Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Er Vestas steget for meget og for hurtigt ?


65969 cykling 27/7 2013 09:29
Oversigt

Vestas er steget for meget og for hurtigt siger skeptikerne - Det kunne de godt havde ret i hvis mængden af Vestas aktier var stationær, men det er den ikke.

Os Vestas aktionærer burde vel være dem som bestemmer hvad en Aktie skal koste .

Men da Vestas faldt til omkring kurs 225 blev mængden af aktier øget med 15 / 20 % af shorts.
Kursen var så ikke længere et udtryk for aktionærernes pris sætning , men et udtryk for at et presset selskab der udsættes for en short Emission får en forvrænget Aktie kurs.

Nu er Vestas så på vej gennem sin genopretning og mængden af shorts er naturligt aftagende.
Det vil sige at vi er på vej tilbage til normal tilstand hvor det igen er den reelle mængde af aktier og aktionærerne der bestemmer kursen.

Så Vestas er ikke steget for meget og for hurtigt.Vestas er bare ikke længere så udsat for short. Så det vi ser er at kursen nærmer sig det som os aktionærer mener at den er værd.

Hvis Vestas holder hvad de lover og leverer et Q2 som følger planen.Vil de sidste shorts nok opgive væddemålet og aktien vil stabilisere sig og afspejle det faktiske udbud og efterspørgelse.

Herefter kan den nye Vestas historie for alvor begynde. Og Vestas skal igen handles på forventninger med baggrund i den nye plan.

Altså en velfungerende service forretning og en skallerbar produktion onshore med offshore og V164 som det nye vækst marked.



27/7 2013 12:34 MIF 165971



Hold endelig jeres V aktier. De er slet ikke steget endnu! Du har så ret i det du skriver men dem der handler Vestas er ofte inde kort tid. De dummer sig men det må de jo selv om.2-5 år kan den let ligge mellem 300 - 1200 kr.

MIF



27/7 2013 13:51 Henne 165972



Vestas har ved nuværende kurs en værdi på knap 22 milliarder. Det er ret meget for et selskab, der ikke tjener penge!

Kurs 25 var vanvittig, men vi er også ved at nå en kurs nu, hvor lige lovlig mange positive forventninger er indregnet. Tror ikke det er umuligt at vi ser et tilbagefald mod kurs 80-90 inden vi fortsætter opturen.

Ovennævnte hænger i øvrigt også sammen med at jeg tror på en større korrektion i aktiemarkedet inden for de næste 1-2 måneder, og hvis det sker tror jeg mange vil hjemtage gevinst. Også i Vestas.



27/7 2013 17:42 doodha 065973



Et tilbagefald vil kun være naturligt - også uden en generel korrektion. Efter sådan en optur som vi har set de seneste måneder og uger, vil det undre mig, om den ikke falder noget tilbage. Tilbage til den tidligere top omkring 85 kunne være et godt bud. Men så er den sandelig også steget meget - alligevel.

Dette niveau kunne så passende udgøre en ny bund, hvorfra stigningerne kan fortsætte fra - formentlig først efter et veloverstået Q2, som bekræfter at turn around er på sporet etc.

Jeg er dog også enig i Cyklings indlæg - selv om jeg altså forventer, at der kommer denne krusning på kort sigt. På langt sigt giver jeg ham fuldstændig ret.



27/7 2013 20:30 Okonomen 065975



Vestas tjener ikke penge, regnskaberne er katastrofale, selskabet er det mindst lønsomme i branchen og med højest valuering. Det er uholdbart. Psykologien har drevet aktien op i et skyhøjt leje. Var det ikke Graham der engang skrev "the hotter they are the harder they fall"?



27/7 2013 20:41 MIF 065976



Syndikatet har kastet sig over Vestas fordi de om få år er mange mia kr. værd , derfor <span><img src=" title=":−)" style="width: 22px; height: 22px;"/>


MIF



28/7 2013 16:34 Hjulmand 765984



Det nuværende kursniveau afspejler kun tre faktorer, som jeg ser det:

- Vestas har vist os evnen til at overleve. Dels ved den nye bestyrelse, dels ved finansieringsaftalen sidst i 2012, dels ved salg af projekter.
- Shorterne køber sig ud. Cykling beskriver dette så udmærket i sit indlæg.
- Forventningerne til fremtiden. Og det er her jeg mener debatten er relevant.

