Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Historisk afkast Fingerprint Card


66414 investor1989 10/9 2013 20:19
Oversigt

En meget omtalt Aktie for tiden. Så jeg har kigget lidt nærmere på hvad Fingerprint har leveret for deres aktionærer gennem tiden.
Det bemærkes at jeg personligt ikke har bud på fremtiden og hverken er long eller short i aktien.
pdfFingerprint.pdf



10/9 2013 21:08 investor1989 066415



Vil lige sige at datoene på grafen er forkerte. De dækker over perioden 1998 - 2013 og altså ikke kun til 2009 som der står. Kurserne er de rigtige.



10/9 2013 21:19 faurschou 266416



Jeg har skrevet meget om Fing gennem tiderne både på EI og her. Kritisk og debatterende har jeg prøvet at være. Jeg skrev i en periode med Stengaard om Fing, hvor han havde gode og kritiske indlæg.
- Han har siden nået både at købe og sælge igen.

Jeg mener, at ledelsen har kunnet kritiseres i en række tilfælde for at være slet og ret dårlig, dårligt kommunikerende og foretage tåbelige insider salg mm.

Så kritik er absolut ikke fremmed for mig, jeg har leveret en del gennem tiderne.

Det jeg ikke forstår er et indlæg som ovenstående. En lang række teknologiske og medicinske aktier kører i mange år med underskud og er ikke en god investering for aktionærerne. Men pludselig kan teknologien slå igennem og så rammer man som investor et gennembrud, det sker ikke så tit.

Hvorfor skal vi se på tidligere års indtægter, når vi har investeret i en Aktie, hvor vi har håbet på et gennembrud men ikke vidst om det ville komme.

Med den nye I-phone er biometrien slået igennem i mobiltelefonien, gennembruddet er her. Fing er vel positioneret i markedet. Det kan stadig gå galt, som det altid kan med risiko investeringer, og man skal også altid passe på med hypede aktier, så man kun har en lille del af portefølgen i sådanne.

Hvis man som investor ikke har deltaget i de emissioner, der har været, så passer din risiko analyse selvfølgelig, men har man deltaget, så skal den klart justeres betragteligt.

Jeg synes selv den er steget for hurtigt og for meget, og jeg solgte faktisk allerede en portion i 19. Men hvis biometrien bliver standard i mobiler, så kan det historiske afkast være lige meget.

/faur



11/9 2013 06:49 investor1989 166418



Tak for dit gode indlæg om aktien. Jeg har set du har fulgt den længere tid. Og stort tillykke med din gevinst, det er dig velundt. Du har jo hele tiden virket som en der har været klar over risikoen, så mit indlæg var på ingen måde møntet mod dig. Det var mere en historisk opsummering. Især fordi at når en Aktie stiger voldsomt er der mange der hopper ombord uden at vide hvad de køber en til. Og når regnskaberne ikke følger med aktiekursudviklingen skabes der en bobbel. Denne bobbel kan jo godt blive hvis regnskaberne om 1-2-3 år begynder at udvikle sig. men de sidste 2 gange kursen er gået højt op på CEO's alt for voldsommme udtalelser er den gået kraftigt ned igen... Som sagt har jeg selv hverken bull eller bear holdning til Fingerprint, men syntes ikke det stader at kigge på historik i et selskab både mht. aktiekursen og finansielle resultater, emissioner osv. det er ofte fortiden der lærer os om fremtiden.



11/9 2013 14:11 Bryan 266423



Jeg har også fulgt lidt af debatten omkring Fingerprint på EI, uden dog at deltage ret meget i den. Det har primært været euforiske drømme og personfnidder. Men jeg prøvede dog på et tidspunkt at få nogle tal på for at høre hvordan de mange ivrige investorer i aktien vurderer kursen. Der var ingen der havde et seriøst bud på værdisætningen af aktien. Man køber udelukkende fordi potentialet er enormt.

