det kan svært fortsætte, grundet truslen om negativ inflation og forecast på recession igen. Det kan medføre yderligere prisfald og en opblusning af nødlidende ejendomme i DK, dvs. langt flere tvangsauktioner og konkurser.
Det var det jeg havde på hjertet og så er det ikke andet, end at ønske alle en god sommer !
MVH
Rødekro