Ja, regnskaberne er elendige, men det vidste vi allerede i starten af 2012, at de ville være, så intet nyt her. Vi fik tilmed besked om at 2012 ville blive slemt, men at 2013 ville blive værre. Dette priste vi derfor ind i kursen allerede i 2012. At de så rent faktisk er elendige, kommer ikke bag på de fleste.
Det eneste store spørgsmål i regnskabet er om, hvorvidt Vestas vil have succes med at holde et frit cashflow. Ambitionen er høj, så det er lidt vigtigt, at Vestas ender ud med frit CF i 2013, og det tyder alt på, idet ledelse har succes med at sælge projekter, hvor indtægterne lander på bunden. Det betyder så, at regnskaberne nok er dårlige, men samtidig er de positivt overraskende.

At shorterne køber sig ud nu, er en naturlig reaktion og det nuværende kursniveau er nogenlunde fair pris, ift. ophuggerpris, goodwill m.m., hvis shorterne havde købt sig helt ud. Det har de som bekendt ikke, så der må være 20-30 kurspoint "forventninger til fremtiden" indregnet.

Hvor meget er "forventninger til fremtiden" så værd?
Vestas er meget langt i trimningen af hele forretningen, så mon ikke vi ser et overskud allerede i 2014 eller 15?
Vestas er stadig den eneste globale producent, tilmed med et fantastisk Brand.
Vestas har et godt tag i Windfloat projektet.
Vestas har V164 kørende i testbænk. Et projekt der kører så godt at det fremrykkes. Alt det bliver verdens største mølle, er vel også en faktor?

Alt dette ved vi og der er flere endnu, men der er så også de ukendte kurstriggere, som slet ikke er indregnet endnu, som jeg ser det.
BN søgte en 20 % partner, for godt et år siden. Mon ikke at BN finder den rette partner, og hellere den rigtige end den hurtige.

Naturligvis er der også MHI forhandlingerne. Jeg siger dermed ikke, at der ikke kan komme en reaktion, hvis det bliver meddelt at forhandlingerne er stoppet. Jeg siger at reaktionen bliver midlertidig, hvis den kommer. Vestas har allerede bevist, at de kan klare sig selv, og vi skal altså huske på, at MHI har mere brug for Vestas end omvendt.

GE, Siemens og flere andre kommer til at sætte prisen på deres møller op. Jeg er overbevist om at de sælger med underskud og har gjort det i sidste tre år, men skjuler det i koncernregnskaberne. Jeg tror, at de kører med en strategi om at "stjæle" hele Vestas' marked når nu Vestas var/er svækket, og hvis de kan knække Vestas så gør de det. Men som det ser ud nu så knækker Vestas ikke, men kommer styrket ud af krisen og tilmed med en strømlignet forretning og en uovertruffen salgsmenu.

Til sidst er der forventningerne om, at de sidste shortere køber sig ud. Hvis de hidtidige shortkøb kan bruges til at forudse den kommende stigning, så har vi ca. 50-60 kurspoint til gode, alene på den konto.

Hvilke forventninger er det, der er indregnet, for jeg kan altså ikke se det? Der er absolut ingen af de ovenstående forventninger der kun er 20 - 30 kurspoint værd. Så nej, den er hverken i et skyhøjt leje eller overkøbt. For en enkelt gang skyld er jeg enig med MIF: 2- 5 år kan den let ligge over kurs 300.

Hjulmand



29/7 2013 00:36 Okonomen 165990



Vestas til kurs 100 afspejler ikke forventninger om et positivt cash flow. Det afspejler markedets fuldstændigt kaotiske psykologiske spil, der hyper aktier op og ned som det altid har gjort det de sidste hundredevis af år. Vestas er ikke pengene værd pt. Der er absolut ingen Value for money. Jeg betaler ikke en krones præmie for et så katastrofalt selskab som vestas, og vestas er branchens DYRESTE og branchens DÅRLIGSTE. Jeg gentager igen: "The hotter they are they are the harder they fall" - Jeg kom heldigvis ud af Vestas stort set helskindet. Er jeg virkelig den eneste der synes vestas er fuldstændigt "overpriced"?