Jeg er naturligvis enig i at historikken ikke kan stå alene i en Aktie af denne type, men hvad bygger man så sine forventninger på. Hvis man kun køber fordi man ser et meget stort potentiale, handler man jo i blinde. Så vil aktien være et godt køb uanset kurs, og så ser jeg jo hurtigt en parallel til IT-boblen. Det mulige potentiale tilsat en del hype får kursen pumpet voldsomt op og de færreste har en ide om hvad der egentlig skal omsættes for at kursen virker realistisk.

Det eneste bud jeg fik var en henvisning til et regneark lavet af en bruger på et svensk forum :

https://skydrive.live.com/view.aspx?resid=B844DBB3B6D..

Det ser jo flot og seriøst ud, og da man mener at brugeren er meget dygtig og ved alt om aktien må det jo være rigtigt. Hans kursmål bliver 299 SEK i 2015.
Jeg synes dog nok at det ser ret optimistisk ud, og der skal ikke justeres meget på tallene før det går galt. F.eks. regner han med en "vinstmarginal" på 17% for Fingerprint mens det normale for markedet er 5%. Nok også pænt høje markedsandele m.m.

Vi kan jo prøve at regne lidt baglæns i forhold til nuværende kurs ( 80 ).

Hvis vi siger PE = 16,1 ( hans tal ) skal EPS være 80/16,1 = 4,97 SEK.

Med 80 mio aktier ( hans tal ) bliver det i alt 80*4,97 = 398 mio SEK på bundlinien i 2015.

Regner vi med "vinstmarginal" på 5% vil det kræve en omsætning på 398*20 = 7,96 mia. SEK.

Til sammenligning har selskabet ilge nedjusteret forventningerne til 2013 til 80-110 mio. SEK.

Det er da noget af en stigning i forventet omsætning som allerede er indregnet i nuværende kurs.

Noget kan måske hentes hvis selskabet er istand til at opnå væsentligt bedre margins end normalt for branchen. Men Apple, Samsung og lign. er nok ikke de nemmeste at forhandle med, så Fingerprint bliver ikke alene om at bestemme prisen.

PE 16,1 er vel også forholdsvis højt og indregner en høj vækst fortsat. Der er ikke plads til at andre kommer med noget tilsvarende til en lavere pris eller et nyt endnu smartere produkt. Det er trods alt en branche hvor udviklingen går stærkt, og komponenter lynhurtigt bliver forældede.

Det jeg egentlig ville frem til er det store spørgsmål, hvordan vurderer du om kursen er attraktiv på en Aktie som Fingerprint. Jeg er enig i at historiske tal ikke er optimalt, men stort potentiale alene dur vel heller ikke. Enormt potentiale er indregnet uanset om kursen er 40, 80 eller 120. Det er du jo så tilsyneladende også enig i, da du solgte i kurs 19.



11/9 2013 16:22 Martin NYSE 066429



Jeg kender ikke virksomheden godt på nogen måde.

Jeg vil dog tilføje at Apple og Samsung selv har købt teknologi og udviklet videre, hvis man mener det er dette markede, som skal drive væksten. Microsoft har ligeledes. Så jeg kunne godt tænke mig at lære, hvor det er man ser markedet for det.

Generelt har jeg det dog bare meget svært ved virksomheder som aldrig på nogen måde har vidst mådeholdenhed eller vist sig shareholder friendly. Der skal være en meget stærk indikation på at det er anderledes nu, hvis det skulle vække interesse.

At nogen har kastet 300+ mio ind i det her, virker dog af meget. Jeg ved godt Apple købte Authentec for anslået USD 400m, men når man nærlæser den deal, så er det langt fra sikkert det er beløbet som skifter hænder.



11/9 2013 16:28 faurschou 166430



Crowhaters regneark er optimistisk, men det har udgangspunkt i de tal som ledelsen selv har meldt ud ang. vinstmarginal.

