Også fremover skal ansatte i den svenske stat flyve med SAS på forretningsrejser i landet.
Det meddeler SAS i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag, efter at den svenske stats centrale indkøbscentral i et udbud har foretrukket luftfartsselskabet.
Dermed får SAS også ansvaret for at flyve med Sveriges forsvarsansatte på i alt 27 ruter.
- Vi er naturligvis stolte over endnu engang at blive valgt til at skulle flyve med de svenske statsansatte og ansatte i Sveriges forsvar. Vi har uden tvivl den bedste ruteplan og tilbyder billige flyvninger, der vil gavne den svenske stat, lyder det fra Elisabeth Milton, direktør for Global B2B Sales i SAS.
Kontrakten mellem SAS og den svenske stat er etårig og træder i kraft 1. december 2013. Den kan forlænges med yderligere tre år. Aftalen i forhold til transporten af forsvarspersonalet strækker sig fra 1. oktober 2013 til 31. oktober 2014 med mulighed for at blive forlænget med op til et år.
/ritzau/FINANS