29/7 2013 11:33 wbi 865991



Hej okonomen!

Jeg gir dig fuldstændig ret.... Vestas er den mest kaotiske Aktie jeg nogensinde har oplevet.... Og den er underlagt et helt utroligt psykologisk spil p.g.a. En helt utrolig dårlig ( mest den tidligere) ledelse og markedskommunikation....

I mine øjne er der absolut ingen værdi i Vestas ved nuværende kurs og information.... Der kan måske blive det ... Men med den viden der er nu ... Er der ikke... Hype .... Tro, håb og kærlighed det er hvad det er .... Ingen substans....

Jo Vestas overlever ... Det har jeg nu altid troet ... Selvom jeg har haft momenter af tvivl i perioder .... Men værdiskabelse i f.a. Reelle overskud og positive cashflows af god kvalitet ... Nej det tror jeg ikke på med nuværende viden....

Lad mig give et par eksempler .....

Vestas sælger ikke ... Modsat hvad mange tror .... Vindmøller.... Vestas sælger et kapitalgode til produktion af strøm.... I mine øjne er det et marked der tilnærmelsesvis er kendetegnet ved fuldkommen konkurrence .... Der er en uendelig mængde udbydere af kapitalgoder til produktion af strøm .... Og rigtig mange også indenfor det segment hvor Vestas er.... Og det ser nu ud til at de næsten alle overlever krisen .... Altså vedvarende overkapacitet i sektoren og vedvarende pres på prisen...

Med hensyn til aftagerne ... Som også er uendelig mange .... Såvel developere ... Store som små.... Store energiselskaber osv.. Ja så er deres alternativer uendelig mange når der skal investeres ... Og som det er i øjeblikket så falder priserne også kraftigt på substitutterne til vind... Se bare på kul og gas ....

I mine øjne er der kun en ting der kan vende det strukturelle og vedvarende pres nedad på udbudssiden .... Det er hvis vi vender tilbage til et globalt vækstscenarie som vi havde det for efterhånden en del år tilbage.... Det ligger ikke lige i mine forventninger.... På trods af at jeg er behersket optimist omkring at økonomierne vil humpe sig afsted i adstadigt tempo... Godt hjulpet af at verdens politiske ledere synes i forening at være gået .... All in....

Lad mig lige her aflive en myte.... Mange tror at Vestas er unik .... Har unik teknologi og unikke performances på deres vindmøller .....

DET HAR DE IKKE .... Alle de store vindmølleproducenter laver idag vindmøller der performer.... Det ved aftagerne som alle er professionelle developere og store energiselskaber .... De har dybest set ingen præferencer ... Men køber gladeligt vindmøller fra såvel GE, Siemens, repower, nordex, gamesa, enercon, goldwind osv. Osv. .... Den vigtigste konkurrenceparameter er prisen og igen prisen for en servicekontrakt....

Mange har nævnt serviceforretningen og den ser da også ud til at være en solstrålehistorie... Men men .... Det ved energiselskaberne også godt og jeg vil anbefale at man tager DONG's tidligere udtalelser til sig..... For et par måneder siden udtalte Dong at man havde noteret sig den høje indtjening på service og det ville være et område man fra Dong side ville kigge nærmere på.... Hmmm ... Samtidig vil jeg henlede opmærksomheden derpå at enercon traditionelt og altid på det tyske marked.... Har holdt et prisniveau på serviceopgaver som lå 20% under de andre udbydere... Det tyske marked for service og vindmøller er Iøvrigt vel nok det meste transparente og erfarne i verden .... Men se hvis det skulle blive den nye norm.... Ja så er Vestas serviceforretning måske ikke det store guldæg mange tror....

Mange tror at Vestas er den eneste globale udbyder .... Det er simpelthen vås.... All de store producenter er idag globale i større eller mindre omfang... Gør jer selv den tjeneste at se hvor de andre sælger vindmølleprojekter og hvor de Iøvrigt har produktion ...