Ja selskabet har nedjusteret for 2013, da de ikke skak levere så mange swipe sensorere men derimod nogle flere area sensorer, der er dyrere og med en højere vinstmarginal, men leveringen skal nu først ske i 2014.

Fing skal ikke forhandle med Apple men med alle andre, der vil komme ud med en skanner til mobiltelefoner.

Der er andre sensorer på vej, men det er min vurdering, at de er 1 til 1½ efter fing. Problemer med strømstyrke, algoritmer etc. Idex præsenttion på Barcelona messen var i hvert fald en katastrofe i følge det referat jeg fik.

Selv om det går hurtigt i branchen, så tager det faktisk år alligevel - patenter, aftaler med partnere, strømforbrugsproblemer, høj sikkerhed sætter tempoet noget ned.

Potentialet er svært at vurdere, da Fing har en lang række projekter, der ikke har noget med mobiltelefoner at gøre.
- projekt med Cardlab om en swipe sensor til betalingskort, det har dog stået stille længe.
- Et projekt om at levere skannere til Kina, hvor man vil registrere alle borgeres fingeraftryk.
- En række projekter med skannere i andre devices Usb stik mm.

Ja, jeg reducerede i kurs 19. Jeg havde nemlig købt nogle ekstra da Apple opkøbte Authentic, og Fing. fyldte derfor for meget i min portefølge.

Skal man købe Fing i dag, så skal man købe en smule for at være med i noget spændende. Aktien kan i 2015 have kurs 70 eller kurs 200, jeg aner det ikke. Jeg har det et forsigtigt gæt på at den ligger nærmere 200 end 70.



11/9 2013 16:47 Martin NYSE 066433



Takker, det hjælper <span><img src=" title=":−)" style="width: 22px; height: 22px;"/>

Hvad er det som gør deres teknologi bedre end andre? De her teknologier eksisterer jo allerede.

Der er ikke et u-land som ikke registrerer med elektronisk finger aftryk idag for eksempel. Og det gør de allerede i Kina. Så der skal jo være en eller anden differentiator, som kan dække de gaps der er idag. Oftest er det software baseret.

Det skal ikke bare forekomme som kritik, det ville være fedt at høre om der faktisk er en business plan, som er overbevisende.

P.s. jeg var til en kundemøde igår. Her er iris scan det normale ved hver dør. Det virkede imponerende godt. Men spørgsmålet er så også hvor hurtigt det tager fart (eftersom jeg pt opholder mig i et emerging market)



11/9 2013 19:41 faurschou 266436



Fing's 3D skanninger har i tests vist sig at være bedst til at skanne kinesere, hvis fingre åbenbart er en udfordring for skannere.

Der er stadig mange u-lande, der kun laver 2D skanninger, disse er ikke særlig svære at snyde, så sikkerheden falder voldsomt her.

Jeg kan ikke udelukke, at Fing ikke er en bobbel af varm luft. Jeg finder dog tegn på, at aktien ikke kun er tom luft, selv om indtjeningen ikke er til stede endnu. Det seneste bestyrelses medlem J. Lantto har f.eks. et entry i aktien på ca. 52. Så det er således ikke alle i bestyrelse, der bare har tjent kassen, som der ellers skrives på EI. Lantto er så et kapitel for sig, der tyder på, at noget er på vej.
http://www.fingerprints.com/en/Press%20releases/2012/..



11/9 2013 21:32 Martin NYSE 066437



Er det vanvittigt kompliceret at kopiere eller i sig selv producere et sådant produkt?

Det tager en søgning at se der findes avancerede scannere, som kan scanne en hånd i 3D på afstand fx. fing argumentation for coating etc (som de kalder patenteret) lyder måske unødvendig.

Uden at være ekspert på nogen måde, lyder det bare ikke til at de skulle have noget, der specielt overgår andet på markedet. Hvis det drejer sig om sikkerhed generelt, hvorfor så ikke bare investere i firmaer specialiseret i iris-scan, så kunne man måske være på forkant med udviklingen? Man konkurrerer mod regeringer og store velpolstrede research faciliteter, når man beskæftiger sig i sikkerhed på højt niveau (altså ikke for at åbne sin iphone). Institutioner som har væsentligt flere offentlige midler at smide efter deres produkt.