Mange tror Vestas har bedre teknologi .... Vrøvl .... Det er en offentlig hemmelighed at developere og energiselskaber peger på enercon .... Når de skal udpege den bedste teknologi.... Ja jeg forstår det heller ikke.... Og Iøvrigt synes jeg det er nogle grimme gumpetunge Møller .... Men sådan er det altså.... Det er beskrevet ofte i windpower monthly og blev Iøvrigt så rigeligt bekræftet på vores PI- aften sidste måned ... Af den vindmølledeveloper vi havde til bords.
Derudover hvis der stadig skulle være tvivl .... Ja så se på hvor meget Vestas har skåret ind til benet netop på R&D .... Der er skåret rigtig hårdt til for at opnå 400 mill. Euro i besparelser.... Hele grundforskningen er dybest væk.... Kør en tur forbi Århus hovedsædet ... Og kig på aktiviteten på parkeringspladsen og omkring hovedsædet .... Luk øjnene og føl stilheden ... næsten som i et nyopført tomt kinesisk shoppingmall .... Mon ikke de store produktionsanlæg Vestas har i USA, Kina og Spanien føler samme stilhed..... Alle de tre steder er der vel ikke opnået nogen ordrer de seneste par år .... Oh jo der bliver da solgt lidt til Canada, Mexico, uruguay, filippinerne osv en gang imellem.... Men det er min overbevisning at de anlæg på nuværende er dybt urentable ... Og Iøvrigt vil være det lang tid fremover....

Jeg har haft rigtig mange Vestas aktier .... Men solgte mere end halvdelen af beholdningen her for små 2 uger siden .... Til min store overraskelse kom jeg ud af lortet med overskud.... Det havde jeg ikke forventet for bare et halvt år siden .... Ja 3 måneder siden .... Jeg elsker Vestas og virksomheden og vindmøllerne.... Men føj hvor jeg hader hele det psykologiske spil der foregår i den virksomhed.... Og jeg har besluttet mig for ikke at fortryde det hvis Vestas skal hypes endnu længere op..... For med den nuværende viden så er der altså ikke belæg for kurs 109 .... Som lige nøjagtig svarer til at man betaler 2 gange indre værdi.... Der kan jeg finde mange aktier der performer år efter år til en p/e på 10 .... Og en beta der er helt anderledes....

Jeg er faktisk lidt spændt på hvad der vil ske når vi får halvårsresultatet ... Jeg har ingen anelse om hvordan det bliver.... Men frygter vel lidt det store tomrum som sidste års lave ordreindgang kunne ha skabt.... Ja jeg glemmer ikke 2009 .... Og hvad det tomrum skabte af kaos de efterfølgende år.... Derudover vil jeg med interesse observere hvad der sker med Vestas hvis og når der kommer en efterårskorrektion..... Sluttelig så tror jeg Vestas ledelsen vil benytte et evt. Godt halvårsresultatet til at meddele markedet en aktieemission og at de går selv med v164 projektet.... (Som jeg Iøvrigt ikke er overbevist om vil være værdiskabende for Vestas..... Jeg tror faktisk Siemens vil være klar med en 10mw mølle ret hurtigt efter at Vestas er klar med deres v164)....

Men hvad ved jeg????... Hvis vi tar historikken så ved hverken jeg eller andre nogenting ..... En ting ved jeg dog.... Vestas har ikke i ditlevs regeringstid skabt værdi...... Korrigeret for aktieemissionerne..... Er egenkapitalen lavere .... Gælden er stor.... Og Vestas er tynget af at have et stort produktionsapparat gående i tomgang..... But Then again ....bert Nordberg har åbenbart fundet svaret på hvorfor ditlev stadig sidder ved roret.... Ud med hashpiberne... Ud med cheech and Chong videoerne.... Ud med Triple 15 fatamorganaer.... Og ind med ledelse som ikke eksisterede i perioden omkring og efter finanskrise ...

Ja ja vi får se hvordan det hele spænder af.... Jeg er skeptisk...

Fortsat vidunderlig dag

Wbi



31/7 2013 05:13 wbi 066002



Potentielle Vestas hovedpine....

Cashflow ..... Det undrer mig ingen er bekymret for det store marena project i Mexico ... Vestas største ordre i 2012 .... 396 MW. ... Som er blevet sat på standby .... P.g.a. Uoverensstemmelser med indigenious People ....

Derudover er der stadig uklarheder om rawson 1 og 2 i Argentina .... Som kan påføre Vestas et stort tab i f.m. Uoverensstemmelser omkring hvilken valuta der skal afregnes i....

Sluttelig er der problemer med de 4 resterende ordrer Vestas har i Brasilien ... Vestas er endnu ikke blevet godkendte hos BDES ... Den statslige brasilianske udviklingsbank .... P.g.a. LCR ..... Local content requirement .... Derudover har Vestas ikke opnået nogen ordrer ved seneste udbud i december ....

Det er faktisk ret store beløb vi her snakker om .... Men markedet er helt tydeligt fokuseret på andre ting.....

Personligt er jeg selv fokuseret på hvad der kunne komme af negative overraskelser ... Da short naturligvis har genkøbt en masse aktier på det seneste.... De aktier kunne kunne så belejligt bruges i et nyt short angreb ... Hvis negative nyheder forventes .... Kombineret med en efterårskorrektion på aktiemarkederne... Ja så ville vi stå overfor en potentielt sprængfarlig cocktail....

Jeg vil personligt holde nøje øje med omsætning og priser op til halvårsregnskabet .... Da det helt åbenlyst har vist sig at shorterne har haft en helt anderledes bedre viden tidligere... Og før ditlev følte sig kaldet til at lægge kortene på bordet overfor os andre trofaste aktionærer.... Dette er ikke en anbefaling men alene et godt råd.... Better safe than sorry....

Fortsat vidunderlig dag

Wbi



31/7 2013 09:24 LO65 066003



Håller med fullständigt i det som du skriver.
Förstår inte alls vilka parametrar Vestas handlas efter nu det verkar vara "huvudlös glädjetrading"
Tror att det finns ett stort hål i kursen och den kan falla 50-60 Dk med en gång eftersom det inte alls finns någon substans bakom stigningen från 30-40 Dk.
Man kan lika nuvarande kursnivå vid en som staplar ölback på ölback och klättrar vidare upp på varje ny ölback.
Just nu så står han ovanpå ölback nr 50 och det är vingligt högt uppe i luften.



1/8 2013 10:57 Hjulmand 466012



Hej Wbi,

Som altid, er du konstruktiv modvægt til en tendens til at tegne et for lyst billede af Vestas, men mon ikke at sandheden skal findes et sted i midten.

Er en Aktie der bevæger sig fra kurs 34 til 692 og tilbage til 27 på ti år en kaosaktie? Det er vel kun rimeligt at mene det, men at den er underlagt et psykologisk spil på grund af dårlig ledelse (Læst af mig, som værende DE) og Vestas kommunikation, det tror jeg nu ikke på.
Det er nok mere, at Vestas er en virksomhed i en branche, hvor man er dybt afhængig af subsidier og finansieringsadgang, og dermed makro. Desuden er branchen inde i en rivende udvikling, fra rigmandslegetøj til overskudsgivende produktionsenheder.
At drive en virksomhed som har et produkt som er et selvfinansierende utopia, men med et ønske om/behov for at gøre det til en subsidier-uafhængigt overskudsforretning, er nok ikke helt så enkelt, som at skrive på PI.

At Vestas overlever, er i sig selv en værdi, også set med de mest kritiske øjne. Så "absolut ingen værdi" er vel en underdrivelse af de større. Fair nok, at du ikke tror på snarlig værdiskabelse, det tror jeg så bare og de næste par år vil vise hvem der tror ret.

Du har fuldstændig ret i, at konkurrenceparametrene er helt anderledes hvis man betragter Vestas produkter som kapitalgoder til produktion af strøm. Kul og gas er seriøse konkurrenter på den korte bane, og sol er en kæmpe konkurrent på den lange bane. Som jeg ser det, er sol eneste energikilde der vil blive brugt i fremtiden. Men det ligger nok lidt langt ude, endnu.

Mode og trends er vigtigt. Jeg er stadig overbevist om, at fossile energikilder vil blive undsagt af menneskeheden, og at vi vil se et stigende krav om ren energi. I så fald er vi tilbage til vind og sol. Sol har stadig nogle svære udfordringer som skal udvikles og opfindes, som f.eks. at produktionen og hovedforbruget, løbende er på den modsatte side af kloden.