Det er måske korrekt ikke alle lande scanner i 3D, men om det er nødvendigt når man ikke taler om høj sikkerhed eller kriminelle handlinger, finder jeg meget tvivlsomt. Medmindre den ekstra omkostning ikke er særlig stor, samt omkostningen ved at holde 2-3mb images mod 100kb. Naturligvis er teknologien brugbar og vigtig, men er det til Hr Jensen eller FBI, hvis du kan se hvad jeg mener.

Tanken om at kinesiske fingre skulle være svære at scanne, kan du evt referere til den? Det kunne jo være en differentiator, hvis ingen andre går efter dette marked. Kineserne tror jo allerede du kan læse sin skæbne i sit fingerprint, så noget må være tydeligt jo trodsalt. Man plejede at signere dokumenter med fingerprint <span><img src=
" title=":−)" style="width: 22px; height: 22px;"/>



11/9 2013 21:57 faurschou 066438



Ja, det er ret kompliceret at producere et sådant produkt.
Det skal ikke kunne snydes af en latex handske.
Det skal kunne skelne mellem en levende og en død finger.
Skal det bruges i en mobil, skal det være meget lidt strømbrugende.

Jeg ved ikke hvorfor Kineserne forhandler med Fing som leverandør til deres folkeregistrering. Jeg ved blot, at de forhandler.

Det er flere år siden jeg læste at Fing var bedst i kinesiske test. Det var i et eller andet internationalt biometrisk online magasin. Jeg har glemt hvilket.

Der er mange andre biometriske metoder. Jeg troede blot på fingeraftrykkets fremtid, da NFC teknologien dukkede op i smart phones.
Der er masser af usikkerheder, når vi taler fremtidens sikkerhed og registrering af borgere. Jeg mener dog, at en omfattende registrering af en befolkning kræver befolkningens accept (i en eller anden vag forstand i hvert fald) og her kender alle til fingeraftrykket, men iris som identifikator ikke på samme måde er common knowledge. Måske baner fingeraftrykket blot vejen for iris skanninger eller noget andet. Men jeg tror, at biometrien i stor stil begynder med fingeraftrykket (det har vi nemlig vænnet os til).



23/9 2013 06:13 XJK 066531



En tysk gruppe hævder, at de har hacket scanneren i den nye IPhone, hvilket endnu mangler at blive konfirmeret:

http://www.reuters.com/article/2013/09/23/us-iphone-h..



15/9 2013 18:47 XJK 066472



Jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt på Fingerprints patenter i det svenske register (hvad skal man ellers lave sådan en regnfuld søndag aften). Så vidt jeg kan se udløber patenterne efter 20 år (jvf. http://www.prv.se/en/Knowledge-centre/Intellectual-pr.. og med den langsommelighed Fingerprint lægger for dagen, risikerer de at patenterne udløber inden de får realiseret det - efter sigende - store potentiale.

Jeg må hellere for en god ordens skyld understrege, at jeg ikke er jurist med speciale i immaterielle rettigheder og intellektuelle rettigheder.

Jeg fandt følgende patenter i en søgning på ordet fingerprint:

SE 0101618-7: Anordning för avkänning av fingeravtrycksinformation
Filing date: 09.05.2001
Latest paid fee: 13.05.2013 (year 13)
http://was.prv.se/spd/patent?p1=Js5oUDIqevJ7eM42P9NdV..

SE 9902990-2: Förfarande och anordning vid registrering och verifiering av fingeravtrycksinformation
Filing date: 24.08.1999
Latest paid fee: 13.08.2013 (year 15)
http://was.prv.se/spd/patent?p1=F8fkEAkx3Cl7eM42P9NdV..