Så er vi tilbage til at Vestas igen producerer vindmøller og ikke kapitalgoder.
Konsolideringen i branchen udeblev desværre, og i takt med at møllerne hos de forskellige producenter bliver mere og mere ens i deres stabilitet og levetid, så bliver det i højere grad en før, pris og service der gør forskellen på vindere og tabere.

Valg af leverandør påvirkes dog også af antallet af arbejdspladser som skabes i det land, hvor møllerne skal stå. Vestas begrænser godt nok deres produktionssteder, men har hidtil vist sig villige til at opstille produktionsfaciliteter i de lande, hvor der kan/er ordrer at hente. Det er en styrke. Men rigtigt, globale udbydere er der rigeligt af.

Mht. service, så skal DONG da være så velkommen til at kigge på servicekontrakter, som et sted at spare. Det ville vel være mærkeligt andet. Det er jo bare ikke ensbetydende med at prisen på service bliver sat ned. Som jeg ser det, må Vestas allerede nu være både bedre og billiger end konkurrenterne, siden de kan hente den mængde kontakter som tilfældet er. De kontrakter som allerede er indgået, ændres jo ikke og om hvorvidt service i fremtiden skal være den bæredygtige sidebeskæftigelse som det spås, sætter jeg også spørgsmålstegn ved. Hvis Vestas ikke kan tjene penge på at sælge møller, så....

Men på linje med at tage produktion ind på USA-fabrikkerne for andre producenter, så er servicekontrakter en måde at holde gang i beskæftigelsen, og omsætningen for den sags skyld, indtil Vestas igen er flydende og det skal de da roses for. At de evner at finde alternativ omsætning, inden for de eksisterende rammer er da godt gået.

Påstanden og argumenterne om, at der ikke er belæg for den nuværende kurs, er altså usaglig.
Isoleret set, så det faktum at Vestas er going concern og at de er godt i gang med en turnaround, nok til kurs 100. At de har verdens største mølle på vej, tæller også en del. Ja, indre værdi er omkring kurs 55, og regnskabet er skidt lige nu, men kursen dannes altså ikke som resultatet nuværende regnskaber, men dannes af de forventninger aktionærerne har til fremtiden. Lundbeck og FLS er et gode eksempler på et selskaber der burde være i højere kurs, men har svære fremtidsudsigter.

Hvis man på forhånd afskriver V164 som spild af tid og penge, så kan jeg da godt se at det kan være svært at få enderne til at mødes, men mon ikke at Vestas kommer til at tjene en skilling eller to på den mølle, når det kommer til stykket.

Du tror ikke på gode regnskaber i nær fremtid, men hvis der skulle komme et godt Q2, så bliver der Emission. Altså negativt, og hvis det bliver positivt, så er det også negativt. Hvorfor underbygger en godt Q2 ikke holdningen om, at en Emission slet ikke er nødvendig, nu når de endelig har fået styr på CF?
Spørg dig selv om du som Vestas bestyrelse, ville vælge en Emission lige midt i et kursstigningsforløb som vi ikke kender enden af, eller om du ville vente til den toppede for at "ramme" aktionærerne mindst mulig? Vestas kan ingen interesse overhovedet, i at bremse den nuværende kursudvikling, så jeg anser en Emission som udelukket på dette tidspunkt.
I øvrigt har Vestas meddelt os, at der ikke bliver bygget en fabrik, før der er solgt møller nok til at finansierer den. Hvad ligger kursen i, når Vestas har solgt V164er nok til at finansiere en fabrik?

Du bygger argumentationen op omkring den viden vi har i dag, men alligevel gætter du på Emission, at vi ikke ser gode regnskaber i nær fremtid, at Siemens har en 10MW på trapperne så V164 ikke bliver værdiskabende, og at service ikke bliver et guldæg. Du er rigtignok skeptisk, så skeptisk at jeg ikke begriber hvorfor du har aktien i din portefølje.
Eller hænger det sådan sammen, at du faktisk godt kan lide selskabet, men at du ikke kan/vil se noget som helst positivt ved Vestas, så længe Ditlev er ansat? Du kan ikke DE, det har jeg forstået, og gerne ser at han bliver hældt ud. Jeg kunne såmænd også læne mig op af den samme holdning, hvis den igangværende turnaround ikke lykkes inden for en rimelig tid, (senest 2015) men objektiviteten savner jeg lidt, når vi debatterer Vestas, for sandheden er nok et sted i midten.