SE 9800449-2 Anordning och metod för kapacitiv avkänning av topologiska variationer
Filing date: 16.02.1998
Latest paid fee: 22.02.2013 (year 16)
http://was.prv.se/spd/patent?p1=pD6Vrznq8PV7eM42P9NdV..

EP 02707375.8: Anordning och förfarande för biometrisk verifiering av en persons identitet med hjälp av fingeravtrycksinformation
Filing date: 15.03.2002
Latest paid fee: 12.03.2013 (year 12)
http://was.prv.se/spd/patent?p1=aQBBzoAkPgzaF%2Bg6HMJ..

I øvrigt finder jeg det interessant, at Fingerprint tilsyneladende er umulig at prissætte (jvf. denne tråd og 'debatten' på den alternative kanal). Men hvis man ikke kan beregne en sandsynlig pris, er den med garanti for høj :o)

Disclaimer: Jeg har ingen aktier i Fingerprint eller andet biometrics-relateret, og jeg skal heller ikke have nogen før end de kan præstere solid indtjening kvartal efter kvartal.



12/9 2013 20:42 Bryan 166446



Tak for dit svar.

Jeg betvivler på ingen måde at der kan være et stort potentiale i teknologien. Ej heller at Fingerprint kan være langt fremme i forhold til konkurrenterne.

Mit lange indlæg var mest tænkt som et forsøg på at vise at der allerede er enorme forventninger indregnet i kursen. Og jo større forventninger der er indregnet des sværere må det være at vurdere om potentialet måske er endnu større end det indregnede. Hvis omsætningen var 10 mio. i 2012 og den nuværende kurs indregner en omsætning på 7960 mio bliver det mere end min hjerne kan overskue. Men alligevel taler investorerne om kurser langt højere end nuværende niveau.

Når jeg vurderer en Aktie før evt. køb kigger jeg altid på regnskaber og historiske tal. Nu er det så også en anden type selskaber jeg investerer i, men regnskaberne giver mig et rimeligt udgangspunkt for at vurdere hvad jeg kan forvente.

Når jeg ser debatten om Fingerprint er der tilsyneladende ingen der har nogen ide om indtjening eller andet kedeligt regnskabsmæssigt. Man køber bare "et enormt potentiale" uden fornemmelse for en rimelig kurs. Det er det der bliver lidt for spændende og tilfældigt for mig. Men nu startede jeg også med at investere lige efter IT-boblen og læste en del inden, og det har nok præget min strategi.



13/9 2013 06:28 faurschou 066447



Ligninger med mange variable er meget svære at stille op. Jeg afholder mig fra den slags tal leg, når så lidt ligger fast.

Men det er gjort, hvilket kan ses i vedhæftede.
pdfJRS_Securities___FPC_Initiating_Co..



13/9 2013 15:10 Bryan 066454



Så er vi jo nok enige om at det ikke er muligt for os at regne os frem til noget der er bare nogenlunde sikkert.

At det er svært ses også tydeligt hvis vi sammenligner Crowhaters regneark og analysen fra JRS. F.eks. regner JRS ikke med at der udstedes flere aktier ( ikke flere Warrants til ledelsen ? ), mens Crowhater regner med at antal aktier vil øges fra 51,2 til 80 mio i 2015.

Regner vi på vinstmargin i JRS-analysen (2014E) bliver det 51,2*5,18*100/707,1=37,5%

Det er jo temmelig langt fra Crowhaters (ledelsens) 17% og endnu længere fra markedsnormalen på 5%.

Til gengæld regner Crowhater med en noget voldsommere vækst i omsætning.

For mig virker begge analyser som tæt på fri fantasi. Dermed ikke sagt at en af dem ikke kan få ret, men det er for usikkert til at jeg ville tillægge dem nogen større værdi. Men det er måske bare mig der er en kylling.

De seneste dages udvikling i kursen kunne dog også indikere at andre end mig er i tvivl.



11/9 2013 16:46 Okonomen 166432



The hotter they are the harder they fall



TRÅDOVERSIGT