Til sidst vil jeg slå et generelt slag for begrebet "alt andet lige".

Der er ikke noget nemmere end at påstå at en Aktie skal falde eller stige. Skriver man det mange gange nok, så sker det jo og så kan man efterfølgende skrive, "hvad sagde jeg".
Hvis der kommer en efterårskorrektion, så falder Vestas uanset hvor godt de gør det, og bør ikke blandes ind i en debat om, hvorvidt Vestas står over for et evt. kursfald fordi aktien er blæst op. Hvis Vestas falder ved en generel efterårskorrektion og vi samtidig skal læse "Hvad sagde jeg, Vestas er en lorteaktie og skal ned", så har man ikke fattet meget af sammenhængen.
Jeg ligger ikke skjul på, at jeg ikke kan se nogen hindringer i at Vestas skal i kurs 200, men det er "alt andet lige". Jeg kan jo ikke indregne ukendte faktorer som f.eks. nedbrud på testen af V164, en MHI aftale, makro, brand på fabrikkerne e.l.
Men hvad ved jeg...

Hjulmand



1/8 2013 21:10 RTH 166015



Hjulmand <span><img src=" title=":−)" style="width: 22px; height: 22px;"/>
tusind tak for et sagligt, godt og velunderbygget indlæg til debatten.
Om man så er enig eller uenig vil jeg lade være helt op til hver enkelt investor - det ændrer dog imidlertid ikke på sagligheden i dit indlæg <span><img src=" title=":−)" style="width: 22px; height: 22px;"/>



5/8 2013 04:57 doodha 066033



Vestas må ikke skuffe til Q2 d. 21. august - og hvis de gør, giver det kurs-klø. Der står en del på spil, især vedr. tillid, som nu langt om længe er blevet genopbygget.

Jeg tror ikke de skuffer.

Men alene det - at muligheden for at de skuffer eksisterer - gør, at mange vil være forsigtige op til Q2: Gearede positioner vil geare ned; andre vil nedsætte eksponeringen; nogle vil gå helt ud over regnskab; nogle vil afbalancere risikoen ved også at shorte; og atter nogle vil spekulere i kursfald og shorte.

Alt dette gør tilsammen, at jeg tror, vi vil se kursfald de næste par uger.

Hertil kommer hedgefondene. De har stadig deres shortpositioner - og det bedste forsvar er nu engang angreb... Vi så fredag formiddag, hvor lidt der skulle til af fald i DAX for at Vestas faldt relativt meget - hvilket vidner om stor nervøsitet. Et seriøst short-angreb (eller bare en halvdårlig nyhed) kan sætte en lavine i gang...

Jeg tror, vi kommer til at se angreb på de niveauer, hvor folk typisk har deres SL - jeg er f.eks. sikker på, at kurs 100 får én på hatten. Og i det omfang der er tale om gearede positioner, tror jeg også, at de vil blive udfordret.

Trøsten er, at på bunden af alt dette virak står folk som er parate til at købe (herunder jeg selv) - om vi kan opveje det beskrevne nedadgående pres på kursen er ikke til at sige. Jeg tror det ikke.



7/8 2013 07:23 Elmelund 066046



Ingen tvivl om at Vestas er lidt følsom pt. ovenpå de enorme stigninger der har været, så der skal ikke meget "panik" til nu,før folk iler til salgstasterne og "skummer fløden", som vi så i går eftermiddags, hvor der vist var en person eller to, der havde en viden, vi andre ikke havde, før Vestas gav os den kl 16.49 !! Du fik ret ang. fondene!!. Tror vi får en ordre eller to op til Q2, som jeg også har tillid til. Spændende om der endelig kommer nyt om MHI-forhandlingerne ?? Ja tiden op til Q2, blir meget interessant at følge, bare hvad der sker idag 7.8!! Jeg skal ikke noget, er lang i kap.pens.



TRÅDOVERSIGT